Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Nick
Han havde snakket med sin læge, som havde givet ham lov til at få besøg af Hazel. Han vidste, at der var blevet ringet til hende, men om der var en chance for om hun kom vidste han ikke. Han sad nu og snakkede med en veninde, som han havde fået på kort tid derinde.

Hazel

Hun havde pakket alle sine taget og var taget afsted med det samme, da Nicks læge havde ringet til hende. Hun havde glemt alt om sin aftale med Jake. Nu stod hun foran indgangen til afdelingen og bed sig i læben, da det var lidt svært og gå ind på sådan et sted. Kort bed hun sig i llben, inden hun trådte indenfor og ind i besøgslokalet.

Nick
Han havde ventet i besøgslokalet på hende sammen med veninden, Angela. Da han så en skikkelse ved døren kiggede han op med det samme og smilede bredt, da Hazel stod lige foran ham. Han rejste sig med det samme op og "åbnede" sine arme for hende. Han ville ikke bare gå hen og tage fat om hende - ikke efter sidste møde.

Hazel

Hun bed sig lidt i læben, da hun så Nick stå foran ham. "Hold kæft du ser godt ud, har du fået det bedre?" Sagde hun med et lille smil, da han på den korte tid så meget mere frisk og tilpas ud. "Dræber de dig her?" Spurgte hun drillende og gik ind i hans favn og gav ham et kram.

Nick
Han nikkede kort til Angela som en form for farvel, da hun gik ud af lokalet, så de kunne få ro til at snakke sammen. "Jeg har det fint nok herinde" smilede han lidt. Han havde haft ret mange abstinenser og rysteture de første par dage. Han havde slet ikke kunne bruge sine hænder og den reaktion, havde fået ham til at indse hvor langt ude han var. "Hold kæft hvor er det godt at se dig" sagde han stille og klemte bedre rundt om hende.

Hazel

Hun ønskede virkeligt ikke at føle sådan når alt det med Jake lige var sket, men hun mærkede hvordan alle hendes følelser kom tilbage for Nick og hvor meget hun havde savnet ham. "Det er også godt at se dig. Vi savner dig derhjemme" sagde hun og kiggede op på ham. Hun kunne slet ikke dy sig fra at betragte ham åbenlyst.

Nick
Det var virkeligt rart at se et kendt ansigt igen. Selvom han havde vænnet sig til folkene på afdelingen og endda fået én ny god ven, så var det ikke det samme som derhjemme. ''Vi?'' gentog han med et kort smil, inden han forsigtigt satte sig ned i sofaen. Han pegede på en lænestol foran sig for at hentyde til at hun skulle sætte sig i den.

Hazel

Hun satte sig i den stol som han havde udpeget til hende og satte sig en smule bedre til rette. Selvom følelser var vendt tilbage kunne hun alligevel godt mærke, at der alligevel var noget ændret mellem dem og tiden havde gjort at der var kommet en smule mere afstand mellem dem. "Ja, alle os derhjemme" Sagde hun med et lille smil. Hun brummede let, da hun ikke havde set hende pigen som han havde snakket med før. "Er der nogle du kan snakke med her?" Spurgte hun med et skævt smil, hun ville ikke spørge dirkete ind til pigen fra før, men hun var alligevel lidt nysgerrigt hvem han snakket med.

Nick
Han havde fået lov til at få en på besøg, men hans far havde ikke taget hans telefon hele dagen, havde hans vejleder fortalt ham. Så ligenu overvejede han, om hvor meget folk egentligt savnede ham, hvis ikke engang hans far var interesseret. Dog sagde han intet og smilede bare lidt halvhjertet i hendes retning. ''Jaeh, har fået en god veninde, som hedder Angela.. Vi er lidt.. I samme situation.. Lige gamle, lidt for glad for.. Det forbudte'' forklarede han stille. Det var først gået op for ham for en uges tid siden, hvor langt ude han var.

Hazel

Hun brummede let, da hun egentlig blev glad for at Nick har fået en veninde, som ville kunne hjælpe ham en smule på vej og han ikke følte sig helt alene. Hun skævede lidt rundt og derefter lod hun sit blik hvile på Nick. "Hvad med dit værelse? Må jeg se det? " hun vidste ikke om deres gange var forbudt område for dem som ikke var indlagt

Nick
Han rystede forsigtigt på hovedet, da han kun måtte have besøgende med ind i venteværelset eller ud i den lille have, som hørte til klinikken. ''Desværre ikke.. Jeg må kun have min familie derinde.. Apropos min familie.. Har du set min far?'' spurgte han stille, da han var lidt bekymret for ham, nu hvor han ikke havde svaret sin mobil. Han betragtede hende kort og bed sig svagt i læben, da det gik op for ham, hvor køn hun dog var.

Hazel

Hun rystede let på hovedet da hun ikke vidste hvor Charlie var henne, men hun havde alligevel en svag mistanke om, hvad han lavet. Af en eller anden grund var hun sikker på at Electra var indblandet. "Skal vi så ikke gå udenfor, men nej jeg har intet hørt fra ham" sagde hun og bed sig let i læben.

Nick
Han rejste sig forsigtigt op fra sofaen igen og gik hen og tog et blidt tag i omkring hendes håndled. Han var ret forsigtigt med at omgås hende, for han vidste at hun nok ville være lidt varsom, da han jo virkeligt havde opført sig som et svin overfor hende. ''Kom'' sagde han med et skævt smil og nikkede kort hen mod en glasdør, som førte ud til haven. Han betragtede hende en smule og sukkede let, da han ikke vidste om hun talte sandt med det om hans far.

Hazel

Hun brummede let da han intet kunne vide om Charlie. Men hun vidste ikke om hun skulle holde tæt eller ej. Var Eletrac virkelig vigtigere end NIcks helbred. Selvføgelig var hun på Electras side, men det virket en smule underligt hvis Charlie ignoreret sin mobil. Kort skævede hun til sin hånd og gik med ham udenfor. "Jeg…tror måske han ser Electra"

Nick
Han åbnede forsigtigt døren for hende, da han virkeligt måtte vise sig fra sine bedste sider nu. Selvom han ikke havde været der så længe, så var han allerede mere 'sund' at se på. Mere klar i øjnene og han havde også taget lidt på, selvom han var spinkel af bygning. Svagt bed han sig i læben, da han godt vidste, at Simona var ude og rejse, så det havde egentligt også været hans første indskydelse. ''Tja.. Han prioriterer åbenbart anderledes.. Nå.. Men.. Hvad så med Jake? Jeg.. Har slet ikke snakket med ham.. I jeg ved ikke hvor længe.. Hvordan har han det?''

Hazel

Hun trak let på skulderne. "Nick jeg ved intet, men…jeg kan heller ikke få fat i Electra" sagde hun stille og trak vejret dybt da hun kom udenfor. Det var alligevel rart med noget luft da hun havde været en smule nervøs for at møde ham igen. Hvorfor vidste hun ikke. "Jake har det godt" sagde hun stille. Hun ville undlade at fortælle om hende og jake ligenu. Men måske skulke hun sige det med Brad?

Nick
Han begyndte at gå ned af en lille smal grussti, som ville føre dem rundt om huset. Man kunne ikke komme ud af haven, da der var en højt murstenshegn rundt om. Han tog langsomme skridt, mens han lyttede til hendes ord. ''Du virker lidt.. Trykket, eller er det bare mig? Er det fordi at.. Du er nervøs omkring mig?'' spurgte han stille, da han ikke vidste om der var sket noget med hende eller om det virkeligt bare var ham, som fuckede hende op.

Hazel

Hun stoppede op og så oprigtigt på ham. "Jeg har nok været lidt nervøs om at møde dig. Jeg har virkelig glædet mig og føler mig beæret over, at du inviterer mig. Men det her sted og…og jeg vil godt gøre et godt indtryk. Tænk nu hvis jeg kedelig at få besøg af" sagde hun stille og bed sig i læben. Hun vidste Nick kun fik få besøg, så de skulle være specielle, men var hun speciel nok?

Nick
Han lod forsigtigt sin hånd køre ned til hendes, i stedet for at lade den hvile omkring hendes håndled. Han stoppede derefter op og kiggede en smule undrende på hende og var tavs lidt. ''Du.. Var den jeg allerhelst ville se.. Jeg.. Føler at jeg skylder dig en undskyldning.. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte.. At du.. Kom her i dag, gør mig så.. Glad. Hvordan kunne jeg nogensinde føle at det var kedeligt, at se dig her i dag?'' spurgte han stille, da han vidste han skulle prise sig lykkelig for at hun overhovedet gad ham.

Hazel

Hun brummede let, da hun blev glad over hans ord. Dog vidste hun ikke om han var glad for at hun var kommet fordi han havde dårlig samvittighed eller om det netop var fordi det var hende. "Det var jo trods alt min skyld du kom herind" sagde hun og vendte blikket i jorden da hun havde lidt dårlig smag i munden over det

Nick
Han rystede omgående på hovedet af hendes ord. ''Nej, det er min egen skyld at jeg er her. Hvis jeg havde haft bare en smule styr på mig selv, så var jeg ikke endt her.. Jeg.. Kan kun takke dig for, at.. Hjælpe mig med at få min liv på rette køl igen'' sagde han stille og slap forsigtigt hendes hånd, da han var usikker på, hvor tæt hun ville have ham nær sig.

Hazel

Hun sukkede let da han han slap hendes hånd, da. Hun første gerne ville mærke ham. Det turde hun bare ikke sige. "Hvor du sød. Jeg sikker på, at du ville være sur fordi jeg sladret til din far" sagde hun Stille. Hun så en bænk og nikkede over mod den. "Skal vi ikke sætte os der" sagde hun og holdt blikket væk. Hun blev altid lille hazel sammen med ham

Nick
Han nikkede kort til spørgsmålet om bænken, inden han begav sig derhen med hende ved sin side. Forsigtigt satte han sig ned og sukkede tilfredst, da det nu var skønt at komme udenfor. ''Jeg.. Er taknemmelig for det.. Hvis det ikke havde været for dig, så.. Var det endt galt for mig'' sagde han stille, da han ikke turde at tænke på det næsten. ''Måske er du min.. Skytsengel'' sagde han i et lettere drillende tonefald og puffede blidt til hende.

Hazel

Hun smilede let af ham. "Jeg vil i hvert fald gerne passe på dig" sagde hun stille og begyndte at grine. Da det oftest var en fyr der passet på en pige. Hun elskede at føle sig lille og beskyttet. Hun smilede let da de sad på bænken. Det var virkeligt dejligt at snakke med Nick igen. Hun mærkede hvordan roen kom ind over hende når de var sammen.

Nick
Han vidste, at han ville have brug for så meget hjælp som muligt når han kom ud. Han havde fået banket ørerne fulde med, hvor vigtigt det var, at han havde folk omkring sig han stolede på, som kunne hjælpe ham når han var klar til at komme ud. Og Hazel var nok den største støtte, som han kunne finde overhovedet. ''Ellers noget nyt? Hvad med.. Ham Lee?''