Valerie, Josiah & Xavier

Xavier
Han gav en svag brummen fra sig, da hun kyssede ham på kinden. Det gav et mindre gip i ham, da han ikke havde set komme, da han ikke rigtigt kunne se, hvad han havde gjort for at have fortjent det. ''Tak'' smilede han skævt og lod kort sin hånd stryge hen over sin kind, dér hvor kysset havde ramt. ''Det har du det. Til det bedre, selvom det.. Ikke var muligt. Men det var det åbenbart alligevel. Det klæder dig at du.. Har fået flere bekendskaber og at du har mulighed for at leve dit eget liv. Da jeg lærte dig at kende var du.. Ikke så glad som du er nu''

Valerie

Hun bed sig i læben, da hun strakt mærkede, hvordan hendes følelser for ham kom op igen og samtidigt var de der, allesammen for Josiah også. Dog besluttede hun, at hun skulle holde sig fra Xaiver, da det bare ville skabe for meget spild mellem dem alle sammen og at han nok helle ikke var typen, som hun ville kunne få noget seriøst med. "Du må altså undskylde det kys der, jeg skulle bare lige se, om jeg stadig havde noget for dig" Mumlede hun ærligt. "Men jeg har det..faktisk også bedre med selv at kunne styre mit liv. Men..det bare så ondt at sige"

Xavier
Han rystede på hovedet med et skævt smil, bare for at vise at det ikke gjorde noget, selvom han ikke helt forstod hvordan hun kunne afgøre det ud fra et kindkys. Han spurgte dog ikke mere ind til det, mest fordi at han ikke ville vide svaret. Hvis hun ingen følelser havde for ham ville han føle sig ret dårligt tilpas. ''Det er ondt at sige? Hvorfor er det dét?'' spurgte han, da han havde set hendes far som værende en ret dominerende stodder. ''Din far var en tyran. Han var jo ikke noget godt menneske'' mumlede han, da han syntes at han havde fortjent sin skæbne.

Valerie

Hun kunne nok kun bedømme sine følelser ud fra et kindkys, fordi hun faktisk stadigvæk følte noget for ham. Havde det været uden betydning skulle der nok lidt mere til. "Fordi..han var min far og uanset hvordan han så var, så holder man af folk" Mumlede hun stille. Hun havde det virkelig underligt med alt der skete. "Så jeg synes det ondt fordi..jeg ikke ønsker nogen skal komme til skade" Mumlede hun og trak let sine ben op til sig. Hun vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle forklare sig.

Xavier
Selvom det var lidt hårdt sagt, så kunne han ikke se en anden udryddelsesmetode end at slå ham ihjel. Selvom han stadigt kæmpede med en del skyldfølelse, blev han mere og mere sikker på at det var det bedste han kunne have gjort for hende. ''Hvis han stadigt var her, så ville du være den der led'' sagde han stille, inden han vendte blikket væk. Det var nok lidt underligt for hende, at han sådan sad og retfærdiggjorde hendes fars død, men han gjorde det nu mest for at retfærdiggøre det for sig selv. ''Men.. Det er et deprimerende emne. Så måske skulle vi snakke om noget andet..''

Valerie

Hun tænkte ikke rigtigt over, at han havde en ret specielt holdning til det emne. Det var ligesom at Xavier, altid havde haft noget imod folk som havde for meget magt og gjorde for meget brug af den, særligt når andre blev undertrykte af den. "Det har du ret i, i stedet burde du smage den kage jeg har lavet" Sagde hun med et skævt smil. Hun rejste sig op og gik hen til sit køkkenbord og skævede kort til ham, "Hvis..du altså tør? Mig og mine madlavningsevner er ikke ligefrem noget at råbe hurra for" Mumlede hun drillende.

Xavier
Han kunne egentligt ikke huske hvornår han sidst havde fået noget ordentligt mad, så da hun nævnte ordet 'kage', lyste han helt op og kiggede hen mod hende. ''Meget gerne'' smilede han skævt, inden han helt automatisk begyndte at følge med hende ud i køkkenet. ''Jeg er sikker på den smager bedre end kroens kage'' sagde han, selvom det nu også var lang tid siden han havde været der. Han havde stort set ikke været i byen jo. ''Forresten.. Hvis jeg bliver i byen i noget tid, vil du så.. Ses noget mere?''

Valerie

Hun så hen på ham og smilede svagt, "Selvfølgelig Xavier, jeg har altid lyst til at se dig, bare..lige giv besked hvis du har tænkt dig at stikke af igen. En seddel..bare et tegn" Mumlede hun stille og røg helt ud af fokus. Dog rystede hun på hovedet og fandt to tallerkerner frem. "Narh, det ved jeg ikke. Deres er meget store og fedtet, min er bare en almindelig kedelig sandkage" Sagde han med et skævt smil. Personligt var hun mest til tørkager, så for hende var hendes egen bedste. "Har du stadigvæk noget at drikke fra før, eller vil du have mere?"

Xavier
Han vendte blikket lidt væk, da hun virkeligt virket til at have være blevet såret over hans handling den gang. ''Du.. Skulle bare vide'' sukkede han, da han fortrød ligeså snart at han havde sagt det. ''Øhm, jeg har stadigt meget at drikke, tak. Jeg sætter mig lige ind i stuen igen'' smilede han bare, inden han hurtigt forlod køkkenet inden hun ville nå at spørge ind til hvad han snakkede om. Han satte sig ned i sofaen og skævede let hen mod sin cider, som faktisk var tom. ''For fanden altså..''

Valerie

Hun brummede svagt, "Hvad skulle jeg bare vide?" Mumlede hun med et skævt smil, da hun ikke forstod hvad han mente. Hun tog kagen over på et fad og bar nu tallerken og fadet ind i stuen og satte foran ham. Hun skævede lidt undrende til ham, da han virket en smule underlig. "Der noget du ikke fortæller Xavier" Mumlede hun og så strengt på ham, da hun gerne ville vide hvad det var. Det var begyndt at gå hende lidt på, at han vidste så meget om noget, hvor han ikke var til stede.

Xavier
Han lænede sig en smule frem, da hun stillede fadet med kagerne på bordet, så han kunne nå et stykke. ''Der er ikke noget, jeg mener bare..Du bare skulle vide hvordan det hele havde været, hvis din far stadigt havde levet'' sagde han, selvom det ikke var lige det han mente. Han tog en bid af kagen og lod som ingenting, dog sørgede han for ikke at kigge hende i øjnene. ''Den er god'' sagde han lidt tamt, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige for at komme ud af den samtale.

Valerie

Hun så på ham og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, det hele virket så mærkeligt med Xavier. "Det der bekræfter bare endnu mere, at der er noget galt" Mumlede hun stille og lod det ellers bare ligge. Hun gad ikke rode i det, for hun kendte ham så godt, til at vide at hvis han ikke ville forætlle noget, kunne hun ikke tvinge det ud af ham, men han skulle bare lige vide, at hun altså stadig havde en mistanke. Det var så underligt med Xavier, "Tak" sagde hun, da han roste hendes kage.

Xavier
Han skulle lige til at forsvare sig igen, men det lod til at hun ikke ville gøre mere ved det. En eller anden dag, så ville han fortælle hende det, da hun fortjente at få sandheden at vide, men det skulle ikke være nu. Nu ville han bare fokusere på at lære hende at kende igen, for han havde virkeligt savnet at snakke med hende. Svagt rømmede han sig og holdte blikket på sin kage. ''Men.. Har du lyst til at lave noget en af dagene? Denne gang lover jeg, at jeg ikke bare.. Bryder ind så'' smilede han skævt, da han ikke ville give hende sådan et chok igen. Eller risikere at få en lysestage i hovedet xD

Valerie

Hun kunne ikke lade være med at grine, da han sagde at han ikke ville bryde ind i hendes hus igen. Det var underligt, men det var faktisk ret sødt at han havde gjort det, altså et eller andet sted måtte det betyde han savnet hende og ville se hvordan det gik hende. "Det vil jeg gerne, vejret er også rigtigt lækkert udenfor, så vi kune måske tage et sted hen?" Mumlede hun og smilede let, da det var ret de ville kunne tilbringe noget tid sammen igen.

Xavier
Han vidste ikke hvor han skulle opholde sig i byen hvis han skulle blive. Der var selvfølgelig hans familie, men de var nok ikke ligefrem glade for at han bare troppede op, da han jo også var smuttet fra dem uden varsel. Og med temperamentet på hans brødre, ville det sikkert ikke ligefrem blive et smukt gensyn. ''Jeg kunne godt trænge til en tur på kroen. Det er virkeligt lang tid siden at jeg har været der'' sagde han stille, selvom det godt nok var indendørs, men de kunne altid gå en tur efter. Forsigtigt skævede han rundt i hendes hus, det hele virkede bare så Valerie-agtigt og han kunne ikke helt forstå hvordan han kunne undvære dette.

Valerie

Hun brummede svagt af ham, da han pludselig gerne ville op på kroen. Hun havde været til fest den næste dag og var derfor ikke helt i det store humør til at tage op at drikke. Men de skulle jo også ses den næste dag, "Hm, måske skulle vi skilles nu også..bare sige vi ses imorgen? Jeg er..altså ret træt" Mumlede hun stille. Egentlig havde hun også brug for at få tinene lidt på afstand og få lidt ro i sine tanker. Hun sklle finde ud af, hvor hun stod med Xavier og Josiah

Xavier
Han bed sig lidt i læben, da han fik det indtryk af at hun ikke havde den store lyst til at skulle hen på kroen. Så han vidste ikke helt hvad deres aftale var. Og om det i virkeligheden ville være dumt at have en aftale? Forsigtigt rejste han sig op og nikkede lidt. ''Jeg.. Skal nok også til at komme afsted igen. Men hvor vil du så mødes imorgen?'' spurgte han stille og skævede hen mod hende. Han havde nok fået lidt kolde fødder. Det med at se hende én gang var det, men hvis det skulle blive fast, ville det måske blive for meget for ham og han ville have større og større lyst til at fortælle hende sandheden. ''Tak for kage.. forresten''

Valerie

Hun bed sig i læben, da hun ikke havde haft lyst til at ødelægge deres stemning, men hun havde ikke lige behov for at komme op på en larmende kro, efter alt som der var sket til aften. Hun synes også at han var sød og hun var lidt bange for, at hun ville tale over sig, hvis de fik for meget at drikke. "Altså..du kunne jo komme her imorgen?" Mumlede hun stille og bed sig i læben, da det var et af de få steder, hvor de ville kunne være sig selv. Desuden skulle hun nok ikke se Josiah i morgen, efter aftenens hændelser.

Xavier
Han vidste at han ikke kunne spørge hende om de ikke kunne gøre det en anden dag, for han havde jo selv forslået det. Men han fik bare mere og mere kolde fødder og begyndte at tænke på, at det ikke var så smart at involvere sig med hende igen. Han nikkede dog let til hendes forslag, mens han begyndte at bevæge sig ud mod hendes hoveddør. ''Jo.. Imorgen. Men hvad tid? Efter aftensmaden?'' sagde han, mens han forsigtigt kløede sig lidt i nakken. Han vidste ikke helt, hvordan han skulle vikle sig ud af den her aftale igen.

Valerie

Hun nikkede let, da det passede hende fint lige efter aftensmad. "Så kan vi også snakke nærmere om vores picnic" sagde hun med et lille smil, da de jo havde snakkt om at tage ud i skoven, med noget mad og spise en dag. Hun kunne ikke helt forstå, hvorfor at han var så underlig, men måske skulle de lige lære hinanden at kende, før e begyndte at lukke op for hinanden. "Men vi ses imorgenså og..det var hyggeligt at se dig igen Xavier" Mumlede hun og bed sig kort i læben.

Valerie

Hun havde nu ventet på at Xavier skulle komme i snart to timer. Det gjorde hende ikke så meget at vente, da hun sad og læste en god bog, men det var alligevel irriterende, at han havde lovet at komme. Hun sukkede svagt rejste sig, tog jakke på og gik mod hans hus. Lidt efter stod hun ude foran og trak vejret dybt, inden hun gik hen og bankede på. Han havde sagt, at han ikke ville have at hans familie så hende, men hvor slemt kunne det være? Og han skyldte hendes en forklaring, han kunne ikke bare lave aftale også trække i land.

Benji
Han nød at være lidt alene hjemme, da hans far og yngste bror var taget ud og jage i nogle dage. Han havde netop fået ordnet nogle ting udenfor, fået fodret dyrene, muget ud og sådan, da de ting jo skulle gøres. Heldigvis havde de ikke så mange dyr, mest geder og høns. Han havde i hvert fald fået varmen af det og havde smidt sin trøje og rendte derfor bare rundt i nogle halv slidte shorts. Svagt brummede han, da han hørte en banken på døren. Det var meget sjældent der kom gæster, så egentligt troede han bare det var faren og broren. Han rejste sig roligt op og fik åbnet døren, men da han så at det var Valerie, så han lettere overrasket på hende. ''Og du vil?''

Valerie

Hun var ret sikker på, at de ikke vidste hvem hun var. Xavier havde sagt, at han ikke havde fortalt om hende. "Jeg er Valerie, jeg plejer at snakke med Xavier og vi..havde en aftale her i dag..men han kom ikke også tænkte jeg at..han måske var her?" Mumlede hun og så på ham, dog bed hun sig lidt i læben, da han nu var meget køn og specielt i barmave. Men på den anden side så var Xaiver, jo også ret køn. De havde noget roligt over sig. "Men..hvis han ikke er her, så går jeg bare igen, jeg vil ikke være til besvær"

Benji
Han hævede brynet let, da hun pludseligt begyndte at stå og snakke om Xavier, som han ikke havde set i en del år. ''Øhm'' mumlede han, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige. Havde Xavier været i byen uden at være forbi dem? Han kneb øjnene en smule sammen og betragtede hende lidt. Han vidste sådan set godt hvad hun hed, han kendte jo godt til hendes familie. ''Du skal ingen vegne, du skal fortælle mig hvad du ved om min bror'' sagde han og tog fat i hendes arm og trak hende indenfor, lukkede døren og puttede en lås hen over. Derefter slap han taget og vendte sig imod hende. ''Spyt ud''

Valerie

Hun så lidt forskrækket på ham, da hun pludselig blev trykket ind i huset. "Altså..i går kom jeg hjem, så stod han der pludselig. Vi snakket så i en lille time, hvorefter vi aftalte og ses efter middag i dag, men da klokken blev hen omkring otte, ville jeg gå over og se om ham var her. Så han kom til byen i går og..det ser ud til han er væk igen" Mumlede hun og vendte sit blik i jorden. "Andet ved jeg ikke" Mumlede hun stille og vendte sit blik i jorden. Hun var ikke helt tryg ved hans bror, selvom han intet havde gjort hende endnu.