Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Hazel

Hun bed sig kort i læben, betød det at han stadigvæk elsket hende eller var det for lang tid siden? Hun vidste godt, at hun skulle passe på med de spørgsmål, da det nok var et meget følsomt emne for dem begge. "Jeg skal nok lade være med at udspørge dig mere nu" Sagde hun stille. Hun ville virkelig ønske, at det aldrig havde været sket. Det de havde haft sammen, havde været så fint og perfekt og han havde kunne give hende en helt speciel følelse. Hun sukkede svagt og så ud på vejen og bed sig let i læben, da hun ikke vidste hvor de var henne. Men faktisk var hun en smule ligeglad. Hvis Lee havde tænkt sig at gøre hende noget, havde han gjort det. "Nu må vi bare se fremad" Sagde hun stille og lagde sit hoved ved sine knæ.

Lee
Han nikkede lidt, da det virkeligt var det eneste at gøre. Men faktisk vidste han ikke hvordan og selvom han ikke sagde noget, så var det faktisk svært efter et ophold i fængslet. ''Mhm..'' mumlede han bare, inden han tog sin sele af og åbnede døren til bilen. Han havde alligevel brug for noget frisk luft og lige være sig selv lidt. Han steg ud af bilen og sukkede let, da det alligevel var rart at få noget luft. Han vidste at hvis han blev ved med at se Hazel, så ville han konstant tænke på hvad han gjorde ved hende - Og hun ville vel tænke på det samme? Han vidste ikke hvad han havde regnet med, da han var kommet ud af fængslet, men han kunne godt se at deres 'genforening' ville være problematisk end som så.

Hazel

Hun åbnet døren til bilen, men blev siddende med sele på, da hun bare ville have noget luft ind. Kort skævede hun over mod Lee og sukkede svagt, da deres "forhold" virkelig havde ændret sig. Hun vidste, at hun var nødt til at afskrive ham fra sit liv, da det nok altid vil blive mindet om, hvad der var sket mellem dem. Men et eller andet sted, ønskede hun bare at opleve den følelse som han havde givet hende dengang en gang til. Hun tog alligevel sin sele af og gik ud til ham, "Du..bor lidt tørt" Mumlede hun med et skævt smil, da han jo havde sagt at de skulle hjem og de nu stod på en tør mark. Hun vidste godt det ikke var specielt sjov, men hun havde den stemning der var mellem dem.

Lee
Han kiggede hen på hende og kunne ikke lade være med at smile lidt af hendes kommentar, da de jo bare stod og kiggede udover en halvdød mark xD ''Jeg kørte os ikke hjem'' sagde han ærligt og trak lidt på sine skuldre, da han ikke vidste om hun ville blive sur over det også. ''Jeg havde brug for at snakke med dig, så jeg kørte en omvej.. Og ja, nu ved jeg faktisk ikke hvor vi er..'' forklarede han og sukkede svagt ud, da han egentligt fortrød lidt at han havde gjort det, for han havde det ærligt talt lidt presset med det hele lige nu. ''Hazel..'' sagde han stille og vendte blikket hen mod hende, da det nu var hans tur til at spørge lidt.

Hazel

Hun var lidt ligeglad med, om han kunne finde tilbage eller ej. De begge begge en gps i deres mobiltelefon, så mon ikke de med lidt fælles hjælp ville kunne finde tilbage. Desuden havde hun ikke rigtigt andet at tage sig til, da hun ikke havde nogle penge og derfor bare var nødt til at følge med. Hun bed sig i læben, da han lidt usikkert sagde hendes navn. "Mmh?" Sagde hun stille og rykkede en smule usikkert på sig, da hun blev lidt usikkert på hvad han ville spørge om. Hun så sig en smule rundt og brummede let, da det virkelig var mørkt. Hun vidste slet ikke, om Nick i mellem tiden var vågnet, men hun håbede at være hjemme ved ham igen, inden han stod op.

Lee
Han rankede sig en smule op og betragtede hende for en stund. ''Ville det hjælpe dig med at komme videre, hvis jeg aldrig mere kontaktede dig? Måske ville det hjælpe hvis du bare lod som om at jeg aldrig havde eksisteret'' sagde han stille, da det måske var løsningen på det hele. For han kunne mærke at han selv blev mere og mere påvirket af, at have hende omkring sig. Det gjorde ham mere trist og han begyndte at tænke på alle de ting, som han havde fortrængt i løbet af det sidstes års tid. ''Måske er det bedste virkeligt, hvis.. Ingen af os kigger tilbage på fortiden, for.. Den er sgu lidt ødelagt og fucked up..''

Hazel

Hun trak svagt på skulderne, da hun ærlig talt ikke vidste det. "Jeg ved ikke om det nogensinde kan glemmes, jeg..tror ikke at det vil ændre noget. Det..svært at snakke med dig når jeg ved hvad vi har haft. Men..det vil ikke ændre på de ting som er sket, jeg vil ikke få det bedre bare fordi vi ikke snakker sammen" Sagde hun stille. Hun vidste godt, at de nok ikke skulle ses hinanden så meget i fremtiden, men hun ville aldrig kunne glemme hvad der var sket og der ville gå rigtigt rigtig lang tid, før hun begyndte at stole på folk igen. "Så..hvis du har det bedre med, at vi ikke ses mere, så..jeg ved ikke om det vil gavne mig"

Lee
Han følte sig virkeligt ude på herrens mark. Og ja, han befandt sig godt nok ude på larstyndskidsmark, men det var mere i sindet. Han kunne slet ikke finde rundt og uanset hvilket valg han ville vælge, så ville det ikke hjælpe hende videre på nogen måde. ''Lad os køre hjem'' sagde han bare, da han ikke vidste hvad han ellers skulle sige og han følte sig meget blottet, nu hvor han havde vist følelser for hende. Nu vidste hun, at han tænkte over hvordan hun havde det og han var ikke helt sikker på, om det var det bedste valg for nogle af dem. Han satte sig ind i bilen igen og fik selen på. Han stirrede ud i luften og sukkede svagt, mens han ventede på at hun satte sig ind.

Hazel

Hun blev en smule forvirret over, at han havde spurgt hvad der havde været bedst for hende. Hun satte sig hurtigt ind i bilen og spændte sin sikkerhedssele. "Jeg..ked af at jeg ikke kan give noget ordentligt svar" Sagde hun stille, da hun godt vidste, at hendes svar skabte mere forvirring. Hun vidste ikke hvor 'hjem' var, men hun bare hun kom tilbage til London, så ville hun selv kunne finde hjem, selvom hun måtte gå. Tankerne kørte rundt i hovedet på hende og havde han lige sagt, at han stadig elsket hende? Han havde elsket hende, da han sad i fængsel, men hvad med nu? Hun sukkede svagt, da hun ikke kunne finde ord.

Lee
Han fik startet bilen, da de begge sad inde, inden han fik bilen vendt og begyndte at køre ned af den grusvej de var kommet fra. Faktisk vidste han ikke hvad der var sket med ham, men han ville bare hurtigt hjem og være alene, for han kunne ikke håndtere at skulle snakke mere om følelser nu. Han fik det dårligere og dårligere jo mere tid han brugte med Hazel, selvom han inderst inde gerne ville bruge noget tid med hende for at overbevise hende om, at han ikke længere var den Lee som blev sendt i fængsel. Han var heller ikke den gamle Lee, for fængslet havde forandret ham. ''Undskyld at jeg kørte os herud. Det var ikke for.. At gøre dig usikker på mig..''

Hazel

Hun vidste ikke rigtigt, hvorfor at han havde kørt ud på den mark, men på den anden side hvor skulle han ellers køre rundt? Han havde vel bare kørt til at han ikke kunne komme længere. "Jeg blev ikke usikker" Mumlede hun stille. Hun var faktisk kun blevet lidt usikker, da han havde hevet fat i hendes lår, ellers ikke. Hun tog sin mobil frem og gik tastet London ind på sin gps, "Du skal til højre ved næste kryds" Sagde hun stille, da hun ikke var sikker på, at han heller vidste hvor de var henne. Det var også svært at finde vej i mørke. Hun brummede let, da hun ingen beskeder havde fået fra Nick, så hun håbet at han stadig sov.

Lee
Han vidste ikke om han helt troede på, at hun ikke blev usikker. I hvertfald havde hun på intet tidspunkt virket specielt tryg i hans nærvær. ''Jep..'' mumlede han og kørte nu ind på en asfalteret vej, så det ikke bumpede så meget mere i bilen. ''Vi bør vel nok ikke.. Ses efter det her'' sagde han stille. Man sagde jo altid 'far from the heart, far from the mind'. Hvis han holdte sig væk fra hende i længere tid, så ville hun måske også få det bedre og bedre? Han brummede svagt, da vejene var ret mørke. Mange af lamperne var gået i stykker herude på landet. ''Kæft at man kan bo sådan et sted her'' mumlede han mest for sig selv.

Hazel

Hun sagde ikke rigtigt noget til, at han sagde de nok ikke skulle ses efter det her. Hun vidste ærlig talt ikke, hvad der ville være bedst og hvad der ville gøre mindst ondt i fremtiden. Men et eller andet sted, var det nok det bedste de kunne gøre. Hun ville have svært ved at se på, at han fik et "nyt" liv. Ikke at hun ønskede at hans liv skulle gå i stå, men hun ønskede ikke at se ham sammen med andre piger. Hun så på husene og brummede svagt, da det virkelig var intet at lave herude. "Altså det da bedre end en grusvej" Mumlede hun lidt dumt, "Hvor skal vi forresten hen nu?" Spurgte hun lidt dumt.

Lee
''Vi er på vej hen til motorvejen'' sagde han, da han faktisk måtte tilbage til det nabolag, hvor hun kom fra for at komme tilbage til motorvejen igen. Han vidste ikke helt hvad han havde tænkt på, da han havde valgt at køre hende helt derud. Måske havde han lidt håbet på et mirakel, hvor hun ville kunne se, at der stadigt var noget godt i ham, men det var alt for meget forlangt af hende. Han havde derfor besluttet sig for at glemme hende. Også glemte hun forhåbentligt alt om ham. ''Det er også ved at være ret sent.. Du må være træt'' brummede han og betragtede hende ganske kort.

Hazel

Hun var virkelig overtræt, da det havde været en meget lang og underlig dag. Hun var faktisk begyndte at blive så træt, at hun havde lidt svært ved at sidde stille, da hun forsøgte at holde sig vågen. "Mmh, det er jeg virkelig også. Jeg..er også nødt til at finde en løsning med de penge der, jeg..forstår ikke hvordan jeg kan tabe dem" Sukkede hun og lænede sig vindue med ruden og lukkede kort sine øjne. Når man endelig faldt i søvn i en bil, så sov man også godt, men de var jo snart tilbage i London, så det ville ikke kunne betale sig at vente. Hun ville blot have endnu sværere ved at komme over ham nu, da de havde mødtes igen, men det var det eneste rigtige.

Lee
Han kørte ind i det nabolag, hvor han havde hentet hende, men sagde intet. Han havde godt bemærket at hun var en del træt, for hun begyndte altid at bevæge sig lidt sært når det var, så meget kunne han da huske. ''Hvis du har brug for at låne, såeh..'' sagde han stille, da det var det mindste han kunne gøre. Faktisk ville han bare give hende nogle, da det ville hjælpe lidt på skyldfølelsen hvis han kunne hjælpe hende igennem resten af måneden. ''Hvor boede hende veninden?'' spurgte han, da der var mange store huse her. Det var ikke just et nabolag for middelklassen, så meget kunne han gætte sig til.

Hazel

Hun bed sig svagt i læben, da han sagde at han bare kunne låne af ham. Hun havde lidt på fornemmelsen, at hun ville kunne sige hvad hun skulle bruge også bare "få". Lee havde aldrig haft et problem med penge og han havde aldrig været nærig. "Hvis jeg kunne få lov til at låne 1500 bare, så kan jeg klare mig og jeg skal selvfølgelig nok betale tilbage, når jeg får penge næste måned" Sagde hun bestemt. Hun ville måske få det lidt klemt med 1500, men hun ville sagtens kunne købe noget billigt mad og sådan. "Hun bor i det store hvide hus lige derhenne" Sagde hun, selvom hun ikke ante hvem der boede der. Nick boede 3 huse længere nede for enden af vejen.

Lee
Han rystede på sit hoved, da hun ville betale dem tilbage. Han kunne bare ikke få sig selv til at tage imod de penge igen, hvis hun havde lånt dem. ''Du behøves ikke at betale dem tilbage..'' svarede han, mens han trak sin pung op af lommen og kastede den hen til hende, så hun bare kunne tage. Hvad han så lidt havde glemt, var at han stadigt gik rundt med et billede af dem sammen fra en sejltur. Den lå nede i pungen, men han havde svedt det helt ud. Han skævede kort hen mod det hvide hus, som hun pegede mod og nikkede let. ''Ah.. Tænk at du er begyndt at komme i så fine kvarterer'' smilede han drillende til hende.

Hazel

Hun tog hans pung og tændte det lille lys i toppen af bilen, så hun lidt bedre ville kunne se, hvad hun tog, da hun ikke kunne se noget i mørke. Hårdt bed hun sig i læben, da hun så et billede fra dengang de havde været sammen. Hun husket den ferie tydeligt. "Tænk...at du stadig har det billede" Sagde hun og tog hurtigt 1500kroner fra hans pung og lagde den ned i sin egen pung. Nu havde hun fået hans adresse, så uanset om de sås eller ej, så ville hun sørge for at betale ham tilbage. "Du husker vel Electra, hendes forældre har altid haft gode job og har derfor nogle gode kontakter" Løj hun og bed sig over i læben.

Lee
Han bed sig hårdt ned i sin læbe, da hun havde fundet det billede. Faktisk havde han tit kigget på det dengang han var røget ind og han blev altid påmindet om, hvor dum han havde været, når han havde smidt det hele væk på grund af stoffer. Lidt usikkert rykkede han på sig, da han igen følte sig virkeligt blottet og ikke vidste hvad han skulle sige. ''Det.. Er længe siden.. Du må gerne beholde det, hvis du vil..'' sagde han stille, inden han alligevel puttede sin pung tilbage i hans lomme, da han et eller andet sted ikke ville af med det billede, for det var faktisk det eneste han som sådan havde af dem sammen, før det hele blev en stor miskmask.

Hazel

Hun rystede let på hovedet, da hun faktisk havde et helt album derhjemme med billeder af dem. Det ville hun dog ikke sige for højt, da hun vidst engang havde skreget af ham, at hun havde brændt alle minder de havde sammen. "Tak fordi jeg måtte låne de penge og..tak fordi du kom" Sagde hun stille og rykket lidt usikker på sig, inden hun steg ud af bilen og lukket den efter sig. Hun vidste, at det var et lidt "brat" farvel, men hun havde slet ikke overskud til, at de skulle sidde og snakke frem og tilbage om tingene. Hun gik ind til det hvide hus og gik langs havner hen til Nick hus. Med lidt besvær, kom hun hen til indgangen og tog forsigtigt ned i håndtaget, da hun håbet at kunne snige sig op.

Lee
Han kiggede undrende efter hende, da hun pludseligt steg ud af bilen, mens han havde holdt inde for en fodgænger. ''Hvad..'' sagde han lidt dumt og kiggede efter hende, da hun stadigt havde sin bagage liggende omme i hans bil. Han steg ud af bilen og fulgte efter hende på afstand, for at se hvad det var hun skulle helt præcist, for hendes opførsel var ikke helt normal.

Nick
Han havde villet gået ind til Hazel i løbet af aftenen for at undskylde for den dårlige stemning, men hun var pist væk og det samme var hendes tøj og kuffert. Han havde siddet ude i køkkenet og havde fået en del af drikke, da det altid hjalp med at dulme 'sorgerne', da han virkeligt var ked af, at han havde prøvet at hjælpe og hun så bare var skredet sin vej. Da han pludseligt hørte at døren gik op, gik han lidt usikkert hen mod døren, da hans balance ikke helt var som den skulle være. ''Hvad fanden laver du?'' spurgte han og så surt hen på hende, da han ikke helt kunne tænke rationelt.

Hazel

Hun mærkede hvordan at hendes hjerte helt stoppet med at slå, da Nick åbenbart var vågen og pludselig stod foran hende. I det samme gik det op for hende, at hun havde haft så travlt med at gå, at hun havde glemt alt om sin taske, hvor alle hendes ting lå i. Ubevidst trådte hun et skridt tilbage, da Nick vidst havde fået en del at drikke. "Jeg..jeg var bare ude" Sagde hun, inden hun svagt sukket og tænkte, at hun nok hellere måtte fortælle sandheden, nu hvor hun ligefrem var skredet fra det hele. "Jeg ringet til Lee og han kom og hentet mig, vi kørte en tur hvor vi fik snakket og han lånte mig 1500kr og nu har jeg glemt min taske i hans bil" Mumlede hun helt forvirret. Hun var for træt, til at tænke over hvad hun egentlig stod og sagde.

Nick
Han så surt hen på hende, da hun begyndte at forklare sig. Ligenu var det eneste, som han tænkte, var at hun havde valgt Lees hjælp frem for hans - Ergo, hun havde valgt en anden fyr frem for ham. ''Hvad fanden snakker du om, jeg tilbød dig at låne de penge, men er mine penge ikke gode nok?'' råbte han og fulgte med hende tilbage, så de til sidst stod udenfor. ''Også løber du bare din vej? Hvad har jeg gjort dig i dag, siden at jeg fortjente den behandling?'' hans toneleje var stadigt hævet og han kunne slet ikke styre sig selv ligenu. Hans følelser løb af med ham, men alkoholen styrede ham bare endnu mere og gjorde det hele 10 gange værre.

Hazel

Hun stoppede op, da hun nægtede at blive ved med at bakke, bare fordi at han hævet sit toneleje. Hun vidste dog, at det ville være dumt ikke at "bukke" under for, at han var sur, men hun gad heller ikke finde sig i, at han blev så sur. "Hvem fanden siger, at din hjælp ikke var god nok? Jeg har sagt stor pris på din hjælp, men jeg måtte finde ud af om Lee havde taget de penge. Han har ikke taget de penge og jeg kommer ikke til at se ham igen. Du lå sgu da alligevel og sov" Sagde hun surt og rettede sig en smule op, da hun ville prøve at blive en smule "højere" i forholdt til ham. Hun forstod slet ikke hvorfor, at han blev så sur. "Du har måske savnet mig?"