Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Lee
Han sukkede svagt og kiggede kort ned i jorden. Det de havde haft i starten havde været virkeligt unikt og han vidste godt, at han havde været en tumpe for at have smidt det væk. Han vidste at hun aldrig ville stole på ham igen, men han havde alligevel haft en eller anden forhåbning om at med tiden ville kunne se det gode i ham igen. ''Jeg er ikke den samme som jeg var før, Hazel.. Det er svært at komme videre, når jeg ved at jeg har ødelagt dit liv så meget som jeg har.. Jeg ville også bare se hvordan du havde det med det hele.. Jeg håber at du.. Har det godt'' sagde han og lod igen blikket hvile på hende. Han vidste ikke rigtigt hvad han kunne forvente af hende, men hun havde tilsynladende gjort det klart at hun helst så hvis han bare gik sin vej.

Hazel

Hun mærkede, hvordan at hun alligevel begyndte at slappe lidt af, da hun havde givet udtryk for hvordan hun havde det med tingene. "Jeg har det godt" Mumlede hun stille. Hun gad ikke spørge omkring, hvordan han havde det. Hun kunne gætte sig til, at han havde fået det bedre, men han skulle ikke have det ære at tro, at hun gik og interesseret sig for ham. Et eller andet sted dybt inde i hende, havde hun behov for at snakke med ham. "Det har været..svært, men jeg har det ok nu" Sagde hun stille. Hun mærkede igen, hvordan tårene presset sig på, da hun nok havde holdt sine følelser skjult for længe nu.

Lee
Han nikkede kort, da han var glad for at høre, at hun var kommet videre med det hele. Hvis hun stadigt gik og havde det dårligt over det, så ville han virkeligt også have det skidt over det. Han kiggede kort rundt i trappeopgangen og skævede kort til sit ur. Der var ni minutter igen. ''Hvordan går det med bandet?'' spurgte han så, mest af alt for at vende samtalen hen på noget neutralt. ''Jeg læste en anmeldelse i avisen.. Det lyder som om at I klarer det godt'' brummede han og rykkede en smule usikkert på sig, da han ikke vidste om han skulle gå eller ej. ''Men min tid er vist også ved at løbe.. op''

Hazel

Hun tog meget forsigtigt fat i hans hånd og trak han hen mod sig, dog trådte hun samtidigt et skridt tilbage, så de holdt den samme afstand. Hun bed sig svagt i læben, da hun mærket hans hånd i sin. De havde så tit sat og holdt i hånd, det var underligt at så små ting kunne få hende tilbage i tiden. "Det går rigtigt godt, vi spillet til en festival, hvor...jeg også mødte en fyr" sagde hun stille. Selvom hun lod ham blive, havde hun behov for at han skulle vide, at hun også var kommet videre på det punkt, dog vidste hun også at hun virkelig skulle passe på med, hvad hun sagde til ham. Hun vidste ikke hvor clean, clean var.

Lee
Han så ned på hendes hånd og kunne fornemme, at det var hendes måde at sige at hun ikke ville have at han skulle gå på. Alligevel kunne han mærke, at der gik et stik igennem ham, da hun sagde at hun var kommet så meget videre. Forsigtigt slap han hendes hånd og kiggede nu nedad. ''Det er jeg glad for at høre.. Jeg håber at han behandler dig bedre end jeg gjorde'' svarede han og kiggede atter over på hende. Han var selvfølgelig glad for at hun var kommet videre, men det var alligevel svært at vide, at en anden havde Hazel nu. Selvom han havde brugt et år på forberede sig på at 'miste' hende, så slog det ham alligevel ud at få det at vide.

Hazel

Hun kendte ham så godt, så hun kunne godt se at det på en eller anden måde ramte ham. Kort bed hun sig i læben, da hun havde det dårligt med, at skulle ramme ham, men hun havde også behov for at markere sig lidt overfor ham og slå det fast for ham, at hun var helt ovre ham. Det passede godt nok ikke, men det skulle han ikke vide. "Vi..har ikke rigtigt noget seriøst sammen, men han behandler mig virkelig godt" Sagde hun roligt. "Hvad med dig..har du fundet dig en anden?" Mumlede hun lidt dumt, da hun godt vidste, at han lige var kommet ud, men han var skide charmerende, så en ny pige ville nemt falde for ham.

Lee
Han var ikke helt sikker på hvor meget 'kæreste' vedkommende var overfor Hazel, for han havde lidt på fornemmelsen at hun mest sagde det for at stikke en smule til ham og til hans store irritation så gjorde det dét. Svagt løftede han brynet, da hun spurgte om han havde fundet en anden ''Ja, altså det første jeg gjorde da jeg kom ud var at tage på en tilfældig bar for at finde mig en kæreste'' sagde han og så en smule stift på hende, da han syntes at det var et ret dumt spørgsmål. ''Jeg har haft andre ting at tænke på. Der har været mange ting, som jeg har måttet råde bod på for at få mig selv videre i livet. At jeg er her nu er et af dem..''

Hazel

Hun brummede svagt og så på ham, "Så..det er på ingen måde af hensyn til mig du dukker op? Blot for du kan komme videre?" Mumlede hun og bed sig i læben. Det var nok lidt dumt at spørge om, da det et eller andet hentydet til, at det de havde haft stadigvæk betød noget for hende og at det stadigvæk gik hende på. Hun hadet sig selv for, at være så svag overfor ham, når han kom tæt på hende. På afstand kunne hun sagtens bilde sig selv ind, at hun intet havde for ham og at han var det dummeste svin på jorden. Men når han var overfor hende, var det anderledes.

Lee
''Som sagt, så er jeg ikke kommet for at få din tilgivelse. Jeg ved godt at jeg ikke får den. Jeg havde bare brug for at vide at du havde det godt og kunne fortsætte et normalt liv. At du har det godt, gør mig glad'' sagde han stille og betragtede hende igen. Han var ikke en person, som havde de største følelser - Heller ikke når han var clean. Men Hazel havde alligevel dengang fået åbnet op for ham og han elskede hende faktisk som et af de eneste personer i hans liv. ''Jeg forstår godt, hvis du ikke vil se mig igen. Som sagt så har jeg lovet at jeg vil forsvinde fra sit liv efter de her 20 minutter, som er gået om...2 minutter'' brummede han og kiggede for tredje gang ned på sit ur.

Hazel

Hun ville aldrig nogensinde kunne få over sine læber, at hun ville have at han skulle blive eller for den sags skyld, at hun gerne ville se ham igen. Det havde han ødelagt sidst de så. Fra det øjeblik af, havde hun sagt til sig selv, at hun ikke have behov for ham. Hun kunne også mærke, hvor farligt det var for hende at være sammen med ham. Hun var allerede begyndte at give en smule efter overfor ham. "Du får heller aldrig min tilgivelse eller tillid for det du gjorde, men..jeg glad for at du siger, at du ikke vil gøre mig noget og at du aldrig vil kontakte mig igen" Sagde hun og bed sig i læben.

Lee
Inderst inde, så vidste han godt at hun ikke ville have at han skulle gå. Faktisk vidste han præcist hvordan man manipulerede med hende, da hun var en følsom pige og man bare skulle 'spille' på det. Efter i aften, var han bare blevet endnu mere sikker på, at han stadigt havde en chance for at have hende i sit liv, selvom hun havde været lettere afvisende. Han smilede lidt til hende og kiggede atter en gang på sit ur. ''Oh, tiden er gået.. Har du forresten en kuglepen jeg kan låne, inden jeg går?'' spurgte han og så igen afventende på hende. Han var ikke helt sikker på, om han gjorde hende utryg.

Hazel

Hun så en smule undrende på ham, da han spurgte om en kuglepen. Hun gik hen til en skuffe og fandt et stykke papir og en kuglepen frem. "Der" Sagde hun og nikkede bare hen mod bordet. Hun vidste, at hun skulle holde igen med for meget nærkontakt. Hun forstod slet ikke hvad han ville og det gjorde hende en smule ked af det, at han blot var kommet for sit eget bedste. Hvilket blot bekræftede hende i, at han ikke havde ændret sig. Hun tørret irriteret en tåre væk, da det virkelig havde været en mærkelig dag og hun snart havde behov for at give afløb for alle de følelser.

Lee
Han tog imod kuglepennen og papiret. I det han lige skulle til at skrive ned på papiret, kunne han i sin øjenkrog skimte at hun var ked af det. Egentligt vidste han ikke om det var på grund af hans tilstedeværelse generelt eller bare noget, som han havde sagt. Selvom han egentligt ikke ville indrømme det, så påvirkede det ham stadigt at se hende ked af det. Når man havde elsket nogle, så stoppede man jo ikke bare med det fra den ene dag til den anden. Heller ikke hvis man var skyld i bruddet. Han betragtede hende tavst og blinkede kun nogle få gange. ''Hvad er der galt?'' spurgte han og trådte prøvende et skridt tættere på hende.

Hazel

Hun kunne nogenlunde holde sine tårer tilbage, dog var der et par enkelte som alligevel undslap. "Hvad der er galt? Hvad tror du?" Mumlede hun stille, da han burde kunne gætte sig til, at det virkelig påvirket hende at han var dukket op, fordi han havde haft et behov for at komme videre med sit liv. "Tror du nogensinde at jeg kommer til at kunne stole oprigtigt på en fyr igen? Eller stole 100% på en fyr efter det du har gjort? Men i det mindste kan en af os komme helt videre" Sagde hun og holdt sin hånd op foran hovedet, for at han ikke skulle se hvor ked af det hun var.

Lee
Han bukkede sig kort ned for at ligge papiret samt kuglepennen fra sig på gulvet, inden han atter rankede sig op og betragtede hende. Selvfølgelig havde han forventet en reaktion fra hendes side af, for når fortiden pludseligt kom og bankede på døren, så var der selvfølgelig nogle følelser, både gode og dårlige, som kom til overfladen. Han gik tættere på hende, hvor han forsigtigt tog fat omkring begge hendes håndled og 'strammede' grebet en smule. Dog ikke voldsomt, men alligevel nok til at han kunne holde hende fast. ''Vil du have, at jeg skal gå?'' spurgte han ligeud, da han ikke gad at gætte sig frem til det mere.

Hazel

Hun bed sig hårdt i læben, da han tog fat i hendes håndled. Kort lukkede hun sine øjne, inden hun nikkede. Hun kunne ikke tillade sig at lukke ham ind i sit liv, hvis han ikke var en smule mere åben og ærlig. I starten havde det også været et meget venskab de havde, da han havde været meget kold. Men pludselig skete der noget, og han blev den her vildt charmende og søde fyr, som hun fik et virkelig unikt bånd med og som virkelig var følsom. Men hun vidste, at den Lee nok ikke fandtes mere. "Der er sket for meget" Mumlede hun stille og lod ham bare holde fat i hende, da hun af en eller anden grund ikke trude trække sine hænder til sig.

Lee:
Selvfølgelig havde han ikke regnet med et mirakel, for han vidste godt at hun aldrig ville glemme det, som var sket mellem dem. Det ville han heller aldrig forlange af hende. Det han havde gjort imod hende var forfærdeligt og dét at han kom og konfronterede hende, var måske ikke jordens bedste idé. Men han havde alligevel følt at han var nødt til det. Ikke blot for hans egen skyld, men også for hendes. Han slap taget omkring hendes håndled, inden han nikkede og rakte ned efter papiret og kuglepennen. Tavst skrev han sit telefonnummer ned samt hans nye adresse, som han rakte hen mod hende. ''Hvis du en dag skulle få brug for det''

Hazel

Hun kunne ikke rigtigt se, hvad hun skulle bruge hans adresse eller telefonnummer til, da hun ikke havde lyst til at opsøge ham. Det var selvfølgelig rart at vide, at han ikke ville opsøge hende eller gøre noget ved hende igen, men alle minderne kom op i det han stod der. Det hun havde fået lagt bag sig, kom pludselig væltende tilbage. Hun tog sin mobil op og fandt Nick nummer frem, "Han er tilbage". Hun forventede ikke, at han ville dukke op, men hun havde lovet ham at fortælle lige så snart der skete noget. Hun lagde sin mobil i lommen igen og så hen på Lee. "Så..farvel?"

Lee
Han håbede på, at hun på et tidspunkt ville blive nysgerrig nok til alligevel at vide hvordan det gik ham. Det var også derfor at han havde givet hende hans nummer. ''Vi ses'' sagde han, da 'farvel' lød så endegyldigt og det var han ikke interesseret i, at det var. Han vendte sig om og begyndte at gå ned af trapperne.

Nick
Han havde modtaget SMSen og havde fået tøjet på hurtigere end lynet selv, inden han havde taget en taxi hen til hendes lejlighed. Ca 10 minutter efter, åbnede han døren til opgangen og løb hurtigt op af trapperne og hen mod hendes dør. Han vidste ikke hvad beskeden betød - Var han gået eller var han der stadigt? Han bankede på hendes dør og ventede på at hun skulle åbne op.

Hazel

Hendes hjerte stoppede kort, da der var en som banket på døren igen. Hun havde fået lidt ro på efter han var gået og af en eller anden grund, var hun blevet utrolig vred. Hvordan kunne han være bekendt bare at dukke op efter så lang tid og hvorfor havde hun stadigvæk de følelser for ham? Hun gik hen og åbnede døren og blev helt lettet, da det var Nick. Hun gik bare direkte ind i hans favn og mærkede, hvordan tårerene igen begyndte at presse på. "Jeg er okay, men jeg så glad for du kom" Sagde hun og gemte sig hoved ved hans skulder. Hun tænkte slet ikke over, at de stod midt på hendes opgang.

Nick
Han blev helt overrasket over, at hun gik ind i hans favn så hurtigt. Det var ikke svært at tolke, at det betød at det havde været et ubehageligt møde for hende. Forsigtigt lagde han sine arme omkring hende og trak hende tættere til sig, da hun mest af alt nok bare kunne bruge et kram ligenu. Han var tavs for en stund og mærkede alligevel hvordan han blev vred indvendig. Hvis den mand havde gjort hende noget, så vidste han virkeligt ikke hvad han ville gøre. ''Gjorde han dig noget'' spurgte han efter lidt tid og tog forsigtigt fat i hendes skuldre for at 'skubbe' hende bagud, så han kunne se hendes ansigt.

Hazel

Hun mærkede hvordan, at hun begyndte at slappe af da han lagde sine arme om hende. Hun rystede på hovedet, "Han gjorde ikke noget, han ville bare sikre sig at..jeg var okay" Sagde hun og rynkede let på næsen, da det lød så underligt, at han skulle have interesse for det. "Han...var påvirket dengang og påstår, at han har fået det bedre og er clean, men hvis han begynder igen.." Sagde hun, han havde jo sagt, at han ikke ville opsøge hende igen. Men ville det ændre sig, hvis han begyndte at tage stoffer igen? Hun tørret irriteret sine øjne, "Hvorfor skal det gå mig så meget på" Sagde hun grådkvalt.

Nick
Han 'førte' hende indenfor og lukkede forsigtigt døren efter sig, da han ikke gad at hendes naboer skulle vide ting og sager om hendes private liv. Han holdte dog hende stadigt ind til sig, mens han lyttede til hvad hun sagde. ''Manden har lige været i fængsel.. Han vil ikke bare tjekke om du har det godt, han er sikkert pissebitter..'' mumlede han, da han ikke rigtigt faldt for den forklaring med at han skulle interessere sig for hvordan hun havde det, når hun havde dømt ham for vold. Han strøg hende forsigtigt hen over ryggen. ''Har du lyst til at bo hos mig i nogle dage?'' spurgte han stille, da han ikke rigtigt brød sig om at hun var alene. ''Simona rejser alligevel snart og min far har travlt.. Så du vil næsten ikke se dem'' forklarede han, da han i øjeblikket boede mere hjemme hos sin far end i sin lejlighed.

Hazel

Hun skævede kort over mod sedlen, som Lee havde efterladt med sin adresse på. Hun lod dig være med at sige noget til Nick. Af en eller anden grund, så kunne hun godt forstille sig at han ville tage kontakt til Lee. Nick var tit ude i noget med vold og sommetider virket det som om, at han selv lidt opsøgte det. "..Må jeg det?" Mumlede hun stille, da det virkelig ville være rart og få lidt ro omkring sig. Særligt hvis hun kunne få lov til at tilbringe de næste par dage sammen med Nick. Hun kyssede ham blidt ved kæben og smilede svagt til ham, "Jeg håber ikke, at jeg gjorde dig alt for forskrækket" Mumlede hun stille, da det faktisk var utroligt så hurtigt, at han var hos hende. "Jeg..er virkelig glad for at se dig" Sagde hun stille.

Nick
Han nikkede let, da han selv ville være meget mere rolig, hvis han vidste at hun var i nærheden af ham. ''Selvfølgelig.. Vi har masser af plads..'' Sagde han stille. Han havde været heldig, at han havde været i hans lejlighed i dag. Det var han også kun fordi, at der havde været bandmøde og hans lejlighed lå en del tættere på. ''Men det ligger lidt i udkanten af London.. Så det tager alligevel lidt tid at komme derud.. Så du skal nok være sikker på, at du ingen planer har de næste par dage så'' smilede han skævt. Han tog sin telefon frem og fik SMSet til sin far, om han ikke gad at komme at hente dem, da han ikke orkede en taxa engang til xD Blidt kysset han hende ved panden og sukkede svagt, da han virkeligt havde været bange for at der var sket noget. ''Jeg er også glad for at du er uskadt..''