Electra, Charlie & Harry

Harry

Han kunne godt huske, at de havde snakket om at de skulle være kærester i den periode. Det lå faktisk os meget ligetil, da de ville komme til at gå op og ned af hinanden og han ville have svært ved at holde sig på et 'neutralt' plan med hende. Men hvis hun gerne ville prøve at score en af hans venner, skulle han vel ikke stå i vejen - Det kunne han ikke tillade sig. "Dem skal du nok komme til at møde, og jeg tror..det vil være ret tydeligt hvem der er single og hvem der ikke er" Sagde han med et lille smil. Han venner var meget fremme i skoene overfor piger, men det var han nok også lidt selv når han var sammen med 'drengene'. "Altså ingen af dem er lækre end mig, men..hvis du vil gå efter det næstbedste, sååe" Sagde han drillende.

Electra
Hun ville aldrig være så tarvelig at ligge an på hans venner overhovedet. Godt nok tænkte hun ikke altid lige godt over tingene og sprang tit ud i noget som hun nok skulle have overvejet en gang eller to mere, men lige dét vidste hun ville være en tand for meget. ''Ligner jeg en der nøjes med det næstbedste?'' spurgte hun og så i et øjeblik helt forarget på ham, dog kunne hun alligevel ikke helt skjule det smil som pressede sig på. Hun skævede en smule ned mod deres hænder, da det gik op for hende at de stadigt lå og holdte i hånd. Selvom hendes håndflader føltes fugtige på grund af varmen som hænderne afgav, så havde hun på ingen måde lyst til at slippe. ''Du ved godt at du er min i New York, ik'?'' sagde hun lavt, mens hendes smil blev en del mere drillende.

Harry

Han vidste godt at han på ingen måde var det bedste for hende hvis det kom til virkeligheden, men i 2 uger kunne han vel godt være den perfekte for hende? Han frygtede dog, at han var nødt til at såre hende efter de to uger og gøre klart for hende, at det kun var en to ugers tid. Han hadet hvis han skulle såre hende på den måde, men han blev vel nødt til det. Langdistance forhold holdt bare ikke. "Det vil jeg glæde mig til at se, at du beviser" Sagde han med et drillende smil. Forsigtigt skævede han ned mod deres hænder og smilede svagt, da de stadig lå og holdt i hånd, heldigvis virket det til, at hun var en smule mere rolig nu.

Electra
Hun havde lidt lovet sig selv at hun ikke ville opføre sig på samme måde i New York som hun havde gjort i London. Det var lidt hendes problem at hun havde nogle følelser i vejen og at lade ham gå rundt og føle sig skyldig hele tiden var bare ikke vejen frem - og slet ikke når hun skulle være gæst i hans hus. Hun vidste at hun var nødt til at ''vokse'' fra de følelser hun havde, for det var lidt ved at gå op for hende at det mirakel der skulle til for at få det til at fungere nok aldrig rigtigt ville komme. Men inderst inde ville hun nok aldrig holde op med at håbe. ''Jeg skal nok sørge for at du slet ikke vil have at jeg skal rejse hjem igen'' smilede hun fortsat drillende, mens hun forsigtigt foldede sin pude under sig for at komme til at ligge lidt højere. Samtidigt lod hun blidt sine fingre flette ind i hans og mærkede hvordan bare så lidt fik det helt til at ''gyse'' i hende. ''Så.. Halloween.. Og gallafest med dit arbejde.. Er der andre planer jeg skal.. forberede mig..på'' spurgte hun lidt usammenhængende, da hun ikke helt kunne kom væk fra det fingerlir der xD

Harry

Hun behøvet ikke gøre noget ekstra, uanset hvad havde han ikke haft lyst til at hun skulle tage hjem igen. Han var også bange for at han selv ville vise sig for 'svag', eller i hvert fald for tydeligt vise hvor meget hun betød for ham. Han var overbevidst om, at hun allerede nu vidste at hun havde en speciel plads hos ham, men præcist hvor specielt skulle holdes hemmeligt. Han nikkede let, "Du skal huske at du hænger på mig 24 timer i døgnet" Sagde han drillende og prøvede at få det til at lyde som noget slemt. Han lukkede let sine øjne i, da hun begyndte at køre sine fingre rundt i hans hår, da det faktisk var virkelig rart.

Electra
Hun vidste ikke helt hvad der ville ske hvis de skulle bo sammen i to uger. Ville han være lidt afholdende og lettere afvisende som han havde været i London eller havde han virkeligt sat sig i hovedet at han ville gå ''all-in'' på hende i to uger? Hun glædede sig faktisk lidt til at se hvad der ville ske - ingen Charlie, Rachel eller forældre til at stikke en ''kæp'' i hjulet på dem; det var bare de to alene i to uger. Eller næsten da. Hun var jo ikke dum, hun vidste udmærket godt at han havde en del piger i Amerika og hvis han ville se dem, så kunne hun jo ikke rigtigt holde ham fra det, selvom det i hendes hoved ville være lidt tarveligt hvis han bare smuttede ud med nogle tilfældige piger i den korte tid hun egentligt var der. ''Skal du ikke arbejde i den periode?'' spurgte hun og betragtede ham lidt. Hun kunne faktisk ikke beskrive hvor meget hun ville komme til at savne ham, måske var det også bare bedst at lade være med at sætte ord på?

Harry

Han nikkede let, "Jeg kan ikke holde helt fri de to uger der, så jeg er nødt til at arbejde. Nogle dage desværre ret længe, men du får ekstranøglen til min lejlighed også må du selv finde ud af noget de timer jeg er væk" Sagde han med et skævt smil, da han havde det lidt dårligt med at hun ville være alene hjemme, men NY var en kæmpe by, så mon ikke hun kunne finde ud af noget? "Tilgengæld så lover jeg, at når jeg har fri så bruger jeg 110% min tid på dig" Sagde han med et lille smil. Hans venner ville sagtens forstå, at de ikke ville se så meget til ham i de to uger. Det var så unikt at Electra ville være hos ham i 2 uger, så skulle det også nydes. Han skulle også bevise, at han ville være en langt bedre 'kæreste' end Charlie. Der var altid en indre kamp mellem ham og Charlie i hans hoved.

Electra
Hun var ret sikker på at han engang havde sendt hende et link til den 'forening' han boede i for at vise hende hans lejlighed. Og så vidt hun huskede, mindedes hun at der var en masse lækre ting nede i kælderen i hans blok. Hun huskede kort at have læst noget som boblebad og noget saunahalløj, så hun var sikker på at hun nok skulle få dagene til at gå med et eller andet. Kunne man overhovedet kede sig i New York? ''Det gør intet.. Det er faktisk lidt sexet at høre når du snakker om dine ambitioner'' smilede hun atter drillende. Uanset hvor hårdt hun end prøvede, så kunne hun aldrig lade være med at halvflirte lidt med ham. Også selvom hun havde sat sig op for at tage den lidt med ro, så lå det bare ret dybt i hende at ''please'' ham, men hun higede nok mere efter bekræftelsen der kom efter hvis han gav lidt igen.

Harry

Han vidste at hun sagtens ville kunne finde ud af at underholde sig selv i New York, men han følte alligevel et stik over, at han var nødt til at efterlade hende. Men hun havde altid vidst, at han skulle arbejde mens hun var der og den tid de havde sammen, vidste han ville blive helt specielt for hende, eller det skulle han nok sørge for. "Husk på det når jeg kommer træt hjem fra arbejde" Sagde han med et drillende smil. Uanset hvor træt han var, var det ligesom at Electra altid havde givet ham et 'friskt' pust. Han var aldrig for træt eller 'sur' til at snakke med hende. Hvilket var ret mærkeligt, fordi alle andre blev han træt af på visse tidspunkter.

Electra
Hun ville gøre sig ypperste for at forkæle ham så meget som muligt når han kom hjem. Det var klart hvis han var træt, det var jo et arbejde som krævede virkelig meget koncentration og hun ville selvfølgelig ikke blive sur eller fornærmet hvis han lige havde brug for at være sig selv lidt. ''Måske bliver du mindre træt, hvis du har noget godt at komme hjem til.. som.. hvis du kan tænke på at når du kom hjem.. at jeg ville bede dig slikke mig overalt og.. lade din tunge lære alle de.. søde smage.. at kende du kan finde på min krop.. og mærke at jeg langsomt vil forsvinde ind i dig imens..'' sagde hun lavt og pegede forsigtigt på hans læbe med sin finger. Hun strammede læberne en enkelt gang, da hun havde svært ved ikke at grine over at lade sådan noget komme ud over sine læber. Hun vendte blikket ned mod hans brystkasse og kunne alligevel ikke lade være med at fnise en smule.''Ej.. undskyld..''

Charlie

Han var nede i byen og ordne nogle småting. De skulle snart på en ny tour og der var derfor en masse ting, som skulle ordnes. De havde næsten fået en vigtig kontrakt i hus ovre i USA. Selv skulle han ikke med på grund af Simona. Tingene var løbet lidt løbsk for ham på det seneste og han ønskede egentlig at rette op på tingene. Han holdt af Electra, men han var nødt til at ligge de følelser lidt på hylden og komme videre. Han kunne ikke tillade sig, at hans barn vokset op i sådan noget rod og han var også begyndt at blive små paranoid overfor Simona. Han sendt en sms til Electra og skrevet, at de var nødt til at snakke sammen. Roligt gik han ind i de park, hvor de havde mødtes på et tidspunkt og gik hen på den bænk hvor de havde sagt. Han sukkede svagt ved tanken, da han hadet sådan nogle seriøse samtaler, et eller andet sted håbet han faktisk, at hun ikke havde tænkt sig at møde op.

Electra
Hun havde siddet derhjemme og 'facebooket', da hun havde modtaget SMSen fra Charlie omkring at møde ham i parken. Der gik ikke lang tid fra at hun havde modtaget den til hun var på vej derhen, i ført en lille jakke da det var begyndt at blive småkaldt her nu hvor efteråret havde trådt ind. Hun glædede sig til at se Charlie - det gjorde hun altid, og det lille 'jag' i kroppen hun fik når hun så ham ville nok ikke forsvinde. Da hun trådte ind i parken, gik der ikke længe før hun fik øje på ham sidde med ryggen til på en bænk. Listigt sneg hun sig hen mod ham og lagde forsigtigt hænderne omkring hans øjne. Samtidigt bukkede hun sig ned og gav ham et blidt pust i nakken, inden hun roligt lod hænderne køre fra hans øjne og ned af hans hals, så hun stod og hang ind over ham ''Hej snuske?''

Charlie

Selvfølgelig blev han glad i det, at han mærket Electra var hos ham og han kunne også mærke hvordan meget af 'modet' forsvandt i ham. Han havde aldrig været god til at afvise folk, særligt ikke når han vidste at det ville gå udover nogens følelser. Men faktisk vidste han slet ikke, hvordan hun ville reagerer, han kendte hende godt nok til at vide at hun plejet at have et stort temperament, men ville hun også det i dette tilfælde? De havde vel begge altid vidst, at de ikke kunne fortsætte med at ses som de gjorde. Roligt tog han sine 'arme' tilbage og gav hende let et kram. "Hey" Sagde han og smilede let, dog var det nok ret tydeligt at hans hej var en smule tamt og ikke nært så 'kraftfuld' som det plejet at være. "Det..længe siden jeg har set dig". Det krævet nok overvindelse for ham, at 'starte' den samtale.

Electra
''Alt for længe'' svarede hun med et svagt smil, da hun virkeligt havde savnet ham. Selvfølgelig var situationen anderledes nu efter den store nyhed i Charlies liv og hun vidste godt at hun ville se ham mindre i fremtiden, men tanken om at skulle undvære ham helt kunne hun ikke. Selvom hun kun havde haft ham en sommer, så følte hun et stærkt behov for at have ham i sit liv, skjult eller ej. Hun satte sig forsigtigt ned ved siden af ham på bænken og betragtede ham kort, men hun kunne allerede nu se at han ikke var som han plejede, hvilket fik hende til at rynke lidt i panden. ''Er der noget.. galt?'' spurgte hun stille og kørte forsigtigt noget hår om bag hendes øre, da det blæste.

Charlie

Han kunne gætte sig til, at hun ret hurtigt ville kunne se at det var noget som ikke var som det plejet. De var på meget kort tid kommet rigtig tæt på hinanden og kendte deres hinandens underlige vaner ret godt. Først havde han set Electra som en let på tråden pige, men der var virkelig noget under det og uanset om han ville det eller ej, så ville hun være en del som han ville mangle i sit liv. "Jeg..ville lyve hvis jeg sagde der ikke var noget galt" Sagde han stille og så på hende, han havde virkelig lyst til at tage hendes hånd og bare have hende tæt på sig. Men han ville føle det svinsk overfor hende, med det han havde at fortælle hende. "Det..omkring os to" Sagde han stille og bed sig i læben. Hvordan skulle han nogensinde få sagt, at de ikke kunne ses mere?

Electra
Hun skrånede undrende sit hoved en smule og mærkede med det samme en uro i kroppen. Omkring de to? Hun sank med det samme en klump og vendte blikket en smule væk fra ham. Hun frygtede allerede det værste. For hun havde altid vidst at på et eller andet tidspunkt ville de have en samtale hvor alt ville ende, men det ville hun bare gerne fortrænge. Hun mærkede at hendes øjne allerede blev blanke før han overhovedet havde sagt noget og hvordan hun blev mere og mere hidsig af ren afmagt og begyndte at tænke dumme tanker, som hun egentligt godt vidste var usande. Som; tænk hvis han ville nyde at afvise hende. Den fornøjelse skulle han ikke have. ''Du behøves ikke at sige mere'' sagde hun og rejste sig op fra bænken, klar til at gå sin vej.

Charlie

Han fik det helt dårligt, da han ikke behøvet at sige mere før hun reageret. "Gør jeg ikke?" Spurgte han stille og bed sig i læben, da hun allerede var på vej væk. Et eller andet sted synes han måske, at det var en smule fejt, men på den anden side var det også en meget hård besked han kom med. Han tog meget let fat i hendes håndled, dog kun meget kort tid inden han slap hende igen. Hvis hun ville gå, skulle hun have lov til det, men han følte ikke at tingene ville 'ende' ordentligt. "Kan..vi ikke snakke sammen?" Spurgte han stille og vendte sit blik mod hende. Det var tydeligt at se på ham, at han var påvirket af situationen. Han havde overveje at være kold og stærk for hende, men det bedste var vel, at hun så hvordan han 'rigtigt' følte?

Electra
Hun skulle lige til at vriste sig fri, da han selv gav slip. Det at han ikke prøvede at sige hendes 'gæt' imod, gjorde det bare blev mere åbenlyst for hende. Og hun begyndte at føle sig forfærdelig dum over at have set frem til at se ham. Hun gik nogle skridt væk fra ham, men ikke for at gå sin vej, men fordi hun ikke kunne overskue at være tæt på ham. Hun mærkede hvordan det helt kriblede i hende for at få lov til at gå, men hans ord trængte alligevel igennem og lod hende blive stående på stedet. ''Hvad er der at snakke om? Jeg kan godt se hvor det bærer hen og..'' hun tog sig en smule til hovedet, mens hun hårdt bed tænderne sammen for at distrahere sig selv fra at komme til at græde. ''Jeg magter ikke hvis du siger det højt, Charlie.. Det..''

Charlie

Han kendte hende godt nok til at vide at hun skulle have noget afstand, også derfor at han havde givet slip på hende med det samme. "Jeg..ved heller ikke hvordan jeg skal sige det højt" Sukkede han svagt. Han havde længe gået og tænkt over hvordan han skulle formulerer sig overfor hende og havde prøvet at forberede sig selv på at være stærk, men nu hvor han stod i det, kunne han på ingen måde være stærk. "Du..kender mig". Han ville have sagt, at hun kendte hans følelser for hende, men han følte det ikke rigtigt at begynde at fortælle hende det ligenu. Men hun kendte ham godt nok til at vide hvor han stod og hvad han følte. "Der er ingen af os der ønsker dette, men jeg begik en fejl dengang med Nick og det vil jeg ikke begå igen" Sagde han. Dog bed han sig hårdt i læben, da Electra ikke var en fejl på nogen måde, men han rodede lidt rundt efter ordene og de ting han mente, kom ikke rigtigt ud.

Electra
Hun skævede kort hen på ham da han fik ordene frem. På en måde følte hun sig virkeligt fej over at have den indstilling hun havde og mest bare havde lyst til at flygte frem for at ende tingene på en ordentlig måde. Men hvis hun flygtede, så var de jo ikke 'endte'. Måske var det i virkeligheden dét, som hun ikke havde lyst til? Forsigtigt satte hun sig ned på bænken igen og lod sine hænder stryge ned af hendes jeans ved begge lår, mens hun tænkte over hvad hun skulle sige og stille op lige nu. ''Mhm'' sagde hun stille, som tegn på at hun forstod. For det gjorde hun. Kort skævede hun hen mod ham og lod blikket hvile på ham lidt, uden rigtigt at sige noget. ''Jeg.. havde en fornemmelse af at du ville..'' sagde hun stille og tog sig kort til hovedet. Hun skulle rejse til USA i nat, hvilket hun havde glædet sig længe til, men pludseligt virkede det bare svært at se frem.

Charlie

Han blev en smule lettet over at hun satte sig ned. Han havde virkelig frygtet at hun ville fare op i en spid og han ville godt kunne forstå grunden, men på en eller anden måde virket det også lidt overfladisk. Han prøvet virkelig at overveje sine ord nøje, for at skåne hende mest muligt. "Vi..har nok begge altid vidst, at det ville ende på et tidspunkt. Jeg..er bange for at tingene bliver endnu mere indviklet hvis vi fortsætter og.." Han tav en smule, da ord ikke rigtigt virket til at have nogen speciel indflydelse ligenu. Han vidste, at han aldrig nogensinde ville kunne forsvare sine handlinger. Inderst inde ønskede han stadigvæk at se hende og fortsætte som de havde gjort hidtil, men han måtte også indse at der var for mange ting der kunne gå galt. Hårdt knugede han sin ene hånd sammen, da han skulle tage sig sammen for ikke at røre ved hende.

Electra
''Hold nu mund, jeg forstår..'' bed hun næsten af ham, da han blev ved med at forklare. Det var ikke for at være 'hård' at hun sagde det, men hun havde forstået pointen og hun havde ikke lyst til at høre mere omkring hvor dårligt det ville være hvis hun var i hans liv, når det føltes så godt at han var i hendes. Hun kiggede ned i jorden og skrabede tavst i sandet med hælen på sin sko. Hun havde svært ved at kigge på ham og for første gang havde hun også svært ved at holde samtalen kørende med ham. ''Jeg skal rejse i nat'' hørte hun sig alligevel selv sige højt til ham, stadigt uden at kigge på ham stadigt. ''Men.. Ja, det er vel nok ligegyldigt at fortælle dig, hvis vi ikke kommer til at ses efter alligevel'' sagde hun og rømmede svagt på sin stemme.

Charlie

Han vidste godt, at han overforklaret ting, men på en eller anden måde var det nok også for at forklare det for ham selv. Han tvivlet virkelig på om det var den rigtige beslutning, da han virkelig ville mangle hende i sit liv, hun havde altid formået at tage ham en smule væk fra hverdagen og bare nyde nuet. "Det her betyder ikke, at jeg er ligeglad" Mumlede han stille, da det måske var lige hårdt nok sagt, men han forstod godt hendes følelser og hvordan hun måtte have det lige nu, men alligevel var det vigtigt for ham at hun vidste at han på ingen måde var ligeglad med hende. "Jeg håber du får en god tur, det er virkelig..stort" Sagde han og bed sig i læben da det var underligt at tænke på, at hun ikke ville være i London mere før om noget tid igen. Det var virkelig også svært, at stemningen var så anspændt mellem dem, som den ellers aldrig var.