Hazel, Nick & Anton

Enricos
Han kunne slet ikke forestille sig hvordan hun havde det nu. De var jo nok ret jævnaldrende og tanken om at han skulle have et barn nu - nu hvor karrieren skulle ordnes og man stadigt kunne tillade sig at være lidt ''vild'', kunne han slet ikke tænke på. Han var så langt væk fra at blive far som man overhovedet kunne blive mentalt, men om Hazel så anderledes på det vidste han ikke - Hun så i hvert fald ikke ud til at være sindssygt begejstret for sin mulige graviditet. ''Måske.. Får du det bedre når du.. Har svaret.. '' sagde han stille og nikkede kort mod udgangen. Faktisk mærkede at han at han var helt nervøs indvendigt på hendes vegne og han ''hungrede'' selv efter at få det svar på plads, så de kunne komme videre og forhåbentligt nyde resten af dagen.

Hazel

Hun havde egentlig altid ønsket sig at blive en mor og hun elskede børn, men selvom hun gerne ville være mor så skulle tidspunktet også lige passe og hun følte sig bestemt ikke klar endnu. Hun begyndte en smule hurtigt at gå hjem mod sin lejlighed og gik bare med blikket fast plantet i jorden, da hun ikke rigtigt havde overskud til at kigge rundt nu. "Jeg krydser virkelig fingre" Sagde hun stille og åbnede døren til sin opgang. Det var underligt at svaret faktisk kom tættere og tættere på, men hun turde nærmest ikke kigge når det var. "Hvad..gør jeg hvis den er positiv" Sagde hun og bed sig i læben, da hun sikkert ville begynde at tude og alt muligt. Hun vidste at hun var virkelig dårlig til at holde sine følelser under kontrol.

Enricos
Han fulgte med hende op af trapperne og bed sig lidt i læben, da hun spurgte hvad hun skulle gøre. Det var slet ikke op til ham at bestemme på nogen måde, men han vidste godt hvad han ville have gjort. Han var som sagt ikke klar til at få børn og det ville faktisk blive synd for det barn hvis det blev født. ''Det.. Ved jeg ikke, Hazel. Det er noget du må gøre op med dig selv hvad du føler er rigtigt.. Men lad os nu lige se.. Måske.. Står det slet ikke så slemt til'' svarede han med et kort smil og 'løb' forbi hende op af de sidste trapper og hen til hendes hoveddør hvor han ventede på at hun låste døren op. Han følte sig faktisk som en lidt sølle støtte, for han følte ikke at han kunne gøre ret meget for hende end at sidde og holde hende i hånden og håbe på det bedste. Han kunne ikke ''redde'' hende denne gang som han kunne med overfaldet.

Hazel

Hun vidste at hun aldrig på nuværende tidspunkt ville være klar til at blive den rette mor. Men den beslutning var også bare den værste. Kunne hun overhovedet få sig selv til at få en abort? Og hvis det nu endelig var, var det så noget hun skulle snakke med Jake, Lee eller Nick om? Hun vendte blikket i jorden, inden hun gik hen og åbnet døren. Hun tog sine sko af og hang sin jakke op, inden hun lidt usikkert så hen mod sit badeværelse. "Tager man..begge tests på 1 gang eller..først den ene også den anden når man har svaret?" Spurgte hun helt forvirret, da hun slet ikke vidste hvad hun skulle gøre. Men chancen for han vidste noget var nok heller ej stor.

Enricos
Han fulgte med hende indenfor og lagde, ligesom hende, sine ting på plads. Han havde hele tiden haft en fornemmelse af at hun var et rigtigt ordensmenneske hvad dét angik, men han havde selv også ''tradition'' for ikke at bære sko indendørs hjemmefra. ''Uh..'' kom det en smule usikkert fra ham, da han virkeligt ikke anede det. Han havde aldrig skulle deale med en gravid pige før og ærlig talt følte han sig mere og mere som en sølle hjælp, for han følte ikke at han havde nogle gode råd eller svar på det hun ville vide. ''Jeg gætter på at.. Det nok er smartere at tage en senere?'' sagde han stille. Han skulle lige til at spørge om han skulle gå med hende, men så huskede han på hvordan man tog en graviditetstest og det havde hun nok ikke lyst til at han skulle se xD ''Jeg.. Venter i stuen. Tag testen med ind, så kan vi.. Se resultatet sammen..''

Hazel

Hun nikkede let da han sagde at hun skulle tage den med ind i stuen. Hun blev pludselig i tvivl om hvor længe der skulle gå før man tog sådan en test og hvad nu hvis den viste forkert resultat? Det var mærkeligt så mange tanker der kunne ryge gennem hovedet på så kort tid. "Jeg kommer ud om lidt" Sagde hun og mærkede med det samme hvordan hele stemningen ændret sig. Den havde før været trygget, men nu kunne hun nærmest ikke trække vejret. Hun gik ud på badeværelset og tog testen,inden hun gik ind i stuen og lagde den på bordet. 2min og 30 sekunder endnu" Sagde hun og bed sig i læben, da hun næsten ikke turde kigge, men på den anden side turde hun heller ikke kigge væk.

Enricos
Han mærkede at nervøsiteten selv i ham steg mere og mere og det var som om at han bare sad og ventede på en nedslående besked. Selvom han var forberedt på at hun ville komme og sige at hun var gravid, så vidste han at han ville stivne totalt i det øjeblik. Svagt bed han sig ned i læben, da hun kom ud fra badeværelset igen. De næste 2 minutter ville føle som år, det var han sikker på. Forsigtigt rykkede han sig tættere mod hende og lagde forsigtigt armen omkring hende i et halvt kram, men han sørgede for at trække sig hurtigt væk igen, da han ikke ville være alt for ''klister''. Han så på hende med et bekymret blik og kunne slet ikke komme med nogle fornuftige ord. ''Jeg.. Håber virkeligt at den test.. Den viser hvad du ønsker dig..'' sagde han stille og kiggede en smule ned på den. Minutterne føltes uendelige.

Hazel

Hun vågnede først op lidt tid efter, da hun havde stået fuldstændig i sin egen verden. Hun håbet virkeligt at hun kunne slappe af, men da hun så at testen viste positiv blev hun bare endnu mere paf. Hun vidste at den anden test virkeligt var et naivt håb og hun ønskede mest af alt bare at gemme sig væk. Men på en eller anden måde vidste hun også at hun var nødt til at tackle sit valg hurtigst muligt. Jo længere tid hun 'gemte' sandheden væk jo mere besværligt blev tingene. "Jeg.." Sagde hun og stoppede sin sætning, da hun ikke vidste hvad hun skulle gøre eller sige. Hun stod med tåre i sine øjne, men var for 'langt' væk til at reagere mere på det. Det her var bestemt ikke noget hun havde brug for nu.

Enricos
Han mærkede hvordan det helt gav et sug i maven, da testen viste to streger. Det gik først ikke op for ham at den var positiv, mest fordi at han ikke ønskede at dette skulle være det rigtige, men da han så vendte blikket hen mod Hazels øjne, dér vidste han med det samme hvad det betød. Det stod jo næsten skrevet i øjnene på hende. Han sank svagt en klump, da han virkeligt ikke kunne lide at folk blev så kede af det og når han i forvejen følte sig som en skidesølle hjælp, gjorde det dét ikke meget bedre. ''Kom her..'' sagde han lavt, mens han nu trak hende rigtigt ind i sin favn og gav hende et ''hårdt'' kram, mens han prøvende strøg hende ned af ryggen for at berolige hende så godt han kunne, men uanset hvor meget han trøstede hende, ville problemet jo ikke gå væk. Han ville ikke smide spørgsmålet i hovedet om hvad hun ville gøre, men i hans hoved skulle man virkeligt ikke sætte et barn til verdenen som ikke var 100% værdsat og ønsket.

Hazel

Hun overvejet virkelig de muligheder der var, men hun vidste godt at hun var nødt til at handle mest fornuftigt og det var at få en abort. Men alligevel kunne hun ikke holde denne tanke 'fast', men hun kunne heller ikke holde sig fast på tanken om at skulle være mor. Hun lod sig blive trukket ind i hans favn og vidste slet ikke hvordan hun skulle reagerer. Hun vidste ikke hvor mange hun skulle fortælle det her til, men det ville også blive et helvede at holde hemmeligt.Hun så ned på sin mave og bed sig i læben, da det virkelig virket underligt. I stedet valgte hun at gemme sit hoved ved hans skulder, da hun ønskede at forsvinde væk fra det hele. "Jeg..har altid haft i hovedet at jeg skulle have en abort hvis det skete, men..det virker pludselig som den sværeste beslutning nogensinde"

Enricos
Han blev ved med at stryge hende ned af hendes ryg. Det var frygteligt at se hende være så ked af det og han vidste at det ville blive en svær periode for hende uanset hvilken beslutning hun tog. Han lovede sig selv at han ville tage sig så godt af hende som han kunne, men spørgsmålet var om hun overhovedet ville lade ham komme så tæt på? ''Og.. Faren?'' spurgte han stille, da han ikke var helt sikker på om hun måske havde en idé om hvem det var. Men hvis hun havde, så havde han selvfølgelig også krav på at vide det, men beslutningen ville altid være hendes. ''Vil du fortælle det til din familie?'' spurgte han efterfølgende, da han heller ikke vidste hvor mange mennesker hun havde lyst til skulle være involveret i det. Men i hans hoved var det fornuftigt at fortælle det til sine nærmeste, så de kunne støtte hende i den svære tid.

Hazel

Hun havde det virkelig dårligt overfor sine forældre da de os havde støttet hende igennem tiden med Lee og hun vidste at det havde taget virkeligt hårdt på dem, men hun vidste at de ville støtte hende uanset hvad. "Jeg har tænkt mig at fortælle det til min familie, fordi..jeg kommer ikke igennem det her alene og det er en lidt for stor hemmelighed til at holde hemmeligt" Sagde hun med et skævt smil. "Men faren..det.." Sagde hun og stoppede sig selv da det var en smule pinligt, da hun ikke vidste hvem af de tre det var. "Det..kan være tre og jeg ved ikke..hvem det er af dem. Og..det vel ikke noget du kan finde ud af før barnet er født" Sagde hun med et skævt smil.

Enricos
Han bed sig lidt i læben, da hun sagde at det kunne være tre. Han blev faktisk en smule paf, for han kunne rigtigt forestille sig at den søde naturlige Hazel var en ''rundetrunte''. Selvfølgelig mente han heller ikke det, men tingene blev bare ikke mindre rodet pga. det og hvis der ikke var nogen far involveret lige nu, så virkede det mere og mere forkert at sætte barnet i verdenen i hans hoved. ''Jeg.. Har altid ment at man skal være to om at hjælpes ad når en kvinde er gravid. En man kan tage med til forberedelserne, glæde sig sammen med, lave børneværelse med.. Ja.. En som kvinden kan støtte sig op af..'' forklarede han og håbede ikke at hun tog det for nært, for selvfølgelig var beslutningen hendes, men han prøvede lidt at fortælle hende at hans holdning var at tiden ikke var rigtig for hende til at få børn.

Hazel

Hun trak sig en smule væk fra ham da han begyndte at forklarer, da hun et eller andet sted ikke brød sig om hans måde at sige tingene på. Det hjalp ikke rigtigt at pakke tingene ind og sige dem på en 'pæn' måde, når hans meningen egentlig var at han burde få en abort, selvfølgelig var det en generel mening omkring, at hvis der ikke var en far så skulle man vente med barnet eller det var chance for at barnet ikke fik det godt, men hun havde selv lige sagt at hun ville overveje en abort, men det blot var en svær beslutning. Hun kunne allerede nu mærke at hendes humør begyndte at blive en smule anderledes og hun blev irriteret over småting. "Jeg..ved det ikke. Begge ting virker totalt ulogisk ligenu, men jeg ved udmærket godt hvad der er det bedste valg"

Enricos
Da hun trak sig væk, kunne han med det samme godt mærke at hun blev lidt ''fortørnet'' over hans ord. Han håbede blot ikke at hun misforstod hvad han sagde, for det var jo ikke en kritik eller en ordre. ''Jeg håber ikke at jeg trådte dig over fødderne.. Jeg ved godt at alle snakker om hvad der er bedst for barnet, men jeg synes.. At lige nu må man kigge på det med egoistiske briller og tænke på hvad der er bedst for dig.. Jeg er ret sikker på at det ikke er sådan her du.. Havde forestillet dig at få et barn.. Og det er ikke.. Ligefrem et ønskværdigt scenario og.. Jeg tror at du ville være virkeligt stresset under din graviditet i stedet for at nyde den.. Som du burde og fortjener.. På et andet tidspunkt i dit liv..'' sagde han stille. Han lod sine arme falde ned ved siderne, da han ikke ville være alt for nærgående nu hvor han havde ytret sine holdninger.

Hazel

Hun vidste godt at det nok ikke var så hårdt ment, men lige nu havde hun ikke rigtigt behov for at høre om hvad andre folk mente. Uanset om det så var for at hjælpe eller ej, men det var mest fordi at hun godt kendte det 'rigtige' svar og det bedste ville være en abort, men det blev bare for meget at få ord på lige nu. Selvfølgelig havde han lov til at have sin mening, men hun vidste godt hvad alles mening om den graviditet ville være. "Jeg ved godt, hvornår et barn burde komme til verdenen" Sagde hun og bed sig i læben, da hun kom til at lyde en smule irriteret. Hun vendte blikket i jorden og brummede let. "Undskyld, det var ikke sådan ment. Det bare.." Sagde hun og gik lidt i stå.

Jake
Han var i gang med at rydde lidt op i fællesstuen, for han vidste at den næste som han skulle dele kollegieværelse med snart ville dukke op. Lige nu boede han sammen med en anden fyr også, lidt af en hippie-type, som nærmest kun kom hjem når han skulle sove. Selv havde han boet der i lidt over en uge og selvom det var fedt at komme i gang med at studere, så måtte han indrømme at det var virkeligt svært at bo op og ned af andre mennesker, især når man var vant til at bo for sig selv. Det havde heller ikke gjort det nemmere for ham at se hans datter, men han vidste at han måtte tage nogle svære valg af og til. At han fik en uddannelse ville jo kun gavne Zindy på længere sigt. Han hævede sig forsigtigt op og skævede kort hen over stuen og smilede for sig selv, da der var helt pletfrit. Han havde fået at vide at den nye ''room mate'' ville være en pige, så han håbede inderligt at det var en som havde sin ordenssans i orden. Det var mere end hvad man kunne sige om hippien xD

Hazel

Hun havde været væk de sidste år tid og bare kommet en smule til sig selv igen. Der var gået nogle måneder efter aborten hvor hun absolut ikke havde haft lyst til at lave noget og bare havde været hjemme hos sine forældre, som selvfølgelig havde støttet hende hele vejen igennem. Hun havde dog besluttet at hendes liv ikke skulle gå i stå og var derfor taget til Australien, da hun også havde noget familie hun kunne bo ved der. Selvom hun længe havde boet for sig selv, var hun alligevel 'vokset' virkelig meget på den tid hun havde været afsted. Alt havde været nyt og hun havde været tvunget til at finde arbejde, nye venner og en ny 'hverdag'. Netop nu stod hun foran indgangen til sit nye værelse og smilede let, da det alligevel var dejligt at være tilbage i London igen. Hun tog ned i håndtaget og 'lukkede' let øjnene sammen, da det var spændende at se sit nye hjem for første gang.

Jake
Han var efterfølgende gået ud i køkkenet, hvor han havde sat noget kaffe over. Egentligt var han ikke den store kaffedrikker, men der var ikke noget mere ''hjemmeligt'' end duften af kaffe i hans hoved. Så at hende den nye pige ville dukke døren op til duften af kaffe ville være en god ting i hans hoved xD Han skævede kort hen mod hoveddøren, da han hørte at der blev pillet lidt ved håndtaget. Hurtigt var han henne ved døren, da han ville gøre et godt indtryk og være virkeligt imødekommende over for sine nye bofæller. Han havde hørt rigtig mange grumme historier om at folk ikke kunne enes i kollegieværelser og det sidste han havde behov for, var at komme hjem til en masse drama hver dag. Han ville bare gerne have nogle gode venner og kunne studere i ro og mag. Da døren gik op foran ham og der stod en Hazel med lukkede øjne. En Hazel som han ikke havde set noget til i mere end et år og det sidste rygte han havde hørt løb på, at hun ikke længere boede i London. Han var så forbløffet at han ikke kunne få nogle ord ud på sine læber og i stedet bare stod helt frosset på stedet.

Hazel

Hun tog en dyb indåndning da det altid var spændende og specielt at se sit nye hjem. Hun tog fat i sin kuffert med den ene hånd og gjorde sig klar til at gå ind. I det hun åbnede øjnene bed hun sig hårdt i læben, da det første hun så var en forstenet Jake. Hun havde ikke set ham i virkelig lang tid og sidst de sås, havde tingene været virkelig forvirrende. Egentlig var hun lidt skuffet over den måde hun havde behandlet ham på den gang, men også den måde hun havde behandlet 'sig selv' på. "Der..skulle være et..ledigt værelse" Småstammede hun, da hun virkelig ikke havde forventet at se Jake her. Hun vidste ikke om han boede her eller bare var på besøg, men hun turde ikke spørge. Egentlig gik det ikke op for hende, at hendes kommentar godt kunne lyde lidt som om, at hun slet ikke kunne genkende ham, men bare blev forskrækket over ham så ligbleg ud.

Jake
Det gik lidt op for ham, at han havde glemt at blinke, for hans øjne føltes helt tørre xD Han havde det virkeligt blandet med at stå til ansigt til ansigt med Hazel igen. På en måde var han glad, for han var jo aldrig stoppet med at holde af hende - også selvom der var gået et år, men den måde de havde endt deres forhold på havde bare ikke været særlig rar. Han havde faktisk ikke regnet med at han ville se hende igen, for London var jo en stor by og der var jo mere eller mindre en minimal chance for at støde ind i hinanden, men alligevel stod hun lige dér foran ham. ''Ja.. Det er til højre'' sagde han helt formelt og rømmede sig en smule, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige når ens fortid pludseligt stod og bankede på døren og tilmed skulle flytte ind i hans nye liv. Helt uden at tænke over det, ''rev' han pludseligt fat i hende og trak hende ind i et hårdt kram, da den formalitet alligevel var lige latterlig nok. Han knugede hende ind til sig i nogle få sekunder, inden han forsigtigt slap taget om hende med et svagt smil og kiggede ned. ''Det.. er godt at se dig..''

Hazel

Hun blev en smule forskrækket da han pludselig trak hende ind til sig, hun blev faktisk virkelig glad, da det lidt vidste at han ikke gik rundt og bar nag, men det havde hun heller ikke forventet med Jake. "Det er også godt at se dig, men betyder det at vi skal bo sammen?" Sagde hun med et lille smil. Hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham kort. Han så ud til at have det godt med et være her. "Så jeg heldig, jeg ved du laver god mad og du er ordentlig som mig. Jeg frygtede jeg skulle leve med et rodehoved" Sagde hun med et lille smil, da hun virkelig ikke kunne have sådan noget. På værelserne kunne de gøre som de ville, men der hvor de var fælles skulle der bare være clear. "Hvad..har du så..lavet siden sidst?" Spurgte hun med et skævt smil. Hun var ret nysgerrig for at se om han var kommet videre med sit liv og hvordan det gik.

Jake
Han håbede virkeligt ikke at det var for meget at han havde krammet hende, men han havde bare haft brug for at komme af med den akavede stemning som var imellem dem. Han mærkede at han af en eller anden grund trak vejret hurtigere end normalt, men han havde virkeligt også fået et stort chok da han havde set hende. Selvom det egentligt var rart at bo med nogle som man kendte, så var det alligevel nogle lidt blandede følelser han stod med. Man glemte jo ikke bare fortiden, men omvendt skulle man heller ikke lade sit liv styre af noget som hændte for mere end et år siden. ''Jeg begyndte at studere for et halvt år siden..'' begyndte han, inden han forsigtigt tog fat om hendes kufferter og trak dem med indenfor, da han alligevel skulle vise sig som en ægte gentleman. ''Men det var jo ret.. Langt væk fra hvor jeg boede, så flyttede jeg herhen for en uges tid siden.. Hvad med dig?'' spurgte han og betragtede hende lidt i skjul. Hun så virkeligt mere afslappet og mindre ''stressende'' ud.

Hazel

Hun havde egentlig ikke noget imod at han krammede hende på den måde, da hun havde brugt et år på et ligge fortiden bag sig. Hvis det endelig skulle være, havde det værste også været den periode med Lee. Jake havde virkelig behandlet hende pænt og det var nok hende som havde været lidt en røv på den punkt. "Jeg har været ude at rejse og..genfinde mig selv eller hvad man siger" Sagde hun med et lille smil og prøvede at se en smule selvsikker ud. Hun havde på den tur fået en del mere selvtillid og troede derved også mere på sig selv, men hun ville nok aldrig helt kunne komme væk fra den lidt forsigtige Hazel hun altid havde været. "Hvad med de andre i huset..er de..ordentlige?" Spurgte hun og bed sig i læben, da det var et lidt dumt spørgsmål.

Jake
Han bakkede forsigtigt et skridt bagud for at give hende lidt ''space'' igen efter krammet mens han lyttede til hendes ord. Faktisk så hun noget mere frisk ud på en eller anden måde, men om det var noget at gøre med hendes lille ferie kunne han ikke sige med sikkerhed. Han tog sig i at kigge lidt ''for nøje'' på hende, for køn syntes han jo stadigt at hun var, men han kom også helt til at stå og overanalysere hende xD ''Altså.. Der bor en til, sådan en hippie-filejs. Han er ikke så tit hjemme godt nok, men når han er, så er han ikke typen som samler samler sine brugte underdrenge op fra badeværelsesgulvet..'' brummede han, da han faktisk allerede havde haft et skænderi med ham omkring ryddelighed, men nu havde han også en ekstrem ordenssans. ''Men.. Hjalp det så? Du ved med at.. Genfinde sig selv?'' spurgte han, for at komme tilbage til hendes lange ferie.