Hazel, Electra, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Nick
Han nikkede en smule, da det sådan set var rigtigt nok. Når han kom ud, så ville jo stadigt være der. Hun havde jo bevist for ham, at hun ikke havde opgivet ham og han regnede også med, at de ville kunne snakke sammen efter. ''Det er okay'' sagde han med et skævt smil, mens han undlod at kigge på hende i længere tid af gangen. ''Jeg.. Er bange, Hazel'' sagde han lavt, da det ikke var særligt ''macho'' at indrømme det over for hende. Men det var han. Han for bange for hvordan han ville reagere på det hele og hvordan han skulle hjælpes. Hvad hvis han slet ikke kunne hjælpes og endte med at være afhængig af stoffer resten af hans liv?

Hazel

Hun så kort hen på ham, da han indrømmet at han var bange for at tage afsted. Forsigtigt rykkede hun hen til ham igen og tog let fat i hans hånd. "Det forstår jeg godt" Mumlede hun stille, da alt 'nyt' i livet var en udfordring og ting man skulle tage sit mod til. Nick havde også altid virket meget 'fri' og hun vidste ikke hvor meget privatliv man fik når man var på afvænning. "Men jeg er sikker på, at det vil være virkelig godt for dig, selvom det hårdt" Sagde hun og skævede kort til ham. "Også skal du huske, at vi allesammen er her for dig" Sagde hun stille og gav blidt hans hånd et lille klem. Hun troede stadig på ham og det var der flere andre som også gjorde, og hun vidste at han ikke ville svigte.

Nick
Han kiggede ned på deres hænder og sukkede lydløst, da det ville blive sværere at forlade alt hvad han kendte bag sig ind han havde forventet. Bare hans band, hvad ville der ske med dét, imens han var væk? Han rykkede usikkert på sig og trak sin hånd en smule til sig, da han kunne mærke at panikken steg i ham. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre lige pludseligt. Hvis han blev, kunne han i det mindste være sammen med hans venner og mon ikke de kunne hjælpe ham lige så meget som et center? Han prøvede at finde undskyldninger for ikke at tage afsted, men uanset hvad så, så vidste han inderst inde godt at han havde brug for professionel hjælp. ''Du lover at du.. Ikke glemmer mig imens..''

Hazel

Hun så kort en smule undrende på ham, da hun slet ikke kunne se en grund til at glemme ham. Hun så ham dybt i øjnene og nikkede let. "Jeg vil aldrig glemme dig Nick" Sagde hun stille og smilede lidt prøvende til ham. "Jeg tror også, at du har en stor fordel i, at du selv erkender du har brug for hjælp" Sagde hun med et skævt smil. Hun vidste ikke om det var nogen trøst, men der var mange som var så langt ude, at de blev tvunget til at blive indlagt, fordi de var til fare for andre, men ikke mente at de burde indlægges, så at Nick kom ind med et nogenlunde positivt syn, måtte være en kæmpe fordel. "Glemmer..du mig?" Mumlede hun stille.

Nick
Han vidste godt, at han ikke skulle være væk for evigt og måske skulle han endda ikke være indlagt i så frygtelig lang tid. Desuden ville han jo tit for besøg af hans far også ville hans venner sikkert besøge ham om søndagen. Det håbede han i hvertfald. Svagt smilede han, da hun sagde at hun ikke ville glemme ham. ''Jeg tror straks det bliver værre ikke at glemme dig.. Der er jo intet lækkert at se på sådan et sted'' smilede han drillende, da det selvfølgelig kun var sagt som en joke. Men det eneste han kunne forestille sig var sådan nogle steder var hjemmeløse og punkere, men det var jo selvfølgelig langt fra realiteten.

Hazel

Hun kunne ikke lade være med at grine af ham, "Nick, du bliver plejet af lækre sygeplejere hele dagen" Grinede hun. Selvom det i en ret alvorlig situation, at han var dukket op nød hun alligevel, at de ville kunne sidde sammen og grine. Det var det specielle ved Nick, han havde altid en eller anden sjov bemærkning. Svagt bed hun sig i læben, da hun kom i tanke om, hvor meget at hun egentlig ville komme til at savne ham. Selvom han tit havde været fuld og påvirket, så ville hun savne at han helt uventet dukket op hjemme ved hende. "Dog tror jeg, at du skal lade være med at vimse rundt i natkjoler, det vil ikke ligefrem forkorte din tid" Drillede hun.

Nick
''Ej, så kommer jeg sgu på den lukkede'' mumlede han, inden han svagt bed sig i læben. Et eller andet sted skulle han jo på ''den lukkede''. Det var virkeligt svært at forholde sig til og han vidste, at når han kom hjem senere og når ham og hans far ville begynde at pakke hans ting, så ville det blive mere og mere svært. Måske var det kun for nogle måneder, men han vidste at uanset om det var det bedste for ham eller ej, så ville det blive de længste måneder i hans liv. ''Jeg kommer til at savne dig Hazel.. Jeg.. Er så ked af hvad jeg har budt dig i de 2-3 uger jeg har kendt dig.. Det er virkeligt.. Vildt.. At jeg er kommet så langt ud. Jeg har jo stortset ikke gjort andet end at såre dig gang på gang''

Hazel

Hun begyndte at le, da han sagde at han ville ende på den lukkede, dog forsvandt hende smil hurtigt da han sagde at han ville komme til at savne hende. Hun håbede virkeligt, at han ville kunne holde stilen når han kom ud. Det forvirret hende virkelig, at han den ene dag kaldte hende en so og den næste sagde, at han ville savne hende. "Jeg..kommer os til at savne dig, men Nick..lov mig at du aldrig kalder mig..en so igen..eller nogensinde ligger en hånd på mig igen. Fordi..så kan jeg ikke fortsætte med at se dig. Når..tingene bliver svært, så..tænk på den episode på den anden dag, også bagefter tænk på..det her" Sagde hun stille og lænede sig frem og begyndte blidt at kysse ham.

Nick
Stoffer eller ej, så havde han altid været et svin når det kom til piger. Men når han lagde hånd på dem eller kaldte dem skældsord så gik grænsen og det ville den 'normale' Nick aldrig gøre. ''Jeg mente.. Ikke noget af hvad jeg sagde.. Jeg kan love at den.. Normale Nick aldrig vil gøre det.. Og jeg vil gøre mit bedste for at jeg forbliver den Nick for evigt..'' sagde han stille. Det var frygteligt hvad han havde gjort ved hende og jo mere han tænkte over det, jo værre fik han det. Han fortjente faktisk slet ikke at have hende som ven efter det som var sket. Svagt bed han sig i læben, da hun lænede sig frem og begyndte at kysse ham. Selvom hans krop havde lyst til at fortsætte, så slog hans 'hjerne' en smule fra over for det. Han stoppede efter ganske kort tid med at kysse hende, men havde alligevel hans hoved nær hendes. Han kunne ikke rigtigt få sig selv til at flytte det. ''Du.. Ville have det bedre med en fyr som.. Jake..''

Hazel

Hun slappede en smule af, da han lovet hende at ville prøve at være en anden eller den 'rigtige' Nick i fremtiden. Af en eller anden grund, så stolede hun 110% på ham. Hun vidste, at hvis han stadigvæk ønskede at være på stoffer og fortsætte sit nuværende liv, så ville han ikke være bleg for at sige det. Så det at han ville forsøge, var nok til hende. "Hvorfor? Fordi han er clean?" Sagde hun stille og så ham dybt i øjnene, "Hvis du tager afsted imorgen og kæmper, hvordan vil Jake så i fremtiden være bedre end dig? Jeg er tvunget til at være plejemor uanset hvad" Mumlede hun og kunne ikke lade være med at grine, da hun lidt hentydet han hun skulle kigge efter ham - selvfølgelig bare i sjov.

Nick
Han trak sig en smule væk fra hende, da han nok aldrig ville blive den person som hun virkeligt ønskede uanset hvad. Selvom han holdte virkeligt meget af Hazel, så ville han stadigt have sin 'frihed'. De ville nok aldrig blive mere end venner, da han ikke følte sig parat til at være i et forhold og efter en tur på en afvænningsklinik, så kunne han heller ikke forestille sig at det var hvad han ønskede på det tidspunkt. ''Fordi at han vil.. Behandle dig godt.. Og han vil aldrig være dig utro eller såre dig på samme måde som jeg vil kunne'' sagde han stille. Han ville aldrig give hende nogle 'falske forhåbninger' om hvad der kunne ske med dem, for han turde ikke at begive sig ud på det felt.

Hazel

Hun trak let på skulderne, da hun godt vidste inderst inde, at Nick aldrig ville blive hendes kæreste. Men hun skulle heller ikke have en kæreste fremover og lige nu, passet det hende fint at hendes og Nick bare havde noget løst. "Nick, da jeg valgte dig frem for Jake, så vidste jeg godt at det mellem os aldrig ville blive voldsomt seriøst. Jeg er ikke parat til at forhold endnu, og du.." Sagde hun og stoppet lidt, da hun ikke vidste hvordan man forklaret, at man bare ikke var kærestetypen. "Vi ser tiden an når du kommer ud. Måske har du scoret en sygeplejere til den tid" Sagde hun, bare lige for at fortælle, at han lidt have 'frie' tøjler. Hun vidste, at de ikke kunne vente på hinanden, mens han var indlagt.

Nick
Han smilede lidt af hende, da hun blev ved med hans sygeplejerske. Men man kunne da kun håbe, at de var lækre eller at der var nogle sygeplejerskestuderende, som han lige kunne tjekke ud xD Han var alligevel glad for at vide, at hun ikke så ham som kærestemateriale, for det ville han nok ikke blive de næste mange år. Han var stadigt ung og han havde et par år hvor han gerne ville være 'fri' før at han skulle have noget seriøst med nogle. At han skulle ud og turnere og have det sjovt med bandet var blandt andet en del af den fritid. ''Jeg glæder mig bare til at de her.. Måneder er overstået så jeg kan komme videre med mit liv'' sagde han stille, da det alligevel var lang tid bare at hive ud af kalenderen.

Hazel

Hun satte sig en smule bedre til rette i sofaen igen. Hun vidste godt, at det var dumt at kysse ham og var så ærlig omkring, hvordan hun så ham. Men hun vidste, at der ville gå flere måneder før de sås igen og anuset om de ville det eller ej, så ville tingene være ændret når de sås igen. Hun ville aldrig glemme ham, men hun var usikker på om hendes følelser ville være de samme, men hun havde på fornemmelsen de at nok kun ville ses som venner i fremtiden. Hun var i hvert fald fast besluttet på, at hun i fremtiden kun skulle have fyre hun kunne stole på. Nick ville nok være clean på det tidspunkt, men de ville aldrig kunne få et oprigtigt forhold. "Jeg ved, at du stadig må spille musik derinde" sagde hun stille, da det værste for hende, ville være hvis hun ikke kunne synge.

Nick
Han smilede lidt, da han vidste at han ville dø uden sin musik derinde. Faktisk var han lidt usikker på, om han måtte være på nettet, men et eller andet sted kunne han godt forestille sig, at han ikke måtte. ''Jeg får masser af tid til at skrive en masse nye tekster til bandet i hvertfald..'' mumlede han, da han alligevel var faldet en del bagud på lige det punkt. Men når han kom ud, så skulle de igang med at planlægge en lille turne. Måske i England, Skotland og Irland. Svagt skævede han til sit ur og bed sig lidt i læben, da den var ved at være over eftermiddagstid. ''Hazel.. Jeg har lovet min far, at jeg skal være hjemme ved 15.30 tiden.. og jeg skal snakke med Jake også.. Jeg tror desværre jeg er nødt til at gå.. Jeg skal nå hjem og pakke..''

Hazel

Hun bed sig svagt i læben, da han skulle til at gå. Hun var virkelig dårlig til at sige farvel til folk og mærkede derfor, at hun helt fik en klump i halsen. Hun var dog glad for, at han skulle over til Jake, så havde hun da ikke helt ødelagt deres venskab. Forsigtigt rejste hun sig op og nikkede let, "Det..okay" Sagde hun stille og sukkede svagt. Hun smilede prøvende til ham, da hun gerne ville virke lidt opmuntrende men det var for svært, når det også var et farvel. "Jeg kommer snart og besøger dig" Sagde hun og gik forsigtigt ud på sin opgang. Hun holdt sit blik i jorden, da hun ikke rigtigt ville kunne kigge på ham. Selvom det var det rigtige, var det alligevel svært.

Nick
Han fulgte med hende ud på opgangen og vendte sig om mod hende. Selvom hun sagde, at hun ville besøge hende, så kunne det stadigt være sidste gang i meget lang tid at de ville ses. ''Du.. Skal ikke være ked af det'' sagde han stille, da han nemt kunne se på hende, at hun var påvirket af deres farvel. Selv havde han siddet og forberedt sig i den sidste halve times tid og han havde ikke lyst til at begynde at græde foran hende. Det var nok, at han havde gjort det over for sin far igår. Alligevel gik han hen mod hende og trak hende forsigtigt ind til sig i et kram, mens han holdte fast omkring hende. ''Det er jo.. Ikke et farvel, men et .. På gensyn..''

Hazel

Hun vidste, at de helt sikkert ville ses igen og at hun ville kunne besøge ham, hvis det var det hun ville. Men det næste lange stykke tid, var der andre som bestemte hvornår de skulle ses og der ville pludseligt ikke dukke en Nick uventet op. Hun lagde sine arme rundt om ham og lagde sit hoved ved hans skulder og mærkede, hvordan hun helt havde tåre i øjenene. "Jeg er bare så dårligt til sådan noget" Sagde hun og grinte svagt, da hun virkelig var svag på sådan nogle punkter, og det lidt var 'sjovt' at hun havde så nemt ved at begynde at græde, når det drejet sig om et farvel. "Jeg skal virkelig lærer, ikke at være så følsom" Mumlede hun med et skævt smil.

Nick
Han kunne godt se på hende, at hendes øjne var helt våde. Selvom han lige havde lovet at lade være, kunne han også mærke at hans øjne også fyldtes med vand. Hårdt bed han tænderne sammen, da det ville være flovt at sige farvel sådan. Han holdt hende ind til sig imens, så hun ikke ville kunne se det. Efter lidt tid fik han alligevel styr på sig selv igen og trak med et lille grin sig væk fra hende igen. ''Ja.. Måske burde du på en følsomheds-klinik.. Hvis vi er heldige, så bliver vi naboer'' sagde han med et skævt smil og kiggede lidt ned i jorden. Han kunne mærke at hans hjerte pumpede hurtigt derud af. Det var sværere end han nogensinde havde regnet med.

Hazel

Selvom hun ikke kunne se, at han var ked af det, kunne hun alligevel 'mærke' på hans vejrtrækning at han 'kæmpede' med at holde sig i ro. Hun følte pludselig en varme indeni, da det blot bekræftede hende i, at hun faktisk havde en stor betydning for ham. Hun sagde dog intet. Hun begyndte at le, da han sagde at hun skulle på en følsomheds-klinik. "Så ville vi kunne stå og lave fagter til hinanden" Sagde hun og smilede let, da hun lige kunne forstille sig to tosser stå og lige 'sos' fagter til hinanden. Hun tørret sine øjne og sukkede svagt, da det var så underligt, at der var så længe til at de skulle ses igen under 'ordentlige' forhold. Men det hjalp lidt, at hun vidste at det var det bedste for Nick.

Nick
Han lænede sig forsigtigt ned over hende og placerede et blidt kys på hendes ene kind, da han alligevel havde følt at han havde brug for at have hende ekstra tæt på, men ikke havde turdet at kysse hende hvor han virkeligt ville. ''Det ville være sejt.. Så kunne vi også synge til hinanden'' smilede han skævt, da det alligevel ville blive kedeligt at spille musik alene. Han sukkede lidt, da han var nødt til at tage afsted, også selvom det alligevel føltes svært at forlade hende lige nu. Han slap forsigtigt sit tag om hende igen og bakkede nogle skridt med et svagt smil på sin læbe. ''Vi.. Ses om nogle uger, prinsesse'' sagde han stille, inden han gik ned af trapperne.

Jake
Han sad og spiste aftensmad i sin stue, mens han sad og så nyhederne. Nick var gået for nogle timer siden og det havde virkeligt været hårdt for ham at sige farvel. De havde fået alt talt ud og de havde allerede planlagt, at han skulle komme de fleste søndage når han altså ikke lige havde Zindy på besøg. Han havde forkælet sig selv med en 'familiepizza', da han havde haft brug for at æde sorgerne væk. Selvom han aldrig ville blive færdig med den, så smagte den alligevel godt og han skulle ikke bekymre sig om at gå sulten i seng. Han slukkede sit tv efter lidt tid og sukkede opgivende, da hans humør virkeligt var nede.

Hazel

Hun var begyndt at drikke efter, at Nick havde forladt hendes lejlighed. Efter noget tid var hun kommet frem til, at Jake også måtte være ked af det. Derfor havde hun taget en nedringet kjole på, som hun havde fået af Electra og sat sit hår op og lagt en pæn make.up. Netop nu stod hun foran hans dør med en flaske vodka i sin hånd og ringede på hans dør. Hun havde ikke regnet med, at det skulle være så hårdt at sige farvel til Nick, men i det mindste skulle Jake også havde sagt farvel og de var derfor lidt i samme båd. Hun ringede på igen, da hun ville have et ham kom ud lige nu.

Jake
Han så undrende mod døren, da der aldrig var nogle der bankede på på det tidspunkt. I et øjeblik overvejede han, om det mon var Nick som var kommet tilbage? Han kiggede kort rundt i stuen, men han kunne ikke se om han skulle have glemt noget. Han rejste sig derfor op og gik igennem sin gang og ud til hoveddøren, som han forsigtigt åbnede. ''Hazel?'' sagde han undrende og bed sig i læben. Kort skævede han mod hendes hånd, hvor hun bar en vodkaflaske ved halsen. Selvom hun så virkeligt godt ud, så så hun tilgengæld også meget fuld ud. Forsigtigt tog han fat om hendes frie hånd og trak hende forsigtigt indenfor, inden han lukkede døren efter dem igen. Han havde ikke regnet med at se hende i dag og slet ikke fuld. Han havde faktisk aldrig set hende sådan rigtigt fuld før. ''Hvad.. Laver du her? Er der noget galt?''

Hazel

Hun tog hurtigt sine sko af, da hun kom indenfor og holdt bare fast i hans hånd og trak ham ind tæt hen foran sig. "Jeg tænkte bare, at du sikkert også er lidt..mut over et Nick er taget afsted, så vi kunne i det mindste være sammen" Sagde hun og holdt øjenkontakt med ham længere end hun normalt ville. Efterfølgende gik hun bare ind i hans stue og satte sig i hans sofa. "Du skal bare sige hvis jeg skal gå igen, men det hyggeligere at være to" Sagde hun og sendte ham et drillende blik. Hun vidste ikke rigtigt, hvad hun lavet, men hun havde bare behov for noget beskræftigelse af en eller anden art. "Frisk på druk?"