Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Lee
Han hævede sit bryn en smule, da han fandt ud af hvorfor hun havde kontaktet ham. Meget var han, men han var ikke en tyv. Hun måtte jo virkeligt tro det værste om ham. ''Så du tror, at jeg har taget dine penge?'' konkluderede han og kunne mærke at han alligevel blev lidt skuffet over den anklage, selvom hun havde prøvet at forklare at dét var det ikke. Men i hans hoved var det nu en anklage alligevel. ''Hvorfor fanden skulle jeg have taget dine penge?'' spurgte han i et lettere hævet toneleje, da han ikke gad at sidde og finde sig i sådan noget. Han vidste godt at han havde voldt hende meget lort tidligere, men lige det kunne man ikke forklejne ham for.

Hazel

Hun bed sig i læben, da han vidst blev sur, hvilket hun egentlig også godt forstod. "Jeg ved ikke hvad jeg siger. Jeg..havde hele tiden øje på dig, da du var i lejligheden og jeg så du ikke tog noget, så det kan ikke være dig" Mumlede hun stille, da hun jo hele tiden havde været sikker på, at det ikke havde været ham. "Jeg..har bare slet ikke nogen penge, jeg kan ikke engang komme hjem med bussen eller købe mig. Så det nok..et desperat forsøg på at..finde ud af hvad der kan være sket. Jeg har aldrig ført tabt mine penge og jeg ved de lå i lejligheden i min pung, så hvor de kan være røget hen ved jeg ikke. Men de er væk" Sagde hun helt forvirret og rykkede sig en smule sammen, da hun havde det dårlige med at anklage folk på den måde.

Lee
Han ville ikke lade hende 'slippe' så nemt. Derfor drejede han heller ikke ud mod motorvejen, men kørte blot videre uden at sige noget. ''Ja, men alligevel skulle du komme med den kommentar. Jeg kom hjem til dig med de bedste intentioner og så siger du sådan?'' Han rystede på hovedet af hende, da han nok havde haft andre ting at tænke på end at skulle tage hendes penge. ''Måske har du bare tabt den. Måske ligger fejlen hos dig'' mumlede han bare, mest af alt for at gøre hende lidt usikker på sig selv og fjerne fokus fra at han skulle være ''the bad guy''

Hazel

Hun sukkede svagt af ham, da hun ikke rigtigt orket at diskutere med ham. "Det har jeg aldrig udelukket" Sagde hun med et skævt smil og trak sine ben op til sig på sædet. Hun følte sig nogenlunde sikkert, så længe de var på en motorvej, da hun altid ville kunne blaffe sig tilbage til London. Desuden havde hun sin telefon med, så var der problemer ville hun altid kunne ringe til folk og få dem til at hente hende. "Hvor skal vi hen?" Spurgte hun alligevel, da hun ikke vidste i hvilken retning de kørte. Hun fik sværere og sværere ved at se, hvad hun havde haft for Lee dengang, men hun kunne da efterhånden udelukke at det var ham som havde taget pengene. Desuden havde han også penge nok.

Lee
''Hjem'' sagde han bare, selvom de sådan set var på vej helt vestpå fra London. Måske ville det være en god mulighed at få snakket ud om tingene, da hun ikke havde givet ham en chance henne i lejligheden. ''Har du overvejet om det er din nye kæreste, som har taget dem?'' spurgte han, da hun jo havde nævnt at hun havde mødt en ny for nylig og at hun var glad for ham. Selvom han ikke ville indrømme det, så gjorde det faktisk en smule ondt på ham at vide det. Det stak lidt i ham hver gang han tænkte på det og det irriterede ham en smule, for han vidste godt at helvede skulle fryse til is før at han nogensinde ville have en chance hos hende igen.

Hazel

Hun trak let på skulderne, da han nævnte Nick. Hun var helt overbevidst om, at det ikke var Nick som havde taget dem, da han slet ikke manglet penge. I hvert fald ville det være et meget meget dårligt scoretrick, først at tage hende penge også bagefter tilbyde hende at hun frit kunne låne af ham. Kort bed hun sig i læben, da hun bare var gået fra Nick, uden at ligge en besked eller noget. "Han er ikke min kæreste og han har ikke været inde i min lejlighed eller i nærheden af pengene, så det kan umuligt være ham" Sagde hun bare. Hun passet virkelig på med, at give for mange oplysninger om Nick og vidste, at hun ikke skulle nævne at de havde en del penge. ""Hvor er hjem?" Spurgte hun med et skævt smil, da det ikke rigtigt var noget svar xD

Lee
Selvom han ikke havde lyst til at være den slags fyr, som stak næsen for langt i andres privatliv, kunne han alligevel ikke lade være med at føle sig bare en smule nysgerrig omkring Hazels kærlighedsliv xD ''Jeg troede han var din kæreste.. Problemer i paradiset?'' spurgte han henkastet, mens han kort skævede ud af vinduet. Der var faktisk ikke ret mange huse hvor de var. Der var mange marker og han kunne sige sig selv, at de mere eller mere var endt ude på landet. Dog blev han bare ved med at køre, da han stadigt så det som en mulighed for at hun måske kunne finde ud af, at hans fængselsophold havde ændret ham til det bedre. Lidt undrende hævede han brynet af hendes spørgsmål og rystede blot på hovedet uden at svare. ''Så du ringede altså kun, fordi at du ville have nogle penge.. Ikke for at snakke med mig?''

Hazel

Hun så lidt rundt og brummede let, da hun godt vidste at hun aldrig ville kunne forklarer hvor hun var eller finde hjem selv. Uden hun skulle gå virkelig virkelig langt. "Der er ingen problemer, vi er bare ikke kærester" Sagde hun og vidste ikke helt, hvad hun skulle svarer på hans andet spørgsmål. "Jeg..nægter at være bange for dig" Sagde hun stille, så kunne han selv tolke det som han ville. Men det havde nok lidt været en "udfordring" for hende, at ringe til ham og snakke med ham om noget alvorligt, udelukkende for at bevise over for sig selv, at hun var kommet videre og stærkt nok til det. Hun vidste, at hun var nødt til at snakke med ham igen, hvis hun ikke skulle kigge sig over skulderen resten af sit liv. hun begyndte at blive lidt usikker på, om han havde tænkt sig at køre hende hjem igen eller bare efterlade hende.

Lee
Han skævede kort hen mod hende, da det på en måde lød som om, at det havde været en udfordring for hende at ringe til ham. Men et eller andet sted var han alligevel positivt overrasket over, at hun havde ringet til ham allerede samme dag, som han var dukket op. Uanset om hun ville indrømme det eller ej, så sagde det ham alligevel lidt, at der var noget uopklaret i mellem dem. ''Jeg vil heller ikke have, at du er bange for mig'' sagde han roligt, inden han bare for at drille hende, tog fat om hendes ene lår og gav hende et lille, men hurtigt tryk på det, bare for at se om hun var vågen og om hun ville blive forskrækket xD Han trak smilende sin hånd tilbage på rattet og kiggede atter ligeud.

Hazel

Hun fik et så stort chok, da han pludselig rørte ved hende, at hun banket sit andet ben op i det lille armlæn, som var ved siden af der hvor man åbnet bilen. "Av for helvede" Mumlede hun stille, da det virkelig havde gjort ondt, da hun jo havde sat i skrædderstilling og derfor havde "låst" sit knæ under der. Hun vidste, at hun stadigvæk havde nogle følelser for ham, fra dengang de havde været et par, men i dag kunne hun ikke rigtigt se hvad der var specielt ved ham. Der skulle noget til, før at hun ville få sine øjne fra Nick. Det var længe siden, at en fyr havde været så sød overfor hende, selvom der havde været nogle dårlige episoder mellem dem. "Jeg..er ikke så tryg ved du rør ved mig" Mumlede hun ærligt og prøvede at se lidt strengt på ham. "Slet ikke..pludselig bevægelser" Sagde hun stille.

Lee
Han bed sig en smule i læben for ikke at komme til at grine, for hun havde virkeligt ikke syntes at det var sjovt xD ''Det var bare for at teste, om du var bange for mig eller ej. Jeg tror vist at jeg fik mit svar'' svarede han, mens han satte farten en smule ned, da de var endt på en virkelig smal vej hvor der ikke var en skid omkring dem. Han blev nok nødt til at sætte sin GPS på når de skulle køre hjem, for han ville aldrig kunne finde hjem ligenu xD Han bed ikke rigtigt mærke i hendes grænser måtte han indrømme. Hun havde selv kontaktet ham - Det ville hun ikke have gjort, hvis hun ikke ønskede at få overskredet sine grænser bare en smule. ''Hvorfor var du egentligt i det kvarter?''

Hazel

Hun brummede svagt og så hen på ham. "På den måde er jeg stadig bange for dig. Du tæsket mig og når du..laver pludselige bevægelser er det klart jeg bliver forskrækket, men jeg ikke bange for at snakke med dig eller sige min mening" Sagde hun, da en pige altid var "under" en fyr, når det kom til muskler. Hvis han ville, kunne han nemt holde hende fast og gøre præcis hvad han ville. "Electras veninde bor i området. Hun er fotograf og vi er igang med at få taget nogle ordentlige billeder vi kan bruge fremvoer" Sagde hun bare helt roligt. Lee kendte ikke Electra, men han vidste at hendes forældre var velhavende, så det lød oprigtigt at hun havde nogle gode kontakter.

Lee
Han nikkede let over hendes forklaring, da han jo ikke vidste bedre. Det havde nok været lidt ondt at tage fat i hende på den måde, men han skulle jo lige teste grænserne imellem dem. Svagt bed sig sig i læben, da vejen pludseligt endte blindt. Han stoppede bilen op og brummede let, da det gik op for ham at de faktisk havde kørt på grus i noget tid. Han vendte blikket om mod hende og undlod at kommentere at de var langt langt væk fra hjemmet. ''Jeg forstår godt at du er bange for mig. Men du må forstå, at jeg ikke var den person som jeg rigtigt er, da jeg var på stoffer.. Jeg tror lidt at en af grundene til at du ringede til mig var for at finde ud af, om jeg.. Stadigt er sådan. Men det er jeg ikke''

Hazel

Hun brummede svagt, da han begyndte at snakke. Et eller andet sted, så havde hun lidt svært ved at forsvrer. Hun ville aldrig kunne falde for ham igen, men på den anden side havde han lidt ret. "Måske har du ret, måske havde jeg behov for at se, at du ikke er den..afhængige type mere, men faktisk har en form for følelser" Mumlede hun med et skævt smil. Et eller andet sted, så savnet hun lidt den følsomme Lee, men det var jo også den Lee som hun havde været faldet for. I starten havde hun syntes, at han var en smule for selvglad og selvsikker på sig selv. Men hun vidste, at hun aldrig ville se den mere følsomme type igen, så meget ville hun ikke give sig lov til at se ham.

Lee
Han rykkede let på sig og overvejede sine ord, for han ville sikre sig at han ikke sagde noget forkert. Men når han i forvejen havde gjort en masse 'forkerte' ting mod hende, så var det nok svært at ændre hendes mening omkring ham blot ved ord. Han havde også overvejet om han overhovedet fortjente at hun ændrede sin mening omkring ham. Selvom han ikke ville indrømme det, så havde han alligevel et eller andet sted behov for hendes accept for at komme videre, også selvom han vidste at han nok aldrig ville få den. ''Hvor meget.. Ødelagde jeg dit liv..'' spurgte han pludseligt og havde stadigt blikket vendt ligeud, da han havde svært med at kigge på hende, mens de snakkede om fortiden.

Hazel

Hun blev fuldstændig stille, da han spurgte hvor meget at han havde ødelagt hendes liv. Hun havde altid ønsket, at han skulle vide hvor meget han havde ødelagt for hende, men nu hvor hun havde chancen fik hun pludselig dårlig samvittighed. "Jeg..kan ikke stole på fyre, overhovedet. Jeg..kan ikke forstille mig at få en kæreste igen, jeg vågner tit om natten helt panisk, så jeg sover bedst sammen med en, men..jeg kan ikke stole nok på en, til at jeg vil sove med dem. Jeg kigger mig altid over skulderen, jeg..får et chok når der er hurtige bevægelser, jeg er blevet meget sårbar og jeg græder helt uden g.." Sagde hun og stoppet sig selv, da hun vidst havde sagt nok.

Lee
Han fik det dårligere og dårligere, da hun begyndte at remse alt det op, som skete med hende. Kun på grund af ham. Irriteret tog han sig til hovedet, da han virkeligt blev sur. Ikke på hende, men på sig selv for at have ødelagt et menneske på den måde. Et menneske som han faktisk havde elsket virkeligt højt. ''Jeg kan ikke ændre det, som er sket'' sagde han stille og fastholdte blikket ligeud, mens han en smule usikkert rykkede på sig. Faktisk fortrød han lidt, at han havde hentet hende. Måske skulle de bare lade være med og ses? At han havde været et dårligt menneske vidste han godt, men omkring Hazel blev han påmindet om det konstant. ''Jeg kunne ikke styre det.. Jeg..'' Han slog surt hånden ned i rattet og sukkede opgivende.

Hazel

Hun mærkede hvordan hun fik tåre i øjnene og så på ham. "Jeg ved godt du var påvirket, Jeg holdt så meget af den person du var før, men du ændret dig totalt" Mumlede hun og snøftede svagt. Hun havde så længe holdt de følelser inde, så når det hele kom frem kunne hun slet ikke stoppe med at græde. "Jeg kommer aldrig til at elske en på samme måde, som jeg elsket dig dengang, og derfor..gjorde det du gjorde ekstra ondt. Jeg var jo så forgabt i dig, at jeg ikke kunne se det var forkert" Sagde hun og tørret sine øjne, inden hun gemte sig hoved ved sine ben. Hun kunne ikke rigtigt holde op med at græde igen. Hendes penge var væk, det med Nick gik ikke og hun sad og snakket med sin ekskæreste. Alt var noget rod.

Lee
Han kunne mærke, at han bare havde brug for at komme væk, da han ikke havde regnet med, at han ville være så påvirket af at se Hazel sådan. Nu kunne han godt se, at det at han bare var dukket op på den måde ikke havde været den bedste løsning. Slet ikke for hende, men bestemt heller ikke for ham. Det gjorde meget ondt at se, at hun var sådan og nu, hvor han mest af alt bare havde lyst til at kramme hende og fortælle at alting ville blive godt igen, så kunne han ikke gøre det. ''Det var forkert, Hazel.. Det.. Var meget forkert. Du skulle have slået op med ham for længst dengang.. Jeg gjorde bare som det passede mig.. Jeg havde ingen respekt for noget..''

Hazel

Hun sad stadig og grad dog ikke voldsomt, så hun kunne godt snakke sådan nogenlunde. "Det burde jeg, men jeg vidste, at den bedste person i mit liv var lige indenunder. Jeg...kunne ikke gå, når jeg vidste hvad der gjorde du var sådan, så...ville jeg bare svigte dig" Mumlede hun stille. Hun havde virkelig været naiv, men de følelser hun havde haft for ham, var så stærke at hun var villigt til at gøre alt. Det var underligt at man kunne have så voldsomme følelser for en enkelt fyr. "Lee, du..skal ikke gå rundt med dårlig samvittighed over det her. Jeg vil nok..aldrig kunne tilgive dig, men..du skal bare være ligeglad, hvis en af os kan komme videre" Mumlede hun stille.

Lee
Han trak vejret dybt en enkelt gang, da hendes ord alligevel var nemmere sagt end gjort. Han havde såret den person, som han holdte allermest af. Og det var ikke blot psykisk, det var også fysisk. Selvom det bestemt ikke var ham som var offeret i blandt de to, så kunne han alligevel ikke rigtigt se hvordan han skulle komme videre, når han gik og tænkte på at han havde ødelagt en uskyldig piges liv. ''Er der slet ikke noget jeg kan gøre for at hjælpe dig med at komme videre? Udover at holde mig væk'' sagde han stille og sukkede tungt, da han alligevel ikke brød sig om den tanke om ikke at se hende mere. Men da han var kommet ud af fængslet, havde han nu heller ikke regnet med at hun ville tage imod ham med åbne arme.

Hazel

Hun brummede svagt, da hun ikke rigtigt vidste hvad det skulle være. "Jeg kan ikke se hvad det skal være. Jeg..ved ikke om jeg nogensinde får det bedre" Mumlede hun stille og rykkede en smule på sig. Hun rykkede en smule på sig og se hen på ham. "Dengang...da jeg kom på hospitalet, var der kun mig som du..slog eller var det alt du var i nærheden af?" Mumlede hun stille. Hun havde længe haft lyst til at stille det spørgsmål. "Så..du nogensinde efter hvordan jeg så ud på sygehuset? Hvor..meget skade du havde gjort?" Mumlede hun stille. Electra havde engang taget nogle billeder af hende, da hun så aller værst ud og de havde snakket om, at Lee skulle se hvad han havde gjort.

Lee
Han vidste godt, at man ikke 'bare' kom sig over sådan nogle ting. Han havde jo ødelagt hendes syn på mænd generelt og det kunne ikke bare blive opbygget så nemt igen. Han mærkede hvordan hans mave snørede sig en smule sammen, da alle de spørgsmål kom så tæt på. Selvom han ikke havde lyst til at svare på dem, så vidste han alligevel at han skyldte hende det. ''Jeg.. Har ikke set det.. Jeg gik så meget.. Amok at jeg næsten ikke kan huske det'' sagde han ærligt, da han faktisk sjældent kunne huske når han havde været i en 'blodrus'. ''Jeg.. Slog ikke kun dig.. Men.. primært.. Fordi at du.. var et nemt mål.. Jeg kunne ikke styre det for helvede'' sukkede han opgivende.

Hazel

Hun bed sig kort i læben, da han sagde at hun var et nemt mål. Men hun gjorde jo ikke rigtigt noget ved det og hun blev ved med at fornægte at der ville ske noget dumt. Men hun havde også behov for, at gå lidt "hårdt" til ham, så han ville forstå hvor meget han havde ødelagt. "..Følte du overhovedet noget for mig på det tidspunkt?" Mumlede hun stille. Hun ville længe gerne have haft svar på det spørgsmål. Man hørte at tit historier om, at folk der var påvirket af stoffer fik nogle ture, hvor virkeligheden pludselig kom frem. Men hun havde tit følt, at han havde været så væk på stoffer at der ingen følelser var tilbage i ham. "Eller..gik det først op for dig i da du var inde at sidde, hvad der havde været sket?2 Mumlede hun stille.

Lee
Han følte sig lidt som om, at han blev krydsforhørt og i et øjeblik overvejede han at stige ud af bilen og gå væk. Men det ville han selvfølgelig heller ikke komme langt med og han blev ved med at sige til sig selv, at han skyldte hende de forklaringer hun ville have. ''Jeg stoppede aldrig med at elske dig. Men når man bliver.. Afhænging af noget, lad det være alkohol, stoffer.. Så.. Ja, så man.. Bliver en anden person og man kan ikke se rationelt..'' Sagde han stille og vendte blikket hen mod hende efterfulgt af et svagt suk. ''Så ja, jeg følte noget for dig. Både dengang og da jeg sad inde'' Det ikke at have nogle følelser, var alligevel blevet en facade han havde sat op.