Electra, Charlie & Harry

Harry

Han smilede let, inden han blev helt sløv i sine håndled. "Hey du. Du skal bare ækk' fortælle mig hvad der forklar mig eller ej? Forstår du det, nå?" Sagde han og prøvede at lyde rigtigt bøsset inden han satte sin hånd i siden og skød den ene hofte fra. Efter lidt tid rynkede han på næsen, "Narh, du har ret, det klæder mig ikke " Drillede han og skubbede hende tilbage i sengen og lagde sig hen over hende. Han viste got, at det nok ikke var så godt de lå for tæt sammen, da han i forvejen havde svært ved at holde sine fingre fra hende. Han rettede sit hoved op og så på hende, forsigtigt bed han sig i læben og lænede sig frem og kyssede hende blidt igen.

Electra
Hun bed sig i læben for ikke at komme til at grine, for han ville faktisk være en god 'bøsse'. xD ''Hey'' kom det tvært fra hende, da han fik sig skubbet ned over hende, men hendes ''fornærmethed'' stoppede, da de fik øjekontakt. Hun blev helt salig blot ved at kigge ham i øjne, men da han efterfølgende kyssede hende, mærkede hun hvordan sommerfuglene i maven kom til livs. Hun ''satte' sig en smule op i sengen, dog mens hun holdte kysset og derfor 'trak' ham med op. Forsigtigt skubbede hun dynen ned på gulvet og lod i stedet sin bare hud røre hans. Alkoholen havde gjort det lidt nemmere at forsvinde ind i sin egen drømmeverden og hun følte sig helt ''væk'' når de sad sådan. ''Jeg elsker dig..'' fik hun mumlet frem imellem kyssene. Faktisk registrerede hun knapt at hun havde sagt det og det var ikke første gang, at hun havde sagt det til ham i fuld tilstand. I stedet kyssede hun ham blot igen på munden og gned sig svagt op af hans overkrop.

Harry

Han vidste på ingen måde om det var rigtige at kysse hende eller ej, men det var ikke rigtigt noget han tænkte over i beruset tilstand, da det mere var alkoholen som fortalte ham hvad han skulle gøre. Desuden så gengældte hun jo hans kys, så det helt galt i byen var han da ikke gået. Han blev en smule paf, da hun sagde at hun elskede ham. Hun havde sagt det før, men det kom lige meget bag på ham hvergang. Alle fik følelserne lidt mere 'udenpå' tøjet når de fik noget at drikke. Han vidste at han en dag også ville kunne sige til hende at han elskede hende. Lige nu valgte han i stedet for bare at forblive stille og gengælde hendes kys. Han fik helt kuldegysninger over kroppen, da han mærkede hendes bare krop mod sin overkrop.

Electra
Det var stadigt ikke rigtigt gået op for hende at hun havde sagt det, for det var ærligt talt bare kommet helt naturligt til hende. Blidt strøg hun ham op af hans arm og kunne i et øjeblik ikke lade være med at forstyrre kysset med et lille latterfnys, da hun mærkede at hans arme havde gåsehud over sig. Hun genoptog dog ikke kysset, men kiggede ham i stedet i øjnene i et par tavse sekunder med et svagt smil hen over læberne. Hun lænede sig frem mod ham og lagde armene omkring ham i et blødt kram, mens hun tilfredst pustede ud. ''Jeg er virkelig.. Træt..'' mumlede hun og lod sin hage hvile på hans skulder. Hun blev helt salig af at sidde så tæt op af ham, men alligevel havde hun ''krafter'' nok til at nusse ham blidt ved nakken med sine negle.

Harry

Det var en af de få gange i hans liv hvor han ikke havde følt et behov for at gå videre med en pige. Selvfølgelig ville han hvis det blev sådan, men han nød ligeså meget bare at mærke hendes krop tæt ind til sig og vide, at hun ville ligge hos ham til imorgen tidlig. Før havde han haft virkelig hurtig vejrtrækninger under deres kys og nu var han helt salig og afslappet, det var underligt at hun kunne sende ham på sådan en 'rutsjebanetur'. "Mmmh, jeg er også mega træt" Brummede han stille og lod sin hånd køre roligt ned til hendes hofte som han blidt begyndte at nusse. "Ved du godt, at du faktisk er skide sød når du er fuld" Drillede han, da han lige skulle prikke lidt til hendes ord, dog på en sød måde xD

Electra
Hun trak sit ansigt lidt tilbage, men kun for at hun bedre ville kunne se ham i øjnene. I et øjeblik forstod hun ikke, hvorfor han sagde det, men så gik det ligeså stille op for hende hvad hun havde sagt før. Selvom hun ikke skammede sig over det, så var det alligevel frygteligt at hun ikke kunne lade være med at sige det efter et par shots. Selvom han egentligt tog det overraskende pænt og sagde hun ligefrem var sød, så mærkede hun alligevel en mindre panisk følelse i kroppen over det, for det havde jo før udløst et drama. Et drama hun ikke rigtigt gad at opleve engang til. Hun tog forsigtigt fat om hans hånd og førte den roligt ned af hendes krop og helt ned hvor det blev ''forbudt''. ''Jeg er også skidefræk når jeg er fuld'' hviskede hun smilende og kyssede ham blidt ved kæben imens. Hun håbede lidt at distrahere ham væk fra hendes ord.

Harry

Han brummede let da han godt kunne se på hende, at hun blev en smule 'flov' over sine ord. Han vidste at hun ikke brød sig om at høre, at han havde bidt mærke i det, men på den anden side kunne han heller ikke bare ignorere det og lade som ingenting, desuden var det nok den eneste måde var han også ville kunne 'drille' hende lidt på. Det betød virkelig meget for ham og han blev helt varm hvergang hun sagde det, så på den måde følte han godt at han måtte drille hende en smule, fordi det var jo kun kærligt ment. Han lukkede sine sine øjne, "Fræk og sød..mmh, god blanding" Mumlede han drillende.

Electra
Hun vidste godt at det var en lidt tarvelig måde at snige sig væk fra samtalen på og selvom hun var en del væk i hovedet efter deres lille drukaften, så var det aldrig okay at sige sådan nogle stærke ord, som de desuden før havde været en del uvenner over. Hun lod forsigtigt sine fingerspidser nusse det nederste af hans arm, faktisk uden hun rigtigt bed mærke i det, mens hun kort kiggede mod sit skød, hvor hun jo havde ført Harrys hånd hen. Svagt gav det et mindre sug i maven, for selvom han ikke ''gjorde'' noget, så var det umuligt for hende ikke at blive påvirket af det faktum, at han sad så tæt på og at hun kunne ''mærke'' ham. Hun lukkede sine øjne sammen og tog sig i at læne sig lettere døsigt op af ham. ''Undskyld at jeg.. Sagde det.. Igen.. Det er bare.. efter i går..'' sagde hun, hentydende til den nat de havde haft sammen hvor de virkeligt havde haft alle følelser uden på tøjet.

Electra
Hun var taget hjem tidligt den næste morgen, da hendes mor havde bedt hende komme hjem efter at hun bare havde været skredet sin vej efter gårsdagen nyhed. Hendes mor havde dog ikke fået meget ud af hende, for hun havde virkeligt store tømmermænd og nu hvor alkoholen var ude af kroppen igen og ikke længere dulmede hendes følelser, gik det hele hende meget mere på. Hun følte sig virkeligt ved siden af sig selv og selvom fremtiden altid havde føltes usikker, så havde den aldrig følt så usikker som nu. Det havde overrasket hende en hel del at hun havde fået en besked fra Charlie om at hun skulle komme hjem til ham. Selvom hun havde planlagt at bruge dagen foran PCen og være skide søndagsgrim, så havde hun bestemt ombestemt sig omkring dette - Charlie skulle ikke se hende være helt miserabel, derfor havde hun 'dullet' sig helt op og taget en tætsiddende kjole på for at skjule hendes tømmermænd så meget som muligt. Da hun gik, spurgte hendes mor hvor hun skulle hen, men hun svarede ikke og smækkede i stedet hårdt med døren og satte sig ud i den taxa, som hun havde bestilt. 10 minutter senere stod hun af ved Charlies hus. Af en eller anden grund følte hun sig nervøs over at skulle møde ham - også selvom de havde snakket lidt ud i går, men måske havde han en ''grim'' besked til hende i dag efter at have tænkt over tingene? Hun sank en klump, inden hun forsigtigt ringede på døren.

Charlie

Han havde været lidt ved siden af sig selv siden Electra's fødselsdag. Han var slet ikke parat til at være far og tingene mellem ham og Simona var også en del anderledes. De havde selvfølgelig det samme bånd, men han var virkelig blevet sur samme aften over, at hun havde holdt sådan en stor ting hemmelig for ham. Desuden havde han behov for at få ro på tingene omkring Electra. Han vidste at de nu ville kunne ses mindre i fremtiden, men det der med også at sige det til hende. Han ønskede stadigvæk at se hende, men på et eller andet punkt måtte han også tænke på sit fremtidige barn og Simona 'først' nu. Selvom det forhåbenligt gik omkring 9 måneder før der skete der 'store. Han ville virkelig ikke virke fraværende, men tanker kørte stadig rundt i hovedet på ham da han åbnet døren. Alligevel kunne han ikke lade være med at smile da han så hende. "Hey".

Electra
Det gav et mindre gip i hende da døren gik op. Selvom hun blev glad for at se ham, fandt hun det alligevel svært at få tvunget et smil frem på læben. ''Hej'' sagde hun i et lettere køligt tonefald, egentligt uden at det var med vilje. Hun trådte indenfor og tog sig selv i at have det ret svært ved at kigge på ham. Det var ikke hans skyld, det vidste hun godt, men hun havde den idé oppe i hovedet, at han ville kunne lige igennem hende og se hvor ked af det hun var, hvis de havde øjenkontakt i bare et enkelt sekund. Hun trak forsigtigt sin jakke af, men hun hang den ikke op og stod i stedet med den hen over armen - Hun vidste ikke om det ville blive et lynvisit eller hvad han egentligt ville, men hun kunne regne ud at han var alene hjemme. Svagt bed hun sig i læben, da hun fik øje på hans bryllupsbillede - det, som hun også havde fået øje på sidste gang hun havde været alene ved Charlie. Tanken om at der måske hang et billede af deres fælles barn snart også, gav hende et sug i maven og hun fik det faktisk fysisk dårligt ved tanken. Hun blev stående i midtergangen uden rigtigt at sige noget.

Charlie

Han vidste slet ikke hvad han skulle sige da det var noget helt andet og stå ansigt til ansigt med hende igen. Han skulle lige til at takke hende for at hun var kommet, men synes alligevel også at det lød meget dumt. "Hør, jeg..ved ikke hvor jeg skal begynde, men..jeg synes vi skulle få snakket om tingene. Det nytter ikke noget, at vi ignorerer det faktum at jeg..faktisk skal være far nu og..jeg er ikke god til tavshed" Sagde han og rykkede en smule på sig, da det virkelig var svært at snakke om. Han havde altid haft sine 'følelser' meget uden på tøjet og han kunne aldrig holde sin kæft med sådan nogle ting.

Electra
Hun tog sig selv i et kigge en smule tomt på det bryllupsbillede. Sidst hun havde været der, der havde hun faktisk haft ondt af Simona og hun havde haft det dårligt over at hun ''splittede'' et ægteskab, men Simona havde brugt ''hende'' til at fejre sig selv og havde egentligt altid været en forfærdeligt bitch, så hvorfor hun skulle have ondt af hende, vidste hun ikke og det havde hun bestemt heller ikke nu. ''Det ved jeg godt vi ikke kan'' sagde hun og kiggede på ham i et enkelt sekund, men bare at kigge på ham bare lidt gjorde at hun tabte pusten helt. Hans ord gik hende på og hun vidste ikke om det her var en begyndelse på en ''Vi skal ikke ses mere''-samtale. ''Hør, hvis du ikke vil se mig mere, så sig det dog bare. Jeg behøves ikke nogen lange forklaringer'' sagde hun, igen uden at kigge på ham. Hun ville helst komme ham i forkøbet med ordene hvis det var dét han ville sige.

Charlie

Han så en 'smule' såret på hende, da hun burde vide at han ikke ville synke så lavt. Han havde selv været med til at starte det og han havde selv sørget for, at de ikke kunne være væk fra hinanden uden at de savnet hende. Alt det skulle de begge være med til. "Jamen det er da også lige det jeg vil Electra. Jeg vil selvfølgelig inviterer dig hjem i mit eget hus for så at smide dig ud og sige jeg ikke vil se dig mere" Sagde han og lagde sine arme over kors. "Jeg bekymrer mig faktisk om dig og dine følelser. Om hvordan du har det og..jeg ønsker bare at få klarhed om nogle ting. Selvfølgelig må jeg tage..flere hensyn i fremtiden, men jeg ønsker ikke at stoppe med at se dig" Sagde han og vendte blikket lidt væk.

Electra
Hun mærkede at hun 'sank' en smule sammen af lettelse - faktisk måtte det være virkeligt tydeligt at kunne se det på hende. Før havde hun stået helt spændt op og nu følte hun at hun kunne slappe af lidt indeni igen. Men hun vidste at den tid de før havde haft havde været dyrbar og nu ville der blive endnu mindre tid til hende. Hun vidste godt at det var forkert af hende at tænke sådan, men sandheden var at hun i forvejen var ''træt'' af at skulle dele ham med en anden. Hun kunne jo ikke konkurrerer med hans eget barn, uanset hvad hun gjorde. Selvom lettelsen havde været så tydelig på hendes kropssprog, så var hendes krop stadigt gået i ''selvforsvar'' for at beskytte sig selv og hun var ikke rolig endnu, det var som om at hun kun ventede på at høre et eller andet dårligt. ''Hvorfor.. Bad du mig så at komme.. Jeg troede virkeligt..at du ..'' hun stoppede sætningen, da hun havde været ved at sige ''ville stoppe det'', men at få det ud på sine læber gjorde faktisk helt ondt indeni.

Charlie

Han var lidt glad for at hun ikke tog hans reaktion for 'personligt' eller for hårdt. For han var blevet en smule såret over, hvis hun troede at han kunne finde på et invitere hende hjem i sit eget hus, lige 'vise' Simona og hans hjem frem også bede hende skride af helvede til. Der var nok ingen måder at stoppe det her på på en rigtig måde, men han følte at det ville være de forkerte rammer hvis det virkelig kom så vidt. "Fordi..jeg ved det faktisk ikke. Jeg ville faktisk ikke noget specielt udover bare at se dig. Du var ret..ved siden af dig selv der til festen og det samme var jeg. Din mor fandt ud af det med os..jeg følte bare vi burde snakke sammen" Sagde han og vendte blikket i jorden.

Electra
Hun var egentligt stadigt ved siden af sig selv, for tanken om at alt blev mere og mere ustabilt 'ødelagde' hende lidt indeni. Alt hvad hun ønskede og havde brug for var noget ''fast'' og noget stabilt, men at hun prøvede at finde det i Charlie - og Harry, var nok den værste idé. ''Jeg.. Har heller ikke haft snakket med min mor siden..'' indrømmede hun hæst, mens hun kiggede væk. Hun kunne slet ikke se sin mor i øjnene og vide at hun vidste alt hvad hun havde gjort. Selvom det føltes så rigtigt for hende det med Charlie, så var det jo forkert i alle andres øjne. ''Men hvordan.. Har du det? Efter.. Nyheden nu? I går virkede du noget stresset over det..'' sagde hun og trykkede sig en smule mod væggen. Ubevidst havde hun faktisk holdt sig en smule væk fra ham siden hun var kommet.

Charlie

Han havde lyst til at være tæt på hende, men for første gang følte han det også forkert. Et eller andet sted følte han, at han også var nødt til at 'passe' på hendes følelser og ved at stå og holde om hende, ville han måske føre hende lige direkte tilbage i de 'gamle' drømme. Selv ville der ikke skulle meget til før end han begyndte at glemme problemerne omkring dem når Electra var tæt på ham og i stedet bare kun fokuserer på de to. "Jeg..er stadigvæk virkelig chokeret og skuffet. Aldrig har jeg følt mig så dum som siden jeg stod på den scene" Sagde han stille og bed sig i læben, da det virkelig havde været en svær situation.

Electra
Det var virkeligt også en svinsk måde at fortælle sin mand at man var gravid på i hendes hoved, men Simona elskede opmærksomhed, ja endda mere end hvad hun selv gjorde, og det var faktisk en utrolig grim egenskab at besidde. ''Men hvordan har du det med at du.. Skal være far?'' spurgte hun stille. Faktisk fik hun det helt dårligt ved tanken om at Charlie var 'sammensammen' med Simona efter at han havde mødt hende. Selvfølgelig kunne ikke ikke tillade sig at blive det og det var virkeligt også dobbeltmoralsk at tænke sådan når hun selv havde været sammen med Harry, men bare tanken om at andre rørte ved Charlie gjorde hende oprevet - og han var jo slet ikke ''hendes''. ''Og.. Hvad kommer det til at betyde for.. Det her.. om 9 måneder..''

Charlie

Han trak let på skulderne, da han var en smule bange for at han ikke var god nok som far. Han ville virkelig gøre alt for Nick og han havde os altid prøvet sit bedste, men på et tidspunkt havde det bare været stofferne der var hele hans liv. Han kunne ikke rigtig slippe sin afhængighed helt. Men det var længe siden han havde været afhængig på den måde. "Det en tanke som ni måneder desværre ikke er nok til at vænne sig til" Sagde han med et skævt smil. Selvfølgelig ville han elske at blive far, det kunne man ikke undgå men han følte sig langt fra klar. "Det er lang tid til om ni måneder, så jeg ved ikke hvad der sker med det her. Men..jeg har ikke ændret holdning. Men måske..skal vi bare se nogle få dage frem og ikke..ni måneder?" Han følte lidt, at de ville ødelægge det helt hvis de hele tiden fokuseret på hans kommende barn og ikke alt det de kunne nå i mellemtiden.

Electra
Hun havde altid haft den ''filosofi'' med at man skulle leve i nuet og tage det hele som det kommer. Det var nok lidt dét, som tit havde fået hende viklet ind i komplicerede situationer - præcis dét som dette var. Men for første gang kunne hun ikke slippe tanken om hvad fremtiden bragte. Tanken om at han måske ville blive nødt til at give afkald på hende gjorde ondt og selvom hun havde vidst at dét de havde ikke havde den store fremtid, baby eller ej, kunne hun slet ikke holde tanken ud om ikke at have nogen Charlie i sit liv længere. ''Jeg.. Kan bare ikke lade være med at tænke på det.. Og.. Der er hele tiden nogle der finder ud af det.. Min mor, Aiden.. Jeg.. Det er faktisk.. Dig jeg tænker mest på her.. Du.. Ofrer måske.. Din nye familie på at blive ved med at se mig..''

Charlie

Han nikkede let, da han godt vidste at han ofret for meget ligenu. Electra havde virkelig fået en kæmpe betydning for ham. Han var også ret sur på Simona og skuffet over, at hun kunne holde sådan noget hemmeligt. Derfor havde han ekstra brug for Electra. Simona's handling retfærdige gjorde selvfølgelig ikke at han så Electra, men han kunne bare ikke give slip. "Jeg ved det godt" Sagde han og bed sig let i læben, da han jo virkelig satset meget. "Men jeg kan slet ikke tænke ordene, at vi ikke skal ses mere. Jeg..ved ikke hvad der sker" Han tog sig til hovedet, da han virkelig blev ked af det. Uanset hvad ville han såre andre. Også ham selv, men det værste var at hans handlinger såret andre.

Electra
Hun trak svagt på smilebåndet, da hun selvfølgelig godt vidste at det ikke bare var en affære mere. De betød noget for hinanden, men hvad der før havde virket som et frikvarter virkede nu mere uoverskuelig end en matematiktime. Hun havde virkeligt lyst til at gå hen mod ham, men det at de var i hans og Simonas hus holdte hende tilbage. Hun følte sig ikke ''velkommen'' på en måde. De stod jo stadigt også i midtergangen. Forsigtigt gik hun hen og hang først nu sin jakke op på en bøjle, mest af alt for at overbevise både sig selv og ham om at hun ikke var på vej ud af døren lige foreløbigt. ''Det.. Kan jeg heller ikke, men jeg.. Ved bare at.. Jeg kommer til at høre dem. Jeg.. Kan hamle op med Simona, ja. Men.. Der er ingen chance for at når du først holder din baby i armene at.. Du har lyst til at ofre det.. For at se mig..''

Charlie

Han så en smule undrende på hende, da hun sagde at hun kunne hamle op med Simona. Sommetider forstod han ikke hendes måde at se tingene på. Han vidste godt på et eller andet punkt at hun havde mere med Harry. Selvom han ikke brød sig om at de sås, så forstod han alligevel at de hver havde en speciel plads på hende. Men at hun hele tiden kørte en indre 'konkurrence' mod Simona forstod han ikke helt. I hans verden kunne den ene ikke vinde over den anden. "Altså..jeg er ikke sikker på, at jeg forstår hvad du mener. Mit liv går forhåbenligt ikke i stå af jeg bliver far og jeg har vel stadig noget fritid?" Sagde han med et skævt smil. Han vidste ikke om han kunne være bekendt at røre ved hende, eller om der var for mange 'tegn' fra Simona her?

Electra
Inderst inde forstod hun nok ikke, at han turde at se hende stadigt. Selvfølgelig ville hun ikke have deres forhold stoppede, men måske så hun i virkeligheden forkert på tingene? Hun så det meget sort på hvidt - Altså at babyen betød at de måske ville ses meget mindre. I stedet burde hun måske tænke at Charlie faktisk holdte så meget af hende, at han ikke ville give afkald på hende, ikke engang for en baby? Hun sukkede svagt, da han sagde at han ville have fritid, men et eller andet sted ønskede hun at være mere end blot et ''frikvarter'' for ham. Ganske kort fik hun en helt sindssyg idé i sit hoved, men hun slog det hurtigt væk igen, for bare at tænke på den ''idé'' gjorde hende helt paf og mundlam. Hvordan kunne hun overhovedet tænke sådan? Hun åbnede munden for at sige noget, men hun følte sig helt 'væk' efter at have tænkt den tanke og der kom bare ingen lyd ud af hendes læber. ''Jeg.. Har tømmermænd.. Har du noget at drikke?'' spurgte hun, først efter at have stået tavst i noget tid.