Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Hazel

Hun så op på ham og bed sig i læben, da han hørte hvorfor at hun ville gå. Egentlig ville hun jo helst, at han tog hende ind i hans favn og holdt om hende. Men hun stolede ikke på ham nok til det, hun havde ligesom behov for at vide, at han faktisk mente at han holdt af hende. "Undskyld, jeg..vil ikke hjem. Jeg..er bare så bange for at vise følelser" Sagde hun og mærkede igen at hun så små begyndte at græde. "Det ikke fair overfor dig, men..jeg er så bange for at stå..alene tilbage med et knust hjerte" Sagde hun stille, da hun jo netop der, indrømmet at hun havde noget for ham. Hun havde prøvet at trække tingene ud af ham, fordi hun ikke selv turde.

Lee
Han bed sig lidt i læben, da han fandt ud af, at det var behovet for at beskytte sig selv og hendes følelser, som havde været grunden. Betød det, at hun stadigt havde noget for ham? Han turde ikke at tænke det. ''Hey..'' sagde han stille, da han så at hun atter begyndte at græde. Han følte sig helt hjælpeløs hvergang det skete, for han følte ikke at hans trøst var god nok. Alligevel lagde han prøvende sine arme omkring hende og begyndte blidt at stryge hende trøstende hen over ryggen. ''Hazel, jeg ville aldrig nogensinde kunne knuse dit hjerte igen.. Jeg.. Har så meget at bevise over for dig, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg fortjener den chance..'' sagde han og trak sig forsigtigt væk fra hende igen med et opgivende suk.

Hazel

Hun lukkede sine øjne, da han trak hende ind til sig. Hun følte sig så tryg ved ham, men hun var sikker på, om hun burde føle sig tryg på den måde. Hun vidste, at de ikke ville kunne undgå emnet og hun havde været lidt mærkeligt, så hun besluttede at tage det sværeste kort at ligge ud. "Lee, grunde til jeg er så..er jo fordi..jeg stadig har følelser for dig. Jeg burde ikke have det og..jeg ved ikke hvad jeg vil. Jeg ikke parat til en kæreste, men..jeg vil gerne være ved dig..men hvis du ikke vil have mig på samme måde..eller" Sagde hun helt forvirret, forsigtigt vendte hun blikket i jorden og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Men hun havde det en smule bedre nu, da hun havde fået det sagt.

Lee
Han bed sig lidt i læben, da hun overraskede ham ved at være så ærlig om tingene nu. Selvfølgelig havde han godt vidst, at de ikke kunne blive kærester. I i hvertfald ikke foreløbigt. Hvis det rygtedes til hendes familie, så ville de nok aldrig tilgive hverken ham eller Hazel. Forsigtigt tog han atter fat i hendes ene hånd og fik hende ført hen til sofaen, hvor han satte sig ned og derefter trak hende ned til sig. ''Jeg ved godt, at det er svært at tale om, men.. Det nytter ikke at løbe fra problemerne.. Jeg.. Er glad for at du er ærlig nu'' sagde han og strøg forsigtigt hendes hånd, da han endnu ikke havde givet slip på den. ''Vi skal ikke være kærester.. Men der er så meget andet vi kan være. Hvis bare du vil være en lille part af mit liv, ville det gøre mig lykkelig..''

Hazel

Hun bed sig lidt i læben, da han førte hende hånd til sofaen. Hun havde følelser for ham og det fortjente han også at give. Men hun havde også så mange minder for den tid de havde sammen. Når han kyssede hende, blev hun ført tilbage den til den hvor alt havde været godt. Men der var også tit tilbage til den tid, at han havde været påvirket også fik hun en underlig vrede i sig, som hun ikke rigtigt kunne styrer og på en eller anden måde følte hun, at han skulle 'bøde' for det. Men mon ikke det ville forsvinde i takt med at tiden gik. "Lee, selvom jeg stadig har følelser for dig, så..ved jeg ikk om jeg får brug for noget luft, men vi ser med tiden, ikke?" Sagde hun stille og vendte sit blik mod ham.

Lee
Han slap til sidst hendes hånd, da han var usikker på om hun ville have det eller ej. Faktisk var han ved at blive 'træt' af at skulle genoverveje alt hvad han gjorde, men det var prisen af at have opført sig som verdens største svin i fortiden. ''Vi må tage det som det kommer..'' sagde han stille og betragtede hende lidt. ''Jeg forventer på ingen måde at alt bliver som før.. Det kan det ikke.. Hvis du en dag får lyst til at vi ikke skal ses mere, så vil jeg også forstå og acceptere det'' forklarede han. Han ville på ingen måde have, at hun skulle føle sig presset til at være sammen med ham, hverken som ven eller mere.

Hazel

Hun så lidt på ham og vendte så blikket ned igen, da han fjernet sin hånd fra hende. Hun sad lidt og tænkte, inden hun satte sig op på hans skød og så ham i øjnene. Hun ville gerne have, at han slappet af i hendes selskab og gjorde det han faldt naturligt, uden at tænke over om han gjorde noget forkert eller om det var det rigtige. "Lige nu føler jeg det her er rigtigt" Sagde hun stille og lænede sig frem og kyssede ham ømt på munden. Inden hun rettet sig op igen og holdt hans blik fast. Hun havde allerede bestemt sig for, at hun ville sove med ham, men hvis han ville have at hun tog hjem måtte han jo sige det.

Lee
Han bed sig lidt i læben, da hun kravlede op på hans skød. Det var irriterende, at han ikke kunne være som han var før omkring hende. Det slog ham lidt, at det ikke kun var hende som skulle vænne sig til at være sammen med ham - Det var bestemt også omvendt. Han måtte lære at dæmpe hans skyldfølelse, hvis de nogensinde bare skulle blive venner. Hvis han konstant skulle tænke over hvad hans næste move skulle være, ville han blive vanvittig og det ville være sindssygt trættende i længden. Svagt brummede han overrasket, da han mærkede hendes læber mod sine. Han mærkede hvordan han blev helt salig og afslappet ved at kysse hende. ''Det føles også rigtigt'' mumlede han hende bare efter munden, da han sad i en anden verden xD

Hazel

Hun håbede at et kys ville få ham til at slappe en smule af. Selvom han intet sagde, kunne hun godt mærke at han var en smule afspændt og hun følte lidt, at de havde en domino effekt på hinanden. Når hun røg tilbage i tiden, blev han usikker, men omvendt når han blev usikker røg hun tilbage i tiden. Så hvis nu de begge bare gjorde hvad de følte var rigtigt, så kunne det vel ikke gå galt? Forsigtigt tog hun let fat i hans hånd og smilede let, da han sagde at det føltes rigtigt. Hun begyndte at kysse ham igen, denne gang bare en smule heftigere, mens hun trykkede sig en smule ind til ham. "Jeg sover her" Mumlede hun bare xD

Lee
Han gengældte heftigt kysset og kunne ikke lade være med at smile lidt mod hendes læber, da hun sagde at hun ville tilbringe natten hos ham. ''Jeg har ikke noget imod at sove på sofaen igen'' sagde han stille, da han jo den anden aften forleden, var blevet 'henvist' til at skulle sove på sofaen. Han vidste ikke, om det havde ændret sig, selvom de havde været sammensammen. Han lod forsigtigt sine hænder køre ned til hendes ryg og begyndte blidt at stryge hende der. Det var helt uvirkeligt, at sidde sådan med hende igen. Det var gået bedre end han nogensinde havde håbet på. Han ville gøre alt for, at det skulle forblive godt mellem dem.

Hazel

Hun smilede let mod hans læber, "Mmh" Mumlede hun stille og rettede sig en smule op. Betød det, at han ikke havde lyst til at ligge sammen med hende, eller at hun skulle 'invitere' ham med ind i hans soveværelse for at de skulle sove sammen? "Jeg..har ikke noget imod vi sover sammen" Sagde hun og følte sig en smule dum. Hun havde behov for tryghed efter det som var sket de sidste par dage, og selvom der var sket meget mellem hende og Lee, så var det alligevel ham hun havde behov for at være tæt på lige nu. Hans lugt, hans arme der holdt om hende, hans lejlighed og bare det at have ham tæt på sig. Men hun var usikker på, hvad han ville og hvor meget han havde lyst til der skulle ske mellem dem?

Lee
Han smilede lidt af hende, da han var tilfreds med at få lov til at sove i sin seng. Selvom han elskede sin sofa, så var der nu ikke noget som ens seng xD ''Selvfølgelig.. Jeg hørte også et rygte om, at min seng følte at jeg var den utro ved at vælge sofaen over den..'' sagde han efterfulgt af et kort grin, da det måske var lidt plat at fyre sådan en af xD Han rejste sig forsigtigt op fra sofaen og gik hen til spisebordet, hvor han begyndte at fjerne æskerne med mad og putte dem ned i den pose det var kommet fra. Så var det lige til at smide ud i skakten bagefter. ''Det.. Er faktisk mig en gåde hvordan vi er faldet ind.. I noget der minder om de gamle rutiner..'' sagde han og skævede kort hen mod hende.

Hazel

Hun tog deres glas og deres bestik og fik sat det i hans opper, inden hun med et skævt smil så en på ham, da det faktisk var en smule mærkeligt. Men det var også en underlig tryghed over det, men et eller andet sted var det vel fordi, at ingen af dem havde ønskede, at det skulle stoppe? Hun havde i hvert fald aldrig fået nok af den gamle Lee og hun vidste ikke, om hun nogensinde ville få det. "Mmh, det kan du have ret i" Sagde hun med et skævt smil, inden hun tog et viskestykke og slog ham bag i med det, "Du min bitch, derfor skal du gøre som jeg siger, forstår du?" Sagde hun drillende, bare lige for at bryde vanerne xD

Lee
Han gav et mindre hyl fra sig, da hun lige svipsede ham med det viskestykke der xD Han vendte sig om og så 'surt' på hende, mens han tog fat om begge hendes hænder og holdte blikket på hende med mere og mere sammenknebne øjne. ''Så det er jeg?'' brummede han og begyndte at bakke hende bagud, mens han blev ved med at fastholde sit 'seriøste' ansigtsudtryk. Da he nåede væggen, lod han hende 'bumpe' ind i den og havde endnu ikke fjernet blikket fra hende. Han tog fat om hende og bar hende op, så hun støttedes mod væggen. ''Sig er du er min bitch?'' sagde han, inden han blot lænede sig frem og kyssede hende på munden. ''Sig det så?''

Hazel

Hun begyndte en smule hysterisk at grine, da han begyndte at bakke hende mod væggen. Selvom han holdt hende 'fast' på den måde, så var hun helt afslappet. Af en eller anden grund, fik hun ikke flashback. Hun gengældte kort hans kys, inden hun dog så helt ligegyldigt på ham. "Jeg behøves ikke spørge. Du er min bitch" Mumlede hun og bed sig i læben, for ikke at begynde at grine. Det var helt rart, at de begge begyndte at løsne en smule op og ikke tænkte over, hvad der var rigtigt eller forkert. Bare for at drille han lidt, lænede hun sit hoved frem og begyndte at kysse ham med små blide kys ved hans hals, "Du skal gøre som jeg siger, forstået?" Hviskede hun stille. Hun skulle lige se om hun kunne charme sig lidt ind på ham xD

Lee
Han trykkede sig mere ind til hende for at holde hende oppe, men samtidigt fjernede han også sit ansigt fra hendes, så hun ikke ville kunne nå hans ansigt. Alligevel kunne hun stadigt godt nå hans hals. Selvom det var virkeligt rart at mærke hendes læber mod hans hals, så ville han alligevel prøve på at 'sætte hende på plads', da han ikke gad at være nogens bitch, men omvendt ville han ikke have noget imod hvis Hazel var hans bitch xD Han kiggede på hende med et lettere drillende blik, da han alligevel ikke kunne holde det seriøse. ''Jeg gør aldrig som du siger'' brummede han og gik et skridt tilbage, så hendes ryg kurede en smule ned af væggen.

Hazel

Hun gav et lille gip fra sig, da hun kurede med ryggen ned af væggen igen. "Du hentet mad, du ryddet af bordet og du kørte mig hjem den anden dag?" Remsede hun lige op og rystede på hovedet af ham, inden hun begyndte at grine. Det var hans bil, så selvfølgelig kørte han, han kom seneste hjem og havde derfor mad og hun havde hjulpet med at tage fra bordet, så hun vidste at hun havde et ret 'dårligt' kort på hånden. Hun tog fat i kraven på hans t-shirt og trak igen hans hoved en smule tættere på sit. "Så oh jo søde" Sagde hun bare bestemt, dog hun ikke ville give sig. Dog holdt hun nærmest ikke fast i hans bluse, så han ville nemt kunne trække sig væk igen.

Lee
Han lod hende blot kure en smule mere ned af væggen og lod kort som om, at han var ved at tabe hende bare for at gøre hende lidt bange xD ''Ja.. Det gjorde jeg jo nok.. Men jeg gav dig mit telefonnummer.. Og du brugte det dagen efter.. Du kommer løbende efter mig som min lille bitch allerede efter en dag'' smilede han drillende, inden han alligevel trak sit smil lidt til sig. Han vidste ikke, om det var upassende at gøre nar af den aften, for hun var virkeligt nervøs omkring ham og det havde sikkert også kostet en del mod at kontakte ham dagen efter. Han stod lidt uden at sige noget, da han ikke vidste om han var gået over en grænse.

Hazel

Hun bed sig kort i læben og 'klappet' begge sine hænder ind i væggen, da hun et kort øjeblik troede, at hun faldt ned af væggen. Hun så kort helt alvorligt på ham, da hun godt kunne se, at han blev usikker. "Og det synes du er sjovt?" Sagde hun og holdt masken nogle få sekunder, inden hun dog hurtigt smilede til ham. "Hvis jeg skal være nogens bitch, så jeg nu glad for jeg din" Sagde hun med et lille smil. Hun følte at han fortjente at 'vinde' den diskussion, da det hun havde lavet den spøg på ham. Selvom hun kun havde holdt masken nogle få sekunder, håbede hun at han også kunne tåle at få lidt tilbage. Hun lænede sig frem og gav ham undskyldende et kys på munden.

Lee
Han sukkede lydløst og mærkede alligevel hvordan han følte en lettelse sprede sig i kroppen, da hun ikke tog det 'seriøst'. Det var lige det med grænserne, hvor gik de? Han vidste at de blev nødt til at prøve sig frem, men han var usikker på sig selv - noget som han normalt aldrig nogensinde var. Hans følelser for Hazel var aldrig forsvundet og han havde derfor ingen problemer med at fortsætte hvor de slap, men han vidste at der var nogle forhindringer hun skulle over og det var på en måde svært at gætte sig frem til, hvornår hun var ovre dem. Selvom de fjantede rundt nu, lå det sikkert stadigt i hendes baghoved. Blidt gengældte han hendes kys og brummede tilfredst mod hendes læber. ''Undskyld.. Det.. Er nok bare fordi at jeg ikke.. Forstår hvad du laver her med mig igen..''

Hazel

Hun trak sig en smule væk og bed sig let i læben, da hun pludselig også blev en smule usikker på sig selv. Hun fik det også en smule dårligt med sig selv, joke med de sidste par dage kunne de godt, men hun blev usikker når han sagde, at hun ikke vidste hvad hun lavet med ham. For helt ærligt, hvad lavet hun med ham, men hvordan kunne hun se bort fra hvad der var sket, når han selv satte spørgsmåltegn ved det. "Lee, lad være at spørg, jeg..kan ikke svarer på det" Sagde hun oprigtigt. Hun ønskede ikke at skabe dårlig stemningen igen og hun vidste, at det var forvirrende hvor grænserne gik. Men hun havde endnu ikke modet til at komme med et flabet svar om, hvorfor hun så ham.

Lee
Han nikkede lidt, da han godt forstod, at det var et besværligt spørgsmål. Men det hele virkede så skrøbeligt og han var ved at blive sindssyg over at tænke på 'mon det her såre hende', 'bliver hun bange nu' og så videre. Han vidste godt, at man lå som man selv havde redt, men det her var bare ikke så simpelt, selvom de godt kunne have det sjovt. Han strøg hende forsigtigt hen over kinden og sukkede let, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige. De havde lige sagt, at de ikke skulle være kærester, men mon det hele gik for hurtigt alligevel? Han vendte blikket mod hendes øjne og lod dem hvile der for en stund, mens han tænkte og var tavs. ''Jeg ville godt nok ønske at jeg kunne slette fortiden lige nu.. Gad.. Vide hvor vi så havde været i dag''

Hazel

Hendes blik flakkede kort, da han spurgte hvor de mon havde været i dag, hvis ikke at han havde været påvirket og begyndt på stoffer dengang. Hun havde virkelig været klar til at ofre alt for ham og hun var fuldstændig pladderforelsket i ham. Hun havde kunne ligge og kigge flere timer på ham, når han havde sovet og kendte derfor hver en detalje i hans ansigt. "Det aldrig til at vide" Sagde hun stille. Hun havde dog en idé om, at de ville bo sammen og have dannet sig et liv sammen, men hvis hun sagde det, følte hun lidt at hun 'hånte' ham. Tanken om, at de kunne havde haft en fremtiden sammen måtte være 'straf' nok.

Lee
Jo mere han tænkte over det, jo værre fik han det indeni. Tanken om at han havde smidt måske det mest fantastiske i hans liv væk, var virkeligt nedslående. Samtidigt følte han lidt, at hun havde givet ham en chance igen ved at lade ham være i hendes liv. Alligevel vidste han, at hun havde alt ret til at fratage ham den chance igen. Måske bundede det hele i virkeligheden ud i, at han var bange for at miste hende endnu engang? ''Jeg tror at vi ville have været.. Lykkelige'' sagde han stille og forestillede sig kort, hvordan det kunne være. De kunne bo sammen, vide hver en detalje i deres hverdagsliv og bare nyde hinanden. Surt slog han hånden ind i væggen, inden han vendte sig om og gik nogle skridt væk. Han følte sig virkeligt 'dum'.

Hazel

Hun fik et mindre chok, da han pludselig slog hånden ind i væggen. Hun blev stadig en smule utryg over når han lavet pludselig bevægelser, men hun kunne godt se på ham, at han ikke var sur over noget som hun havde gjort, men måske mere om, hvad de kunne have haft sammen. Hun ville aldrig forstå, hvordan at stofferne kunne være vigtigere end det de havde, men det virket til at han efterhånden heller ikke selv gjorde det. "..Lee" Sagde hun en smule usikkert, da hun lige ville sikre sig at han var okay. Hun gik lidt frem og lagde sin hånd ved hans kind. "Jeg..ved det hele fylder meget, og jeg ved heller ikke om vi kan det her" Sagde hun nu helt grådkvalt. "Men..kan vi ikke bare glemme det til imorgen og bare være sammen. Jeg har sådan brug for bare at mærke dig, og ikke..tænkte på hvad der kunne være sket" Sagde hun stille. "Vi ville bo sammen, have fælles venner..måske være forlovet" Sagde hun stille.