Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Jake
Han bed sig lidt i læben, da han et eller andet sted følte sig sat til side. Det havde jo ikke været ham der havde fået lov at overnatte og generelt føltes det blot som om, at hun foretrak Nick over ham. ''Det.. Altså vi har jo heller ikke nogen.. Deal.. om det her, så jeg kan ikke tillade mig at være sur.. Jeg troede bare ikke at du var typen, som spillede på to heste'' sagde han og tog sig kort til hovedet, da han virkeligt havde troet at hun var bedre end det. Han så kort ud af hendes vindue og sukkede svagt. ''Er det fordi at vi skændtes sådan sidst?'' Spurgte han stille, da han ikke helt vidste det. Var det en form for hævn? Eller kunne hun virkeligt godt lide Nick?

Hazel

Hun vidste slet ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun fortrød ikke, at hun havde været sammen med Nick, men hun vidste at de ikke ville kunne få noget seriøst sammen. Også alligevel? "Det har ikke noget at gøre med vi skændtes" Mumlede hun stille. Hun bed sig hårdt i læben, da han sagde at han ikke troede hun var typen der spillede på to heste, "Det..troede jeg heller ikke" Sagde hun oprigtigt, hun forstod ikke hvordan at hun pludselig kunne have følelser for begge fyre. Hun vendte blikket i jorden, "Jeg..forstår godt hvis du ikke har lyst til at vi skal ses mere" Sagde hun stille. Hun kunne slet ikke sætte sig ind i, hvordan Jake måtte have det lige nu, dog nægtede hun sig selv at begynde at græde, da hun selv havde rodet sig ud i det.

Jake
Han kunne ikke lade være med at tænke på, at han ikke havde rent mel i posen heller. Men ligenu var han faktisk glad for, at han ikke havde fortalt hende om hans hemmeligheder. Hvis han havde åbnet sig op for hende og hun så havde gjort dette mod ham, så havde det været endnu værre. ''Vi kan godt være venner.. Jeg gider ikke at have uvenner'' sagde han og smilede kort til hende, selvom det nok ikke var det mest oprigtige smil. Han ville nok kunne være venner med hende, selvom det nok ville blive lidt underligt i begyndelsen. ''Men..Kun venner.. Jeg skal ikke blandes ind i det I har gang i.. Jeg er træt af at være sur på Nick også''

Hazel

Hun blev en smule lettet, da han sagde at de stadigvæk ville kunne være venner. "Jeg beder ikke om mere" Mumlede hun stille. Hun havde lavet nok rod mellem Nick og ham. Hun kunne faktisk ikke sige, hvorfor at hun havde valgt Nick frem for Jake, måske fordi at Nick var lidt mere frembrusende og der nemmere kom nærkontakt mellem dem. Men hun havde stadigvæk også mere lyst til Nick, end hun havde til Jake. Hun ville gerne finde ud af, hvem denne Val var, da hun jo havde fået bekræftet, at der ingen klassefest i weekeden var. Men hun ville ikke selv bringe emnet på banen, da tingene nok lige skulle falde lidt til ro. "Jeg..troede ikke det betød så meget for dig" Mumlede hun lidt dumt. Hun vidste godt, de havde aftalt at blive mere seriøst, men havde han ligefrem følelser med i det også?

Jake
Han så undrende på hende, da hun sagde at hun ikke troede at det betød noget. Var det noget, som hun sagde til sig selv, for at hun skulle føle sig mindre skyldig? For han havde da ikke lagt skjul på, at det betød noget for ham syntes han ikke? ''Hvad syntes du så om vores demoer'' sagde han bare, selvom han godt vidste, at hun ikke havde hørt dem. Han tog sig kort til hovedet, da han faktisk ikke vidste om det med at de skulle være venner ville være en god idé. Det var ret svært for ham bare nu at vide det. Hvis det nu blev seriøst mellem dem, så var han jo nødt til at se dem sammen hele tiden og han vidste ikke helt hvor fedt det ville være.

Hazel

Hun vidste jo godt, at han sidste gang havde fortalt at han synes hun virkelig var sød og han håbet det kunne føre til mere. Hun vidste ikke, hvorfor at hun havde sagt til sig selv, at hun ikke betød så meget for Jake. "Dem skal jeg først høre, når vi ses i denne weekend" Mumlede hun surt tilbage. Da hun lige skulle fortælle, at hun vidste at der ingen elevfest var. Hun havde ikke rigtigt ret til at være sur over det, da det var hende som havde dummet sig, men hun orket heller ikke at finde sig i, at hun stod og kom med spydige kommentarer. Hun vidste dog godt det var ondt, da hendes forhold til Nick, nok føltes lidt som en hån mod Jake.

Jake
Han kneb øjnene lidt sammen og kiggede lettere uforstående på hende, da hun snerrede af ham. Han syntes nu at han havde mere 'ret' til at være sur end hun havde. ''Ved du hvad Hazel. Nej, gu skal jeg ej til elevfest. Og ja, jeg kender nok Valerie bedre end de fleste. Men jeg er så.. så lettet over at jeg ikke har ladet dig komme ind på den side af mit liv. Jeg er glad for, at jeg opdagede det her i tide og ikke dummede mig godt og grundigt'' sagde han surt tilbage. Han havde altid været nervøs for at introducere en nu pige for Zindy. Bare tanken om at hvis han havde fortalt Hazel om hans datter og Zindy havde nået at blive glad for Hazel, også hun havde gjort dette på et senere tidspunkt, gjorde ham virkeligt ilde til mode. ''Det er godt at det her skete nu'' sukkede han.

Hazel

Hun bed sig i læben, da han faktisk indrømmet at han havde løjet overfor hende. Dog vidste hun stadigvæk ikke, hvem Valerie var, men hun måtte have en eller anden speciel plads i hans liv. "Fint du glad. Så kan du opretholde dit forhold med hende, så har jeg Nick" Mumlede hun bare surt. Hun vidste ikke, hvor længe tingene ville holde mellem hende og Nick, men der var noget specielt mellem dem, som hun ikke kunne forklarer. Hun havde det dog ret dårligt med, at hende og Jake stod og skændtes, da det slet ikke have været meningen.

Jake
Han himlede lidt med øjnene af hende, da hun vidst ikke kunne høre sig selv. ''Hazel, ikke for at gøre dig ked af det, men du har ikke Nick.. Tro mig. I sidste ende vil du også opdage det..'' sukkede han opgivende, da han virkeligt syntes, at hun var naiv at tro at Nick kun kunne holde sig til én pige for en længere periode. ''Og nej, jeg er ikke glad, men bare sig det til dig selv hvis du får det bedre af det..'' sagde han surt, da de vist igen begyndte med endnu en mudderkastning. Det var ikke sådan man var 'venner' og ærlig talt så tvivlede han mere og mere på om de kunne være det.

Hazel

Hun sukkede svagt, da han sagde at Nick ikke var en type, som hun kunne have i længere tid. Inderst inde vidste hun det godt, men hun kunne ikke rigtigt indrømme det overfor sig selv. Da hun håbet, at han kunne ændre sig for hende. Hun bed sig i læben, inden hun så hen på ham. "..Undskyld" Sagde hun stille og smilede skævt til ham. "Jeg ønsker ikke at skændes med dig, og..jeg ved ikke hvad der går af mig" Mumlede hun stille. Det lignet slet ikke hende, at være sammen med fyre på den måde. Hun vendte igen blikket væk, da hun ikke kunne holde ud at se på ham.

Jake
Han sukkede svagt, da hun undskyldte. Faktisk så greb de begge nok det her lidt forkert an og et eller andet sted, så skyldte han hende en forklaring. Men som situationen så ud, kunne han ikke bare åbne op for hende på den måde og hvis de skulle fortsætte med at ses som venner, så tog det nok alligevel noget tid for ham at bygge noget tillid op til hende igen. ''Har du overhovedet.. Lyst til at vi stadigt snakker sammen?'' spurgte han stille og vendte igen blikket hen mod hende. Han betragtede hende lidt i smug og sukkede lidt, da det havde været første gang i lang tid at han havde turde at få lidt følelser for en kvinde og så skete det her.

Hazel

Hun nikkede let, da hun altid gerne ville snakke med ham. "Selvfølgelig vil jeg det" Sagde hun stille. Hun vidste slet ikke, hvordan fremtiden så ud lige nu. Det eneste hun vidste med sikkerhed var, at hendes ekskæreste snart ville opsøge hende, det ville hun med sikkerhed ikke kunne undgå, men havde Nick virkelig ment at han ville hjælpe hende, eller var det blot tomme ord? Og ville hun overhovedet kunne have et venskab med Jake, hvis hun så lidt til Nick? Hun vidste, at hun nok aldrig ville kunne fortælle Jake omkring hendes forhold til Nick og hvad ville Electra sige?

Jake
Han kiggede usikkert ned på sine hænder, da han ikke rigtigt vidste hvad han skulle sige til hende. Selvfølgelig havde han ønsket at hun havde valgt anderledes, men hun var jo et voksent menneske. For hendes eget bedste, så håbede han at Nick ville behandle hende ordentligt. ''Men.. Ikke for at.. Bagtale Nick, men pas.. Nu på at du ikke bliver for glad for ham. Jeg fortæller dig der her som din ven.. Pas..På. Når han er fuld eller på stoffer, så er han en helt andet. Jeg har set ham slås, jeg har set ham slå en pige, jeg har set ham smadre en flaske igennem en eller anden tilfældig fyrs hoved. Seriøst.. Bare lov mig at du passer på..''

Hazel

Hun bed sig kort i læben, da han fortalte omkring de ting som Nick havde gjort. Hun vidste heller ikke, om han havde været anderledes fordi at han i går ikke havde været påvirket af noget. Hun vidste også, at det var naivt af hende at tro på, at han ville ændre sig. Særligt nu hvor han nok havde fået hvad han kom efter. Men der havde været en gnist. Hun var stadigvæk usikker på, om hende og Nick ville ses på den måde igen og måske havde hun sat for meget over styr på grund af Nick med hensyn til Jake. Hun rystede på hovedet, da hun ikke kunne finde ud af noget lige nu. "Jeg..ved det godt" Mumlede hun stille. Hun vidste jo, at hun havde en tendens til at vælge de forkerte fyre, så var Nick endnu et forkert valg?

Jake
Han vidste godt, at det måske var lidt ondt at udgive Nick på den måde, men Nick havde jo også gjort hende mistænksom omkring ham selv på festivalen. Så hvis det var sådan de spillede, så ville han ikke bare sidde og se passivt til. ''Jeg.. bør nok gå'' sagde han efter lidt tavshed, da stemningen ikke just blev bedre. Han havde svært ved at finde noget at snakke om, da det eneste han faktisk havde lyst til at snakke om, var hvorfor at hun var faldet for Nick. Han kunne virkeligt ikke fatte det, da de slet ikke mindede om hinanden på nogle punkter. Han rejste sig en smule usikkert op uden at kigge på hende.

Lee
Han var for to uger siden blevet løsladt en måned før tid, da han havde opført sig 'ordentligt' i fængslet. Det havde alligevel været svært at komme tilbage til virkeligheden, for mange venner og noget af hans familie havde vendt ham ryggen efter han havde været inde og sidde. Alligevel følte han ikke, at han var den samme mand som han var, før han blev anholdt. Han var meget mere afklaret og han var igang med at rydde op i alt det lort han før havde lavet. Han havde derfor fundet frem til Hazels adresse og han måtte indrømme, at det havde været ret nemt. Han var ret sikker på, at hun ville smække døren i hovedet på ham, men han var nødt til at prøve et eller andet. Han ringede på hendes dørtelefon og brummede svagt mens han ventede.

Hazel

Hun havde fået spist sin morgenmad alene og havde selv taget et bad efterfølgende, for lige at "skylle" sine følelser væk. Hun gik hen og åbnede blot for døren til opgangen, "Der er åben" Sagde hun hurtigt i dørtelefonen og åbnet sin dør, da hun regnet med, at det var Nick som var kommet tilbage for at høre hvad der var sket mellem hende og Jake. Hun havde virkeligt haft det svært med at skuffe Jake på den måde. Det havde jo ikke været meningen, at nogle skulle blive kede af det. Hun sukkede opgivende, inden hun gik hen til sin hoveddør for at se hvem der var.

Lee
Han hævede brynet let, da hun bare lukkede ham ind - Han havde ellers tænkt sig bare at sige, at han var en nabo der havde glemt en nøgle, men det gjorde det bare lidt nemmere at komme tættere på hende så. Han gik op af trapperne og læste brevsprækkerne på dørene, da han ikke var helt sikker på hvor hun boede. Svagt bed han sig i læben, da han endeligt fandt hendes navn. Han følte sig faktisk sindssygt nervøs. Han var ikke vred på hende på nogen måde og han forstod i dag efter at have været bitter meget længe, hvorfor det var endt som det havde. Og han havde fortjent det hele. Han stillede sig en smule væk fra det lille kighul i døren og bankede på hendes dør enkelt gang.

Hazel

Hun gik hen og åbnede sin dør og bed sig hårdt i læben, da Lee stod foran ham. Hun overvejet kort at smække døren i hovedet på ham, men hvis han var kommet så langt, ville han kunne finde hende igen. Hun rykkede sig hurtigt et par skridt tilbage. "Hvordan..fandt du mig?" Mumlede hun stille. Hun holdt sin hånd op for sin mund, for at forsøge ikke at begynde at græde med det samme. Han havde virkelig gjort noget skade i hendes liv, så at han pludselig stod der foran hende igen. Hun mærkede hvordan, at hendes hænder allerede var begyndt at ryste. "Kan du ikke bare..lade mig være?"

Lee
Han sagde ikke rigtigt noget, da hun åbnede døren og stod blot og betragtede hende lidt. Det var nemt at se, at hun var nervøs omkring ham, men det var jo også forståeligt. I virkeligheden vidste han også godt, at han ikke burde kontakte hende overhovedet, men han var nødt til at få det ordnet imellem dem på en eller anden måde for selv at få ro i kroppen. ''Hvis du giver mig 20 minutter, så skal jeg nok lade dig være alene for altid efter'' sagde han og lod blikket hvile på hende. Hans nervøsitet begyndte langsomt at stile af. ''Jeg beder ikke om andet. Ikke at jeg kan bede dig om noget..'' brummede han og så afventende på hende.

Hazel

Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Dog virket han på en eller anden måde mere rolig, end han havde gjort de sidste par gange de havde set hinanden. "Ikke et sekund længere, jeg tager tid" Sagde hun og nikkede mod sit ur som hang på væggen. Hvorfor hun overhovedet gav ham lov til at blive, vidste hun ikke, men hun turde ikke rigtigt sige fra overfor ham, da det var der han plejet at blive sur. Hun skævede kort til sin mobil og overvejet at skrive til Nick, men alligevel turde hun ikke rigtigt.

Lee
Han vidste, at der ikke rigtigt var noget han kunne gøre for at hun blev roligere. Han kunne kun forklare sig, men han ville også forstå hvis hun ikke ville lytte til ham. Han regnede på ingen måde med en tilgivelse og det ville han nu heller aldrig bede om, men ærligt talt så skulle han heller ikke bruge den for at komme videre. Han ville bare lade hende vide, at han fortrød de ting som han havde udsat hende for i fortiden. ''Vi behøves ikke at være hjemme hos dig, hvis det gør dig utryg. Vi kan også sætte os på bænken nede foran din opgang, hvis du hellere vil det''

Hazel

Hun vidste ikke, om hun havde lyst til at være alene med ham, men på den anden side ville hun heller ikke ses på gaden med ham, slet ikke hvis han blev sur eller begyndte at overreagere på en eller anden måde. "Din tid går" Mumlede hun bare roligt og så på ham. Hun tog sin mobil og lagde den ned i sin lomme, så hun var sikker på, at hun hurtigt ville kunne få fat på Nick hvis det blev nødvendigt. Hun vidste slet ikke, hvad Lee ville og hun var også ligeglad, hun var kommet videre. "Jeg har ikke behov for at vide hvad du vil, jeg er kommet videre. Desuden har du 16min tilbage"

Lee
Han blev blot stående på trappeopgangen, da han ikke forventede at hun ville have ham indenfor. ''Jeg er ikke kommet for at sige undskyld, for hvis jeg sagde det, vil jeg spørge om en tilgivelse. Og det vil jeg ikke'' mumlede han og vidste egentligt ikke om det gav mening. ''Jeg er blot kommet for at sige, at jeg er ked af den smerte jeg har forvoldt dig. Stofferne tog over mig, men jeg er clean nu og jeg kan godt se i dag, hvorfor at det endte som det gjorde.. Faktisk tror jeg bare at jeg vil sige, at jeg ikke vil have at du skal være bange for mig længere, for jeg kan kun forestille mig at du ikke har set frem til den dag hvor jeg kunne gå frit.. Men det kan jeg nu og jeg har på ingen måde tænkt mig at gøre dig noget'' afsluttede han og kiggede på sit ur. ''13 minutter. Jeg behøvedes vist kun 7 minutter''

Hazel

Hun så helt surt på ham, inden hun gik hen foran ham og så ham surt ind i øjnene. "Hvad skulle det hjælpe? Jeg har lagt dig bag mig, desuden..har jeg spildt et år på at gå rundt og være bange for den dag du skulle dukke om. Uanset om du har tænkt dig, at gøre mig noget eller ej, hvor mange minder tror du så ikke det vækker? Ved du ikke at jeg..elske..r..ede dig" Mumlede hun lidt surt. Hun holdt stadigvæk virkelig meget af ham, det kunne hun ikke komme udenom, eller hun holdt af den fyr hun i starten havde mødt. "Men så gå og kom videre med dit liv, nu hvor du har lettet dit hjerte" Mumlede hun surt.