Valerie, Josiah & Xavier

Valerie

Hun vidste godt, at hun aldrig nogensinde måtte give efter overfor ham. "Min selvtillid osv vil han hutig få kørt ned. Jeg..føler mig allerede nu som ingenting, tænk at jeg er så meget værd, at jeg bliver givet væk til en som ham" Mumlede hun lettere ironisk. "Og tænk..jeg skal allerede være sammen med ham på vores bryllupsnat" Mumlede hun og rykkede på sig, da det virkelig var slemt at tænke på. "Men jeg vil altid gå imod ham, og jeg har allerede et forspring med det som skete her i aften" Mumlede hun stille. Han ville helt sikkert tage det som et nederlag, hun ikke var jomfru mere. Hvis han altså fandt ud af det.

Xavier
Han skulle lige bide tænderne sammen engang, for ikke at blive for arrig ved tanken om, at den mand skulle ødelægge hende. Hvis hun gav efter, ville hun aldrig blive den samme person igen. Hun ville være ødelagt og jo længere tid hun ville være sammen med ham, jo svære ville det være at bygge hende sammen igen. ''Jeg hader virkeligt de mennesker, som besluttede sig for at du skulle gifte dig med ham. Hvor gammel er han ikke lige?'' spurgte han, da han ihvertfald måtte være over 45-50. Han rystede irriteret på sit hoved og slog hånden ned i madrassen, da han virkeligt trængte til at smadre et eller andet. ''Det er bare ikke fair, at du af alle mennesker skal have den fremtid''

Valerie

Hun blev lidt forskrækket over, at han pludselig slog på den måde, da han alligevel havde flere kræfter end det fleste og måske ikke tænkte helt over, hvor hårdt det var. "Han er vidst 51 og..vil gerne have flere børn og det..nok ikke så længe han er i stand til det mere" Mumlede hun stille, da han i starten nok virkelig ville sætte alle sejl ind for, at hun skulle blive gravid. Forsigtigt tog hun fat i hans arm og bed sig i læben, "Xavier, jeg kan ikke lide at se dig sådan" Mumlede hun stille, da han indtil nu havde været den stærke. Men på den anden side, kunne hun heller ikke forvente, at han var stærk for hende hele tiden, når det plaget ham ligeså meget.

Xavier
Han vidste godt, at han kunne miste sit temperament meget hurtigt, men heldigvis havde han også lært med alderen at håndtere det bedre og bedre. Men han kunne bare ikke finde ro i kroppen når det gjaldt Valerie og han havde ikke helt fornemmet, hvor hårdt han egentligt havde slået ned i den madras. Han satte sig op i sengen og tog sig kort til sit hoved, da han lige måtte fokusere engang og prøve beherske sine tanker igen. ''Undskyld'' mumlede han stille, da han ikke havde været ude på at gøre hende utryg eller bange på nogen måde. ''Jeg kan bare slet ikke.. Have den tanke. Og jeg føler mig lidt som et svin over at jeg bare forlader dig uden at kunne gøre en skid. Også skal jeg tænke på hvordan du har det og om der var noget jeg kunne have gjort for at forhindre det''

Valerie

Hun brummede svagt, da hun et eller andet sted godt forstod ham, men hun var også sur over, at hun intet kunne gøre for at forhindre det selv. "Jeg havde nok os håbet, at du ville være blevet og..vi måske havde en fremtid sammen. Men skal jeg se realistisk på det, ved jeg udmærket godt, at det aldrig kommer til at ske" Mumlede hun stille og skævede kort til ham, Hun overvejet kort at sige, at han bare skulle undgå at tænke for meget på hende, men hun droppede det hurtigt igen, da hun godt vidste, at de ikke ville kunne glemme hinanden. "Og han er ikke en type man lige slår ud, altså han er krigsføre"

Xavier
Han vidste sukkede kort, da det hele var så rodet. Han strakte sig en smule og lod blikket køre kort rundt og overvejede lidt, at nu hvor det blev senere og senere på natten, så ville det måske ikke være en god idé at han blev. Men han havde ikke tænkt sig at gå nogle steder medmindre hun bad ham om det. ''Men.. Med hensyn til hans arbejde, så kan du måske være heldig at han ikke er så tit hjemme. Det er jo ofte at han er væk, er det ikke?'' spurgte han stille, bare for at prøve at lysne situationen lidt, men han vidste godt, at uanset hvad han sagde, så ville de begge to være deprimeret.

Josiah
Han var blevet ret overrasket over Xaviers reaktion, da han havde fortalt ham det. Han havde jo fået en knytnæve lige i hovedet og selvom det havde gjort pænt ondt, følte han faktisk selv, at han havde fortjent den. Han havde efter at have ømmet sig lidt gået en tur for ligesom at få tankerne til at give frit løb, men han følte sig stadigt som en nar og kunne ikke rigtigt finde ro i sig selv. Selvom Valerie nok ikke gad at se ham, så havde han alligevel brug for at snakke ud med hende. Der var intet han kunne gøre for at det blev bedre, men hun skulle bare vide, hvor ked af han var af sin fejl. Han var taget tilbage til godset og fik også lov til at gå indenfor. Forsigtigt bankede han på Valeries dør en enkel gang og skubbede døren op med sin skulder. Dog blev han ret chokeret over synet der mødte ham. Hende og Xavier. Han skævede hen til deres tøjbunker på gulvet og bed sig hårdt i læben ''Hvad..?''

Valerie

Hun bed sig hårdt i læben, da døren pludselig blev skubbet op, da det var ret nemt og gætte sig til, hvad det havde forgået. "Xavier" Mumlede hun stille og prøvede dumt at gemme sig under sin dyne. Hun bed sig i læben, da hun så at det var Josiah, i det mindste var det bedre end hende forældre, men Xavier og Josiah havde ikke et specielt godt forhold og mon ikke at Josiah, begyndte at hade Xavier mere efter det her. "Hvad..laver du her?" Mumlede hun dumt og rettede sig en smule op. Heldigvis lå hun inderst, så Xavier dækkede en smule over hende. Hun skævede usikkert til dem begge sådan skiftevis.

Josiah
Han vidste ikke helt, hvad han skulle sige, da han var chokeret mest af alt. Hvordan kunne hun gøre det? ''Har I..'' begyndte han en smule usikkert. Han havde ikke rigtigt lyst til at begynde at skælde hende ud, når Xavier var der. Alligevel valgte han at ignorere det faktum, at Xavier lå der. ''Er du blevet sindssyg?'' spurgte han henvendt til Valerie og kunne mærke jalousien og raseriet stige ''Du kan være gravid nu''

Xavier
Han satte sig bedre op i sengen. Selvom han fandt situationen temmeligt morsomt, måtte han også indrømme, at det var ret skidt, hvis han gik ud og sladrede om det. Hvis det ikke havde været fordi, at han var nøgen, så havde han rejst sig op og gået hen til Josiah, for at 'true' ham lidt. ''Gider du godt at stoppe med at overfuse hende'' sagde han surt.

Valerie

Hun bed sig hårdt i læben, da Josiah åbenbart blev ret sur ovet det. Hun så kort ned på sin kjole og sukkede svagt, da den ikke lige var sådan at få fat i. Et eller andet sted, kunne hun godt ønske sig, at hun faktisk var gravid, for så var der en chance for, at Josiah far ikke ville have hende alligevel. "Ja, vi har knaldet" Mumlede hun roligt og mest af alt for at provokere ham. Det var iorden, at han blev sur og skuffet, men han skulle ikke kalde hende sindssyg osv og prøve at bestemme over hende. Hun tog fat i Xavier hånd og gav den et lille klem. Hun vidste, at Xavier meget hurtigt blev sur og hun orkede ikke, at Josiah og Xavier skulle springe i hovedet på hinanden.

Xavier
Han skulle virkeligt tage sig sammen for ikke at rejse sig op og pande ham en. Han følte lidt at han blev nødt til at true ham til tavshed, men han vidste ikke, hvor smart det ville være, nu hvor Valerie lå ved siden af hende. Svagt bed han sig i læben, da han kunne mærke hendes hånd i sin. Det fik ham til at blive en smule roligere og det viste ham os, at hun ikke ville have at han gik i struben på ham.

Josiah
Han vendte blikket ned, da han virkeligt var skuffet over hende. Tanken om at hun havde været sammen med ham på den måde gik ham virkeligt på og han overvejede i et øjeblik, bare at kalde hende alle mulige klamme ting, men det kunne han alligevel ikke få sig selv til. ''Jeg behøves ikke at kigge på det her'' sagde han stille, inden han begyndte at bakke ud igen.

Valerie

Hun var lidt glad for, at Xavier slappede en smule af og eller i hvert fald prøvede på det for hendes skyld. Hårdt bed hun sig i læben, da Josiah begyndte at bakke ud af lokalet, det var måske også lidt forkert af hende, at prøve at provokere ham, men hun bestemt altså selv hvem hun havde lyst til at være sammen med eller ej. "Josiah, der jo ikke sket noget" Mumlede hun lidt dumt og fik så strukket så meget, så hun ville kunne nå sin kjole. Forsigtigt trak hun den over hovedet og smilede let, da hun var knap så bar. Hun rejste sig op og rakte Xavier hans tøj også bare hurtigt. "Du må være kommet af en grund, jeg vil godt vide hvad du ville?" Mumlede hun og bed sig i læben, da det var lidt pinligt. xd

Xavier
Han tog imod sit tøj og fik det på. Selvom han godt kunne blande sig, valgte han alligevel at lade være, for han vidste at det var en sag imellem Josiah og Valerie. Men hvis Josiah prøvede på noget, så ville han selvfølgelig gribe ind.

Josiah
Han vendte blikket ned i jorden, da hun alligevel prøvede på at stoppe ham. Han følte det bare ret akavet at være gået ind på dem i den situation og han var både vred og jaloux. ''Hvis du har noget at sige, så venter jeg ude foran døren'' sagde han irriteret, da han ikke gad at have en samtale, mens Xavier skulle stå og høre på det. Han vendte sig om, smækkede døren og lænede sig i stedet mod væggen et stykke derfra. Han anede jo ikke, om hun overhovedet ville komme ud.

Valerie

Hun fik et mindre chok, da han pludselig smækkede døren i på den måde. "Det..var ikke så godt" sagde hun med et skævt smil og vidste slet ikke hvordan hun skulle forholde sig, dog vidste hun, at hun måtte have tingene med Josiah afklaret og var derfor nok nødt til at gå ud og snakke med ham. "Jeg kommer ind..om lidt igen" Hurtigt tog hun sine trusser på og gik udenfor døren. Kort skævede hun til Josiah. "Hey" Mumlede hun lidt dumt og rykkede på sig. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige og vendte derfor blikket i jorden. Det var virkelig pinligt, at han havde opdaget og efterhånden som det gik op for hende, blev hun mere og mere flov over det.

Josiah
Han så hurtigt op, da døren gik op. Men da han efterfølgende gik øje på hende i døren, vendte han automatisk blikket ned i gulvet, da han ikke kunne holde til at skulle kigge på hende i længere tid af gangen. Det gik ham virkeligt på hvad han lige havde set og det overrasket ham lidt, at han havde så store følelser for hende, at det kunne sætte ham så meget ud af kurs. ''Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige nu, Valerie.. Det der.. Det er virkeligt..'' mumlede han lidt forvirret, da han ikke rigtigt kunne finde nogle ord for det og han ville jo heller ikke bare stå og svine hende til, selvom han næsten syntes, at hun havde fortjent det. ''Jeg er så.. Skuffet. Du bestemmer.. Selvfølgelig selv, men.. Jeg troede du var bedre end det''

Valerie

Hun brummede svagt, da han sagde at hun troede hun var bedre end det. "At jeg var bedre end det?" Mumlede hun lidt dumt og så på ham. Hun kunne godt fornemme, at han havde lidt svært ved at se på hende og hun synes bestemt også at det var pinligt "Så du ville måske have sagt nej?" Mumlede hun lidt dumt, da han vel også var nysgerrig indenfor de områder. Hun brummede svagt, "Men jeg ved heller ikke hvor godt det er i forholdt til din far, men..det da bedre end bare st sidde og tude" Mumlede hun og bed sig i læben. Hun var faktisk lidt beæret over, at hun havde fået lov at opleve Xavier på den måde xD

Josiah
Han var opdraget til at alt sådan noget hørte ægteskabet til. Hans far var ret striks med sådan noget, til trods for at han ikke just selv var guds bedste barn, for han havde været utro mange gange med adskillige kvinder. ''Jeg ville have sagt nej'' sagde han, da han ikke ville bryde den slags traditioner. De manere havde han dog. ''Jeg forstår dig ikke, Valerie. Jeg.. Synes ikke at du er det, men du ved at der er et ord for piger, som går i seng med mænd før ægteskab'' sagde han stille og forholdte bare sit blik ned. Han kunne dårligt nok huske, hvad det var han var kommet for at fortælle hende. Han var virkeligt målløs og ked af det over situationen. Men på en måde, var han nu glad for at han før havde sladret, så dét ikke ville gentage sig.

Valerie

Hun var en smule glad for, at Xavier ikke var der ligenu, da han sikkert ville gå i flæsket på Josish over, at han stod og sagde, at det var et ord for folk der gik i seng med folk før ægteskabet. "Jeg..synes ikke din far skulle have den ære, og.." Mumllede hun og bed sig i læben. "Det var min idé" Mumlede hun og gik hen mod ham. Hun stillede sig helt foran ham og så ham dybt ind i øjnene. "Hvad er det du mener jeg ikke er?" Mumlede hun lidt surt og blev blot stående. Hun var usikker på, om han var begyndt at se på hende på en anden måde,

Josiah
Han bed sig lidt i læben, da han jo faktisk havde stået og hentydet til, at hun var en luder. Men lige de ord kunne han dog ikke få ud af munden, selvom hun dog bad ham om det. ''Hold nu op.. '' mumlede han stille, da hun vidste, at han ikke kunne. ''Jeg siger bare, at hvis det her kom ud, så ville folk nok kalde dig alt muligt'' mumlede han stille og vendte blikket væk fra hende. Han skævede hen mod hendes dør og sukkede svagt ved tanken om, at Xavier stadigt var derinde. ''Jeg skal nok lade være med at sladre. Du er ikke engang dramaet værd'' mumlede han, da den kommentar måske var lidt ond, men han havde virkeligt svært ved at se på hende på samme måde som før.

Valerie

Hun lukkede sine øjne lidt sammen og brummede svagt, "Så vær glad for du spiller og det din far som hænger på dig, og den eneste grund til du ikke sladre nu, er fordi du ved vi skal være i familie, og du ikke vil have sådan et ry om din..egen mor" Snerrede hun af ham og rystede på hovedet. Det var ret svært for hende, at hun faktisk ville blive en form for mor for ham, men hun vidste at det var mindst ligeså svært for ham. Hun vendte sig rundt og begyndte at gå mod døren ind til Xavier. "Måske skulle du bare gå..vi kan alligevel ikke..være venner i fremtiden" Mumlede hun stille og bed sig i læben.

Josiah
Han rynkede på næsen af hende, da hun omtalte sig selv som hans 'mor'. I hans hoved var det ret ufølsomt gjort af hende, for hans mor var jo lige død. For nogle timer siden havde han villet gøre alt for at vinde hende over Xavier. For hans skyld kunne han beholde hende nu. Eller hans far. Han var lidt ligeglad. Men det bundede nok ud i at han stadigt var chokeret over det syn der havde mødt ham, da han åbnede døren. ''Jeg har også tænkt mig at gå. Og jeg ved faktisk ikke om vi burde snakke sammen mere heller. Og lige en ting inden du går, lad vær med at sammenlign dig med min mor. Min mor var måske svag, men hun havde hjertet på rette sted. Det er mere end hvad man kan sige om visse andre''

Josiah
Han var kommet hjem til sin hjemby efter 2 et halvt års fravær, hvor han havde været ude og forsvare byen, ikke kun i sin rolle som krigsfører, men også økonomisk. Faktisk havde hans talegaver gjort, at byen var ret godt rustet og havde en del allierede omkring sig. Han var flyttet tilbage til sit gamle hus, som han havde beholdt, men da det havde stået tomt så længe, var det selvfølgelig ret beskidt. Han havde i en af byerne mødt en pige, som han for nyligt havde giftet sig med, og hun var så gået i gang med at rengøre huset, mens han selv havde valgt at ride en tur på Argo, som efterhånden var blevet så gammel, at han kun kunne klare små rideture. Han red igennem skoven og kunne ikke lade være med at smile lidt, da det var virkeligt rart at være tilbage igen.

Valerie

Hun havde været i byen siden hendes far, Josiah far og mor døde. Heldigvis, havde det gjort, at hun var blevet mere fri, men det var åbenbart ægte, at dette monster i skoven fandtes. Hun huskede intet fra den nat, udover at hun vidste at hun havde været til stede. Ligenu gik hun en tur gennem skoven, da det var dejligt vejr. Senere var det noget fest på den lokale kro, var hun var inviteret. Det var ligesom, at efter hun selv måtte styre sit liv og selvfølgelig også hendes måde med Xavier, havde givet hende en masse selvtillid. Derfor havde hun fået en del venner. Hun drejede ned af en lille sti og smilede let.

Josiah
Han lod tankerne få frit spil og tænkte tilbage på, hvordan byen havde været dengang. Og alt det drama, som var sket før han blev udsendt. Tabet af sin far kom han sig hurtigt over, faktisk var det som en sten der faldt fra hjertet da han døde. Men han ville stadigt have opklaret, hvad der var sket og hvem der myrdede ham. I så fald havde hans fars bortgang gjort, at han havde overtaget hans titel i en meget tidlig alder og derfor skulle blive hurtigere voksen end nogen anden, men det var faktisk lykkedes ham godt at gøre sin far ære. Han så en pige komme gående på stien mod sig, så af ren høflighed nikkede han kort til hende som en hilsen. Dog kneb han lige øjnene sammen en ekstra gang, da han syntes at hun så alt for genkendelig ud. ''Valerie'' mumlede han helt paft.

Valerie

Hun var efterhånden vant til at alle i folk kendte hende og blev derfor ikke forbavset over, at der var en som sagde hende navn. "Hey.." Begyndte hun og brummede svagt, da hun synes at stemmen lød bekendt, hun kiggede kort op og ham sig i læben, da hun så hvem det var. "-Josiah" Fortsatte hun sin sætning og bed sig i læben, da havde ikke snakket siden den aften, at han havde fundet hende og Xavier sammen. "Du kommet tilbage" Mumlede hun og bed sig i læben. Hun var usikker på, om han ville snakke med hende, men på den anden side burde han været blevet så voksen, at de kunne ligge tingene bag sig og i det midste bare snakke pænt til hinanden.