Valerie, Josiah & Xavier

Xavier
Han kunne ikke lade være med at grine lidt af hende, da hun selv begyndte. ''Vi er ikke engang gået igang'' smilede han drillende, inden han forsigtigt begyndte at gengælde hendes kys. Forsigtigt begyndte han at støde på hende, da han ville starte langsomt op. Han måtte indrømme, at det var ret specielt at være sammen med en pige, som man virkeligt holdte af. For ham var det en helt ny oplevelse, selvom han havde ''prøvet'' det før. Han slap hendes læber og så ind i hendes øjne med et svagt smil, inden han begyndte at støde en smule hårdere, da han alligevel ikke helt kunne holde sig tilbage. ''Hvordan.. Har du det?'' spurgte han en smule hakkende, dog holdte han stadigt blikket på hende. Svagt gav han en brummen fra sig.

Valerie

Hun vidste ikke helt, om det støn kom fordi det havde været godt eller fordi det hele var kommet lidt bag på hende. Hun holdt hans blik fast og mærkede, hvordan det begyndte at gøre mindre og mindre ondt. "Det..går" Mumlede hun lavt. Det var virkelig underligt at være sammen med en fyr på den måde, da de ligesom ikke ville kunne komme tættere på hinanden. Dog var hun virkelig glad for, at det var Xavier hun var sammen med og hun ikke blev tvunget til det, for så ville det virkelig have gjort ondt. Hun lukkede sine øjne håtdt sammen og begyndte at vride sig en smule under ham.

Xavier
Han var faktisk ret stolt og ret rørt over, at hun ville gå så langt med ham. Det beviste ham, at der alligevel var et stærkere bånd imellem dem end bare venskab. Han vidste faktisk ikke hvordan han skulle kunne ignorere hende og ikke være en del af hendes liv mere. Dog ville han ikke lade alle disse tanker ødelægge momentet nu, derfor lænede han sig atter ned over hende, mens han dog fortsatte sine stød. ''Valerie'' mumlede han lavt, mens han roligt lod sine læber stryge op af hendes kind og hen mod hendes øre. ''Du er min drømmepige'' sagde han stille, næsten hviskende. Han lænede sig op igen og begyndte at støde en smule hårdere på hende. Han kunne dog ikke dy sig for at give et støn fra sig.

Valerie

Hendes tanker flakkede engang imellem over til, at dette nok var sidste gang de sås og det var ligesom hun hvergang kom i en anden verden, men lynhurtigt blev hun revet tilbage til virkeligheden, da det var ret svært at undgå, da han allievel havde tjek på sine stød xD Hun smeltede helt, da han sagde at hun var hans drømmepige. Hun vidste ikke, om deres bånd var så strækt, fordi de begge vidste at de ikke ville kunne få hinanden og det hele var så forbudt mellem dem. Selv havde hun jo altid været draget af det forbudte og det de lavet ligen var bestemt forbudt xD Hun tog sig selv i at hviske hans navn, da hun ikke ville kunne fuldføre en sætning xD

Xavier
Han smilede svagt af hende, da han godt kunne se på hende, at hun var blevet berørt over hans ord. Men han fornemmede også, at der alligevel var noget i luften, nærmest noget sørgeligt, da det nok var den sidste aften, som de havde sammen. Han lukkede sine øjne en smule sammen, så han bedre kunne fokusere. Forsigtigt lod han sin hånd køre op af hendes mave og op mod hendes bryst, som han blidt begyndte at massere i sin hånd. Han vidste dog godt, at kvinder var ret ømme der, så det var bare helt roligt xD Prøvende begyndte han at sætte farten en smule op, da det blev svære og svære for ham, at holde sig tilbage. Hvis det blev for meget for hende, regnede han med, at hun ville sige det.

Valerie

Hun nød at mærke hans hænder overalt på sig og hun begyndte at stønne en smule, da han begyndte at gøre det en smule hårdere. Lige i starten skar hun en grimasse, da det jo trods alt var første gang og det derfor gjorde en smule ondt, dog fortog smerten sig hurtigt og det endte i stedet med at hun gav et svagt støn fra sig. "Ik'...stop" Stønnede hun lavt, da var hun ikke sikkert på at han hørte det. Hun ville gerne gøre et eller andet for at behage ham også, men hvad det skulle være vidste hun ikke, dog begyndte hun svagt at bevæge sit underliv i takt med hans stød. Hun greb fast i hans skulder, da det begyndte at blive ekstra godt.

Xavier
Han smilede tilfreds, da hun så ud til godt at kunne lide hvad han gjorde. Hvis han havde gjort hendes debut til en total fiasko, så havde han aldrig nogensinde tilgivet sig selv. Svagt gav han en brummen fra sig, da hun begyndte at bevæge sig på den måde. ''Det.. Har jeg godt nok heller ikke tænkt mig'' svarede han igen hakkende, mens han begyndte at øge farten en smule, da han kunne mærke, at han snart ville komme. Han bed sig hårdt i læben og han blev nok en smule mere ivrig end han havde villet, men hun havde jo selv lige bedt ham om ikke at stoppe. Han bøjede sig igen ned over hende, da han gerne ville føle hende tættere på sig, selvom det var en smule svære at støde på denne måde. ''Jeg.. Kommer snart'' mumlede han en smule dumt xD

Valerie

Af en eller anden grund, kunne hun godt lide at det lidt var ham som havde magten. Selvfølgelig vidste hun, at hun bare skulle sige stop eller bede ham tage den lidt med ro, så ville han gøre det med det samme, men sådan generelt, var det nu rart når han kastede hende lidt rundt. Dog kunne hun ikke lade være med at grine, da han sagde at han snart kom. Selv troede hun ikke at hun ville komme, da det jo var første gang og det var svært at få en pige til at komme på den måde, men det gjorde hene intet, da det alligevel havde været virkelig gjort. Dog skulle hun lige pirre ham lidt og begtndte at stønne hans navn xD

Xavier
Han bed sig lidt i læben, da hun begyndte at stønne hans navn på den måde. Det hjalp ham ikke just til at holde længere tid, at hun gjorde det xD Han kunne ikke rigtigt styre sine stød længere og kom nok til at støde ret voldsomt på hende de sidste par ryk, inden han kom. Svagt pustede han ud og tog en dyb indånding, da han syntes at det havde været en virkelig god oplevelse at prøve at være sammen med en, som man holdte så meget af. Forsigtigt trak han sig ud af hende og lod sig dumpe ned ved siden af hende, dog mens han stadigt pustede ud, da han jo lige skulle have vejret igen. Roligt drejede han om ved hendes side og smilede svagt af hende, inden han placerede et kys på hendes kind. ''Kunne du lide det?'' spurgte han stille, mens han betragtede hende.

Valerie

Hun kunne ikke lade være med at fnise af ham, da han lød lidt sjov til sidst, men på den anden side var hun også en smule stolt, over at hun havde været med til at få ham til at føle sådan. Hun var selv ret forpustet og lå lidt og pustede ud, inden hun svagt nikkede. "Mmh, det gjorde lidt ondt i starten, men det var også rart" sagde hun med et lille smil. Hun var allerede nu lidt ked af, at det nok var første og sidste gang de var sammen, da hun gerne ville prøve det sammen med ham igen. Hun vidste ikke om det havde været et dumt skridt for dem, men hun havde haft brug for at komme lidt væk fra virkeligheden.

Xavier
Han foldede forsigtigt en pude under sit hoved, så den virkede lidt højere og han derfor ville ligge bedre. Han vidste ikke, hvor længe han måtte blive der, men han håbede lidt på, at han kunne få lov til at sove sammen med hende, da han virkeligt godt gad at ligge og nusse med hende og falde i søvn til det. ''Jeg har heller ikke selv prøvet det så meget jo.. Men jeg synes det gik godt'' sagde han med et skævt smil, mens han forsigtigt lod sin finger løbe ned langs hendes side. Han blev ret berørt over at det nok var den sidste gang de kunne være sammen sådan her. Hvis det kom ud hvad der var sket imellem dem, så ville det være fatalt og det måtte ikke ske. ''Hvad.. Sker der hvis din mand.. Finder ud af at du ikke er uskyldig''

Valerie

Hun bed sig svagt i læben, da han allerede nu omtalte Josiah far som hendes mand, dog sagde hun intet. "Josiah siger at han er..voldelig" Mumlede hun stille, selvom hun tidligere havde sagt det. "Men..jeg vil hellere have..tæsk fordi jeg ikke er jomfru, end..blive voldtaget. Han..tvinger mig nok til sex under alle omstændigheder, men..det vil ikke gøre lige så ondt" Mumlede hun og mærkede hvordan hun fik en klump i sin hals. "Og det er også lidt en..sejr at det svin gifter sig med en pige, som ikke er uskyldig" Mumlede hun stille og lukkede sine øjne sammen. "Det bliver så mærkeligt, at du kan..fortsætte dit liv og jeg ved du så..tæt på"

Xavier
Han fik det helt dårligt ved tanken om, hvor dårligt hendes liv ville blive i fremtiden. Hun ville så og sige ikke have et liv i hans øjne og han følte sig virkeligt magtesløs ved situationen. Han stoppede helt sin nussen, da hans tanker overtog alt hans koncentration. ''Valerie'' mumlede han stille, da hun sagde, at han ville være tæt på. Det var han faktisk ikke sikker på at han ville være. ''Jeg tror ikke.. At jeg kan se på at... En anden får dig. Og at jeg ikke må nærme mig dig'' sagde han stille, da han ligesom hentydede lidt til, at han nok overvejede at forlade byen. Han følte ikke rigtigt at han havde noget at gøre der mere. Han var uvenner med de højeste i byen, hans familie sagde ham ikke specielt meget og når der ingen Valerie var, kunne han ikke se formålet med det hele.

Valerie

Hun brummede svagt, da han begyndte at snakke om at han ville forlade byen. Hun bed sig hårdt i læben og mærkede hvordan, at hendes hænder var begyndt at ryste. "Jeg..håber ikke at jeg har ødelagt for meget for dig. Jeg.." Mumlede hun og kunne ikke rigtigt holde sine tåre tilbage. Selv var hun usikker på, at hun ville kunne følge noget for en anden mand igen. "Så..vil du stikke af til en anden by og finde dig en..kone dig" Mumlede hun og prøvede virkelig ikke at lyde jalosu, men det var klart at hun var bange for, at hun måske ikke var så speciel igen og alligevel på samme tid, ønskede hun at han ville få det godt fremover og at hans liv ikke også var ødelagt.

Xavier
Han vidste godt, at han smed en bombe her, men han skyldte hende at være ærlig. At fylde hende med falske forhåbninger var det sidste han ville gøre, for dét ville skuffe hende allermest. Dog kunne han aldrig lide at hun blev ked af det på grund af ham. ''Du må ikke være ked af det'' sagde han stille og trak hende prøvende ind til sig, selvom han ikke vidste, hvor tæt hun havde lyst til at være på ham nu, da hun lød ret jaloux. ''Der kommer ikke nogen pige, som når dig op til sokkeholderne. Jeg tror ikke at jeg finder en kone.'' sagde han stille og prøvede at fange hendes blik. Han kunne selv mærke at han havde en klump i halsen, da han ikke syntes, at det var specielt fedt at fortælle hende. ''Er du sur på mig på grund af det?''

Valerie

Hun kunne ikke rigtigt stoppe med at græde nu. Det hele var så forvirrende og hende fremtid var så usikker. "Selvfølgelig er jeg ikke sur på dig" Mumlede hun helt grødet. "Det bare..jeg får det dårligt hvis jeg tænker på dig sammen med en anden" Mumlede hun ærligt, men på den anden side, havde han jo lige selv sagt, at han heller ikke ville kunne se hende med en anden, så mon ikke han forstod det. "Men på den anden side, ønsker jeg ikke, at jeg ødelægger noget. Du..bor her og nu vil du..forlade din familie og..tænk hvis vi ikke havde mødtes, hvis jeg bare var skredet den første dag vi sås" Mumlede hun stille, da det nok ville være en nemmere løsning for hende.

Xavier
Han kunne slet ikke have, at hun var så utrøstelig. Det gjorde at han følte sig lidt som en dårlig person, fordi at han havde bragt det på banen og han følte selv, at han blev mere og mere ked af det ''Val, stop så'' sagde han, da hun begyndte at bebrejde sig selv det hele. Dét skulle hun absolut, for i hans hoved var der ingen ting at fortryde imellem dem. ''Du aner ikke hvor glad jeg er over, at du stoppede mig den dag'' sagde han stille, mens han igen begyndte at stryge hende ned af siden, bare for at få hende til at slappe af. Selv kunne han godt bruge at komme af med nogle aggressioner, men han vidste også at en af dem måtte prøve at være stærk. ''Hvis du ikke havde gjort det, så havde jeg aldrig mødt denne her smukke pige, som jeg forelskede mig i''

Valerie

Uanset hvad, så var hun virkelig glad for at hun havde mødt ham. Hun havde aldrig før haft de følelser, som han satte igang hos hende og hun var sikker på, at ingen ville kunne give hende præcis de følelser igen. Hun trak vejret hurtigt, men fik en smule mere kontrol over sig selv igen, dog trillede tårene stadig ned af kinderne på hende. Hun tryggede sig en smule mere ind til ham, "Jeg vil aldrig fortryde" Mumlede hun stille. "Men jeg ved bare ikke noget mere, alt er blevet noget rod og jeg..har ikke lyst til at gå min fremtid i møde" Mumlede hun stille. "Gid vi kunne ligge sådan her for evigt. Bare du og jeg" Mumlede hun lidt dumt.

Xavier
Han bed sig svagt i læben, da han selv virkeligt ønskede at hans fremtid ville være sammen med hende. Hvis han bare kunne få dét ønske opfyldt, så ville han aldrig bede om andet. ''Sket er sket... Jeg ville ønske at vi havde stukket af noget før'' sagde han stille, da de allerede havde været kunnet kommet langt. Han betragtede hende svagt og sukkede lydløst, da stemningen imellem dem var så 'deprimerende'. Det var faktisk ret hårdt for ham at være tæt på hende. Selvom han burde nyde de sidste timer med hende, kunne han alligevel ikke, da det tanken blev mere og mere uudholdelig som minutterne gik. ''Jeg håber at vi en dag mødes igen.. '' sagde han stille. ''Vi ved ikke hvad fremtiden bringer.. Måske.. Er den slet ikke så dyster endda''

Valerie

Hun kunne ikke rigtigt forstille sig hvordan at fremtiden ville kunne se lysere ud. "Den værste tanke er at..jeg er tvunget til at få børn med ham og..jeg selvfølgelig vil elske dem. Men tanken om, at de er..halvt ham" Mumlede hun og bed sig i læben. Hun rykkede en smule på sig, "Jeg ved ikke om, jeg er den samme hvis vi mødes igen" Mumlede hun stille og lukkede sine øjne sammen. Hvis hun skulle leve i et ægteskab med konstant frygt for vold og voldtægter, ville der nok ikke gå længe for hun knækkede sammen. "Men hvis vi mødes igen, så lov mig og husk på denne dag, disse følelser mellem os og den glæde..du giver mig. Mind mig om hvor speciel jeg følte mig sammen med dig"

Xavier
Han fik det dårligere og dårligere over samtalen. Tanken om at et eller andet gammelt kryb skulle ligge en hånd på hende fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham og han fik mere og mere en følelse af, at han ikke bare kunne lade det ske. Der var ingen der fortjente at få sådan et liv og slet ikke sådan et godt og positivt menneske som Valerie. ''Hvis vi mødes igen, så vil jeg stadigt elske dig til den tid'' sagde han stille, inden han dog hårdt bed sig i læben, da han fandt ud af hvad det var han sagde. Det var ikke meningen at han ville sige det sådan, men det kom bare helt naturligt for ham og han havde ikke tænkt mere over det, før han altså havde sagt det. Han forholdte sig en smule tavs og lagde sig i stedet en smule tættere ind til hende.

Valerie

Hun bed sig i læben, da han faktisk lige havde sagt at han elskede hende. Hun kunne slet ikke fatte det og lå bare og gentog i det hovedet på sig selv. Han elsker mig, Xavier elsker mig. Hun tog sig selv i at være helt tavs og bare ligge og smile stort. Det var underligt, at et enkelt ord kunne gøre en så glad, når det forgik så meget lort ligenu. Af en eller anden grund, var hun bange for at indrømme overfor sig selv, at hun elskede ham. Eller hun ville godt indrømme det, men sagde hun det først højt var det ligesom offenligt. I stedet vendte hun så hoved med hans og gav ham et kys på munden, hun holdt det og prøvede virkelig at sige, "Jeg elsker også dig" gennem det kys.

Xavier
Han kunne godt se, at hun var blevet ligeså paf som han selv over de ord. Men selvom at han var kommet til at sige det ved en 'fejl' eller hvad man kunne sige, så mente han dem fuldt ud. Han havde bare ikke regnet med, at han skulle have sagt det på lige den måde. Tøvende ventede han skiftevis blikket fra hende og ned i sengetøjet, da han følte sig ret usikker på hendes reaktion, da hun intet sagde. Men da hun lænede sig frem og begyndte at kysse ham på en virkelig følelsesladet måde, vidste han at hun i hvertfald havde en positiv reaktion på hans ord. Alligevel var det ikke helt nok fra ham. Han ville høre det fra hendes læber også. Derfor stoppede han forsigtigt kysset, men trak ikke hovedet langt væk fra hendes. ''Elsker du også mig?''

Valerie

Hun vidste ikke hvorfor, at hun ikke kunne sige de ord, da hun tydeligt kunne mærke at hun elskede ham. Men det var lidt ligesom at hun vidste, at hvis hun først sagde det, ville hun aldrig kunne komme videre. Selvfølgelig ville han altid være nummer et og den hun helst ville være sammen med. Men hun ville lave et falsk håb for sig selv, et håb om at de i fremtiden ville finde sammen, et håb som aldrig ville kunne opfyldes. "Ja, det gør jeg" Mumlede hun stille og håbede at det var nok for ham. Jeg elsker dig var bare for stærke ord ligenu. Hun skævede usikkrt til ham, da hun vidste at han nok ville blive lidt skuffet.

Xavier
Han smilede svagt af hende, da hun svarede på hans spørgsmål. Selvom hun ikke sagde ''Jeg elsker dig'', så var det nok for ham. Han ville ikke presse hende til noget. Det ville han jo heller ikke selv bryde sig om. ''Det er jeg glad for at høre'' smilede han svagt, mens han forsigtigt trak hende ind til sig og lagde armen rundt omkring hende, så han kunne 'trykke' hende nærmere sig og det derfor fungerede lidt som et kram. ''Men du må love mig en ting, Val'' startede han, mens han fæstnede sit blik til hendes. Han tog sin ene hånd og strøg hende forsigtigt på kinden. ''Du må aldrig lade ham knække dig. Hvis han først gør det, så har han vundet. Det fortjener han ikke'' sagde han stille. Han vidste godt, at det var nemmere sagt end gjort, men han ville i det mindste prøve at få hende til det.