Valerie, Josiah & Xavier

Josiah
Han lod sig roligt glide ned af siden på Argo og gik et skridt tættere på hende. Han var blevet en del højere de sidste par år, men han var stadigt en smule splejset og det ville han nok altid være xD ''Øhm..'' mumlede han en smule usikkert, da han ikke vidste hvilket forhold de havde til hinanden nu. Ville det være for meget at give et kram? Han stod en smule trippende på stedet, da han slet ikke vidste hvad han skulle sige og var lidt ude af kurs. Det havde jo ikke ligefrem været et fantastisk møde de havde haft sidst, men spørgsmålet var, om de var klar til at ligge det bag sig. ''Du.. Ligner dig selv. Men.. Dit hår er længere?'' sagde han så, egentligt uden at vide det xD

Valerie

Hun kunne godt mærke at, han var en smule usikker på hvordan de lige skulle talke deres første møde. Men hun havde fået det ene lille vink hun havde brug for, nemlig at han virket til ikke at være sur over deres sidste møde. Hun gik lidt frem og gav ham et blidt kram, da hun mente at det ville være mest høfligt. Hun nikkede let, da de begge var vosket en del siden, de havde set hinaden. "Der er meget som har ændret sig" Sagde hun med et lille smil. "Jeg ved ikke, hvor længe du bliver, men der er fest i rådhuset, så hvis du har lyst, kan du jo tage med" Sagde hun, da hun gerne ville have at han følte sig velkommen

Josiah
Han blev en smule paf igen, da hun gik hen og gav ham et kram xD I et splitsekund glemte han helt at gengælde krammet, men da han så fik taget sig sammen lagde han armene omkring hende og gav hende kærligt et klem. ''Jaeh.. Der er også kommet mange nye tilflyttere. Jeg har allerede hilst på et par stykker, som jeg ikke har set før'' sagde han stille, da han egentligt var en smule ked af, at han var gået glip af så meget. ''Fest?'' gentog han og lagde sit hoved svagt på skrå. Det var længe siden han havde været med til noget som helst festligt. Jo, hans bryllup. Men han havde ikke formået at få den der helt vilde festfølelse ud af det. ''Hvad.. Fejrer vi da?'' spurgte han og trak sit et skridt bagud. Han var ret glad for, at ingen nævnte det som var sket med hans far endnu.

Valerie

Hun smilede svagt af ham, da det virkede til at han faktisk gerne ville med til den fest. "Det er rådhuset datter, der fylder atten og jeg tror da også..at folk vil blive glade for at se dig, hvis du dukker op" Mumlede hun med et skævt smil, da han jo virkelig havde skabt et godt rygte for byen. "Du er ved at være en stor mand jo, så folk har længe snakket om, at de gerne ville hilse på dig" Sagde hun og betragtede ham kort. Hun havde hørt nogle rygter om, at han var blevet gift. "Mmh, og du blevet gift?" Mumlede hun lettere henkastet, da hun ikke ville spørge for dirkete, men ville gerne vide mere.

Josiah
Han kunne godt huske rådhusets datter, men havde sådan aldrig talt med hende. Alligevel ville han gerne med, da det ville være en god mulighed for at møde nogle af hans gamle bekendskaber på. ''Du er måske på vej derhen nu?'' spurgte han med et skævt smil. Han vidste ikke hvor meget byen vidste om de bedrifter, som han havde opnået de seneste par år uden for byen, men han havde i hvertfald gjort meget for, at byen ikke skulle komme i økonomisk stormvejr. ''Øhm'' mumlede han en smule usikkert, da hun åbenbart havde hørt at han var blevet gift. Det var ellers en af de små detaljer, som han ikke ville have nævnt endnu. ''Altså.. Ja, jeg er blevet gift her for 2 måneder siden med en pige, som hedder Mary''

Valerie

Hun bed sig svagt i læben, da han faktisk var blevet gift. Faktisk havde hun regnet med, at det bare var løse rygter, der havde været. "Altså.." Begyndte hun lidt tamt. Hun vidste, at rygterne var opstået ved, at han ville have nemt ved at finde en pige, da han efterhånden var ved at være en stor og kendt mand og derfor mange gerne ville giftes med ham, også var det ligesom efterhånden blevet til at han var fast gift, så det kom en smule bag på hende, da det faktisk passede. "..Tillykke" Mumlede hun lidt dumt og betragtede ham kort. Det var underligt, men det var første gang, at hun var en smule jalosu på ham. Men det havde hun vel os lidt godt af.

Josiah
Han bed sig en smule i læben, da han ikke helt kunne læse hendes reaktion. Hun havde jo aldrig rigtigt været forelsket i ham, så han regnede bestemt ikke med, at hun var jaloux, måske mere overrasket over at han var blevet gift. ''Hvad med dig? Blev du nogensinde.. gift?'' spurgte han stille og kunne mærke at han fik helt ondt i maven ved tanken. Han kunne mærke at jo deres snak ville falde på hans far ret snart, eller at det måske ville, for de snakkede jo allerede om at være gift og hun skulle jo have været gift med hans far. Han vendte blikket ned i jorden og håbede virkeligt, at hun ikke var blevet gift væk. Men omvendt, så kunne han ikke få hende alligevel og hvem sagde, at de havde noget at snakke om, nu hvor de begge var voksne?

Valerie

Hun var måske ikke som sådan jalosu over, at han havde en anden pige, men måske over at en anden pige havde taget hende plads. Men han virket til at være glad og have det godt og det havde han virkelig fortjent. "Det var jo meningen, at jeg skulle..med dig far" Begyndte hun og bed sig i læben, da det var ret forfærdeligt, det som var sket med ham. "Men vi ved begge hvad der skete, og..jeg har ikke rigtigt haft modet efter" Mumlede hun med et skævt smil. "Plus den rigtige har ikke været der endnu, for..min far..blev jo også..og" Mumlede hun og blev nok sat lidt ude af kurs, da det pludselig var tre omkring hende, som var forsvundet. "Men Josiah, jeg ved godt det lidt sent, men jeg vil gerne undskylde for de ting..jeg sagde den aften"

Josiah
Han havde nok altid haft lidt skyldfølelse over det, som var sket den aften. Hvis han ikke havde haft lavet drama den aften, så ville alt det nok ikke være sket. ''Det er okay Valerie. Jeg.. Er ikke ked af det over det mere. Men jeg er ked af at jeg sladrede. Og.. At ja. Jeg har en frygtelig skyldfølelse over hvad der senere skete. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om tingene ikke var gået helt anderledes, hvis jeg ikke bare havde tiet'' sagde han stille og kunne mærke, at det var et ret følsomt emne for dem begge og det måske ikke rigtigt var det rigtige tidspunkt at drøfte det på, hvis de alligevel skulle til fest nu. ''Men.. Den fest...'' sagde han, for lige at starte en ny samtale op. ''Er det nu eller er det først senere?''

Valerie

Hun bed sig i læben og så en smule paf på ham, da de åbenbart begge havde haft skide meget skydfølelse. Hun var klar til at tilgive ham, da hun i dag godt kunne se det hele fra hans side af, hvilket hun ikke havde kunne gøre dengang. "Du skal ikke have skyldfølelse, jeg har det godt i dag og..det i skoven, kan vi ikke beskytte os imod" Mumlede hun og rystede på hovedet, da det var ret dårligt emne. "Det er først om en lille time, jeg skulle lige have noget luft inden bare" Mumlede hun og skævede kort til hans hest, "Guud, han holder sig godt" Smilede hun, da hun først havde lagt mærke til, at det stadig var Argo xD

Josiah
Han var glad for at festen ikke startede endnu, for det ville give ham en mulighed for at snakke mere med hende alene. ''Har der egentligt.. Været flere episoder med det.. monster?'' spurgte han stille, da han jo ikke anede, hvad det var derude. Det var i hvertfald noget, som ikke var normalt. Han skævede kort mod Argo, som stod og spiste græs, nu hvor han ikke sad på ryggen af ham. ''Jaeh, han er ved at blive en gammel dreng. Jeg skal ikke bruge ham til store udflugter mere'' sagde han og betragtede hende kort. ''Jeg har stadigt Aluna.. Min.. Kone har fået hende'' sagde han stille, da hans mor jo nærmest havde givet hende Aluna dengang.

Valerie

Hun blev lidt ked af, at han havde givet Aluna til sin kone, men på den anden side, havde hun jo ikke rigtigt redet de sidste par år. "Min pige?" Mumlede hun drillende og rystede så på hovedet, "Ej Josiah, du fornuftigt, så jeg sikker på, at du har fundet en kone der tager sig godt af hende" Smilede hun, da det nok var det som betød mest for hende. Hun rystede svagt på hovedet, "Nej, der er intet sket siden, men..det var også mere end rigeligt" Mumlede hun stille og rykkede på sig, da hun jo havde været til stede, i det at hans far blev myrdet, i helt sammen rum, men hun huskede absolut intet, det hele var bare sort.

Josiah
Han vidste godt, at hun nok ikke havde haft noget at gøre med Aluna de sidste par år, men hun var jo nået at blive ret glad for hende. ''Min kone tager sig godt af hende. Hun.. Tager sig godt af det hele'' svarede han kort. Selvom han kone var uendeligt sød, så havde de ikke noget til fælles. Det var svært for ham, at holde en samtale med hende i længere tid og han vidste ærlig talt ikke, hvorfor han havde haft friet til hende. ''Det må man sige.. Jeg er sikker på, at folk stadigt snakker om det i byen'' mumlede han stille, da sådan noget ikke lige skete hver dag. Han kunne i hvertfald huske, at folk var bange for hvad der skulle ske med dem i lang tid efter.

Valerie

Hun smilede svagt af ham, da det virkede til at hans kone var sød. "Folk er stadigvæk bange for det og..der bliver ret tit snakket omkring det. Jeg ser også tit, at folk er nede ved din og min fars gravsted. Så det fylder meget" Mumlede hun stille. Hun smilede svagt, da det virkede til at hans kone var ret sød. "Jeg håber også, at jeg en dag finder en sød mand. Hvor jeg kan få lov til at have mine..særheder" Sagde hun med et lille smil, da det var ret klart, at hun var lidt anderledes end de andre piger i byen. Andre turde nærmest ikke nærme sig skoven, og hun var slet ikke typen der gad gå og gøre rent og lave mad hele dagen.

Josiah
Han vidste at det ville være en 'historie' som vil gå igennem byen i mange år. Især fordi, at der var vidner på, at de så noget den dag. Han gik hen og tog fat i Argos tøjle, så han kunne trække ham med sig. ''Jeg er sikker på, at du finder en sød mand'' sagde han stille og overvejede kort at sige, at han da godt kunne være den søde mand, bare i sjov selvfølgelig, men han fandt det alligevel lidt upassende, da de jo lige havde mødt hinanden igen. ''Men det kræver bare, at du selvfølgelig også vil giftes. Jeg har... En fornemmelse af, at det ikke er det du vil ligenu'' mumlede han en smule dumt, da hun jo også var ved at være sent ude. Selvom det nok ikke var et problem for hende at finde en mand uanset alder, så var det jo ret kritisk for en normal pige at være omkring 22 og ugift.

Valerie

Hun smilede svagt, da han alligevel kendte hende rart godt. "Nej, det har du nok ret i. Det har du måske meget ret i, jeg ikke så god til at være..bundet" Mumlede hun stille. "Men ærligt, så troede jeg heller ikke at du var..klar til at blive gift endnu. Men på den anden side, fandt jeg også den rette, vil jeg nok også føle mig klar" Sagde hun med et lille smil, da hun ikke regnet med, at det var et tilfældigt ægteskab Josiah var i, men han havde gjort det fordi at han var glad for pigen. Hun smilede svagt til Agro og bed sig i læben, "Må jeg..få en tur?" Mumlede hun lidt dumt, men det var så længe siden.

Josiah
Han vidste ikke helt, hvad han skulle svare, da han sådan set havde været klar til at blive gift, men ikke havde fundet den rigtige pige. Derfor blev det bare den sødeste pige, som han kendte på det lige tidspunkt. Og det kunne han godt fornemme, var en rigtig dårlig beslutning, som tiden gik. Mary gjorde ikke noget forkert. Det var mere at alt hun gjorde var rigtigt. Der var intet modspil og hun nikkede bare og erklærede sig enig i alt hvad han sagde. Det brød han sig egentligt ikke om, da han gerne ville have en kone, som var et selvstændigt menneske. ''Ja selvfølgelig. Du kan være sikker på, at han ikke render nogle vegne. Han gider kun at skridte nu'' grinede han, da Argo efterhånden var 21-22 år gammel.

Valerie

Hun så kort på ham og smilede stort, da det var dejligt at han var tilbage igen. Hun gav ham et blidt klem ved hans skulder. "Det dejligt du tilbage" Sagde hun med et lille smil. Hun havde altid følt sig i virkelig godt selskab med ham. Forsigtigt tog hun tøjlerne fra ham og steg op på Agro. Hun smilede let, da det var rart og sidde på en hest igen. "Tænk det her havde jeg aldrig oplevet, hvis det ikke havde været for dig" Sagde hun og puffede Agro let i siderne, så han begndte at gå fremad. Hun skævede ned til gam ,da han skull kunne følge med.

Josiah
Han smilede lidt af hende, da hun sagde at hun var glad for at han var kommet tilbage. ''Det er også dejligt at være tilbage.. Og.. Snakke med folk, som man ikke har set længe'' sagde han stille, da den nok var plantet til hende, men han kunne bare ikke lide at sige det direkte til hende. Men hun var jo ikke tomhjernet, så hun ville nok regne ud hvad han mente xD Han gik hen ved siden af hende, mens hun red på Argo og stak bare hænderne i lommen. Han var ikke nervøs for at Argo skulle rende nogle steder, så han havde ikke behov for at skulle holde fast i tøjlen xD ''Vi kunne ride op til rådhuset?'' foreslog han, da den fest jo alligevel snart måtte starte. Han havde dog ikke tænkt sig at invitere sin kone med.

Valerie

Hun kunne godt regne ud, at hun nok var en af de personer, som han mest havde haft lyst til at se af de "gamle". Hun sagde dog intet, da hun ikke ville presse noget ud af ham, hvis han havde det lidt dårligt med at åbne op omkring det endnu. Hun nikkede let, "Lad os det" Sagde hun og kiggede op i himlen, som var helt klar. "Du er måske helt klar?" Mumlede hun. Egentlig hentydet hun mest til, om han ikke skulle hjem og hente sin kone. Havde hun været hans kone og han ikke havde haft inviteret hende med, var hun nok blevet lidt muggen, men måske var hans kone ikke den der festtype.

Josiah
''Jaeh, jeg tror ikke at jeg mangler noget'' sagde han, selvom han nok burde mange sin kone ved sin side. Hun ville nok også blive lidt fornærmet over, at hun ikke kom med til den fest, men omvendt vidste han også, at hun ikke turde at sige det til ham, så der ville ikke rigtigt opstå noget drama. Han stoppede forsigtigt Argo op ved tøjlen og så op på hende med et kort smil, inden han tog fat ved sadlen og fik sig sat op bag hende. Han sørgede dog for at hun fik hele sadlen, så han bare sad på enden af Argos ryg. Han ville gerne ligge armene om hende for at holde balancen, men han kunne alligevel ikke få sig selv til det, så han tog bare fat med en hånd for enden af sadlen. ''Jeg går ud fra at du kender vejen''

Valerie

Hun bed sig i læben, da han pludselig sad bag ved hende. Dog brummede hun svagt, da det virkede til at han sad en smule akavet, men det virket ikke til at han turde holde rundt om hende. Forsigtigt tog hun fat i hans arme og lagde dem rundt om livet på sig, "Det gør altså ikke noget, hellere det her end du falder ned" Mumlede hun og begyndte at ride frem på Argo. "Yup, jeg kender vejen" Sagde hun og kunne ikke lade være med at grine, da folk måske ville kigge lidt hvis de kom riddende sammen på den måde, men hun sagde dog intet. Men mon ikke de ville sætte nogle rygter igang xd

Josiah
Han bed sig lidt i læben, da han pludselig følte sig om en 16 årig kåd teenager igen, da hun fik hans arme placeret rundt om sig. ''Øhm..''mumlede han en smule tamt, da han blev helt forbløffet over at hun bare havde gjort det xD Dog sagde han intet, da det alligevel var ret specielt og mærke hende så tæt på sig i så lang tid af gangen. ''Hvad med.. Xavier?'' spurgte han lidt dumt, da hun ikke selv havde nævnt ham. ''Hvordan går det med ham? Hvis han altså er kommet tilbage'' mumlede han stille. Han havde i hvert fald ikke set ham, men han havde set hans brødre i går. Han kiggede let frem for sig, da der ikke kom nogle mennesker endnu, men de var også stadigt et stykke udenfor byen.

Valerie

Normalt ville hun ikke bare sådan, have hevet hans arme rundt omkring sig, men hun ville også havde synes, at det ville være pinligere at spørge, og hun ville ikke have at han skulle sidde usikkert. Hun bed sig i læben, da han nævnte Xavier. Et eller andet sted, måtte det vel betyde at han stadig ikke heeelt var kommet sig over, at hun havde valgt ham dengang, eller lige skulle høre om de stadig sås. "Jeg..har ikke set ham siden. Jeg..forstår ikke hvorfor at han bare frosvandt" Sagde hun med et skævt smil. Hun havde det virkelig dårligt med, at hun intet havde hørt fra ham. Hun så kort rundt, da de kom tættere og tættere på centrum.

Josiah
Han bed sig lidt i læben, da det faktisk kom lidt bag på ham, at han stadigt kunne føle jalousi over for Xavier. Han ville aldrig indrømme det, da hun sikkert ville mene, at der var at svælge lidt i fortiden. ''Så han er bare.. Aldrig kommet tilbage?'' spurgte han og kunne mærke, at han faktisk blev ret lettet over det. Det var den eneste person i byen, som han rigtigt hadede, og nu hvor han ikke var der, behøvedes han ikke at skule ondt efter nogle xD Svagt rømmede han sig en smule. ''Måske er han.. Ikke noget'' mumlede han lidt dumt, da det ville være for ondt at sige, men han skulle til at sige død. Det var i hvertfald den første tanke der slog ham.