Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Nick
Han kneb øjnene en smule sammen, da han virkeligt var så fuld, at han ikke tænkte over hvad han gjorde. Han kunne mærke at han blev mere og mere provokeret af hende, da hun var 'ligeglad' med at han truede hende. ''Jeg gider sgu ikke at bruge min tid på en so som dig'' sagde han surt, inden han vredt stak hende en flad og skubbede hende derefter hårdt væk - Men hun for at gå tættere på hende endnu engang.

Lee:
Han havde stået og holdt øje med hende i noget tid. Faktisk havde han på et tidspunkt været ved at gå, men da han så havde hørt hævede stemmer, så var han alligevel blevet. Hårdt bed han sig i læben, da fyren pludselig slog og skubbede Hazel. Hurtigt løb han op til dem, da porten heldigvis var lukket, inden hårdt skubbede Nick bagud, da han nærmede sig Hazel igen. ''Hvis du rører hende én gang til, så har du ingen tænder om 10 sekunder'' sagde han vredt og stillede sig foran Hazel. Han vidste at når man var fuld eller på stoffer, så følte man sig uovervindelig, men man var 'svag'. Man havde ikke de samme krafter som normalt og han ville nemt kunne holde den her fyr på afstand.

Hazel

Hun tog sig hurtigt til sin kind, da Nick pludselig slog hende. Hurtigt gik hun et par skridt tilbage og blev helt forvirret, da Lee pludselig tog hende i forsvar. Hun vidste slet ikke, hvor han var kommet fra, men hun var virkelig glad for at han stod foran hende. Hun vidste, at Lee vidste hvordan man forsvaret sig selv og hvordan man slås, da han vidst ejet en form for bokseklub. Hun mærkede hvordan, at tårerene væltet ud af øjenene på hende og hun slet ikke kunne styrer sig lige nu. "Det har jeg ikke troet om dig" Nærmest skreg hun til Nick, uden hun alligevel rykkede sig mere og mere tilbage, da hun bare ville væk. "Lee, please få mig væk herfra" Mumlede hun helt grådkvalt.

Nick
Han opfattede slet ikke hvad han havde gjort, da han virkeligt var skuffet, sur og virkelig virkelig fuld. Da der pludseligt stod en fyr foran ham, overvejede han i et øjeblik bare at gå løs på ham, men han kunne godt regne ud at en slåskamp ikke var det, som han skulle ud i ligenu. ''Ja du hørte hvad hun sagde, tag din so og skrid herfra'' sagde han surt, inden han gik indenfor igen og smækkede døren hårdt efter sig.

Lee
Han vendte sig hurtigt om mod hende, da Nick var gået indenfor. Han vidste ikke helt, hvad der var gået af ham, men da han havde set af Hazel var blevet slået af Nick, var han blevet så vred og følt at han måtte beskytte hende for alt i verden. Selvom det var dobbeltmoralsk - for han havde selv gjort hvad Nick havde gjort, blot værre, så hadede han virkeligt bare synet af ham nu. Forsigtigt tog han fat i hende og kiggede hende i øjnene, men da han kunne se at hun var meget ked af det, vendte han alligevel blikket en smule ned. ''Vi kører nu.. Hvor du end vil hen''

Hazel

Hun kastede sig helt desperat ind i hans favn. "Taktaktak" Fik hun fremstemmet og mærket hvordan, at en ufattelig træthed kom ind over hende. Det havde været en alt for voldsom dag og hun kunne ikke rigtigt have mere i hendes hoved lige nu. Hun følte sig også virkeligt naiv, da hun åbenbart kun kunne finde voldelige fyre. Hun så helt tomt ud i luften, men hun stoppede ikke med at græde. "Bare få mig væk herfra" Sagde hun stille, da hun faktisk var fuldstændig ligeglad med hvor de skulle hen. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv og hun tog sig selv i, et hun stadig stod og knugede sig ind til ham og på en eller anden måde, mærket en underlig tryghed. Forsigtigt trak hun sig væk fra ham, "Skal vi..kører?"

Lee
Han lagde med det samme sine arme omkring hende, da hun pludseligt stod dér. Selvom han havde hjulpet hende, så følte han stadigt at han måtte gøre en hel masse for at råde bod på alt det som han havde gjort. Men nu var det vigtigste at få hende hjem, da den dag hun havde haft vist havde været så hård ved hende, at hun ikke ville kunne klare mere nedtur. ''Kom'' sagde han stille, inden han begyndte at gå ned mod sin bil igen. Han var virkeligt glad for, at han ikke var kørt videre før, da han slet ikke turde at tænke på, hvordan det kunne have været endt. Han vidste jo, at når man var så påvirket af noget, så tænkte man ikke klart. Han satte sig ind på førersædet igen og ventede på, at hun kom ind os.

Hazel

Hun kom helt til at tænke på dengang i deres tourvogn, hvor hun havde været påvirket af stoffer. På cirka samme måde havde hun det nu, hun var virkelig svimmel, havde kvalme og havde mest af alt lyst til bare at sove. Hun gik hen og satte sig ind i bilen og fik spændt sin sele. Det var så mærkeligt, at det pludselig var Lee som havde reddet hende. "Lee, jeg ved godt at det ikke var meningen, men..jeg har virkelig ikke lyst til at være alene og..vil du ikke blive hos mig i nat, eller..bare køre hjem til dig?" Sagde hun stille. "Han..hedder Nick" Mumlede hun lidt dumt, da han fortjente at vide, hvem der var, selvom han nok ikke ønskede at vide det.

Lee
Han kiggede overrasket hen på hende, da hun alligevel ville være ved ham i nat. Det havde han ikke just regnet med, men omvendt ville han heller ikke have, at hun skulle være alene lige nu. ''Er det.. Din kæreste?'' spurgte han stille og skulle lige til at sige, at hun måtte have en rådden smag i mænd, men den joke ville bare være så upassende på alle led og kanter. Han fik startet bilen og begyndte at køre hjem mod sin lejlighed i stedet, da han bedre følte at han kunne tage sig af hende, når det var hende som var 'gæsten'. Desuden kendte hun hans lejlighed så godt, at hun ikke ville føle sig fremmed der. ''Jeg.. Er virkeligt ked af at det skete... Jeg er bare glad for at jeg fulgte efter dig..''

Hazel

Hun tog sig let til hende, da hun slet ikke kunne forstille sig Nick på den måde. "Vi er ikke..kærester, vi har bare kysset lidt, men vi er ikke kærester" Sagde hun, da de jo netop havde aftalt blot at være venner. "Jeg har..aldrig set ham sådan. Vi havde næsten lige snakket om, at vi skulle ses som venner kun" Sukkede hun og kiggede ud af vinduet, da tingene virkelig var forvirrende. "Tror..du han havde fortsat hvis du ikke havde været der?" Sagde hun stille og smile let, da hun et eller andet sted, følte sig helt speciel over, at han alligevel havde beskyttet hende. Hun skævede kort til ham og sendte ham et lidt skævt smil, da hun ikke rigtigt var glad.

Lee
Han syntes at det virkede som om, at Nick havde været helt helt væk og at han måske havde et problem, som han ikke var klar over - Præcist lidt som ham selv. Det var først da han var kommet i fængsel og var blevet tvunget til afvænning, at han begyndte at kunne se hvad der var fornuftigt og rigtigt igen. ''Jeg tror at han ville have fortsat.. Han så på ingen måde klart'' sagde han. Han sympatiserede ikke med ham på nogen måde, da han lige havde slået Hazel, men han vidste godt, at Nick måske havde behov for hjælp, hvis han blev så meget påvirket af enten sprut eller stoffer. ''Var der overhovedet et fotoshoot eller.. Var det bare ham du havde mødtes med i dag?'' spurgte han stille og vendte blikket hen mod hende.

Hazel

Hun fik det helt dårligt, da han spurgte ind til det fotoshoot. Hun kunne slet ikke overskue og stå til "ansvar" for sådan nogle ting igen. Men han fortjente alligevel et oprigtigt svar, nu hvor han havde hjulpet hende. "Det var bare en undskyldning, jeg var nok alligevel ret usikker på dig" Indrømmede hun, uden rigtige at ligge skjul på noget. Hun havde jo holdt det lidt hemmeligt, fordi hun havde været usikker på ham. "Hold kæft hvor er jeg naiv" Sukkede hun og bed sig i læben, da hun ikke kunne lade være med at tænke på, at de to sidste fyre hun havde set, havde slået hende. Hun kunne ikke lade være med at tænke, at hun måske havde fortjent det?

Lee
Han bed sig lidt i læben, da det virkeligt var traumatisk for hende, at to fyre havde lagt hånd på hende i hendes liv. At en lussing måske ikke kunne sammenlignes med dét, som han selv havde gjort var selvfølgelig noget andet. Men uanset hvad var det jo virkeligt forfærdeligt for hende at hun ikke kunne stole på nogle fyre mere. ''Jeg tror bare at du.. Falder for de forkerte fyre med de forkerte problemer'' sagde han stille, da hun nok var lidt naiv, men det ville han bare ikke sige til hende. Han sukkede let, da de snart var fremme ved hans lejlighed. ''Jeg sover på sofaen i aften.. Du kan bare tage sengen, jeg skiftede sengetøj imorges faktisk.. Så der helt rent..''

Hazel

Hun bed sig svagt i læben, da hun fik lov til at sove i hans seng og han ville sove på sofaen. "Det virkelig pænt af dig Lee" Sagde hun stille. Hun kendte området så godt og det var helt underligt, at de snart skulle være sammen i hans lejlighed igen. Hun følte sig virkelig underligt til mode, hun var fuld bevidst over, hvad der havde været sket, men hun følte sig helt væk. Hun så op på hans lejlighed da de var fremme og kom først nu i tanke om hendes tasker, "Mine tasker ligger stadigvæk i din bil, ikke?" Spurgte han stille og rykkede en smule på sig, da hun blev usikker på, om hun havde haft dem ved Nick?

Lee
Han kiggede en smule undrende på hende, da hun stillede ham det spørgsmål. Hun måtte virkeligt være væk, da hun jo ikke havde haft sin bagage med hen til ham Nicks hus. ''Selvfølgelig.. Du får det bare med op i soveværelset, så.. Kan du bare blive så længe du skulle have lyst'' sagde han stille, mens han drejede hen på parkeringspladsen foran hans lejlighedskompleks. Han fik bilen parkeret på hans sædvanlige plads, inden han vendte blikket hen mod hende med et opmuntrende smil, da hun så ud til at være en del nede. Han sagde dog intet og steg i stedet ud af bilen, for at gå hen til bagagerummet hvor han tog hendes kuffert og begyndte derefter at gå mod opgangen, hvor han holdte døren for hende. Da de kom op på hans etage, åbnede han døren for hende, inden han selv gik ind og stillede kufferten i gangen. ''Jeg gætter på, at du bare gerne vil i seng med det samme?'' smilede han skævt.

Hazel

Hun bed sig kort i læben, da hun pludselig stod i Lees lejlighed. Hun havde virkelig brugt mange timer der og hun havde en nærmest boet der i et stykke tid. Hende og Lee havde altid været sammen. "Jeg..vil meget gerne sove ja, jeg låner lige en tandbørste" Sagde hun og gik ud på badeværelset og fandt en ny tandbørste frem, da hun vidste hvor han havde sådan noget liggende. Hun bed sig kort i læben, da hendes gamle tandbørste stadig stod på hans badeværelse, den ville hun dog ikke bruge, da den var over et år gammel. Hurtigt fik hun børstet tænder og gik ud i hans stue igen. "Kan..vi lige sidde lidt?" Sagde hun stille og nikkede mod hans sofa. Hun følte lidt, at hun skyldte ham et ordentligt tak og svarer på spørgsmål, hvis han skulle have nogle.

Lee
Han nikkede let, da hun ville sidde. Måske havde hun noget på hjerte? ''Jeg henter lige noget at drikke'' sagde han, inden han hurtigt vendte sig om, gik ud i køkkenet, åbnede sit køleskab og fandt to kondivandsdåser, som han tog med sig ind. Han rakte den ene mod hende, inden han satte sig i lænestolen overfor sofaen. Han var ret træt i hovedet efter den lange dag og man kunne også godt se på ham, at han var ret færdig. Han havde dybe rander under øjnene og gabte konstant. Han så afventende på hende, da han forventede at hun ville starte ud med at sige noget.

Hazel

Hun tog i mod sin sodavand og tog hurtigt en tår, da hun faktisk var blevet virkelig tørstig. Efterfølgende satte hun sig i sofaen og bed sig kort i læben, da hun havde lidt svært ved at finde ord. "Jeg..ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort hvis du ikke havde været der. Jeg siger ikke, at jeg tilgiver dig, for det tror jeg ikke at jeg nogensinde kan. Men..jeg har nok lidt mere fået øjnene op for, hvad der stof gør ved folk generelt" Sagde hun stille. Før havde hun set ham som den "onde", men nu gav hun skylden lidt mere på stofferne, end på personerne. Desværre var hun nødt til at holde sig fra de personer, som tog de stoffer. "Jeg..ville bare sige ordentligt tak" Sagde hun stille. Inden hun skævede kort ind i hans soveværelse, da de vidst begge var trætte. "Jeg..vil gå ind nu" Sagde hun stille, da hun heller ikke ville holde ham hen.

Lee
Han bed sig en smule i læben, da hun takkede ham. Faktisk fik han det en smule dårligt over det, for han syntes ikke at han fortjente noget tak. At hjælpe hende så godt han nu kunne i alle henseender var da det mindste han kunne gøre, men uanset hvor meget han nu end gjorde, så ville det aldrig nogensinde veje op for det som han havde gjort mod hende. ''Du.. Skal ikke takke'' sagde han stille, inden han forsigtigt rejste sig op, da hun også gjorde det. Han ville godt have snakket lidt mere med hende, men han vidste også at de nok begge havde brug for en god nats søvn. De kunne jo altid snakke den næste dag, hvis hun stadigt ville blive hos ham. ''Jeg skal på arbejde imorgen.. Men jeg er hjemme igen ved fem tiden.. Du.. Må gerne blive til aftensmad, hvis du har lyst''

Hazel

Hun smilede let, da hun fik lov til at blive ved ham den næste dag. Hun ville gerne blive ved ham, da hun havde behov for noget ro omkring sig. Desuden kendte hun ingen, som vidste hvor Lee boede og hun ville derfor kunne sikre sig, at hun ikke blev forstyrret. "Jeg bikser noget sammen, til du kommer hjem så" Sagde hun med et lille smil. Hvis hun skulle være hos ham, kunne hun ligeså godt lave noget mad. Hun slappet altid af, når hun lavet mad da hun fik sine tanker lidt væk. "Jeg ved hvor alle tingene står, så..hvis det okay med dig?" Sagde hun stille. Hun kunne dog huske, at han var ret glad for mad og særligt, når han ikke selv behøvet at røre en finger. Men sådan havde de fleste fyre det vidst xD Hun kørte let en hånd igennem sit hår og brummede let, da hendes kind stadigvæk brændte lidt.

Lee
Han smilede lidt af hende, da hun havde tænkt sig at lave aftensmad til han kom hjem. Han fik lidt et nostalgisk tilbageblik på hvordan det var før. Det mindede næsten helt om gamle dage, dét som de havde gang i. ''Det lyder godt.. Men det skal selvfølgelig kun være, hvis du har lyst'' forsikrede han hende, da han ikke ville 'tvinge' hende til noget. Han havde det virkeligt stramt med at skulle bede hende om noget, da han syntes at han ikke kunne tillade sig det. Dog sagde han intet og gik i stedet kort ud i sin gang for at hente noget sengetøj for natten. Derefter gik han ind i stuen igen og kiggede hen på hende, mens hun tog sig til sin kind. ''Gør det.. Ondt stadigt?'' spurgte han stille.

Hazel

Hun bed sig svagt i læben, da han spurgte om hendes kind stadigvæk gjorde ondt, "Det brænder lidt, men..jeg blev nok mest forskrækket. Jeg..har aldrig set ham sådan" Sukkede hun og vendte blikket lidt væk. Hun var slet ikke i stand til at sætte ord på, hvad der havde været sket hele dagen. Det havde nok været den værste dag i hele hendes liv. "Jeg har mad klar imorgen" Sagde hun og tvang et lille smil frem, hun havde på ingen måde noget imod at lave mad. "Jeg..vil gå ind så, vi..ses imorgen" Sagde hun stille. Hun forstod slet ikke, at hun pludselig befandt sig i Lees lejlighed. Efter så lang tid, havde hun gået og frygtet ham og nu befandt hun sig frivilligt i hans lejlighed og overnattet. I stedet var det nu Nick, som hun ville forsøge at undgå lidt i fremtiden, da hun faktisk ikke ønsket at se ham igen.

Lee
Han var på vej op i sin opgang, da han lige taget fri fra arbejde. Faktisk var han lidt spændt på hvad hun havde lavet og hvordan aftenen ellers ville forløbe. Det virkede trods alt som om, at hun måske var ved at give ham en ekstra chance for at råde bod på tingene? Dog ville han ikke sætte sine forhåbninger alt for højt. Han havde overvejet lidt om han skulle købe en blomst, men han havde ladet være, da det måske ville virke for påtaget. Han låste sin dør op og kiggede rundt for at se hvor hun var. I hvertfald kunne han dufte mad, så hun var nok ved at lave det. ''Hazel?'' brummede han, mens han tog sit overtøj af og gik ud i køkkenet, for at se hvor hun var henne.

Hazel

Hun havde fundet nogle ting til en chokoladekage som stod i ovnen, udover det havde hun fundet noget is, som de ville kunne få til dessert. Til hovedret havde hun fundet nogle rigtig store bøffer, som hun let havde krydret også lagt nogle kartofler i ovn med en let salat til. Kartoflerne stod allerede på bordet inde i hans stue, sammen led salaten og hun havde dækket fint op. "Hey, bøfferne er klar om 2min, hvis du vil tage noget at drikke med ind, ville det være super" Sagde hun, da hun bevidst ikke havde taget drikkelse frem, da det ikke skulle stå og blive for varmt inden de skulle spise. Det virket måske af lidt meget, men hun ød altid at gå rundt og hygge om noget mad.

Lee
Han blev en smule overrasket over, at hun havde lavet bøffer. Det var faktisk sjældent, at han spiste så fint. Tit hentede han bare noget nede fra den lokale grill, da han altid var virkeligt træt efter en arbejdsdag med en masse støj plus en masse forretningsaftaler. ''Hold da op..'' smilede han helt, inden han gik ud i køkkenet, hvor han tog to flasker vin, som han havde haft på køl. Han vidste godt, at vin 'skulle' drikkes stuetempereret, men det syntes han virkeligt smagte klamt xD Han stillede flaskerne på bordet og skævede hen mod hende for at se hvordan hun så ud. Det havde jo været lidt af en dag for hende dagen forinden. ''Hvordan.. Går det?'' spurgte han, mens han forsigtigt satte sig ned på sin stol.

Hazel

Selvom de skulle spise fint, havde hun bare taget sit almindelige tøj på. Hun vidste at han kom træt hjem fra arbejde og derfor bare havde noget almindelig tøj på også, det skulle jo heller ikke være en fin middag eller noget særligt, men når hun ikke havde haft andet at give sig til, kunne hun ligeså godt gøre lidt ud af det xD "Jeg har sovet det meste af dagen også må jeg ligge i går bag mig. Jeg er træt af, at gå rundt og..være bange for min fortid" Sagde hun og trak let på sine skuldre. Hun skulle lige have nogle dage, hvor hun ikke tænkte på andre end sig selv og sine egne behov. "Gud, jeg glemte sovsen" Sagde hun og forsvandt ud i køkkenet. Lidt efter kom hun ind med en gryde, hvor hun havde lavet en sovs os.

Lee
Han var selv ret træt i hovedet efter igår samt arbejdet. Der havde været nogle problemer med to fyre, som var kommet op og slås og den ene måtte på skadestuen. Det var ikke noget alvorligt, men alligevel var det træls med sådan noget. ''Det trænger du også til.. Du ved godt, at du kan blive så længe du har lyst.. Det ville være rart at komme hjem til sådan et måltid hver dag nemlig'' sagde han med et drillende smil, da han selvfølgelig ikke mente, at det var den eneste grund til at hun skulle blive. Han håbede lidt at han kunne bevise hende, at han ikke var som før. Men han vidste at han måtte tage det roligt og tage små skridt med hende.