Electra, Charlie & Harry

Electra
Hun gav en svag skælven fra sig, da hun mærkede at noget blev lagt over hendes skuldre. Hurtigt kiggede hun bag sig og fik øje på Charlie, men vendte det blot den anden vej igen. Alligevel trak hun jakken mere om sig, da hun frøs en smule. Men hvis hun skulle være ærlig, var hun ikke rigtigt i humør til at snakke med ham. Hun var tavs for en kort stund og kiggede ud i luften, for hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige til ham. ''Tillykke'' hørte hun sig selv sige, selvom tonen var en anelse kølig. ''Svar mig ærligt.. Er det barn planlagt? Har du gået og været sammen med mig, mens du har planlagt barn med din kone?'' Hun havde ikke værdiget ham et lille blik siden han var kommet hen. Hun ville ikke straffe ham, men hvis han var kommet for at 'slå op', ville hun på ingen måde virke svag.

Charlie

Selvom han vidste at chancen var der for at hun ville tro at han havde vidst om barnet, så gjorde det alligevel ondt. Han så helt forbløffet på hende og mærkede på en eller anden måde at han blev en smule vred. Det var ikke som sådan vrede, men nok mere en skuffelse over at hun kunne tro sådan om ham. "Tror du helt seriøst at jeg ville være sammen med dig og fortælle dig de ting..jeg har, men lige holde skjult at jeg skal være far?" Spurgte han og rystede på hovedet, inden han sukkede da det ikke nyttede noget at lyde anklagende. "Undskyld, det var ikke sådan ment, men lige netop sådan noget er ikke noget jeg nogensinde kunne finde på at holde hemmeligt. Jeg..forstår ikke hvorfor det lige skulle på banen i dag til din fest"

Electra
Hun kunne godt høre at han blev en smule fortørnet over hendes spørgsmål, men hun ville hellere spørge direkte end pakke tingene ind i vat. Sådan var hun bare. ''Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, Charlie.. Hvis det er en overraskelse for dig også, så må du meget undskylde at jeg siger det her, men så er din kone godt nok lidt af en so'' sagde hun tørt og var faktisk skideligeglad med om hun hakkede Simona ned foran ham. Man fortalte ikke at man var gravid til 30 mennesker før man har snakket med faderen til det barn, så var man da godt nok en selvforherligende møgsæk i hendes øjne. ''Hvad.. Laver du egentligt her? Burde du ikke være inde og fejre?'' spurgte hun og vendte meget kort sit blik hen på ham. Det gjorde helt ondt at kigge på ham, hvorfor vidste hun ikke. Han havde jo ikke gjort noget 'galt'. Men under alt det raseri hun havde i kroppen, var hun lige på vippen til bryde helt sammen.

Charlie

"Måske er den handling netop forklaring på, at jeg ikke virker specielt glad eller overrasket" Sagde han stille, da han selvfølgelig var glad for hun var gravid, men Simona's handling tog ligesom over den glade, særligt når hun havde hakket ham ned ved hvert øjeblik de sidste par dage. "Jeg..kunne ikke få ud af mit hoved, at jeg så dig forsvinde og ville derfor tjekke om du var okay. Men hvis du virkelig tror, at jeg har vidst noget om det her før i dag, så tror jeg ikke vi har noget at snakke om" Sagde han stille. Det var egentlig første gang han sådan var 'fast' overfor hende. Men han havde altid gjort meget i at være 110% ærlig overfor hende og lagt alle kortene på bordet, så lige nu orket han ikke skulle forsvarer sig.

Electra
Hun vidste ikke hvorfor at hun var så 'vred'. Eller jo, hun var for det første blevet narret til at tro, at denne her fest var til ære for hende, men ligenu var det virkeligt det allermindste af hendes problemer. Men hun forstod ikke hvorfor at hun følte sig vred på ham, især nu hvor han stod og sagde at han ikke havde vidst noget. ''Jeg forstår bare ikke, hvordan du ikke kan vide at I.. Prøver på at få et barn. Det må være noget I har diskuteret.. Eller er hun bare stoppet med at tage sine piller uden du vidste noget? Det.. Rager sådan set heller ikke mig.. Jeg føler mig bare.. Så.. Dum. Det har aldrig været en konkurrence, men.. Piger som mig kan måske hamle op med konerne.. Men aldrig med kvinden der er mor til deres børn. Så.. Spørgsmålet er, om vi overhovedet har noget at snakke om..'' sagde hun stille og vendte blikket ned i jorden. Hun kunne ikke tro at hun sagde det og hun var ikke sikker på om hun egentligt mente det. Men hun kunne jo bare godt se, at hun ville blive endnu mere nedprioriteret og det forstod hun jo også godt.

Charlie

Han havde ikke ment at han aldrig ville snakke med hende igen, men hvis hun skulle fortsætte med at hakke på ham eller have ham til at forklarer sig, da han havde gjort det klart for Simona at han ikke var klar til at få børn overhovedet. "Nej netop, det rager ikke dig. Særligt ikke når jeg lige har forklaret dig hvordan tingene er. Jeg har gjort det meget klart for hende at jeg ikke er..god nok som far" Sagde han og mærkede hvordan han helt mistet modet, da han lidt følte at han havde fejlet som far overfor Nick og han var sikker på, at han ville fejle igen, det var bare svært at indrømme og det gik ham en smule på, at han følte sig presset til at komme derud. Han ønskede ikke at være sur, men det hjalp ikke ligefrem hunstod og var usikker på ham.

Electra
Hun vidste godt, at det her ikke kun handlede om hendes følelser, men hun kunne efterhånden ikke beskrive hvor træt hun var af at være den som var i anden række hos alle. Selvfølgelig havde hun vidst at hun aldrig ville blive Charlies førsteprioritet og det kunne hun heller ikke forlange. Hun havde selv sat sig i situationen og det nyttede jo ikke rigtigt at blive vred på ham. ''Du var ung da du fik Nick.. Det.. Er vel anderledes nu..' sagde hun og lod jakken krybe mere om sig. Den duftede en smule af hans parfume og selvom hun ikke ville indrømme det, så beroligede den duft hende en smule. ''Men fint, hvis vi er kommet ud på det punkt hvor det vi laver ikke rager hinanden mere.. Så.. Kan jeg ligeså godt gå hjem. De der mennesker derinde kommer ikke til at savne mig alligevellet''

Charlie

Han sukkede svagt da han ikke vidste hvad hun ville have af ham ligenu eller vidste hvad hun ville have at han skulle gøre. "Det ikke det jeg mener, men tror du ikke godt jeg ved, at min kone på en eller anden måde må have været gået bag ryggen på mig med hensyn til det barn? Jeg ville ønske at jeg havde fået det at vide før, i stedet for at hun skal ødelægge din fest med det. Måske burde jeg havde forudset at hun havde noget lusk i sigte siden vi alle pludselig skulle samles her, men det jeg gjorde ikke, men det nytter ikke noget at du er sur på mig. Hvad skulle jeg have gjort anderledes? Afvist dig?" Sagde han og bed sig i læben, da han jo stadig ønskede at se ham, men måske skulle han havde været den voksne og sige fra?

Electra
Hun vidste godt, at hun var virkeligt unfair. Især når hun truede med at gå midt i den diskussion de havde og hun måtte indrømme at hun ikke følte sig særlig moden lige nu. Hun hoppede forsigtigt ned fra den mur hun sad på og kiggede tavst hen på ham et par sekunder, inden hun svagt rystede på hovedet. Nej.. Selvfølgelig ikke..'' svarede hun, mens hun trak hans jakke af sig. Hun gik en smule tøvende hen foran ham og rakte hans jakke frem, selvom hun egentligt stadigt frøs lidt. Hun bakkede et skridt, men kun for at hun bedre kunne se hans ansigt. ''Jeg er nok lidt defensiv.. Fordi at jeg troede.. eller.. Tror.. At du kom her for at sige at vi ikke skulle ses mere.. Og.. Hvis det er dét, som.. Du gerne vil sige.. Så.. Synes jeg bare at du skal.. Gøre det''

Charlie

Han vidste at det ville være det rigtige at gøre, men han kunne bare ikke få de ord over sine læber. I stedet for at tage sin jakke, så tog han i stedet fat i hende og trak hende lidt ind i sin favn i et kram. Selvom han var blevet en smule sur over, at hun var på den måde så kunne han alligevel ikke være sådan rigtigt sur på hende. For ham havde den besked virkelig været et chok og det måtte det så også være for hende. "Jeg..ved det vil være bedst hvis vi ikke ses, men..hvordan skal jeg kunne undvære dig?" Sagde han og slap grebet om hende, da han ikke ville virke for nærgående hvis hun havde behov for lidt afstand. "Men jeg accepterer, hvis det bliver for meget for dig med alle de her ting" Sagde han stille. "Forresten, der er en anden ting".

Electra
Hun blev en smule forskrækket, da han 'hev' hende ind til sig og i to sekunder glemte hun helt, at han skulle være far og begyndte at grine lidt af ham. Men så huskede hun det igen og trak sit smil sammen igen. Hun nød dog at have ham tæt på og tanken om, at han ikke ville stoppe med at se hende gjorde hende glad, men omvendt kunne hun ikke lade være med at tænke på, om det ikke mon var en naturlig udvikling at de sås mindre og mindre, nu hvor han havde en gravid kone? Hun vendte blikket op mod ham og så en smule undrende på ham, da han havde flere nyheder gemt i ærmet. ''Fortæl.. Har du også gjort din roadie gravid?'' smilede hun skævt og holdte fortsat fokus på ham.

Charlie

Han vendte blikket i jorden og brummede let. "Din mor tog fat i mig før. Hun havde åbenbart..gennemskuet os og jeg..kunne ikke lyve for hende. Hun spurgte mig direkte om jeg havde følelser for dig også. Jeg ved forhelvede ikke hvad der er bedst at gøre, jeg kan ikke undvære dig, men..hvis det bedst for dig vi ikke ses, må jeg bare lærer at leve med det. Og om ni måneder..." Sagde han og stoppede sin sætning og blev nærmest helt hvid i hovedet, da han kom i tanke om at han på ingen måde vidste hvor langt hun var henne. Hun havde jo nævnt hun havde været ved lægen og blive tjekket og sådan. Han tænkte slet ikke over, at han sad fuldstændig i sin egen verden. "Hvad...hvis det tættere på end ni måneder"

Electra
Hun så med et helt forstenet blik på ham, da hendes mor havde gættet sig frem til det. Der var bare så mange alarmklokker der begyndte at ringe efterhånden. Der var en baby på vej og der var hele tiden flere der opdagede det. Først Aiden, nu hendes mor. Hvem var de næste? Det var jo kun et spørgsmål om tid før nogle blev alvorligt såret. Tanken om at hendes mor vidste det fik hendes mave til at snurre sig helt sammen, for tanken om at hun måske skammede sig over hende var ikke til at bære. Hun kunne se at Charlie var ude af den og var mere 'blank' end hvad hun selv var. Forsigtigt tog hun fat i hans ene hånd og begyndte forsigtigt at stryge den med sin tommelfinger. ''9 måneder.. eller 7 måneder, det.. Er lige meget.. Jeg er sikker på, at du.. Bliver en god far for dit barn.. Uanset hvad'' sagde hun og vendte blikket ned. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige om sin mor. ''Mit hoved er ved at.. Eksplodere..''

Charlie

Han var skide forvirret over det med Electra og han kunne på ingen måde overskue at han muligvis ikke skulle se hende mere. Det med hendes mor var ikke rigtigt gået op for ham endnu, da tingene omkring Simona fyldte en smule mere i hans hoved, da han virkelig følte sig skuffet over at hun havde holdt noget så vigtigt hemmeligt for ham. Men på den anden side var han jo også selv utro, så kunne have tillade sig at dømme hende for hvad der var rigtigt og forkert? Han tog fat i hendes hånd og trak hende helt ind til sig, da det var den eneste måde som han kunne falde til ro på. "Din..mor virkede til at forstå det på et eller andet punkt" Sagde han stille.

Electra
Hun lod sig blive trukket ind til ham og sukkede svagt, da hun ikke havde lyst til at give slip på ham igen. Tanken om at hun nok skulle på et eller andet tidspunkt gjorde hende rigtig ked af det, men hun vidste at når Charlie og Simona fik et barn, så var det kun naturligt at han foretrak sit eget kød og blod frem for hende. Hun trak sig forsigtigt væk, men hun holdte stadigt fat i hans ene hånd, mens hun med en svag undren kiggede op på ham. ''Var hun.. Chokeret? Hvad sagde hun?'' spurgte hun stille, da hun slet ikke kunne tage sig sammen til at gå tilbage til den fest og kigge hendes mor i øjnene. Hendes mor måtte også føle sig splittet, for skulle hun beskytte sin datter eller fortælle sin bedste veninde, at hendes mand var hende utro?

Charlie

Han havde faktisk en smule dårlig samvittighed over, at han havde virket sur over at hun havde tvivlet på ham, men det skyldtes nok at han virkelig følte sig splittet og derfor slog sådan noget ekstra hårdt. Selvfølgelig ville han altid have noget at snakke om med hende. "Hun spurgte som sagt om jeg var forelsket i dig. Og at..hun ikke ville sige noget videre, men at jeg var nødt til at finde en løsning. Bare hvor det gik mindst udover dig og Simona. Hun blev selvfølgelig virkelig chokeret, men hun tog det virkelig pænt" Sagde han stille. "Jeg..kunne bare ikke lyve overfor hende. Jeg..får det så dårligt over at tænke på, at jeg føler jeg leger med folks følelser" Sagde han stille, selvom det gik ligeså meget udover hans egne følelser.

Electra
Hun vidste godt at hendes mor var en snu dame og hun opfangede når der var det mindste 'galt' med hende, man kunne bare ikke holde noget skjult for hende. Men spørgsmålet var om hun ville acceptere at de blev ved med at ses på længere sigt? Om et år kunne hun i hvert fald ikke gøre noget, for der var hun 18, men der kunne jo ske meget på et år og lige nu tvivlede hun lidt på om hende og Charlie havde noget til den tid. Tanken om dette var virkelig forfærdelig, for hun kunne ikke bare give ham væk fra sig, nu hvor han var blevet så stor en del af hendes liv. Hver gang hun var det mindste ked af det, så tænkte hun på Charlie, for med ham havde hun altid været glad. Bortset fra nu. ''Hvis du stopper med mig.. Så bliver jeg ked af det.. Og det gør nu.. Måske også? Og.. Simona ved intet.. Så.. Hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af.. Hvad vi gør når babyen kommer, det.. Ved jeg ikke.. Men.. Indtil da.. Jeg kan ikke.. Lade være med at se dig..''

Charlie

Han vidste at i forhold til Simonas graviditet ville det virkelig være dumt at fortsætte med at se Electra, men det gjorde på en eller anden måde også at han havde et kæmpe behov for at fortsætte med at se hende. Det var ligesom at Simona humør svingninger og nu også løgne overfor ham, gjorde at han havde endnu mere brug for sit 'frikvarter'. Hun havde lynhurtigt fået en kæmpe betydning for ham og det kunne han ikke bare lige ignorerer mere. "Jeg kan heller ikke stoppe med at se dig. Jeg..er virkelig ked af, at der skete alt der her på din dag. Jeg..forstår ikke hvorfor det ikke kunne vente" Sagde han og tog fat i hendes hånd igen og begyndte blidt at stryge sin pegefiner hen over hendes håndryg.

Electra
Det gik hende selvfølgelig på, at hendes fødselsdag var ødelagt. Men der kom nok mange andre fødselsdage i fremtiden, så det var ikke hendes største bekymring. ''Det.. Skal du ikke være, du vidste det jo ikke..'' sagde hun stille og kiggede en smule ned på deres hænder. Hvordan hun nogensinde skulle kunne undvære ham igen, det vidste hun ikke. Men hun vidste også at det var en egoistisk beslutning at blive ved med at se ham. ''Jeg.. Tror ikke at jeg tager tilbage til festen.. Jeg orker ikke rigtigt at kigge p..'' Hun standsede sætningen, da hun havde været ved at sige 'på dig og Simona lege lykkelig familie', men en anden grund var også at hun ville snakke med sin mor, selvom hun frygtede det.

Charlie

Han brummede svagt. "Hvad vil du så?" Sagde han stille og betragtede hende kort, da han virkelig så godt ud. Det var underligt at han blev så svag når han var sammen med hende og bare ikke kunne sige fra. "Jeg har lyst til at gå med dig også endelig få lov til at kysse dig og bare.." Sagde han og bed sig i læben, da det nok ville være en smule upassende at være sammen med hende, lige når han havde fået at vide at hans kone var gravid. Men han havde behov for at have sit frikvarter tæt på sig og slippe lidt væk fra virkeligheden. Han sukkede svagt og så på hende. "Må jeg..få et kys?" Spurgte han og så med store hundeøjne på hende.

Electra
Hun bed sig svagt i læben, da hun ikke kunne lade være med at blive en smule rørt. Han havde jo faktisk valgt at bruge tiden på hende hertil aften fremfor hans kone. Og nu stod han og sagde, at han hellere ville gå med hende end at gå tilbage til festen. Hun lænede sig forsigtigt frem for placere et blidt kys mod hans læber og kunne mærke at et smil samtidigt bredte sig en smule henover hendes læber. Det var virkeligt ikke det rigtige tidspunkt, men han kunne ikke hentyde til sådan noget overfor hende uden at hun blev bare lidt påvirket xD ''Og..bare..?'' gentog hun lettere hviskende mod hans læber, mens hun trykkede sig så tilpas op af ham, at hans ryg blev lænet en smule mod den 1.50m høje mur.

Charlie

Han lod sig blive lænet op af muren og lukkede sine øjne sammen, mens han gengældte hendes kys og mærkede hvordan blodet pumpede i kroppen på ham. "Bare..knalde dig" Sagde han og bed sig i læben, da det måske ikke var så pænt sagt, men der var ikke noget tidspunkt hvor han ikke havde lyst til hende xD Men det var heller ikke bare fordi han ville kneppe hende han ville være sammen med hende, men for at have hende tæt på sig og mærke hendes nærhed. Han havde ikke oplevet det før, men han orkede virkelig ikke gå tilbage til Simona og høre på hvor glad hun var, nok mest fordi at han ikke kunne spille falsk glad lige nu.

Electra
Hun bed sig hårdt i læben, da hans timing til at sige sådan noget virkelig var dårlig. Selvom hun virkelig var rystet over alt her til aftenen, lige fra babyen til hendes mor, som desuden ikke var rigtigt var gået op for hende endnu,  så kunne hans små hentydninger sætte hende helt ud af spil og fokusere på noget andet lige med det samme. Forsigtigt stoppede hun kysset, men hun lod sit ansigt være helt tæt på hans og sin pande blive hvilet mod hans. Roligt kørte hun sin hånd ned langs hans overkrop og ned til hans bukser, som hun med et lettere drillende blik i øjet begyndte at lyne ned. ''Du.. Må ikke sige sådan noget til mig.. Det ved du også godt'' sagde hun overgivende, i det hun igen trykkede sine læber blidt mod hans og helt forsigtigt lod sin hånd 'snige' sig ind igennem lynlåsen.

Charlie

Han ville normalt synes det var virkelig upassende at stå og sige, oftes ville han derfor ikke komme med sådan nogle kommentarer. Men tingene mellem dem var så 'tydeligt'. Så sex var ikke bare sex mellem dem, det var et behov for at have hende tæt på sig og bare give sig hen til hende. Han bed sig i læben, da hun prøvede at få sin hånd ned i hans bukser, "Jeg..havde ikke sagt det, hvis du ikke havde spurgt ind" Svaret han bare lidt dumt, da det jo var ham som havde lagt op til det hele. Men hun kunne virkelig tage ham ind i en anden verden og det havde han behov for når han var i dårligt humør. At være sammen med hende hjalp altid på ens problemer.

Electra
Det gik en smule op for hende, at de stod i et lettere åbent område midt i hans nabolag, så hvis der var nogle der så dem, så ville de jo nemt kunne genkende ham, da det var hans naboer. Det stoppede hende ikke fra at være tæt på ham alligevel og hun sendte et svagt smil i hans retning. Hun vidste at hun havde en lang nat i vente, for der var ikke en chance for at hendes mor ville lade det ligge. Og hun var ærlig talt lidt nervøs, men hun måtte sige sandheden og håbe at hun ville holde mund over for andre, for det var i hvertfald ikke hendes mor der skulle stoppe hende fra at se Charlie. Forsigtigt lagde hun sin hånd hen over den og kiggede ellers helt ''neutralt'' på ham. ''Hvornår.. Kan jeg se dig igen? Jeg vil.. Have en dato..''