Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Ons Mar 28, 2012 9:38 pm
Valerie
Hun bed sig i læben og så på ham. "Jeg..elsker dig" Mumlede hun stille. Faktisk gik det først op for hende nu, men det gjorde hun faktisk. Josiah gjorde hende glad på en så urealitisk måde, det var ligesom at hun kunne klare alt med ham. Dengang med Xaiver, havde hun ikke ville sige det til ham, men hvorfor hun kunne det til Josiah nu, vidste hun faktisk ikke. "Nej, det dumt, undskyld" Mumlede hun og vendte sit hoved lidt væk, da hun blev rød i hovedet. Hun var slet ikke typen, der snakket om følelser på den måde og det var ret mærkeligt pludseligt at stå frem.
Michelle Admin
Antal indlæg : 1864 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Ons Mar 28, 2012 9:43 pm
Josiah Han havde faktisk ikke lige se den komme. Og han blev ret overrasket over den udmelding. Men selvom han vidste, at han også kunne lide hende bedre end bare at 'holde af', så kunne han ikke få sig selv til at sige det. Han kiggede en smule paf på hende i nogle sekunder, inden han forsigtigt satte sig op i sofaen igen. Han havde en ret dårlig smag i munden, ikke fordi at han ikke kunne få ordene ud, men fordi at han pludselig følte sig ret skyldig. Han havde foran 50 mennesker og foran sin kone lovet i kirken, at hun ville være den eneste kvinde han ville elske. Også elskede han hende ikke engang. Svagt sukkede han. ''Hvis jeg.. Fortæller dig det samme, så er jeg ikke bare utro mere, så er jeg.. En løgner over for min kone'' sagde han stille.
Trinse Admin
Antal indlæg : 3438 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Ons Mar 28, 2012 11:55 pm
Valerie
Hun smilede let af ham, da hun ikke forventet at få de samme ord tilbage igen. Hun lagde sin finger for hans læbe, "Sh, du behøver heller ikke sige det" Mumlede hun og kyssede ham blidt. Hun vidst eikke hvorfor hun pludselig havde været så ærlig, måske var det dumt sagt, men hun havde ikke lyst til at holde det hemmeligt og indtil videre, havde hun lavet rod i sine forhold, fordi hun ikke havde snakket åbent om sine følelser, så måske skulle hun prøve. "Jeg..har bare aldrig sagt noget til dig i den stil, så" Mumlede hun og rykkede en smule på sig.
Michelle Admin
Antal indlæg : 1864 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Tors Mar 29, 2012 12:06 am
Josiah Han bed sig lidt i læben, da han fandt at det var en lidt fej handling. Bare at modtage de ord og ikke være i stand til at kunne sige dem igen. Halvt gengældte hans hendes kys, mens han kiggede en smule væk. Han var ikke rigtigt ved at få kolde fødder, men han havde det stadigt dårligt med at en anden kvinde fortalte at hun elskede ham. Selvfølgelig var han glad for at de ord kom fra Valerie af, for hun var jo ikke frøken hvem som helst for ham, men alligevel nagede det ham, for det var slet ikke sådan han var opdraget og han havde heller ikke forventet, at skulle sidde i et ægteskab, hvor han var ulykkelig. ''Jeg har taget så mange forkerte valg'' sagde han stille og så væk.
Trinse Admin
Antal indlæg : 3438 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Tors Mar 29, 2012 8:14 am
Valerie
Hun så på ham, da han ligesom rykkede sig en smule væk fra hende. Begyndte han alligevel at trække lidt i land? "Det var dumt sagt, undskyld" Mumlede hun og skævede usikkert til ham, inden hun rejste sig og trak en form for kappe over sig, "Jeg..skal lige have noget frisk luft, lige..2sek" Mumlede hun stille og gik udenfor døren og stillede sig op af en væg. Hun blev faktisk lidt ked af det, men hun ville ikke vise svaghed overfor ham på den måde. Måske var det lidt ondt bare at gå, men mente han, at hun ligenu var et forkert valg?
Michelle Admin
Antal indlæg : 1864 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Tors Mar 29, 2012 8:21 am
Josiah Han vidste at det var ret risikabelt at fortælle hende om sin skyldfølelse, men han kunne ikke bære den alene og hun var den eneste, som han kunne fortælle det til. Efter at have ventet på hende i noget tid, rejste han sig op, for at se hvor hun blev af. Nu håbede han bare ikke, at han havde skræmt hende væk, for det havde bestemt ikke været hans hensigt. Forsigtigt rejste han sig op og gik udenfor. Svagt bed han sig i læben, da hun bare stod og tog noget friskt luft. ''Undskyld.. Jeg.. Det er bare svære end jeg troet. Jeg kan miste så meget ved det'' sagde han stille, da han selvfølgelig ville miste sit ry i byen. Og det ville hun sådan set også hvis det blev opdaget.
Trinse Admin
Antal indlæg : 3438 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Tors Mar 29, 2012 8:25 am
Valerie
Hun bed sig i læben, da han kom ud for at sige undskyld. Bare for at vise, at hun ikke var sur på ham, tog hun kort fat i hans hånd og gav den et klem, inden hun slap igen. "Det var bare..det du sagde med forkerte valg, så er jeg et af de..forkerte valg?" Mumlede hun og vendte sit blik lidt væk. Hun vidste godt, at hvis man kun så på normerne i byen osv, var det et forkert valg, men hun mente mere for hans liv. Hun var bange for, at han begyndte at trække i land overfor hende, for så havde hun pludselig været lidt for ærlig overfor ham.
Michelle Admin
Antal indlæg : 1864 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Tors Mar 29, 2012 8:32 am
Josiah Han skævede ned til deres hænder og gav blidt hendes hånd et klem. Egentligt vidste han ikke, hvad han skulle svare, for på en måde var hun en fejltagelse, men hun var også den pige, som han havde været mest forelsket i nogensinde, så hvordan kunne det være en fejltagelse? Han flakkede svagt med øjnene og vidste ikke rigtigt hvor han skulle kigge hen. ''Valerie.. Jeg ved ikke helt.. Hvad jeg skal svare på den her. Det her er måske en fejl, men det er en virkelig.. Dejlig fejl og hvis alle fejl var sådan, så ville jeg begå.. Virkelig mange fejl. Men der står bare så meget på spil. Tænk hvor meget vi mister hvis det bliver opdaget?''
Trinse Admin
Antal indlæg : 3438 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Tors Mar 29, 2012 8:48 am
Valerie
Hun forstod ikke hvorfor, at han pludselig vendte sådan. "Hvad er det så du vil have? Gu fanden er det dumt hvis det bliver opdaget, men du kommer her og fortæller du har glædet dig hele dagen og..så begynder du at trække i land?" Mumlede hun og rystede på hovedet. "Men hvis du allerede nu begynder at blive uvenner på den måde, gider jeg ikke se dig sådan her, så må vi stoppe det, for hvis du hele tiden kigger du over skulderen, vil det nemmere blive opdaget" Mumlede hun og lagde sine arme over kors. "Jeg troede bare, at du var mere sikker i din dag"
Michelle Admin
Antal indlæg : 1864 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Tors Mar 29, 2012 8:52 am
Josiah Han sukkede svagt og begyndte at ryste på hovedet. ''Nejnej, du misforstår. Jeg har glædet mig. Virkeligt meget..'' sagde han stille og tog sig en smule til hovedet, da han udmærket godt vidste, hvorfor han havde fået så stor en skyldfølelse. ''Men.. Så fortalte du at du elskede mig'' indrømmede han. Det var jo dér at hans 'fejl' lå. Selvom han elskede hende og hun åbenbart også elskede ham, så han helst at det ikke var blevet nævnt. Det satte virkeligt tingene i perspektiv, hvor han indså hvor lidt han elskede sin kone, men hun var nu og da hans kone. ''Jeg ville nok helst bare.. At vi ikke elskede hinanden.. Det.. Er jo for kompliceret''
Hun så på ham med et skævt smil, da hun ikke helt forstod hvad han mente, ville han hellere at de ikke havde følelser for hinanden eller? "Det problemer kan vi hurtigt løse" Mumlede hun bare surt. Hun vidste dog godt, at de følelser ikke lige sådan kunne forsvindes, men de kunne vel ligges væk fra hverdagen. "Så glem jeg sagde det, glem det her. Bare..lad som om noget af det ikke er sket" Mumlede hun og knugede sine hænder sammen. "Det umuligt at holde hemmeligt alligevel, så hvorfor snyde os selv"
Josiah Han vidste godt, at hun ville blive skuffet over hans ord, så hendes reaktion kom ikke bag på ham, tværtimod. Han vidste hvordan det var at blive 'afvist'. ''Hvis tingene anderledes.. Så.. Ville det være virkeligt skønt. Men.. Jeg må tage de konsekvenser, som jeg har tvunget mig selv til at tage. Det går heller ikke, at vi er sammen.. Og du bremser dit eget liv. Du skal jo.. Have en mand og børn på et tidspunkt også'' sagde han stille, selvom tanken gjorde ham ret ilde til mode. Han havde på ingen måde lyst til at se hende sammen med en anden mand. Selvom han sagde noget andet, så ville Valerie altid være hans pige i hans hoved.
Hun forstod virkelig ikke, hvorfor at han pludselig vendte rundt på den måde, før han havde haft lyst og pludselig ikke nu. "Så må vi jo bare stoppe det" Mumlede hun og trak på sine skuldre, hun gad ikke rigtigt vise ham, at hun blev ked af det. Et eller andet sted kunne hun jo godt se det fra hans side af. "Men problemet er nok bare, at vi ikke kommer til at ses så meget så.." Mumlede hun og gik lidt i stå, da hun ikke rigtigt ville kunne være en ven for ham og slet ikke foran andre. "Men mon ikke det nemmere, hvis vi bare..tager afstand så?"
Josiah Han bed sig lidt i læben, da hun ikke kunne ses med ham så. Det var jo slet ikke det han ville, for han havde egentligt ikke lyst til at bryde op med hende. Det var første gang at han sådan rigtigt var glad. Også kunne han ikke engang tillade sig det, uden at være plaget af virkeligt meget skyldfølelse. ''Kan vi.. Ikke være venner?'' spurgte han stille, da han ikke helt forstod. Han ville ikke kunne holde til ikke at skulle snakke med hende mere, for hun var sådan set den eneste i hele byen, som han kunne have en samtale med og samtidigt føle sig godt tilpas. Sådan havde det altid været med hende.
Hun bed sig svagt i læben, da det var ret svært. "Jeg tror bare ikke, at jeg ligesom kan..se bort fra det her" Mumlede hun stille. Førhen havde hun godt og de havde altid været bedste venner, men nu var der bare det mere mellem dem. "Altså jeg forstår det bare ikke, men måske skal vi bare lade den ligge lidt" Mumlede hun med et skævt smil. "Hvis vi ikke fortsætter med at ses på denne måde..så har jeg behov for lige at sunde mig nogle dage, hvis du forstår" Sagde hun og rykkede på sig, da det var et ret svæt emne.
Josiah Han lagde hovedet lidt på skrå, mens han lyttede til hendes ord. Det var lidt svært at snakke om emnet, for han følte sig lidt på bar bund. Han ville gerne fortsætte, men alligevel ikke. ''Så hvis du får lov til at sunde dig i nogle dage, så.. kan du måske overveje, om vi kan være venner?'' spurgte han stille, da de for hans skyld godt kunne være venner. Det ville nok ikke blive 100 procent det samme som førhen, men i det mindste så var hun en del af hans liv. Han kunne ikke rigtigt forestille sig at hun ikke skulle være det.
Hun så på ham og kunne ikke rigtigt forstille sig som en ven mere, faktisk var det lidt underligt, men det kunne hun bare ikke. "Altså..jeg ved det ikke Josiah, måske bliver det for underligt..eller for svært" Sagde hun og rykkede en smule på sig. "Spørgsmålet er, om vi kan se hinanden som venner igen, måske er der sket for meget" Mumlede hun og lukkede sine øjne lidt sammen. Hun havde egentlig ikke lyst til at det her skulle stoppe mellem dem igen, da det var længe siden hun hvde været så glad, men hun gad på ingen måde tigge ham om at blive.
Josiah Han kunne godt høre på hende, at hun ikke var lige så interesseret i at bevare kontakten til hinanden som han var. Det gik ham virkeligt på, da han ville syntes at det var rigtigt mærkeligt ikke at kunne snakke med hende mere, hende som han normalt kunne snakke om alt med. Men han kunne også godt se det fornuftige i at holde sig fra hinanden, det var ikke det, men han kunne bare ikke fjerne hende helt fra sit liv på den måde. ''Jeg.. Vil gerne være din ven, Valerie.. Men.. Der skal jo ligesom to til for at holde et venskab kørende og... jeg forstår godt, hvis du ikke har lyst eller synes det er for svært''
Hun brummede svagt, da hun ikke vidste hvad hun skulle svare. Hun havde ikke rigtigt lyst til, at deres kontakt skulle stoppe helt, men det ville alligevel også svært at holde et venskab, når de begge vidste, at de følte så meget mere for den anden part. "Det bare..din kone er nok en stor del af dit liv og jeg ville ikke kunne snakke med dig om hende, og..hvis jeg fandt en anden så ville det måske også være svært for dig. Og..man føler sig bare ikke fri på samme måde, altså..jeg ville ikke føle jeg ville kunne tale frit, hvis jeg siger noget forkert og såre dig".
Josiah Han nikkede let, da hun havde ret. Det ville ikke blive det samme åbne forhold de havde, hvor de kunne snakke om alt. Han tog sig en smule til hovedet, da han ikke helt vidste, hvad han skulle sige eller gøre. ''Jeg er virkeligt forvirret ligenu..'' sagde han stille, inden han lidt usikkert tog fat i hende. Han betragtede hende kort, inden han svagt sukkede. ''Jeg ved godt det er dumt, men jeg skal lige..'' mumlede han, inden han lænede sig frem og forsigtigt trykkede sine læber mod hendes. Han håbede ikke at hun ville blive sur og skubbe ham væk, men han vidste jo godt at det var frygteligt dumt.
Hun bed sig i læben, da han kom tættere på hende og trykkede sine læber mod hendes. Først gjorde hun ikke noget, inden hun dog hurtigt skubbede ham hårdt væk og så lidt undrende på ham "Gider du godt styre dig? Du kan ikke bare..ændre mening sådan hele tiden. Fat dog det slut" Mumlede hun surt og lagde sine arme over kors. "Indse dine fejl og lær at komme videre" Mumlede hun surt og hentydet til, at hun selv var en fejl og at han ligesom skulle komme over hende. Hun bed sig i læben, da hun dybeste set ikke ønsket at være uvenner.
Josiah Han bed sig hårdt i læben, da hun skubbede ham væk på den måde. Forsigtigt vendte han blikket væk og trådte bare nogle skridt væk. ''Okay. Nu ved vi i det mindste hvad vi skal gøre. Vi skal slet ikke snakke sammen'' sagde han så, da dét lige gik udover hans stolthed pludseligt. Det var lige gået fra at det var ham der havde afvist hende til det var hende, som havde afvist ham og lige den situation brød han sig ikke om. Han gik indenfor i huset igen og begyndte at lede efter sin jakke, som han ikke lige kunne huske hvor hang. Han fandt den på hendes spisebord og begyndte hurtig at trække den over sig.
Hun så lidt undrende på ham, da han pludselig blev sur. "Kæft hvor du moden, var?" Mumlede hun surt og gad ikke rigtigt blive her, hun havde behov for noget luft og ligesom køle en smule af. "Bare smæk døren efter dig når du går" Sagde hun og begyndte at gå mod byen. Hvad havde han lige regnet med, at han først ville have hende, så afvise hende også alligevel havde hende sådan halvt med han afviste hende? Hun havde godt nok ikke var helt fair overfor ham førhen, men det her blev en smule for meget. Også at det han blev fornærmet nu?
Xavier Han var ventet på, at Josiah skulle forlade huset. Han vidste godt at de to havde haft noget kørende i nogle dage. Selvom det havde været længe siden de havde ses, så gik det ham stadigt en lille smule på at hun var havnet i Josiahs arme. Han havde faktisk stået ret tæt på dem, da de var udenfor og han havde overværet hele deres skænderi. Men da de så begge var gået fra en ulåst dør, var han alligevel blevet fristet til at se hvordan Valerie boede. Hvordan hun var og om hun mon havde ændret sig. Han spankulerede bare derfor helt roligt rundt i stuen og havde lidt glemt det faktum, at der kunne komme nogen hjem når som helst.
Trinse Admin
Antal indlæg : 3438 Join date : 13/03/12
Emne: Sv: Valerie, Josiah & Xavier Søn Apr 01, 2012 7:25 am
Valerie
Hun havde ret hurtigt bestemt sig, for at gå tilbage igen da det blæste og var ret koldt. Hun gik indenfor og bed sig i læben, da der pludselig stod en inde i hendes hus. "Hvad fanden laver du her" Mumlede hun surt og greb af ren panik den lysestage som stod tættest på hende. Dog stoppede hun lidt op, da hun så hvem det var, eller hvem det mindet om. "..Xaiver?" Mumlede hun og rykkede på sig, da hun ikke kunne tro det var ham der pludselig stod i hendes lejlighed. "Jeg troede du var.." Begyndte hun og stoppede ret hurtigt sin sætning.