Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Hazel

Hun havde godt hørt at folk kun tænkte på, hvordan de ville kunne få sit næste fix. Børn, kærester og familie blev glemt og det eneste vigtige var bare, at få fingerne i det næste fix. Dog bed hun sig svagt i læben, da han sagde at hun altid havde været hans nummer 1. Hun kunne stadigvæk få helt ondt i maven, af at tænke over de følelser hun havde haft for ham. "Det...lyder måske virkelig dumt, men da jeg vågnet på hospitalet, så var det værste at..jeg havde mistet dig, det vi havde. At jeg aldrig kunne stå i dine arme igen og.." Sagde hun og stoppet sig selv. Senere hen var hun kommet mere til fornuftig. Men hun havde hele tiden naivt håbet på, at han ville ændre sig, men på hospitalet gik det op hende, at hun havde levet i en drømmeverden.

Lee
Han vendte næsten omgående sit blik væk fra hende, da hun sagde at hun først havde 'sørget' over tabet af ham. ''Virkelig'' spurgte han stille og overvejede kraftigt at lade sine arme blive lagt omkring hende, men han var næsten sikker på at hun ville bede ham gå væk og være for pressende. ''Hvornår.. Begyndte at komme rigtigt.. Videre med dit liv igen?'' spurgte han stille. Han håbede at han var gået hurtigt med at besøge venner igen og gå ud, men han vidste jo, at man stolede mindre og mindre på andre mennesker med alt det, som hun havde været udsat for, så mon ikke at det havde været en udfordring for hende den dag, hvor hun skulle træde et skridt ud i virkelighedens verden igen?

Hazel

Hun brummede let, da det faktisk var gået virkelig længe. "Den første måned sad jeg hjemme i min lejlighed. Det ene øjeblik savnet jeg dig så meget, at jeg følte jeg skulle gå. Det næste øjeblik hadet jeg dig så meget, og jeg hadet mig selv for, at jeg kunne savne en som dig. Electra var helt ude af den og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre for at hjælpe mig" Sagde hun stille. "Efter noget tid fandt mig og Electra ud af, at jeg tænkte på noget andet når jeg sang. Og jeg begyndte at gå til seng igen og det hjalp en smule, men kun når jeg sang eller lidt efter" Sagde hun og sukkede svagt, da hun virkelig havde været ynkelig dengang.

Lee
Han var glad for, at hun havde brugt sin passion til at få sit liv videre dengang. Det var jo også gået hende godt siden da på den musikalske side, så han var lettet over at hun havde haft en del positivt også. ''Hvad med dine forældre? Hvad.. Sagde de? Hvordan tog de det?'' spurgte han stille, selvom han godt forestille sig det. Hvis de fandt ud af, at hun var i hans lejlighed lige nu, så var han sikker på at de ville flippe helt ud, hvilket han selvfølgelig også kunne forstå. Det var jo kun ham der vidste 100% at han aldrig vil gøre Hazel noget. Alle andre var han nødt til at bevise det over for, men han var parat til at tage den kamp op.

Hazel

Hun brummede let. "Min far snakker stadigvæk om, at hvis du kontakter mig, så sender han et tæskehold efter dig, bare for at få dig til at forstå, hvad du gjorde ved mig og du ved, hvordan man har det når man er blevet gennembanket og må sidde på et hospital og folk de glor" Sagde hun og gik lidt i stå. "Det var virkelig det værste. De andre som bare gloet dumt på en og tydeligt kunne se, at man havde fået tæsk, de...fordømmende blikke" Sagde hun og fik helt tåre i sine øjne. "Og min mor..hun begynder at græde, hvis hun ved du er kommet ud og at du er i London" Sagde hun med et skævt smil. Hendes forældre ville selvfølgelig ikke gøre alvor af sine trusler, men det havde de sagt.

Lee
Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre, da han kunne se at hun havde tårer i øjnene. Hans instinkter fortalte ham, at han skulle tage fat i hende og trøste hende så godt han kunne, men hans hjerne fortalte ham noget helt andet. Det ville være mest fornuftigt, hvis han ikke gjorde noget. Eller ville det? Lidt usikkert tog han forsigtigt fat i hendes ene hånd og gav den prøvende et klem. Det gik op fr ham, at han ikke kun havde ødelagt Hazel, men også resten af hendes familie, som gik og frygtede for deres søsters eller datters liv. ''Hazel, for helvede.. Jeg.. Ville ønske at jeg kunne bevise, at jeg aldrig.. Aldrig.. aldrig vil gøre sådan noget igen.. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige''

Hazel

Hun bed sig i læben, da hun mærket hans hånd i seng. Svagt smilede hun let og gav den et lille klem. "Det værste var at se Electra. Hun...fik det så dårligt over, at hun ikke kunne hjælpe mig eller gøre mig..nogenlunde glad. Hun sagde, havde vidst kort troet at jeg ikke ville overleve" Sagde hun stille og rykkede på sig. Det var underligt, at det hele virket som en domino effekt. Når man begyndte at snakke bare om en lille del af det, kom det hele væltende ind over hende. Hun gemte sine ben ved sine knæ og prøvede at lade være med at græde, men havde virkelig svært ved at holde det inde.

Lee
Han havde faktisk aldrig rigtig tænkt over, at han havde påvirket flere mennesker end blot Hazel med sine handlinger. Det var som om, at det blev svære og svære for ham at håndtere, nu hvor han var kommet ud i friheden igen. Når man var i fængsel, så sad man jo bare i sin egen lille bobbel, men nu hvor virkeligheden bankede på døren var det alligevel en stor mundfuld. Han kunne godt se, at hun blev mere og mere påvirket og han tog sig selv i at klemme en smule hårdt fast om hendes hånd. Dog slap han forsigtigt taget igen og kiggede hen på hende med en svag sukken, da deres hyggeaften havde udviklet sig lidt i en anden retning. ''Vil.. Du snakke om noget andet?''

Hazel

Hun nikkede let, da det måske ville være en god idé at snakke om noget andet, da det andet bare bragte en utrolig dårlig stemning mellem dem. Men når hun først begyndte at falde i den rytme, havde hun svært ved at stoppe igen. "Hvad vil du gerne snakke om?" Sagde hun stille, inden hun lidt forsigtigt satte sig ind til ham igen og lagde sig til rette igen. "That's my spot" Sagde hun med et lille smil, da de jo sad og så tbbt og det var en typisk Sheldon kommentar, men som hun nu tog i brug, da pladsen ved siden af ham, nu var hendes plads xD Forsigtigt lukkede hun sine øjne, da trætheden virkelig begyndte at melde sig. Det var lige før, at hun ville kunne falde i søvn siddende her hos ham.

Lee
Han kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes kommentar. Selvom de sad og så tv, så måtte han indrømme at han ikke rigtigt havde fulgt med, da han havde været optaget af deres samtale. Han var nu glad for, at hun ville skifte emne, men omvendt så hun også ret klatøjet ud. Faktisk syntes han konstant, at hun så træt ud siden de havde mødtes. Det hele var vist ret hårdt for hende i øjeblikket. ''Vil du ikke i seng?'' spurgte han stille og vendte blikket en smule hen imod hende. Selv måtte han vel også snart gå i seng, for han skulle jo op tidligt og på arbejde igen imorgen.

Hazel

Hun havde ikke rigtigt fulgt med i det afsnit de så og hun brummede let, da det sluttet. Det havde vidst været lidt nyttesløst at sidde og se tv, men på den anden side var det altid rart med noget baggrundsstøj. Særligt når deres samtale tit kom ind på slutningen af deres forhold. Hun nikkede let, da hun faktisk gerne ville til og i seng. Hun vidste ikke rigtigt, hvorfor at hun hele tiden var så træt og hvergang hun satte sig roligt ned, var hun ved at falde i søvn. Men hele hendes verden havde os ændret sig voldsomt de sidste par dage. Nick var væk, Jake var hun små uvenner med, men alligevel venner og Lee..vidste hun ikke hvad hun var med. Hun kunne ikke få sig selv til at sige, at de var venner. "Jeg tager hjem i morgen, jeg har ikke været hjemme nogle dage nu, men vi kan jo..snakkes ved?"

Lee
Han havde nu ikke forventet, at hun ville blive så længe. Det, at hun var blevet siden igår havde han aldrig nogensinde troet, men han håbede, at hun måske så anderledes på ham nu og ikke ville gå rundt og være så bange længere. ''Du kan bare låse efter dig når du går og smide nøglen ind igennem brevsprækken igen..'' sagde han, da hun så ikke ville behøve at stå så tidligt op som ham, da han jo allerede skulle op ved en halv syvtiden. ''Men ja.. Du har jo mit nummer, hvis du skulle få lyst til at snakke.. Jeg kontakter ikke dig, det.. Jeg vil lade dig bestemme om du vil ses igen'' han ville på ingen måde 'presse' sig på hos hende, for han vidste at det ville få en helt negativ effekt.

Hazel

Hun var vågnet ved ti tiden den næste morgen og havde taget sit lidt morgen mad og efterfølgende et bad. Hun tænkte kort over Lees ord dagen før. Det gjorde hende lidt rolig, at det var hende som fik lov til at bestemme hvornår de skulle ses, da hun havde fået det indtryk at han gerne ville se hende. Hurtigt skrev hun en seddel og hang op på hans køleskab, hvor der stod 'Tak for hjælpen - Der står rester fra i går i køleskabet'. Hun vidste, at han ville komme sent hjem og sikkert ville være sulten xD Hun forlod lejligheden og lagde nøglen i brevsprækken som han havde sagt hun skulle gøre. Derefter satte hun kursen hjem, inden da gik hun dog lige ind i en discount butik, da hun manglet lidt småting.

Jake
Han var igang med at handle ind til Zindy og hans aftensmad, mens Zindy gik ved siden af ham. Valerie skulle hente Zindy i aften ved nitiden, så han havde lige en dag mere med hende. Det havde faktisk været rart at få alt det med Nick og Hazel på afstand. Desuden havde han haft virkeligt dårlig samvittighed over at have taget hendes penge, men han var fast besluttet på, at hun skulle få dem tilbage igen når han fik penge igen den første. Han skævede kort rundt og bed sig i læben, da Zindy pludseligt var 'væk'. Desværre havde hun en vane med at løbe hen til fremmede damer ofte xD Hun stod nu lige bag en blond pige, hvor Zindy begyndte at 'trække' fat i hendes bukser. Hårdt bed han sig i læben, da han med det samme kunne se hvem den 'dame' var. I et øjeblik overvejede han om han bare skulle løbe, men det kunne han selvfølgelig ikke på grund af Zindy. ''Zindy, kom her..'' sagde han opgivende og begyndte at gå hen mod dem. Han kiggede ikke rigtigt på Hazel, men tog i stedet blot fat i Zindys hånd.

Hazel

Hun kunne ikke lade være med at smile, da der kom en lille pige hen og hev fat i hendes bukser, "Hej, hvad hedder du?" Sagde hun med et lille smil og satte sig kurv ned på gulvet, da den var ret tung og gå rundt med på armen. "Tror du ikke at du skal hen til din...far" Sagde hun lidt dumt, da hun fik øje på Jake. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige til ham, da deres sidste møde havde været virkelig underligt. Hun vidste heller ikke, hvor meget han havde fået at vide eller om han overhovedet stadig snakket med Nick? "Er det...din datter?" Spurgte hun lidt dumt, da det jo selvfølgelig kunne være en pige som han passet. Hun sukkede svagt og vendte kort blikket i jorden, da hun slet ikke havde tænkt den tanke.

Jake
Han stillede sin kurv fra sig og tog med en lettere brummen fat om Zindy, for at bære hende op, selvom hun efterhånden var ved at blive for tung til at hænge sådan om sin far. Svagt bed han sig i læben, da det virkeligt var underligt at stå sådan foran Hazel, for han havde jo aldrig fortalt om Zindy før og det var lidt 'pinligt' at blive opdaget på den måde. Svagt nikkede han og lod blikket hvile lidt på Zindy. ''Ja.. Det.. Er Vals og min datter, Zindy..'' sagde han stille, da han dermed også indrømmede at han havde løjet om Valerie også. Men nu hvor 'bomben' var sprunget, så kunne han ligeså godt indrømme alt hvad han havde sagt. ''Kan du sige pænt hej til Hazel?'' sagde han til Zindy, som pludselig var helt genert og bare vinkede lidt uden at kigge på Hazel xD

Hazel

Hun havde altid elsket børn og ville i fremtiden også selv have nogle, dog ikke den nærmeste fremtid, da det ligenu mest var FFF som havde hende interesse. Hun bed sig svagt i læben, da hun et eller andet sted godt forstod, at Valerie måtte have en stor plads i hans liv, siden at han havde kysset med hende og sagt, at han ville kunne falde for hende i fremtiden, så var de vel ikke sammen nu? Hun smilede let, da Zindy bare gemte sig ind til Jake, "Jeg sikkert os meget farlig" Sagde hun med et lille smil, inden hun dog vendte sit blik kort med Jake. Et eller andet sted, havde hun lidt savnet at snakke med ham. Kort skævede hun mod hans kurv, "Skal i hjem og hygge?"

Jake
Han vidste godt, at det var en smule svært at snakke sådan når Zindy var der. Selvfølgelig ville hun have nogle spørgsmål, da alligevel havde været meget at holde inde med. Men måske gik det hende slet ikke på. Måske gik hun blot i sin egen lille verden og tænkte på Nick? Han nikkede let og smilede. ''Jaeh, vi skal hjem og lave pandekager, inden Valerie kommer og henter hende'' sagde han, mens han igen lod blikket hvile på Zindy, som blev mere og mere tung at holde xD ''Hvis.. Du har lyst.. Til at komme forbi og måske.. Få nogle ting forklaret.. Såeh.. Kan du komme forbi ved en halvtitiden.. Jeg skal nok gemme nogle pandekager'' smilede han. Det var ret sent at lave en aftale, men han kunne jo først efter at Val havde været forbi.

Hazel

Hun var lidt skuffet over, at han intet havde fortalt omkring Zindy. Hun havde på ingen måde forventet, at han skulle fortælle hverken Zindy eller Valerie om hende, men det ville have været et klogt træk lige at fortælle at han havde et barn. Hvis de havde indledt et forhold, var hun så blevet..papmor? Kort rystede hun på hovedet, da hun godt nok var glad for børn, men det var noget af et ansvar at få lagt på sig uden videre. "Det..vil jeg gerne" Sagde hun og skævede kort mod sin kurv, da hun kun lige havde købt ind til aftensmad, da hun skulle spare lidt på de penge tilbage, hun håbet stadigvæk på, at de lå hjemme i lejligheden et eller andet sted. "Så..ses vi der Jake" Sagde hun og smilede let, "Farvel Zindy" Sagde hun og vinkede let til hende.

Jake
Han havde netop afleveret Zindy, da Valerie var kommet for at hente hende. Det var altid lidt vemodigt at skulle sige farvel, da han altid nød at være sammen med Zindy, også selvom det kun var hver anden weekend. Han gik nu og ryddede lidt op efter Zindy, da Hazel jo ville komme. Han var faktisk en smule nervøs, da han havde så mange ting i klemme når det kom til Hazel. Først og fremmest var der følelserne, så løgnene. Han havde jo taget hendes penge og dem havde han ikke længere, da han havde brugt dem på online poker. Dog havde han ikke tænkt sig at fortælle hende lige det, da hun nok aldrig ville se ham igen så.

Hazel

Hun havde taget en let sommerkjole på og sat sit hår op i en høj knold, da det var varmt og derfor for varmt til løst hår. Hun havde det lidt underligt med, at hun skulle møde Jake her om lidt, da hun ikke vidste hvor meget at Nick havde fortalt, men hun tvivlet faktisk på at Nick kunne huske noget af hvad der havde været sket den aften. Men også det, at Jake åbenbart havde et barn. Hun bed sig i læben, inden hun banket på hans dør og rettede sig en smule op. Deres sidste møde havde ikke ligefrem været vellykket, men han havde sagt at de kunne ses som venner, så det håbet hun at han stadigvæk mente.

Jake
Han mærkede hvordan nervøsiteten tog mere og mere over, da han hørte at det bankede på døren. Hurtigt gik han hen til spejlet i hans gang og rettede ganske kort på sit hår, inden han gik hen og åbnede døren. ''Heey..'' sagde han og kiggede en smule usikkert på hende. Han overvejede kort om han skulle hilse på hende med et kram, men stemningen var nok ikke rigtigt til det? ''Bare kom ind.. Ville du have nogle pandekager? Jeg har.. Gemt'' sagde han, da han jo havde lovet det nede i supermarkedet. Han kunne ikke lade være med at føle sig virkeligt akavet omkring hende. Der var så mange ting, som han burde sige til hende, men han havde svært ved at få det frem på sine læber.

Hazel

Hun smilede let, "Hey Jake" Sagde hun med et lille smil, inden hun bukket sig ned for at tage sine sko af og satte dem pænt indenfor. Hun måtte indrømme, at hjemmelavet pandekager lød rigtigt lækkert, "Jotak" Sagde hun og gik indenfor i hans lejlighed. Hun så sig en smule rundt og mides kort den aften, hvor de havde spist sammen. "Hun er sød" Sagde hun lidt henkastet, men hentydet selvfølgelig til Zindy. Hun ville ikke ligge ud med at anklage ham, men hun havde alligevel en masse spørgsmål som hun gerne ville have svar på. Men på denne måde, gav hun ham selv en chance for at forklarer sig, også kunne hun altid stille mere nærgående spørgsmål efter, hvis hun ikke fik svar på de ting hun ville vide.

Jake
Han gik ud i sit køleskab, hvor han havde gemt pandekagerne. Han lagde dem ind i mikroovnen, mens han lyttede til hendes ord. ''Jaeh.. Hun bliver snart 3..'' sagde han, mens han lænede sig forsigtigt op mod køkkenbordet. ''Jeg.. er ked af at du skulle finde ud af det på den måde.. Men jeg har besluttet mig for kun at fortælle om Zindy til piger jeg stoler 100% på.. Jeg skal ikke præsentere Zindy for nye.. piger konstant.. Så det er måske meget godt, at jeg ikke fortalte noget'' mumlede han stille, da de jo alligevel var brudt op. Også på grund af Nick. ''Flyver du stadigt rundt på en lyserød sky så?'' mumlede han, da han selv havde en del spørgsmål på hjerte. Imens gik han igang med at finde syltetøj, sukker og sirup frem, så kunne hun selv bestemme hvad hun ville have på.

Hazel

Hun vidste godt, at Jake ikke rigtigt stolede på hende mere og det havde han heller ikke nogen grund til, da hun jo nærmest var gået bag ryggen på ham med Nick. "Jeg ville have fået et chok, hvis vi begyndte med..noget og jeg fandt ud af du havde en datter" Sagde hun stille og trak på sine skulder, "Men du virker til at være en god far" Mumlede hun og vendte sit blik lidt væk, da han spurgte ind til Nick. "Vi snakker ikke sammen mere" Mumlede hun og bed sig i læben, da hun helst ikke ville snakke om Nick ligenu. Men siden han spurgte ind til Nick, måtte det betyde at han ingenting vidste. Hun holdt blikket væk og håbet, at han ville lade emnet ligge.