Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Lee
Han ville virkeligt ønske at han havde hørt musik eller et eller andet, så han ikke havde hørt hende løbe. Men hans 'instinkt' sagde nærmest, at hvis der var noget med Hazel, så skulle han altid komme hende til undsætning - Altså før han var afhængig af stoffer. Den følelse sad igen i ham efter han var clean, men han kunne vist ikke rigtigt forklare det for hende, uden at hun ville tro at han var bims eller fuld af løgn. Han hældte kaffen ned i en termokande og tog både kopper og sukker, som han gik ind og stillede på stuebordet. Han vidste ikke, om de var 'færdige' med at snakke om det, som lige var sket, men uanset hvad havde han ikke tænkt sig at nævne det mere i dag. ''Tager du kagerne?'' spurgte han og rømmede sig en smule.

Hazel

Hun rykkede en smule på sig, da tingene med Lee var så specielle. Hun havde stadigvæk nogle følelser i klemme, men hun vidste også at hun virkelig skulle passe på. Hun ville gerne se ham, men hun turde heller ikke at han skulle blive for tryg. Selvfølgelig skulle han slappe af i hendes selskab, men hun var lidt bange for, at han ville få et tilbagefald. Hun tog kagerne som var skåret ud og tog med ind i stuen, hvor hun satte det på hans stuebord og satte sig i hans sofa. Svagt bed hun sig i læben, da de tit havde hygget på den måde tidligere. "Det her har vi godt nok gjort mange gange" Sagde hun lidt usikkert.

Lee
Han satte sig i sofaen og betragtede hende lidt, da hun kom gående med kagerne. Det var nu ikke fordi, at han havde haft noget som helst imod at se hende uden en trevl på kroppen, for hun var virkelig en smuk pige. Dog var hun nok ikke rigtigt klar til den slags kommentarer, i stedet nikkede han blot af hendes ord. ''Rigtigt.. Det blev jo nærmest en tradition efter jeg kom hjem fra arbejdet..'' sagde han med et skævt smil, da de første par måneder virkeligt havde været nogle af de bedste af hans liv. Han fik tændt for TVet og fik åbnet op for NetFlix. Han gav hende remoten, da han ville have at hun skulle vælge film. ''Du vælger i dag.. Det.. Har du ligesom gjort dig lidt fortjent til'' sagde han og smilede ganske kort en smule usikkert, da han ikke var sikker på om hun var klar til 'jokes' omkring det allerede xD

Hazel

Hun tog imod remoten og fandt nogle afsnit af big bang. Hun orket ikke rigtigt at sidde og se en film, da hun også gerne ville kunne snakke med ham og man havde efterhånden set alle tbbt afsnit så mange gange, så man ikke behøvet at sidde at kigge, men det altid var hyggeligt at se. Hun skulle lige til at sige, at det kunne godt være at hun havde fortjent at måtte vælge film, men det virket ikke til at hun havde fortjent en ordentligt fyr, men hun lod dog være, pt så hun sig nok bare lidt sur på det område. "Var..det slemt at sidde inde?" Spurgte hun pludseligt. Hun kom i tanke om, at de slet ikke havde snakket om ham.

Lee
Han blev helt lettet, da hun valgte Big Bang, da han ikke orkede at skulle igennem en eller anden Sandra Bullock eller Jennifer Aniston film. Han fik altid myrekryb af sådan noget lort xD Hans udtryk blev dog hurtigt mere alvorligt, da hun spurgte ind til ham. Det var faktisk første gang hun havde gjort det. Svagt trak han på skuldrene, da det egentligt ikke gjorde ham det store at snakke om det. Et eller andet sted havde fængslet hjulpet ham med at komme tilbage til hans gamle jeg. ''Nej.. Eller jo.. Ikke at have sin frihed er frygteligt, men jeg var jo farlig for mine omgivelser..'' sagde han stille og skævede kort hen mod hende, da han jo mente at han var farlig over hende allermest. ''Men.. Uden fængslet, så tror jeg at jeg var sunket dybere og dybere.. Så jeg ved i dag at det har hjulpet mig, selvom man virkeligt kunne blive bitter af at få frataget sin frihed.. Men også den skal man gøre sig fortjent til..''

Hazel

Selv ville hun ikke kunne holde 2 minutter i et fængsel. Men nu var hun også meget ordentligt og have virkelig meget behov for, at have kontrol over sit liv og de ting hun lavet. Men chancen for at hun nogensinde ville ende i et fængsel var nok meget meget lille. Hun brummede let, da han sagde at han havde gjort sig fortjent til sin frihed. "Jeg..ved ikke hvor meget du husker af den sidste tid, men du så så...syg ud. Du havde virkelig tabt dig og dine øjne var næsten altid røde" Sagde hun stille. "Hvis..jeg skal være helt ærlig, så husker jeg faktisk intet fra den aften hvor du...gik amok. Kan du huske hvad du..blev så sur over?" sagde hun stille. Hun kunne lidt mindes, at hun havde ville gå fra ham, men vidste ikke om hun havde fået det sagt.

Lee
Når han var påvirket af stoffer, så kom han ind i sin helt egen verden. Det var som om at han 'opdigtede' historier og bare gik amok over dem, da han slet ikke kunne styre sig når det var. Hos nogle gjorde stofferne dem 'rolige' på en underlig måde, men på ham gjorde de ham bare vild og mere eller mindre psykotisk. ''Ærligt.. Nej.. Jeg havde ofte black outs når jeg var påvirket.. Og et af de black outs var altså det. Jeg kom først til mig selv ved afhøringen nogle timer senere'' sagde han stille, da det alligevel havde været mærkeligt at 'vågne' op sammen med politiet. ''Jeg kommer aldrig til at gå ned af den boldgade igen. Det er livsfarligt for mig selv og værst af alt, for andre.. Uanset hvor meget lyst jeg end får, så er jeg blevet vaccineret godt og grundigt..''

Hazel

Hun tog et tæppe og så lidt usikkert på ham, inden hun forsigtigt satte sig op af ham og brugte ham som ryglæn. Det havde altid sat sådan dengang de havde været sammen og efter dagen i går, havde hun behov for noget tryghed. Det var virkelig også trygt at sidde ved ham på den måde. Forsigtigt lagde hun sit hoved ved hans skulder og lukkede let sine øjne sammen. Hun var virkelig træt og det var helt rart at sidde sådan. Hun var dog virkelig usikker på, om han ville have det. Hun kiggede kort hen mod tvet, men lukket efter lidt tid sine øjne igen. "Det håber jeg virkelig, det var virkelig svært at se..at du blev ødelagt på den måde".

Lee
Han rykkede forsigtigt på sig, da han næsten blev helt usikker på sig selv, da hun satte sig sådan. Han var virkelig nervøs for at skulle gøre et eller andet forkert, selvom han jo blot bare skulle sidde roligt. Han alligevel ført tilbage ned af en tur på 'Memory Lane', mens de sad sådan, for der kom mange minder tilbage omkring starten af deres forhold. ''Det.. Ved jeg godt.. Jeg kan ikke gøre sådan noget overfor nogle igen.. Eller for mig selv. Hvis jeg havde fortsat, så havde jeg taget livet af en eller andet.. Jeg var jo virkeligt.. ikke mig selv'' sagde han stillede og skævede forsigtigt hen mod hende. Han turde ikke at ligge sin arm omkring hende, da han ikke ville gøre hende utryg på ham på nogen måde.

Hazel

Hun vidste ikke helt om hun viste for meget tillid ved at sidde op af ham som hun gjorde, men man skal altså meget bedre, plus hun havde behov for den tryghed, der var ved at være tæt på et andet menneske. Efter de to sidste dage, følte hun sig pludselig utrolig lille. Hun bed sig kort i læben, da Electra var helt uvidende om hvad der havde været sket. Hun havde flere gange overvejet at skrive til hende, men hun følte at de ting som var sket skulle forklares face to face. "Det hele gik så stærkt til sidst" Sagde hun stille. Det var ligesom at han meget hurtigt havde nået et punkt, hvor han bare ikke kunne tåle mere og derfor begyndte at overreagere på ting hele tiden.

Lee
Han nikkede let, da de sidste to måneder af deres forhold havde været meget turbulente. Han havde slet ikke vidst hvad han gjorde og det eneste, som det gik ud på for ham, var at få flere og flere stoffer indenbords. Det havde jo kun været et spørgsmål om hvornår at det ville gå galt, for han havde været lidt af en tikkende bombe. ''Jeg ved godt, at du sikkert ikke ville høre det efter igår.. Men ham din.. Ven.. Ham.. Igår'' begyndte han en smule usikkert og skævede hen mod hende så godt han nu end kunne. ''Måske har han i virkeligheden også.. Brug for en håndsudrækning i stedet for at folk vender ham ryggen..''

Hazel

Hun vidste godt, at Nick nok havde brug for noget hjælp i stedet for, at hun stoppet alt kontakt med ham. Men hun følte lidt, at hun havde forsøgt det samme med Lee dengang. Hun prøvede at få ham til at gå i behandling og hjælpe ham til at blive clean, men han kunne aldrig holde det, hvilket i sidste ende kun havde gået udover hende selv. "Jeg ved, at han aldrig har haft det voldsomt nemt. Så..jeg tror du har ret" Mumlede hun stille og lukkede let sine øjne i, da hun begyndte at blive mere og mere træt, af at sidde op af ham. "Men..jeg tror desværre ikke at jeg i stand til at hjælpe ham. Jeg tror han vil gå amok, hvis jeg forslog at hjælpe ham med sin livsstil" Sagde hun med et skævt smil.

Lee
Han vidste godt, at det ikke var Hazels job og hun ikke behøvedes at gøre noget. Selvom han på ingen måde havde sympati for Nick, så kunne han alligevel ikke lade være med at se sig selv i ham. Hvis han selv var blevet hjulpet før han var faldet sådan rigtigt i, så var det måske gået anderledes for ham - og Hazel. ''Han er ikke dit ansvar, men hvis I er venner.. Så.. Burde du måske sige hvad der er sket til hans forældre.. Det lader til at han bor hjemme? Så hvis de vil hjælpe deres søn og ikke ved, at han er så langt ude at han slår fra sig i sin rus, så.. Burde de nok vide det'' sagde han og bed sig en smule i læben, da han ikke håbede, at hun ville blive sur over hans forslag.

Hazel

Hun brummede let, da han nok havde ret et eller andet sted. Men hun vidste, at man aldrig ville kunne finde Charlie og Simona var nok ligeglad. "Jeg ved, at han ikke ser sin mor overhovedet og ikke har set hende i nogle år og hans far..er tit ude at rejse" Sagde hun med et skævt smil, da det egentlig ikke var så mærkeligt, hvorfor at Nick havde det svært. Svagt bed hun sig i læben, da hun kom i tanke om, at hun havde lovet at hjælpe Nick med at skrive til sin mor og det havde de aldrig nået. Det spillet vel også en rolle, hvorfor at han havde det svært. Men måske med Electras hjælp, ville hun kunne finde Charlie og snakke med ham eller få Electra til det. "Du er sgu blevet så fornuftigt" Sagde hun med et lille smil.

Lee
Han nikkede kort, da der heller ikke havde været nogle til at se efter ham. Måske gjorde han det for opmærksomhedens skyld? Han kendte dog ikke Nick, så han ville ikke sidde og analysere ham. Desuden havde han heller ikke specielt meget lyst til at lære ham at kende. For det første havde han såret Hazel og for det andet, så virkede det lidt som om at Hazel havde lidt følelser i klemme der. Måske ikke længere, men man vidste jo aldrig om de ville 'blomstre' op igen. Derfor ville han bare holde sig væk. ''Fornuftig bliver jeg sgu aldrig'' smilede han drillende, da det lidt var Hazels rolle. Hvis han var fornuftig, så ville han nok ikke drive de forretninger, som han drev. ''Det er lidt din ting.. Men jeg ved sgu ikke med de fyre du vælger.. '' smilede han skævt.

Hazel

Hun smilede let, da han sagde at hun ikke vidste om de fyre hun valgte var så fornuftige. Hun kunne egentlig godt nu se, at hun nok burde have valgt Jake frem for Nick. Men hun havde umiddelbart følt, at hun kunne stole bedre på Nick end på Jake. Jake havde ikke rigtigt åbent op for hende, på samme måde som Nick havde. Men nu havde hun heller ikke brugt så meget tid på Jake og hun vidste faktisk ikke, om hun ville se ham igen. "De fyre jeg vælger? Narh, de sgu ikke for kloge" Sagde hun drillende, da hun jo havde haft valgt ham på et tidspunkt. Hun vidste godt, at hun fremover virkelig skulle passe på med, hvem hun kastet sin kærlighed over.

Lee
Selvom han var en af de ''ikke særligt kloge fyre'', så var var han enig med hende. Hun burde virkeligt overveje at gå uden om en vis type fyre. ''Dine forældre havde ret, dengang du fortalte dem om mig'' smilede han lidt, da han kunne huske at især hendes far var blevet mindre glad over det. Han var jo næsten 10 år ældre og det var jo klart at studsede lidt over det. ''Din far hev mig til siden en aften og fik mig til at love aldrig at såre dig, men.. Ja, jeg brød lidt det løfte.. Jeg må være højtelsket af dine forældre i dag'' mumlede han, da han nu heller ikke havde fortjent deres respekt. Han havde nok aldrig været svigermors drøm og det blev han nok heller aldrig.

Hazel

Hun bed sig svagt i læben, da hun kunne huske sine forældre på hospitalet. Dem også Electra havde nærmest været klar til at slå Lee ihjel. Hun vidste faktisk heller ikke hvad der ville ske, når Electra fandt ud af, at hun så Lee igen. Eller for den sags skyld, hvis hun mødte Lee. Electra havde et meget voldsomt temperament til tider. "Jeg har aldrig set dem på den måde" Sagde hun stille og rykkede en smule på sig, da hendes mor var begyndte at græde at hun havde set hende. Forsigtigt satte hun sig op og bed sig kort i læben, da minderne om hendes tid på hospitalet pludseligt kom frem igen og hendes 'frygt' for Lee. "Til tider forstår jeg ikke hvordan du kunne.." Sagde hun og gik i stå.

Lee
Han ville ønske at han ikke var kommet ind på det, men et eller andet sted så var det måske godt at de fik talt ud om tingene - også selvom det var ret ubehageligt, ikke kun for hende men så sandelig også for ham. ''Jeg forstår det heller ikke selv, Hazel..'' svarede han stille, mens han betragtede hende lidt. Det gjorde han virkeligt ikke. Men det var bare svært at forklare den verden man endte i, når man tog så mange stoffer som han gjorde. Dét han havde gjort var på ingen måde tilgiveligt, men i 'normal' tilstand ville han ikke såre hende for alt i verden. ''Jeg fortjener slet ikke, at du gider at snakke med mig nu'' sagde han og satte sig en smule dybere i sædet, nu hvor hun havde rykket sig fra ham.

Hazel

Hun rykkede en smule på sig og holdt blikket hen mod tvet, hun så ikke hvad der skete men hun kunne ikke lige holde ud at kigge på ham. Hun husket ikke særligt meget fra den aften og hun havde været besvimet og først vågnet på hospitalet den næste morgen. Det var underligt, at noget så fint kunne ende så hurtigt. "Hvor..meget husker du egentlig fra den aften?" Spurgte hun stille. Han havde sagt, at han ikke husket særlig meget, men et eller andet måtte han da kunne huske? Electra havde fortalt, at hun havde været gået helt amok på ham og skældt ham ud fra sans og samling. Kort bed hun sig i læben, da hun ikke vidste hvor langt det ville have været røget ud, hvis ikke Electra havde fået mistanke.

Lee
Han kunne ærlig talt ikke huske ret meget, det var virkeligt som om at det bare var forsvundet fra hans hukommelse. Men han kunne dog huske nogle få glimt. ''Jeg kan huske, at du... Skreg af mig. Men.. Det er virkeligt.. sløret. Jeg husker derefter at jeg fik et slag med noget hårdt bagfra.. Måske en pande eller sådan.. Jeg fik jo en hjernerystelse også'' forklarede han, da det nok havde været hendes veninde, som havde fundet et eller andet hun kunne slå ham ned med. ''Jeg får det helt.. Dårligt af at snakke om det.. Det er svært at fortrænge det jo mere man tænker på det. Jeg tænker på det.. Konstant'' sagde han. Ikke for at få 'medlidenhed' for det ville han ikke have - Ikke at han regnede med at få det hellere.

Hazel

Hun kunne godt huske, at hun havde skreget af ham, resten havde Electra fortalt. "Jeg har..os tænkt på det hverdag siden dengang" Sagde hun stille og bed sig hårdt i læben, da det havde kørt rundt i hovedet på hende siden det skete. "Sommetider føler jeg, at det er min egen skyld" Sagde hun stille, da hun godt vidste at det ikke passet, men hun forstod heller ikke, at hun havde været så naiv og åbenbart stadigvæk var det. Havde hun intet lært, siden at hun havde været hoppet direkte i armene på Nick? "Min selvtillid er..helt forsvundet". Hun havde altid haft dårlig selvtillid, men det sidste år havde hun slet ikke troet på sig selv.

Lee
Han fik helt lyst til at tage hende i sine arme og trøste hende, da han fik det virkeligt dårligt af at høre, hvor meget det hele havde påvirket hende og stadigt gjorde. Men han lod være med at gå tættere på hende, da hun måske ville føle sig presset til at være tæt på den mand, som ødelagde alt for hende. ''Du er en fantastisk pige, Hazel.. Du er smuk, intelligent, kærlig.. alt det som alle piger drømmer om at være. Det.. Skal du ikke have dårlig selvværd over.. Jeg var en idiot at smide en pige som dig væk fra mit liv, men tro mig, hvis jeg bare finder én som bare har lidt af de kvaliteter som du har, så vil jeg aldrig give slip igen..'' Han mente hvert et ord af hvad han sagde, men han håbede bare at han kunne hjælpe hende med at få det bedre med det hele.

Hazel

Hun bed sig kort i læben, da han bekræftet hende på den måde. Selvom hun vidste, at han mente hvad han sagde, så havde hun alligevel svært ved at tro på det. Der var åbenbart ingen ordentlige fyre som ville have hende, så måske var hun sådan en type, som fyre med problemer faldt for. Kort rystede hun på hovedet, da hun ikke ville ryge ud af et 'spor'. Hun blev nødt til at ændre sin tankegang på sig selv, hvis hun ville videre, selvom det virkelig var svært. "Undskyld, det var ikke for at.." Begyndte hun stille, "Jeg tror bare aldrig jeg kommer til at forstå hvordan...stofferne kunne være vigtigere end de vi havde" Sagde hun og holdt sig blik væk. For hende havde det virkelig været specielt.

Lee
Han vidste ikke rigtigt, om hans ord havde hjulpet. Men det gjorde ham bare trist at tænke på, at hun ikke syntes godt om sig selv på grund af hvad han havde gjort og hun lidt havde glemt hvor fantastisk hun egentligt var. ''Det blev aldrig vigtigere.. Når man bliver afhængig af noget, så tænker man ikke logisk. Det eneste.. Men kan tænke på er hvordan man få mere og mere.. Man vil nærmest gøre alt for det.. Det er svært at beskrive for én, som ikke har prøvet det.. Det bliver bare.. Det altoverskyggende. Men aldrig det vigtigste. I de måneder hvor jeg kunne tænke klart, var du altid min nummer 1 prioritering.. '' sagde han stille. Han vidste faktisk ikke rigtigt, om det gav mening for hende.