Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Hazel

Hun sukkede svagt, da de ikke ville kunne få fat på Charlie på den måde. Hun havde jo Electra nummer, men ville det ikke fortælle for meget overfor Jake? Det skulle vel ikke ud, at hende og Charlie sås privat og efter festivalen. "Måske..kan vi spørge Nick i morgen" Sagde hun og rykkede en smule på sig, da det hele virket så forvirrende. "Tror du nogensinde, at det bliver..noget han vil overveje? Altså...han virker ikke ligefrem utilfreds med sit liv" Mumlede hun stille. Dog måtte han inderst inde have det dårligt og have det svært, men stoffer var vel lidt hans 'flugtvej' fra problemer, så hvis man forslog at fjerne det?

Jake
Han vidste faktisk ikke, om han nogensinde ville tage imod deres råd. Men de var nødt til at prøve et eller andet. Hvis det ikke virkede, så måtte de have fat i hans far på en eller anden måde, da han ville være den eneste som kendte hans svagheder tilstrækkeligt nok til at få ham overtalt. ''Jeg skriver til ham inden jeg går i seng i aften og finder ud af, om han er hjemme i sin lejlighed eller hos sin far.. Så hvis du kan klokken ni imorgen, så kan vi måske mødes her ved mig og tage bussen hvor end vi nu skal hen..'' sagde han. Han blev faktisk mere og mere nervøs ved tanken om, at han skulle sende Hazel derop alene. Hvis Nick var påvirket og han havde slået hende sidst, hvem ved så ikke hvad han kunne finde på nu?

Hazel

Hun nikkede let, da klokken ti ville passe hende perfekt. Så ville hun kunne nå i bad og få morgenmad, inden hun gik over til Jake. Et eller andet sted, var det rart at han ville tage med, så hun havde noget backup hvis det hele skulle gå helt galt. Nick havde snakket om, at Simona skulle på ferie, hun håbet bare at hun var taget afsted, hvis han stadigvæk var der. Hun skævede kort til klokken og brummede let, da den allerede var ved at blive mange. Forsigtigt rejste hun sig op og brummede let, "Jeg..må nok os hellere se at komme hjem" Sagde hun, da klokken allerede var lidt over elleve. "Jeg er her klokken ti imorgen så?". Hun var virkelig nervøs for den næste dag, da hun ikke vidste havd Nick ville sige.

Jake Christoffer David Hannibal Hilldorf Beckham Olsson:
Han rejste sig forsigtigt op og tog deres tomme tallerkener, hvor deres pandekager havde ligget. Det havde været helt underligt at møde hende igen efter alt det som sket. Det havde virkeligt været en blandet følelse, for han havde siddet med dårlig samvittighed mens han samtidigt også følte sig 'vred' over at hun havde valgt Nick - Også selvom de ikke var sammen mere. Men alligevel var han glad for at de var så voksne at de kunne stå sammen og hjælpe en ven i nød. ''Det er også ved at være sent.. Men klokken ti imorgen.. Så møder jeg dig nede foran'' sagde han med et skævt smil.

Hazel

Hun havde fra morgenen af mødtes med Jake og de var sammen kørt ud til Charlies og Simonas hus, hvor Nick var. Hun stod nu på den selv samme trappe, som hvor han havde slået hende. Hun havde det virkelig svært ved at stå der igen, men hvis ikke de prøvede at gribe ind overfor Nick, ville det gå udover en anden, bare meget værre på et tidspunkt eller måske ville det skade Nick selv. Hun ringet på og trådte forsigtigt et skridt tilbage. Hvordan hun skulle begynde en samtale med Nick vidste hun ikke eller om han var påvirket? Heldigvis var Jake ude ved nogle havestole og hun havde en sms parat, som hun kunne sende til ham, så havde han lovet at være der på ingen tid.

Nick
Han sukkede opgivende, da han hørte nogle ved døren. Han var lige vågnet og han havde en syg hovedpine efter at have brugt det meste af igår på at feste sammen med nogle kammerater. Hurtigt fik han sit tøj på og begyndte at gå ned af trappen lettere søvndrukkent, da han bare gerne ville have sovet længe uden forstyrrelser. Den fest var alligevel gået en smule af sporet, men det havde været rart at glemme alt det med Lee og Hazel. Han havde haft det dårligt siden den aften, men det bedste man kunne gøre var at glemme det. Han åbnede døren og kiggede lettere overrasket på Hazel, da det nok havde været den sidste person, som han regnede med stod der. ''Hej..'' sagde han og lod blikket hvile en smule på hende. Han mærkede allerede nu, hvor dårligt han fik det bare af at kigge på hende.

Hazel

Hun bed sig i læben, da hun pludselig stod ansigt til ansigt med Nick. Han lignet en som havde ligget og sovet lige til nu. "Sov du?" Sagde hun stille og vendte hurtigt sit blik i jorden, da hun følte det helt flovt at kigge på ham. Hun vidste overhovedet heller ikke, hvordan hun skulle begynde en samtale. "Nick jeg..kom egentlig bare for at snakke om den anden aften" Sagde hun stille og så kort på ham, da hun ikke vidste om han ville snakke med hende eller ej. Hun ville lige hører hvad han sagde, inden han hun ville begynde at snakke videre. "Hvis du har tid nu altså?" Sagde hun og kørte let en hånd gennem sit hår.

Nick
Han kiggede en smule ned, da han blev virkeligt påvirket af at have hende lige foran sig. Det slog ham, at alt det som de havde nået at bygge op var faldet til jords og han forstod egentligt ikke, at hun var dukket op efter alt det som var sket. ''Kom.. indenfor'' sagde han stille. Han gjorde plads i døren, så hun kunne komme ind, inden han selv gik ud i køkkenet. Han vidste ikke hvad han skulle sige, han kunne ikke engang sige undskyld, selvom han gerne ville. Han gik hen og tog to colaer ud af køleskabet, hvor han forsigtigt stillede den ene ved køkkenbordet nær hende. Derefter gik han hen i et af skabene, hvor han tog nogle hovedpinepiller, da det næsten føltes som om at hans hoved var ved at eksplodere. ''Jeg havde ikke troet at jeg ville se dig igen'' sagde han med ryggen til. Han fik slugt pillerne, inden han forsigtigt vendte sig mod hende.

Hazel

Hun følte sig virkelig dum, sådan at dukke op foran hans hoveddør efter at han havde slået hende, men det var ikke særlig tit at hun fik følelser for folk, så når hun gjorde, ville hun også hjælpe så meget som muligt. Så længe at det selvfølgelig ikke gik udover hende selv. Hun ville få virkelig dårlig samvittighed, hvis hun ikke forsøgte at hjælpe Nick. "Nick, jeg ved godt..at det ikke rager mig, men jeg har aldrig set dig på den måde før, du var..helt væk" Sagde hun stille og tog imod sig cola. Hun åbnet den dog ikke, hun stod bare med den i hånden og så ned på den. "Jeg..har du nogensinde overvejet, at det måske ikke er så..sundt?"

Nick
Han kiggede en smule undrende på hende, da hun åbenbart var kommet for at give ham en lektion i at alkohol og stoffer var usundt. Ja, det vidste han godt, det behøvede han jo ikke hende for at sige eller påminde ham om, så han blot fik det endnu dårligere med sig selv. ''Jeg er ked af hvad jeg gjorde, Hazel.. Virkeligt.. Men jeg har ikke behov for at du skal lege mor for mig. Jeg ved godt at hvad jeg gjorde var forkert. Men det sker ikke igen..'' sagde han stille. Han prøvede at virke lidt følelseskold over for hende. Før i tiden ville han nok have 'krammet' hende og sagt undskyld med flere følelser, men han var faktisk kommet frem til den konklusion, at han ville have hende til at forsvinde fra hans liv, for han stolede ikke nok på sig selv til at turde at lukke hende tilbage igen. Han havde hele tiden blikket fæstnet mod køkkenbordet og kunne slet ikke kigge på hende i længere tid af gangen.

Hazel

Hun gik hen foran ham og vidste godt, at hun virkelig skulle passe på. Men skulle hun prøve at 'nå' ind til ham, så måtte hun tættere på ham og kigge mere nærgående på ham. "Nick for helvede, jeg er ikke din mor nej. Jeg er din ven og jeg var næste din kæreste. Havde du ville mig, så var jeg din. Og jeg ved, at dybt inde så følte du også noget for mig. Ellers havde du ikke reageret som du gjorde. Du ødelagde det" Sagde hun og fik helt tåre i sine øjnene, da hun virkelig var en sårbar pige med følelserne helt uden på tøjet. "Jeg kan aldrig bestemme over dig, men med det du gjorde skubber du mig væk, ved ikke at få hjælp" Sagde hun stille. "Men måske har du aldrig følt noget for mig, og det var bare noget du sagde, jeg ønsker bare, at du overvejer det."

Nick
Han sank svagt en klump, mens han prøvede at forblive upåvirket, selvom det næsten var umuligt når hun stod sådan der foran ham. ''Hazel.. Jeg ved godt at jeg ødelagde det.. Sådan er jeg, jeg ødelægger ting'' sagde han opgivende, da han virkeligt følte at han ikke kunne røre ved noget uden at det gik i stykker. Han havde lyst til bare at tage hende i hans favn og undskylde som han normalt ville, men han kunne ikke få sig selv til det. Og slet ikke, da hun nævnte ordet 'hjælp'. Hvad mente hun med det? Han rankede sig en smule op og kiggede på hende med en smule sammenknebne øjne, da han ikke vidste hvad han skulle sige. På en måde følte han sig 'fornærmet' over, at hun mente at han ikke kunne styre sig. ''Hvad mener du med.. hjælp?''

Hazel

Hun vidste godt, at han nok ikke ønskede at høre det. "Jeg ved godt, at du ikke ønsker det, men overvejer at gå i en form for behandling" Sagde hun stille og holdt sit blik væk, da hun vidste at han ville blive virkelig sur. Han havde det åbenbart fint sådan som tingene gik. "Men okay, hvis du har det fint med, at du ødelægger alt, så fortsat. Det var stofferne som ødelagde noget meget fint mellem os, jeg er sikker på, at det også er dem som spiller en stor rolle. Det gjorde det for din mor også. Hun skred fra din far og dig på grund og stoffer, tror du hun bliver glad for, at du også er begyndte?" Sagde hun og bed sig hårdt i læben.

Nick
Han bed tænderne hårdt sammen, da hun brugte hans mor som undskyldning. Det slog ham hårdt, at hun nævnte det og i et øjeblik havde han lyst til at skubbe hende ud af døren og lukke den i hovedet på hende. Men det var jo Hazel, som stod foran ham. Hazel, som han allerede havde såret nok gange i den korte tid, hvor de havde kendt hinanden. ''Det kommer ikke dig ved'' sagde han blot og forholdte sig i ro, mens han tog endnu en tår af dåsesodavanden, som han stillede tilbage på køkkenbordet da den var tom. Han rykkede en smule usikkert på sig og skævede ganske kort hen mod hende. ''Jeg ville fortsat ødelægge selvom jeg ikke var på stoffer. Jeg kan ikke ændres, Hazel..''

Hazel

Hun vidste, at hun nok ikke skulle presse ham for meget, målet havde også kun været at sætte nogle tanker i gang i hovedet på ham og det håbede hun, at hun havde formået. "Du har ret, det kommer ikke mig ved. Jeg blev bare bekymret..over at se dig sådan den anden dag. Også kom jeg vel for at sige...farvel" Mumlede hun stille. Hvis han ikke ændret livsstil, havde hun ikke mod til at fortsætte med at se ham. Hvis han havde slået hende engang i påvirket tilstand, kunne han gøre det igen og hun vidste ikke hvornår at han ville finde ham i hvilken tilstans. "Jeg..tør ikke Nick, jeg er ked af det, men..jeg må have styr på tingene nu" Sagde hun stille.

Nick
Han vidste ikke helt hvad hendes bagtanker havde været med det her. Var hun oprigtigt bekymret eller ville hun bare have en undskyldning? Han regnede bestemt ikke med, at hun var kommet for at tilgive ham og lade som om intet var hændt. Alligevel bed han sig i læben, da hun sagde at hun var kommet for at sige farvel. Selvom han jo havde regnet med det, slog det ham alligevel hårdere end forventet, da tanken om ikke at skulle se Hazel mere var noget nær det værste han kunne tænke sig lige nu. Også selvom han vidste at det var det bedste og han var nødt til at give slip på hende. Selvom han havde aftalt med sig selv om ikke at vise følelser, så følte han alligvel at det blev sværere og sværere at overholde. ''Styr på hvad? Mig eller din eks?'' spurgte han spydigt.

-------

http://dingonumse.pops.tv/viewtopic.forum?t=15