Valerie, Josiah & Xavier

Benji
Han anede virkeligt ikke hvorfra hun kendte Xavier. Der var alligevel en ret stor klasseforskel og hvordan skulle de kende hinanden, når Xavier ikke havde været i byen så længe? Med mindre de kendte hinanden fra gamle dage. Han trådte et skrid tættere på hende og kneb øjnene endnu mere sammen. ''Hvorfor skulle min bror ville spise aftensmad med sådan en som dig?'' spurgte han og så afventende på hende. Han var ret forvirret over det hele ligenu. Var Xavier stadigt omkring? Hvis han fik fat i ham, ville han i hvertfald have et par høns at plukke med ham.

Valerie

Hun brummede svagt, da hun ret hurtigt fandt ud af hvor Xavier adfærd kom fra xD Hun brummede svag, "Altaå..vi har kendt hinanden godt da vi var mindre..altså før han tog afsted også opsøgte han mig i går" Sagde hun med et skævt smil og følte sig ikke helt godt tilpas. "Altså..det var virkelig ikke for at skabe spild, men jeg troede bare..at han måske ville være her" Mumlede hun stille og rykkede en smule på sig, da hun ikke vidste hvad hun skulle sige, han var lidt svært at vide hvor man havde.

Benji
Han lagde sine arme over kors, da der åbenbart havde været en teenageflirt imellem de to, eller det gættede han sig i hvert fald til. Hvorfor skulle han ellers opsøge hende efter så lang tid og han vidste jo udmærket godt at Xavier ikke var typen som havde ret mange venner. Men han havde godt nok holdt det godt skjult. ''Han har været væk herfra i næsten 4 år'' sagde han blot og trådte et skridt væk fra hende igen. Han ville ikke skræmme hende, men måske var det den bedste måde at få tingene ud af hende på. ''Og hvornår var det at du lærte ham at kende? Lad være med at sig 4 år..''

Valerie

Hun blev snart sur, da hun ikke gad at udspørges på den måde, hvis han ville snakke med nogen, kunne han vel bare spørge sin egen bror. "Jeg mødte ham da jeg var helt lille, lige før min far døde..efter det forsvandt Xavier, siden har jeg ikke set ham" Mumlede hun med et skævt smil, da det var ret underligt, men han vidste sikkert også at hendes far var død. "Hør, hvad er det helt præcist du forventer jeg ved? Jeg er ret sikker på, at i..var de sidste der så ham og ikke jeg, dengang han forsvandt og..han vil tydeligvis ikke opsøge mig igen" Mumlede hun stiille.

Benji
Han hævede brynet en smule, da det hele virkede lidt underligt. Xavier havde altid været en person af få ord og han fortalte aldrig hvad han lavede, men at han ligefrem kendte Valerie var ret mærkeligt. Måske fordi at han ikke rigtigt kunne se, hvad det var de havde tilfælles. Og han var pludseligt ret sikker på at hans forsvinden havde noget med Valerie at gøre. ''Så Xavier dukkede ikke op i dag? Hvor er det dog synd. Og alligevel virker du temmeligt overrasket? Det er jo ikke første gang han bare forsvinder ud af det blå'' sagde han lidt surt og vendte sig om. Han fik sig sat ned i sofaen og nikkede hen mod en lænestol som tegn på at hun skulle sætte sig.

Valerie

Hun brummede svagt, da hun ikke helt vidste hvad hun skulle sige, i stedet gik hun hen og satte sig i lænestolen og brummede svagt. "Så du tror..at siden han ikke dukket op idag, så er han..helt væk igen?" Mumlede hun og forstod ikke helt hvor han ville hen. Hun overvejer at trække sine ben op til sig, men lod være da det nok ikke var så høfligt at sidde med fødder op i et fremmed hus. "det var altså ikke for at skabe spild mellem jer" Mumlede hun stille og rykkede en smuæe på sig.

Benji
''Hvor skulle jeg vide det fra? Det er bare meget meget underligt, at han vælger at komme i kontakt med dig og ikke sit eget kød og blod først'' sagde han og lod blot blikket hvile på hende. Han ville have nogle oplysninger, for det kunne måske hjælpe ham til at forstå, eller bare finde ud af, hvorfor at Xavier havde følt sig så nødsaget til at flygte, at han ville vende sin egen familie ryggen. ''Jeg er bare helt sikker på, at hvis det ikke var for dig, så var han stadigt her. Din familie er så vant til at blive båret på hænder og fødder at I tror at I kan gøre hvad der passer jer''

Valerie

Hun brummede surt af ham, "Så du tror jeg har bedt ham om at skride?" Mumlede hun surt og rejste sig op, da hun blev ret sur. "Det eneste jeg ved, er at han har sagt at han rejste på grund af jer, sin familie, sit eget kød og blod. At der var for mange for mange problemer. Jeg..havde et godt forhold til Xaiver dengang, og..pludselig dør min far og..krigsføren. Josiah min bedste ven og..krigsføren søn er nødt til at tage i krig og..i følge Xaiver var han taget afsted før alt det her skete. Men selvfølgelig, jeg dræber min egen far, for at skræmme Xaiver væk" Mumlede hun surt. Dog kom hun nok til at tale lidt over sig.

Benji
Han hævede brynet lidt, da der altid var problemer i hans familie, det var jo ikke noget nyt og hvis kun det skulle få Xavier til at stikke halen mellem benene, så ville han blive meget overrasket. ''Nu hvor I var så tætte.. Fortalte han dig så nogensinde hvad problemet med vores familie var?'' spurgte han og så blot på hende med et helt sødt og overbærende smil, da han var sikker på at Xavier aldrig kunne finde på at lufte detaljerne. ''Så i virkeligheden.. Så er det måske bare en måde at skjule at det måske var dig som var problemet? Xavier holdte sig altid væk fra problemer, stik modsat mig og min lillebror. Så.. Måske kom han i uføre sammen med dig?''

Valerie

Hun brummede svagt og så på ham, "Nej, han fortalte ikke hvad jeres problemer var og det behøver jeg heller ikke vide. Desuden kom Xavier ikke i udføre, jeg skulle giftes med krigsføren, tvunget ægteskab og..derfor kunne mig og Xavier ikke ses" Mumlede hun stille. "Mine forældre fandt ud af, at jeg..var sammen med Xavier og..vi ville stikke af sammen dengang, men mine forældre fik det stoppet og..holdt mig lukket inde. Xavier..blev aldrig en del af noget af det. Jeg tror aldrig, at Xavier har snakket med nogen fra min familie" Mumlede hun stille.

Benji
''Du bragte ikke Xavier i uføre? Du fik ham forhelvede til at ville stikke af sagde du lige?'' sagde han surt med hævet stemme. Han begyndte at kunne se at mere klart billede af, at hun var problemet. ''Og du var sammen med ham? Det giver mere og mere mening. Du er jo hans lille problem. Så jeg synes at du skulle prøve at finde min bror, få ham til at komme tilbage til vores hjem. Jeg savner sådan at hyggesladre med min lillebror og det vil du sikkert ikke stå i vejen for. Ellers har jeg nemlig altid haft en god evne til at slippe af med problemer. Store som små'' sagde han og lod øjnene hvile på hende.

Valerie

Hun brummede svagt og så på ham. "Siden jeg på det tidspunkt, var ude af hans verden og må han vel være smuttet fordi, at han ikke ville tilbage hertil? Desuden kan du ikke skyde skylden på mig, i det at det ligesom meget var hans valg, hans idé, hans ønske". Mumlede hun opgivende. "Og Xavier gider ikke se mig nu, vi har intet sammen, derfor er jeg ikke et problem for ham mere" Mumlede hun surt og rettede sig en smule op. "Og hvis du anser mig for et stort problem, er du sgu også blevet båret på hænder og fødder"

Benji
Han var ret ligeglad med hendes ord. Selvom hun måske sagde noget der var rigtigt, lod han det bare pralle af, da han ikke var sådan at diskutere med. Men han hadede bare det faktum, at folk forsøgte. Han rejste sig op fra sofaen og gik hen mod hende, hvor han satte sig på hug foran hende. ''Du er et problem. Du er et stort problem og du bliver hele tiden.. Større og større. Det er ikke en god ting'' sagde han og rejste sig atter op. Uden nogen form for varsel, hev han fat i hendes arm og trak hende op og stå, mens han holdte fat i hende. ''Så måske skulle du bare give mig ret?''

Valerie

Hun var ikke sådan lige at skræmme væk. Xaiver altid været anderledes på samme måde. "Hvorfor skulle jeg give dig ret? Du sagde selv, at Xavier aldrig rodet sig ud i problemer. Så når han endelig tager et valg om, at tage afsted må det være fordi det nogen problemer han er villig til at kæmpe for og nogle problemer han står indenfor og måske..ser han ikke selv disse ting som problemer, måske det kun dig som gør det" Mumlede hun surt. Hun hadet aldrig rigtigt været bange for folk og fortsatte derfor også, hvor andre ville trække sig tilbage.

Benji
Han kneb øjnene sammen, da hun fik det til at lyde som om at hun kendte hans egen bror bedre end han selv gjorde, selvom sandheden nok var at Xavier altid havde været den som stak sig ud i familien, det sorte får som egentligt ikke rigtigt havde gidet at have noget med de andre at gøre, men at hun skulle komme og blande sig i det, var lige i overkanten for ham. Uden tøven, hævede han sin hånd og stak hende en hård lussing, da hun ikke skulle tro at hun kunne komme og kommandere med ham. ''Sig at jeg har ret'' sagde han så igen og tog fat om hendes arme og trak hende tættere til sig.

Valerie

Hun gav et skrig fra sig og knækkede helt sammen i kroppen, da hun mærkede hans hånd på hans kind. Dog var hun ikke en person, som var til at knække. "I din egen lille syge verden skal du nok have ret, men du tør ikke indse, at det nok netop er det her..de problemer her med..vold, trusler osv at Xavier i virkeligheden flygter fra. Måske kender du ham bedre end jeg, men jeg kender han godt nok til at vide, at han ikke bruger vold til at forsvarer sig med" Mumlede hun og vred sig i hans greb og faktisk havde hun jo gjort lidt som han sagde og givet ham "ret".

Benji
Han slap taget om hende og begyndte bare at grine af hendes ord, da han var lidt ligeglad med hvad hun sagde, for faktum var at hun var blevet mere 'medgørelig' efter den lussing. Normalt var han dog ikke typen som slog på piger eller på folk som generelt var svagere end ham, men hun var blevet lige provokerende nok og han var nok løbet tør for argumenter. ''Hvis du virkelig vidste hvad Xavier var, så ville du nok tænke dét om en ekstra gang'' sagde han med et overbærende smil, da han var sikker på at hun ikke kendte til familiens lille hemmelighed.

Valerie

Hun skævede kort til ham, da han et eller andet sted afsløret mere end han nok lige tænkte over. "Hvad Xavier er?" Mumlede hun og lød pludselig helt rolig. "Altså du mener han er..anderledes end..normal?" Mumlede hun lidt dumt og brummede svagt, da hun ikke helt forstod hvor han ville hen, men det havde jo altid været noget anderledes over Xavier og hun havde kunne mærke ham dengang sin far døde. Hun rystede dog hurtigt på hovedet, "Du vil bare sørge for, at jeg ikke opsøger ham" Skyndte hun sig at sige, da han ikke skulle få en mistanke om, at hun havde en mistanke til Xavier eller ham for den sags skyld.

Benji
Han trak svagt på skuldrene, da det sådan set havde været med vilje at han havde afsløret det lidt, for hun skulle virkeligt vide hvor godt hun kendte Xavier. Selvfølgelig ville han ikke afsløre hvad det var med familien, men hun måtte gerne få at vide at han nok havde ret store hemmeligheder for hende. ''Hvis du vidste hvordan han virkeligt var, ville du ikke ønske at han opsøgte dig'' sagde han og lænede sig frem mod hende. Han lagde to fingre under hendes hage og tvang hende til at kigge op på sig. ''Og vi skulle jo nødigt have at dette kønne ansigt pludseligt ikke var så kønt mere. Så er den rette mand ikke Xavier for dig''

Valerie

Hun brummede svagt af ham, "Ligemeget hvad du siger, så ville Xavier ikke slå mig" Mumlede hun roligt. Det var lidt underligt, men hun var ret sikker på, at Xaiver aldrig ville ende derude. "Måske det derfor han aldrig har fortalt mig om jer, eller omvendt. I er ikke stærke nok til, at Xavier faktisk har en anden" Mumlede hun og lagde bestemt sine arme over kors. Hun slog hans hænder væk og trak sit hugtigt tilbage, da han ikke skulle røre mere ved hende. "Hold dig væk fra dig mig, du skal bare ikke røre mig igen, kan du forstå det!?" Mumlede hun helt surt xD

Benji
Han bakkede et skridt væk, da han alligevel syntes at han havde gjort skade nok på hende nu. Faktisk havde hun fat i en pointe, da det faktisk gik ham lidt på, at Xavier succesfuldt havde haft et 'andet' og måske mere lykkeligt liv udover det han havde her hos hans familie. Det havde han aldrig selv kunne, hans fortid havde altid ædt ham op og han havde aldrig tilladt at få følelser for nogle i skræk for at han en dag ville skade dem. ''Slap dog af'' sagde han bare og kiggede irriteret på hende, da hun i hans øjne bare flippet over ingenting xD ''Men jeg skal ikke holde mere på dig. Det har være en fornøjelse at møde dig frøken'' sagde han med sarkasme i stemmen, inden han bare gik ud i køkkenet og hårdt smækkede døren efter sig.

Valerie

Hun så lidt undrende på ham, da han virkelig var en underlig fætter. Men hun var ret sikker på, at Xavier ville blive glad for at høre, at hans bror havde slået hende. Men på den anden side, havde han været væk så længe, så hun alligevel ikke helt vidste hvor hun havde ham. Så det ville ikke undre hende, hvis han alligevel var på sin brors side. Hun brummede svagt, "Så nu må jeg godt gå eller?" Mumlede hun lettere ironisk og rykkede en smule på sig, da hun ikke vidste, om han ville begynde at blive voldelig igen.

Benji
Han hældte noget rent vand fra kanden op i sit glas, da han lige havde brug for noget koldt til at kunne køle af igen. Han havde en virkeligt kort lunte og havde en ret aggressiv fremtoning, men sandheden var at han altid følte sig ret utilpas efter sine små udbrud, for han vidste godt at han ikke fremstod som en særlig rar person når det var. Han drak glasset ud og stillede det tilbage på køkkenbordet, inden han gik ud igen og svagt bed sig i læben, da hun stadigt stod midt i hans stue. ''Ja? Så hvorfor er det du stadigt står her?''

Valerie

Hun brummede svagt, da han ikke ligefrem var et særligt socialt menneske. "Fordi...du selv bød mig ind?" Mumlede hun og bed sig i læben, da hun nok skulle passe lidt på med at være alt for flabet. "Men jeg skal nok gå nu" Skyndte hun sig at sige og gik hen mod opgangen, hun begyndte at tage sine sko på og sørgede for ikke at kigge på ham alt for meget. Hun håbede lidt, at hun ville være i stand til at finde Xavier, men fakisk vidste hun jo slet ikke hvor at han var henne. "Men så må du have..en fortsat god dag"