Valerie, Josiah & Xavier

Josiah
Han forstod ikke helt hvad hun mente. Om hun mente, at hans følelser var ændret efter at han havde snakket med Valerie med hensyn til Mary, eller om han havde giftet sig med Mary, for at gøre Valerie jaloux. Svagt trak han på skuldrene, mens han tog en tår af sit glas, for lige at give sig bedre tid til at tænke over hendes spørgsmål. ''Hvis.. Du mener hvorfor jeg giftede mig med Mary.. Så nej. Jeg mener.. Da jeg giftede mig med Mary, vidste jeg jo ikke, at jeg ville komme tilbage her til allerede 2 måneder efter'' sagde han stille, inden han fortsatte ''Jeg ved ærlig talt ikke hvorfor at jeg giftede mig. Hun var den sødeste pige, som jeg snakkede med på det tidspunkt og så begyndte vi at blive lidt.. Kærester. Og da folk begyndte at sætte spørgsmålstegn ved det, især hendes familie, så friede jeg bare''

Valerie

Hun blev ret lettet, da det intet havde med hende at gøre. "Det jeg glad for, fordi jeg har måske..overtydet dine..handlinger lidt i aften" Indrømmede hun og brummede svagt, da det faktisk var underligt, at han havde giftet sig med en pige, som han ikke rigtigt holdt af. Men så gav det ligesom lidt mere mening, hvorfor at hun ikke var til stede i aften. "Forhelvede Josiah, jeg håber godt nok at hun er god i sengen" Mumlede hun og kunne ikke lade være med at grine, da det nok ikke var noget man lige sagde, men det ville da være kedeligt for ham, hvis hun også bare var frøken flink i soveværelset xD

Josiah
Han bed sig lidt i læben, da hun sådan set ikke havde overtydet noget som helst, men det ville han bare ikke sige til hende, da det ville være en lidt bombe at smide. Dog kom han nok til at kigge helt måbende på hende, da han ikke lige havde været beredt på det spørgsmål der xD ''Øhm'' mumlede han lidt dumt og kløede sig kort i nakken, da hun godt nok var direkte. Men det var jo det gode ved Valerie. Hun pakkede ikke noget ind og man vidste altid hvor man havde hende. Der skulle ligesom meget til at chokere hende. ''Faktisk.. Så.. Det er lidt kedeligt. Jeg mener.. Jeg spørger 'kan du lide det?' og hun svarer 'ja, hvis du synes det er rart' '' sukkede han, da det lidt var en ond cirkel xD og knapt så interessant i længden.

Valerie

Hun kunne ikke lade være med at grine af ham, da det faktisk lød virkelig kedeligt. Det virket ikke til, at han rigtigt ville kunne få hende op i gear. "Det..lyder nu meget kedeligt" Sagde hun med et skævt smil. Det havde været lidt anderledes, dengang at hun havde været sammen med Xavier, men det beholdte hun nu for sig selv. Hun tog en tår af sin cider og begyndte at stå og hoppe lidt på stedet, da det blev mere og mere koldt. Hun så sig en smule rundt og brummede svagt, da hun ikke havde noget tøj med, da det jo om eftermiddagen havde været varmt.

Josiah
Han skulle lige til at sige, at det var mere end kedeligt. Der var ikke rigtigt nogen gnist i det de lavede og det virkede altid som om, at det var noget der bare skulle overståes. ''Tjaeh.. Måske kommer det op og køre på et tidspunkt'' mumlede han bare, selvom han dog tvivlede stærkt på det. Det var ikke just fordi, at han elskede Mary mere og mere som tiden gik. Det hele var det samme og allerede ret rutinepræget, selvom der kun var gået lidt over 2 måneder. Han skævede lidt til hende og kunne godt se, at hun stod og småfrøs lidt. Forsigtigt tog han fat i hendes arm og trak hende prøvende ind i hans favn. ''Øhm.. Så du kan få varmen'' sagde han lidt usikkert, da hun ikke skulle misforstå det.

Valerie

Hun bed sig i læben, da han trak hende ind til sig. "..Tak" Mumlede hun stille og lænede sig en smule op af ham. Hun var lidt ligeglad med, om folk de så dem sammen, da det nok allerede var sat nogle rygter igang omkring dem. Hun mærkede hvordan, at hendes hjerte begyndte at slå en smule hurtigere, når de pludselig stod så tæt på hinanden."Jeg regner ikke med, at du har tænkt dig at forlade..mig, øhm byen igen det næste stykke tid, vel?" Mumlede hun lidt dumt, da hun gerne ville vide at han blev her hos hende. Det var ret kedeligt når han ikke var der. Selvfølgelig hun snakket godt med de andre, men det var anderledes med Josiah.

Josiah
Han vidste godt, at det var forkert at stå sådan her med hende et offentligt sted, men omvendt var der jo ikke noget forbudt ved det. I hvertfald ikke i hans hoved, selvom han nu nok ville blive sur, hvis der stod en anden mand og holdte sådan om hans kone, da det jo var let at misforstå sådan en situation. Men han vidste, at han ikke rigtigt kunne sige nej til Valerie, da hun var den pige, som havde betydet mest for ham igennem hans ungdom. Hun havde været hans bedste ven, men omvendt også hans største forelskelse og det kom man sig jo ikke bare lige over. ''Hvis der kommer problemer med vores allierede, er jeg jo nødt til at forlade byen.. Men jeg tror ikke at det sker foreløbigt''

Valerie

Hun håbede virkelig ikke, at han var nødt til at forlade byen igen. Hun rykkede en smule tættere på ham, "Du må love mig, at jeg er en af de første du fortæller, hvis du skal afsted igen" Mumlede hun stille. Hun regnet med, at hans kone ville være det første der fik det at vide, men så ville hun bare være nummer tlo. Hun håbede ikke, at han kunne høre hvor hårdt hendes hjerte banket, det var virkelig også underligt, at hun pludselig havde fået de følelser for ham. Hun rystede på hovedet, da hun ikke ville tænkte mere over det.

Josiah
Han strøg hende roligt ned af armen, da hun virkede en smule urolig, trods af at hun faktisk trykkede sig tættere ind til ham. I et kort øjeblik skulle han lige til at give hende et kys ved håret, men han nåede lige at vænne sit ansigt den anden vej, da han lige kom i' tanke' om at det ville være en meget forkert ting at gøre. Også helt offentligt. ''Jeg synes ikke, at vi skal snakke om, at jeg skal forlade byen..'' sagde han stille, da det gjorde ham ret trist til mode. Han vidste at han på et tidspunkt måtte væk i flere måneder igen, det undgik man jo ikke rigtigt når man var krigsfører, det vidste han jo selv da han havde været søn af en engang. ''Bor du stadigt på godset?''

Valerie

Hun tog let fat i hans hoved og vendte hans blik mod sit. "Josiah, lov mig du hurtigst muligt, fortæller mig hvis du skal væk?" Mumlede hun. Egentlig ikke for at rode mere i emnet, men dengang hvor ham o Xaver pludselig var væk, havde det tager hårdt på hende, så nu ville hun sikre sig, at hun vidste når de var væk. "Narh, kan du huske stalden ude bagved? Den har jeg fået og der bor jeg. Altså den er så ikke stald mere, den er blevet sat i stand" Sagde hun med et lille smil. Det var ikke så stort, men de store middage osv forgik jo stadigvæk på godset hos hendes mor.

Josiah

''Jeg fortæller dig det som den første'' forsikrede han hende, da hun virkede ret striks med hensyn til det. Det var som om, at hun var usikker på, at han også skulle forsvinde ud af den blå luft, som hendes tidligere bekendtskaber også havde gjort. Han nikkede let, da han godt kunne huske de stalde. Egentligt ville det være lidt ondt, hvis de gik fra den fest allerede, men han kendte ikke rigtigt fødselaren og han vidste heller ikke hvor godt Valerie kendte hende. ''Øhm.. Jeg ved godt, at det måske er upassende at spørge om.. Men jeg orker ikke rigtigt at gå tilbage til den fest. Jeg vil.. Meget hellere se hvor du bor'' sagde han stille og prøvede at fange hendes blik.

Valerie

Hun havde ikke rigtigt noge timod, at de gik fra festen. Folk i byen kendte hende efterhånden og vidste, at hun pludselig kunne fortælle. At de intet sagt, havde nok også lidt at gøre med at hun var datter af dem hun nu var, og der derfor var en vis respekt for hendes familie. "Det må du gerne, men ligenu..er der stadigvæk lidt rodet, jeg er kun næsten lige flyttet" Sagde hun og smilede til ham. Hun tog let fat i hans arm og skævede kort til ham, "Er det iorden med dig..hvis vi går sådan her?" Mumlede hun lidt dumt, da hun ikke ville være irriterende, men gerne være tæt på ham, da han var dejlig varm.

Josiah
Han fortalte sig selv, at det ville være for godt til at være sandt, hvis hun var begyndt at føle noget for ham. Dog måtte han indrømme, at der var noget i luften, men han fortalte som sagt sig at det bare for noget der forgik i hans hoved. ''Det gør ikke noget. Du virker også ret.. Kold'' sagde han stille og lod sin hånd hvile ved et bart stykke ved hendes arm. Han kunne mærke, at hun faktisk frøs en del. Han stoppede op, hvor han roligt trak sin jakke af, som han forsigtigt hang hen over hendes skuldre, inden han bare trak hende ind til sig igen, da hun ikke skulle tro at hun kunne slippe for at være tæt på ham xD ''Jeg bor forresten i mine forældres gamle hus... Hvis du skulle være i tvivl''

Valerie

Hun bed sig i læben og så på ham, da han pludselig stod uden sin jakke, da han heller ikke skulle fryse. Hun gav ham et kram, som en from for tak for lån af jakken. "Så lad os skynde os hjem til mig, så du heller ikke begynder at fryse" Mumlede hun og kunne allerede mærke, hvordan den jakke hjalp med at varme hende. Hun smilede svagt, da hun nærmest godt kunne gætte, at han ikke lige sådan var til at hive væk fra det hus. "Mmh, det tænkte jeg nok" Sagde hun og begyndte at gå mod godset.

Josiah
Han holdte hende ind til sig, da han ikke havde lyst til at give slip på hende. Selvom han kun havde været i byen i lidt mindre end et døgn, så var der helt sikkert allerede startet rygter omkring dem, det vidste han. Men han vidste også, at hans kone ikke ville tage emnet op med ham, men i stedet bare agere mere fornærmet end hun plejede. Han drejede hen over gårdspladsen, da de endeligt nåede godset. Her drejede han hen mod de gamle stalde, som dog stadigt havde den samme yderside, så han var spændt på at se hvordan de nu så ud indvendigt. ''Nå pus.. Så må du hellere vise mig indenfor'' smilede han drillende og slap lidt modvilligt taget om hende, da hun nok ville finde sine nøgler frem.

Valerie

Hun smilede let, da de nåede frem. Det var altid rart at være hjemme igen og hun kunne nu også godt bruge at sidde lidt ned. Hun fandt sine nøgler frem og fik låst op. "Velkommen" Sagde hun med et lille smil og tog sine sko af og satte dem pænt fra sig. Det var bare et lille rum, med en stue, lille køkkenet, en hems hvor hun kunne sove oppe, for at udnytte pladsen. Der var også en stor pejs, så hun ville kunne få varme. Hun gik direkte hen og satte sig i sin sofa. "Heldigvis synes folk i byen jeg sød, så jeg har en masse cider" Mumlede hun drillende xD

Josiah
Han smilede let, da han trådte indenfor. Det var lidt sjovt, at det engang havde været en stald. Det lignede overhovedet ikke sig selv mere. Han overvejede lidt at fortælle sin kone, at han havde været hos en gammel veninde, så hun ikke skulle tro på de rygter som der med 99% sandsynlighed var blevet sat igang, men det måtte han gøre når han nu engang kom hjem. Forsigtigt satte han sig ned i sofaen, efter at have smidt skoene ved indgangen. Svagt sukkede han, da hun sagde, at hun havde cider. ''Og dét kunne du ikke fortælle mig, FØR at jeg havde sat mig'' grinede han og gav hende et venligt puf. ''Jeg kunne godt drikke noget cider.. Har jeg forresten fortalt dig hvor pæn du er i dag?''

Valerie

Hun kunne ikke lade være med at grine, da han begyndte at sidde og fedte for hende. Hun synes ligesom godt, at hun kunne hente cider til dem begge, da det ligesom var hendes hus. "Jeg troede du var en gentlemand Josiah, men der kan man bare se" Mumlede hun med et skævt smil og prøvede at lyde rigtigt sur. Dog så hun kort på ham og smilede, bare for at sikre sig, at han ikke tog det alvorligt. Hun gik hen og fandt de største kopper hun havde og hældte noget cider op i dem hver. Derefter gik hun tilbage og satte det foran ham. "Skal du have mere henter du selv" Mumlede hun drillende, da hun ikke gad hente igen om lidt xD

Josiah
Han vidste godt, at det selvfølgelig lå mere i kortene, at han skulle have hentet den cider, men omvendt så var der ikke rigtigt nogle normer imellem ham og Valerie. De var venner og de vidste, hvor de havde hinanden. Derfor rakte han bare barnligt tunge til hende, mens han betragtede hende lidt, mens hun gik ud i køkkenet. Svagt bed han sig i læben, da hans øjne var faldet på hendes bagdel, så da han tog sig i at stirre, vendte han blikket den anden vej og sukkede svagt. Heldigvis var hun gået med ryggen til ham. Da hun kom tilbage, tog han imod cideren og smilede svagt til hende. ''Tak.. Hiver du tit fyre med her hjem?'' spurgte han med et drillende smil.

Valerie

Hun smilede svagt, da han spurgte om hun tit hev fyre med hjem. Hun kunne ikke lade være med at grine af ham, "Nej Josiah, jeg en egentlig pige" Sagde hun og begyndte at grine. "Jeg har kun haft en enkelt smutter i mit liv" Mumlede hun og bed sig i læben, da hun mente Xavier. Egentlig var han ikke en smutter, men på den anden side, var han jo forsvundet kort efter. "Ellers ikke" Sagde hun og satte sig en smule bedre til rette. Hun tog en tår af sin cider og smilede let, da den var dejlig kold. "Mmh, det må da os være kedeligt for dig du ikke kan hive piger med hjem mere" Drillede hun.

Josiah
Han bed sig lidt i læben, da han jo godt vidste hvem den smutter var, da han jo selv havde fundet dem efter. Dog sagde han ikke noget til det, da han helst ikke ville snakke om den aften, da den sikkert bare ville ødelægge stemningen. ''Jeg har faktisk kun været sammen med min kone'' sagde han med et skævt smil. Han var jo gået meget op i traditioner og sådan, det havde hans mor lært ham. Hans far havde jo været virkeligt ligeglad med sådan noget og havde bare været sammen med en masse forskellige. Han tog en tår af cideren og smilede svagt, da det altid smagte godt. ''Så det.. Var helt rart at få lettet trykket da jeg blev gift'' begyndte han at grine.

Valerie

Hun kunne ikke lade være med at grine af ham, da han sagde at det var rart at få lettet trykket. "Tja, det lyder ikke rigtigt til, at hun nogensinde siger nej til dig, såe" Grinede hun, da han sikkert få sit tryk lettet tit nu, men på den anden side, hvis det alligevel bare var kedeligt gik der måske alligevel noget tid i mellem. "Men..vil du så forblive din kone tro eller...vil du os have andre ved siden af?" Mumlede hun lidt dumt, men det var jo faktisk ganke normalt at mænd havde det, såman kunne aldrig vide. Dog regnet hun ikke med, at Josiah var sådan.

Josiah
Han bed sig lidt i læben over hendes spørgsmål. Det var ret tricky, måtte han indrømme, for hun burde nok vide, at han et eller andet sted gerne ville have noget med hende hvis det var. ''Jeg er opdraget til at behandle kvinder med respekt'' sagde han stille og vendte blikket hen mod pejsen, da han var ret usikker på hvordan han skulle forklare tingene nærmere. ''Jeg vil aldrig såre min kone. Men.. Hvis jeg bliver.. forelsket i anden, så.. Kunne det måske godt ske. Men jeg vil aldrig være hende utro med en tilfældig'' sagde han, da hun så selv måtte regne ud derfra, hvad han mente.

Valerie

Hun smilede svagt af ham, da hun nok godt kunne regne ud, at det var en hentydning til hende, men på den anden side sagde han også, at hvis han blev forelsket, altså ikke at han var det endnu.Hun overvejet kort at spørge ind til det, men turde alligevel ikke. Det var et ret ømt område, selv vidste hun ikke hvordan hun følte for ham, men det var nok mere end bare venner. "Det måske også det jeg finder svært ved ægteskaber og skulle leve sammen med en bestemt. Altså..at du ikke har den samme frihed" Mumlede hun stille. "Jeg kan godt lide, at jeg kan kramme dig uden jeg har en mand der bliver sur"

Josiah
Han nikkede let, da han bestemt også følte sig lukket inde i et bur, efter at han var gift. ''Det er også irriterende nogle gange. Hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg finde flere minusser end plusser ved at være gift'' mumlede han stille og vendte blikket hen mod hende. ''Nogle gange savner jeg bare det med at jeg kan sætte mig ned, slappe af og spise når jeg har lyst til. Altså, det er forståeligt nok at hun gerne vil snakke, men hun er meget genert og går ikke rigtigt nogle steder.. Så jeg skal ligesom tage alt.. hendes snak. Jeg ved godt det er ondt, men jeg er så træt af hende'' han bed sig hårdt i læben, da han faktisk blev ret overrasket over sine ord. Det var som om, at efter han var begyndt at åbne op, kunne han slet ikke stoppe xD