Electra, Charlie & Harry

Charlie

Han blev en smule forskrækket da Electra's mor pludselig kom ind i rummet og kort bed han sig i læben, da Electra sagde at hun bare ville have en autograf af ham, da det et eller andet sted nok afsløret at der var en smule mere mellem dem end bare som så. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige, da moderen endda også godt kunne fornemme at Electra ikke kunne lide hans musik. "Skal vi komme ud til den samling så? Simona er lidt ved siden af sig selv, så hvis fødslesdagsbarnet kommer for sent, så går hun helt i panik" Sagde han og bed sig i læben, da han virkelig følte sig dum og slet ikke vidste hvordan han skulle bryde den akavet stemning der var lige nu.

Electra
Hun kunne have kværket hendes mor for den sidste kommentar, for hun kunne faktisk godt lide Charlies musik, især efter at have set det live. Men alligevel var det nok det mindste hun skulle tænke på. ''Jeg nåede jo aldrig at få en på festivalen'' forklarede hun, mens hun gik hen mod sin mor med et skævt smil. Hun prøvede at lade som ingenting og da hun fulgtes med moren ud af døren, vendte hun sig kort om for at kigge undskyldende på Charlie, inden hendes mor 'trak' hende videre ind mod det pyntede rum, hvor der nu var kommet en 30 mennesker, mennesker som hun egentligt dårligt kendte og egentligt nok mere var Simonas venner end hendes. Hun fik hilst på dem alle, men hun tog sig selv i at være en smule fraværende efter at hendes mor havde set dem.

Charlie

Han smilede skævt til Electra da han ikke vidste hvad han skulle sige, på en eller anden måde havde han en dårlig fornemmelsen af Electras mor. Han vidste at hun var virkelig åben og en skide sød person, men han vidste også at hende og Electra havde et ret åbent forhold og mon ikke at moderen kunne se lige gennem Electra og derved også hvad de havde gang i. Men på den anden side havde det jo bare været en uskyldig samtale. Kort bed han sig i læben, da Simona begyndte at fumle med en mikrofon oppe på en lille forhøjet scene. Svagt sukkede han da hun bad ham komme op på scenen til ham. Hvilket han ikke forstod da det ikke var hans fest.

Electra
Det var en underlig følelse, det at føle sig fremmed til sin egen fødselsdagsfest og denne følelse blev blot endnu mere underlig, da Simona kaldte Charlie op til scenen. Hun forstod ikke helt hvad der foregik, men af en eller anden grund var der bare noget, som pludseligt fortalte hende at det her arrangement var lavet på Simonas præmisser og ikke på hendes. Hun kørte blikket hen mod Charlie, men da hun så at hendes mor stod og holdte øje med hende, vendte hun blikket ned i jorden og tog sig selv i at blive en smule nervøs over, om hendes mor mon havde regnet det hele ud bare ved et enkelt øjekast? Alligevel kunne hun ikke dy sig en enkelt gang du at kaste sit blik hen på Charlie og derefter Simona. Hvad foregik der?

Charlie

Han følte sig ret nervøs da han ikke vidste hvad Simona skulle og han kunne se på hende, at der var et eller andet stort som skulle til at ske. Han gik op på scenen og skævede kort ned til Electra og fik det helt dårligt, da hun stod med blikket i jorden.

Simona

Hun stod og smilede stort og ventede til alle folk var indenfor. Inden hun rømmede sig og rettet sig en smule op. "Tak fordi i ville komme allesammen. Jeg er sikker på og at Electra også er utrolig glad for at se så mange mennesker. Jeg håber du får en god dag. Der buffet senere og ellers er der en bar i haven, hvor i bare skal sige hvad i skal have, men det har mange af jer nok allerede fundet ud af. Men nu hvor jeg har jeres opmærksomhed, har jeg noget andet jeg skal fortælle".

Electra
Hun hævede brynet en smule, da Simona blot havde lagt ordene i munden på hende i stedet for selv at lade hende sige nogle ord til de folk, som var dukket op. Men det var ikke noget, som hun kunne tillade sig at blive sur over, det vidste hun. Det var Simona der havde arrangeret alt. Hun tog sig selv i igen at kigge hen på Charlie og bed sig svagt i læben, da det gav et stik i hende at se Charlie og Simona ved siden af hinanden. Også stod de jo ikke engang tæt-tæt. Hun flakkede svagt med blikket, da hun kort bemærkede at Charlie kiggede hen på hende, men hun blev dog fuldstændigt distraheret, da Simona havde en overraskelse i ærmet. Uden at vide hvorfor, trak hendes mave sig helt sammen.

Simona

Hun smilede stort og kørte sit blik hen over publikum og smilede stort da det var dejligt med noget opmærksomhed og være en smule i centrum. "Det er ikke for at tage alt opmærksomheden fra festen her, men jeg har en stor nyhed som jeg synes jeg vil dele med jer alle nu" Sagde hun og vendte sit blik mod Charlie og smilede stort. "Jeg var ved læge i går og han kunne bekræfte at jeg er gravid. Så tillykke Charlie du skal være far" Sagde hun og var ved at bruse over af lykke.

Charlie

Han tabte nærmest kæben, da han hørte hvad Simona sagde. Han have slet ikke i sinde at tænke på at han skulle være far i fremtiden igen og han følte p å ingen måde at han var klar. Nick var også ret gammel i dag, så det ville virkelig var underligt at fortælle at han skulle have han halv søster eller bror.

Electra
Det sug hun før havde i maven blev på et splitsekund ti gange værre, da hun hørte Simonas ord. Hvordan noget kunne gøre så ondt, det vidste hun ikke. For alle andre var det jo en glædelig begivenhed at en mand og kone ventede deres første barn sammen, så det var jo hende som var noget 'galt' med. Hun frøs helt fast i et øjeblik og da alle andre omkring hende stod og klappede og råbte tillykke, stod hun helt frosset fast på stedet. Hun kiggede ikke engang på Charlie, i stedet begyndte hun at bakke væk fra folk og skævede kort hen mod sin mor, som stod og klappede. Da hun ikke holdte øje, bakkede hun helt ud af døren, inden hun hurtigt vendte sig om og løb sin vej, ud af huset.

Delia
Efter at nyheden om Simona og Charlies barn var kommet frem, var hun den første henne til at lykønske sin bedste veninde med krammer. Da der alligevel var mange som gerne ville hen og snakke med hende, gik hun i stedet hen i baren og fik sig en drink, mens hun kort kiggede rundt på gæsterne. Hendes mand sad og grinede højlydt forenden af bordet sammen med nogle andre mænd. Men Electra kunne hun ikke se nogle steder. Undrende begyndte hun kort at kigge rundt.

Charlie

Han vidste slet ikke om han var glad. Selvfølgelig var han glad for at skulle være far og sådan, men han havde slet ikke planlagt det på nogen måde og han følte at han havde nok med Nick for tiden. Kunne han overhovedet være der optimalt for Nick når han også skulle til at tage sig ekstra af Simona og tingene med Electra ville blive så besværligt. Han snak svagt en klump da han så hun forsvandt ud af døren, han følte og ikke at han kunne gå efter hende, da folk kom hen og ønskede ham tillykke hele tiden. Han havde et totalt falsk smil påsat. Han gik hen mod baren for at få sin en drink, da han trængte til noget stærkt.

Delia
Hun vendte blikket en smule hen mod Charlie, som netop nu var blevet hendes nye 'sidekammerat' i baren. Selvom han havde været gift med to af hendes bedste veninder, så havde hun aldrig følt at hun rigtigt havde kendt Charlie. Men hendes mavefornemmelse havde pludseligt fortalt hende, at Charlie måske var tættere på hendes familie end hvad hun først havde antaget i dag. I hvert fald havde hun i sinde at finde ud af det. Forsigtigt lagde hun en hånd på hans skulder for at få hans opmærksomhed og sendte ham et svagt smil, mens hun rankede sig let op. ''Tillykke med den lille ny. Du ser godt nok.. Overrasket ud'' sagde hun og lagde hovedet en smule på skrå, da han egentligt ikke lignede en der var ovenud begejstret.

Charlie

Han bed sig hårdt i læben, da Electra's mor pludselig stod foran ham. Det var virkelig mærkeligt at stå og snakke med hende nu. "Tak, men jeg er også meget overrasket. Men selvfølgelig er jeg glad, men vi har nok begge kunne mærke at hun har været lidt anderledes på det sidste og..jeg havde nok forventet at jeg fik det at vide før det her" Sagde han og nikkede en smule rundt, da han hadet og være sådan i centrum i sin 'fritid', særligt når det ikke var deres fest. Han håbet også lidt, at den besked ville gå videre til Simona, men Delia havde altid virket meget åbent og taget let på tingene.

Delia
Hun nikkede en smule, da hun ærlig talt ikke forstod Simonas valg. Sådan noget skulle holdes privat i noget tid imellem parret, syntes hun. Egentligt havde hun det også en smule dårligt over for Electra, da det var åbenlyst at det ikke længere var hendes fest. ''Det forstår jeg godt.. Det er jo ikke kun hendes hemmelighed'' smilede hun og drak sit glas ud. Hun kiggede lidt rundt, men der kom hele tiden mennesker hen mod dem, så det var svært at 'snakke' rigtigt med ham. I stedet fik hun bestilt to stærke cocktails, da han måske ville fortælle lidt mere op hvis han blev lidt småfuld xD Forsigtigt stillede hun den foran ham og nikkede hen mod døren med et svagt smil. ''Har du lyst til at gå en tur? Jeg kan ikke høre mig selv tænke herinde''

Charlie

Han havde faktisk ikke rigtigt snakket med Simona efter nyheden, det burde han nok gøre men han vidste på ingen måde hvad han skulle sige, han havde nok også haft behov for at få den nyhed og lade den bundfalde sig, i stedet for at blive overfaldet af folk som kom hen for at sige tillykke. Han skævede kort rundt i lokalet for at se om han kunne finde Electra, da han virkelig havde det skidt med at hun bare var gået. Troede hun at han vidste det i forvejen og havde holdt det hemmeligt for hende, eller var det meget tydeligt at det var et ligeså stort chok for ham? Han drak hurtigt sine to shots og nikkede let. "Gerne, jeg kunne virkelig også bruge noget frisk luft" sagde han med og gik hen mod døren.

Delia
Hun fulgte hans blik lidt og kunne ikke lade være med at tænke på, om han mon kiggede efter Electra. Selv vidste hun ikke hvor hun var ligenu. Hun tog selv sit glas og vinkede kort hen til sin mand for lige at 'sige' at hun gik, inden hun sammen med Charlie gik hen mod døren og derefter udenfor. ''Men.. Det er stort. Jeres første barn..'' smilede hun lidt og kiggede en smule indtrængende på ham for at spore noget glæde i hans kropssprog, men han lignede ikke én som lige havde fået at vide at han skulle være far. ''Hun kommer nok til at få brug for din hjælp.. Meget.. Hun.. Er jo ikke Jenna'' sagde hun, og hentydede en smule til at Jenna ofte havde klaret Nick alene, mens Charlie turnerede rundt dengang.

Charlie

Han brummede let, da det nok også var det punkt som bekymret ham mest. Han havde godt nok ændret sig en del siden dengang, men i hans verdne blev man aldrig rigtigt klar til at være far. "Det er nok også det som bekymre mig mest, altså..dengang var tingene meget vilde og..det har ændret sig siden dengang, men..jeg bange for jeg ikke kan leve op til et barns behov" Sagde han ærligt. Af en eller anden grund havde han altid følt at han kunne sige tingene ligeud til Delia. De havde ikke snakket så meget sammen før, men hun kunne på en eller anden måde se tingene fra 'flere' sider af.

Delia
Selvom Simona var hendes bedste veninde, så havde hun lidt ondt af Charlie. Simona havde jo fortalt hende om skænderierne imellem dem, både dem der handlede om babyer og om utroskab, og det var ingen hemmelighed for hende at det nok mest var Simonas ønske at få det barn. ''Det ved Simona nok også godt.. Men hun ønsker sig vist det barn mere end noget andet'' sagde hun stille og nippede kort til sin drink, men hun så rundt. Omvendt forstod hun også Simona lidt, for det var jo ved at være 'sidste kald' hvis hun skulle være nogenlunde ung mens hun fik sit barn. ''Hun er virkelig glad lige nu.. Ligesom Simona, har jeg også haft svært ved at få børn. At jeg fik så smuk en datter var et mirakel.. Synes du min datter er smuk?'' spurgte hun og kunne mærke at hendes hjerte pumpede lidt, da det ikke var for at fornærme ham at hun spurgte. Men hun måtte vide, om der var noget.

Charlie

Han brummede let da han udmærket godt vidste, at Simona var virkelig glad lige nu. "Jeg er også glad på vores vegne. Men..tingene på det sidste havde måske været nemmere hvis jeg havde vidst hvad årsagen til hendes humørsvininger var" Sagde han med et skævt smil, da det var svært at tage hensyn til sådan noget, når han ikke vidste hvad han skulle havde taget hensyn til. Mange af deres skænderier kunne måske havde været undgået. Han bed sig let i læben, da han spurgte om han synes at Electra var smuk. "Jeg har altid synes at jeres familie havde en vis skønhed over jer. I har nogle gode gener" Sagde han med et lille smil.

Delia
Hun ville have det virkeligt frygteligt, hvis hun 'anklagede' ham for noget som han ikke havde gjort, især hvis han i forvejen var en smule rystet over det med deres nye baby. Måske var det forkert at bringe det op lige nu, men hun kunne ikke ignorere hendes mavefornemmelse. Hvis der var noget hun var, så var det at være en god menneskekender. ''Charlie..'' startede hun og sendte ham et usikkert smil, da hun virkeligt ikke ville træde ham over fødderne. ''Af alle de mænd som turde at ligge sine øjne på hende her i aften, så var dine blikke de længste.. Og det var vist gengældt.. Jeg så det jo selv.. Jeg er overhovedet ikke ude på at dømme nogle lige nu, det.. Må du endeligt ikke tro, men hvis min pige sidder et eller andet sted med et knust hjerte lige nu, så.. Er jeg nødt til at vide det''

Charlie

Han vendte blikket i jorden da han kunne have sagt sig selv, at hun ville kende Electra bedre end nogen andre og han havde også selv kigget en del efter Electra. "Forhelvede, jeg ved ikke hvor hun er henne og...det var ikke meningen hun skulle finde ud af det på denne måde til hendes fest" Sagde han og tog sig til hovedet, da han fik det virkelig dårligt over at tænke på hvordan Electra måtte have det. Han vidste at det intet ville nytte at begynde at forsøge at lyve eller snakke sig udenom. "Det..skulle ikke gå udover nogens følelser" Sukkede han.

Delia
Hun mærkede hvordan hendes hjerte alligevel sank en smule, da han ikke benægtede det. Selvom det var 'tilfredsstillende' at have ret, så måtte hun indrømme at hun ikke brød sig om at Electra brugte tid sammen med én, hvor der ingen fremtid var. ''Charlie'' sagde hun 'bestemt', da han så oprørt ud, så hun blev nødt til at få ham til at 'bevare roen' lidt.  Selvom hun på ingen måde havde lyst til at være fordømmende, så var det svært når det var ens egen datter som det gik ud over, men hun vidste at man måtte forstå sagen 100% før man kunne danne sin færdige mening om den. ''Rolig.. Jeg har ikke tænkt mig at sige noget til nogle. Hvis jeg gør det, kommer Electra til at hade mig for evigt.. Jeg.. Er bare nødt til at vide.. Om du er forelsket i min datter..''

Charlie

På et eller andet punkt så tænkte han slet ikke over, at hun sagtens kunne fortælle det hele til Simona og resten af verden. Ligenu bekymret han sig kun over, at Electra sad et eller andet sted og havde det dårligt. Han vidste, at Simona også ville blive skide ked af det hvis hun fandt ud af det, men i det hele taget ønsket han at ingen blev ramt. "Jeg kunne aldrig finde på at lade tingene ryge så langt her ud, hvis ikke det var fordi jeg mente hun var noget specielt" Sagde han og så på hende. Han vidste at det hele var så forkert og de ikke burde havde taget tingene så langt ud, men ingen af dem havde været i stand til at stoppe.

Delia
Selvom det måske gjorde situationen værre at der var følelser indblandet, så blev hun på en måde lettet også. Hvis det havde været en meningsløs affære, så ville hun have svært ved at forstå hvorfor at han ville sætte sit ægteskab overbord for en 17årig pige. Hun var ikke vred på nogle af dem, men hun kunne ærligt talt ikke forstå hvad han kunne se i så ung en pige, når han havde en dejlig kone ved siden af. ''Jeg.. Skal aldrig.. Aldrig være den person, som fortæller andre hvad de skal gøre.. Men du må love mig at uanset hvad, så.. Gør du hvad der er bedst for Simona.. Og især min datter. Jeg er ingen til at dømme det I har.. Min mand forlod sin familie, da jeg blev gravid da jeg var 18 og han var over 30.. Men jeg kan bare ikke spå en happy ending for nogle parter her.. Så.. Det er vel bare at skåne hvad der skånes kan.. Og det er kun dig, som kan afgøre det..''

Charlie

Han vidste på ingen måde hvad der var rigtigt eller forkert i alt det her. Han ville selvfølgelig gerne være der for sin kommende datter, men på en eller anden måde følte han at han ikke ville kunne komme sig over Electra. Det ville være fuldstændigt umuligt for ham at sige, at de ikke skulle ses mere eller afvise hende på nogen måde. selvom han vidste, at de end ikke kunne have et forhold selvom Simona var ude af billedet. Han holdt virkelig også meget af Simona og han ville på ingen måde heller såre hende. "Jeg skal gøre mit bedste for, at skåne dem bedst muligt" Sagde han stille, da han hellere selv ville såres så. Han havde startet det, så måtte han tage skraldet.

Delia
Hun nikkede lidt uden rigtigt at vide om det betød, at han ville tage et valg eller ej. Selvom hun ikke ville sige det højt, så håbede hun lidt at  det forhold som Electra og Charlie havde ville gå i sig selv hurtigt igen. Hvis det kom frem, så ville det være en skandale der ville ramme begge familier. ''Jeg smutter ind og gratulerer den vordende mor endnu engang.. '' sagde hun med et skævt smil, inden hun gik indenfor igen.

Electra
Hun havde sat sig op på en lav mur, som vidst hørte til indgangen på et andet hus i nærheden. Hun havde virkeligt haft brug for at være lidt alene. Faktisk havde hun ikke grædt og hun var ikke engang tæt på. Men hun følte sig vred og skuffet. Skuffet over at Charlie måske havde vidst det med babyen, skuffet over at hun var så dum at tro at Simona ville gøre noget for hende og skuffet over, at hun havde ladet sig selv komme imellem et ægtepar der ventede et barn. Hun varmede forsigtigt sine arme, da det var ret køligt efter solen var gået ned og hun ikke havde fået en jakke med sig.

Charlie

Han havde stået lidt og tænkt over tingene for sig selv, inden han havde besluttet sig for at finde Electra. Han kunne ikke have tanken om at hun var ked af det og han var sikker på, at Simona nok skulle få tiden til at gå selv. Han havde gået rundt lidt tid og brummede let, da han fik øje på hende på en mur. Han tog sin jakke af fra sit jakkesæt og gik over og lagde om hendes skuldre. "Det er lidt køligt" Sagde han og bed sig i læben, da det måske var lidt dumt bare at komme brasende midt i det hele? Men det ville ikke nytte noget at udskyde tingene. "Du skal bare sige hvis jeg skal..gå igen?" Sagde han, da han lige ville sikre sig han ikke var i vejen.