Electra, Hazel, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Electra
Hun bed sig en smule i læben, da han vågnede. ''Mhm'' svarede hun kort for hovedet, da hun på ingen måde havde lyst til snakke med ham. Selvom de havde været uvenner før, så overgik det her alligevel det meste. Hun gad ikke engang at bruge sin energi på at være råbe af ham, da hun et eller andet sted slet ikke syntes at han havde fortjent hendes opmærksomhed. Lige nu følte hun sig bare virkeligt dum over, at hun for en stund havde troet at der måske kunne ske noget i mellem dem. ''Min far henter mig ved 11 tiden.. Så du får lov at sejle din egen sø.. Bogstavlig talt''

Harry

Han rynkede let på næsen, "Så..jeg skal sejle din fars båd alene hjem?" Sagde han med et hævet bryn. Et eller andet sted, ville han være kold nok til, bare at skride også lade andre gøre det sure arbejde, hvis hun bare syntes at hun kunne smutte, kunne han vel også. Han havde faktisk også fået et tilbud om, at sejle hjem med Rachel, men han havde takket nej. Han vidste godt, at han ikke have været vild sød, men ligefrem at efterlade ham midt i det hele. Han lagde sig ned i sengen igen og sukkede svagt, Han vidste ikke rigtigt hvordan han skulle forklarer sig, men helt ærligt var der ikke rigtigt noget at forklarer. Han havde valgt Rachel over Electra og det kunne ikke rigtigt undskyldes eller gøres godt igen.

Electra
Hun trak en smule på skuldrene, da hun var lidt ligeglad med hvordan han kom hjem. Hendes far skulle nok finde en løsning, hvis Harry ikke gad. Uanset hvad, så ville hun ikke tilbringe et døgn med ham mere. Hun var virkeligt såret og han var tilsyneladende skideligeglad med det. ''Gør hvad du vil'' sagde hun ligegyldigt, mens hun pakkede det sidste tøj ned i kufferten, inden hun lynede den op. Tanken om at hendes far først ville komme om 5 timer var alligevel ret træls. Det ville blive fem meget lange timer, men hellere de fem timer end at sidde fastlåst på en båd med Harry.

Harry

Han lå lidt usikker i sengen, da han alligevel havde det dårligt med hvad han havde gjort. Han vidste bare ikke hvordan at han skulle kunne føre en samtale med hende nu. Uanset hvad han ville sige, ville hun vel bare feje ham af med et ligegyldigt svar. Han sukkede svagt, "Electra, jeg er..virkelig ked af det, tiden det..fløj bare" Mumlede han stille og så lidt rundt og lod kort sit blik hvile på ham. "Hvis..du vil have det, kan jeg godt gå udenfor, så..kan du være alene indtil din far kommer" Sagde han stille, da han godt kunne mærke, at hun ikke orket at være i nærheden af ham og hvis der var en som skulle gå, skulle det nok være ham. "Hvis..ikke jeg havde været vågnet, var du så bare gået?" Spurgte han, da det alligevel var et spørgsmål som presset sig lidt på. Og ville de overhovedet ses igen inden han skulle rejse?

Electra
Hun kunne mærke, at hun imod sin vilje blev mere ked af det, nu hvor han var vågen. Det var svært for hende at opretholde sådan en attitude mod ham, men hun havde virkeligt aldrig følt så skuffet over ham. Det stod jo virkeligt sort på hvidt hvem han helst ville tilbringe sin tid med, også endda når de havde en aftale. ''Glem det Harry. Jeg ved hvor jeg står nu og.. Det er måske i virkeligheden det jeg har haft brug for'' sagde hun stille, da det svar måske ikke helt gav mening for ham. Men for hende havde det været en brat opvågning. Hun skulle ud af den forelskelse og det kunne kun gå for langsomt. Dét, at hun havde følelser for ham såret ikke blot hende, men det ødelagde også deres venskab som det gjorde ligenu.

Harry

Han brummede svagt, da han ikke helt forstod hvad hun mente. Han satte sig ud på sengenkanten og kiggede ned i gulvet. "Ses..vi inden jeg tager afsted?" Spurgte han stille. Han ville sikkert bare få et svar tilbage om, at de vel kunne ses hvis han ikke havde for travlt med Rachel. Men han håbet lidt på at få et oprigtigt svar fra hende. Han forstod godt, at hun var sur men han kunne ikke formulere det overfor hende, men han ville bare gerne vide, om de kunne ses igen eller om det hele var ødelagt nu. "Jeg sejler når du kører så, du har ikke noget i min bil, vel? Ellers...sætter jeg det bare foran din dør" Mumlede han stille. Det var helt underligt, at der pludselig var så stor afstand mellem dem og han tog sig selv i, at sidde og "hoppe" uroligt med sine ben.

Electra
Hun sukkede svagt, da hun kunne mærke at den lyst til at være virkeligt kold overfor ham forsvandt mere og mere, nu hvor de faktisk snakkede sammen. ''For helvede..'' sukkede hun mest for sig selv, mens usikkert rykkede på sig. Der var ikke noget værre end at være uvenner med nogle og den følelse var jo 100 gange værre når det gjaldt ens bedste ven. Hun satte sig forsigtigt ned ved siden af ham og var tavs lidt, da hun havde en indre krig om hvordan hun skulle tackle situationen på bedste vis. ''Jeg forstår godt, at du har savnet Rachel.. Så.. Led er jeg heller ikke, men det var vores dag, Harry.. Du.. valgte hende bare over mig så let som ingenting''

Harry

Han så på hende, da hun alligevel begyndte at snakke til ham igen. Han sukkede svagt og syntes næsten, at hun fortjente at han var ærlig overfor hende. "Jeg..ved godt det var vores dag og jeg er virkelig ked af, at den ikke blev til noget" Sagde han stille og holdt sit blik fast ned i jorden, da han slet ikke turde kigge på hende. "Jeg...Det med Charlie går mig nok mere på, end jeg har givet udtryk for og..det at du skal se ham i weekeden, jeg skal snart rejse og..jeg kan ikke finde rundt i noget" Mumlede han forvirret. Han havde altid nægtet sine følelser for Electra, men havde altid kunne lide hende, men det var svært for ham at se på at hun var sammen med Charlie også. Han vidste godt, at det ikke rigtigt forklaret noget eller retfærdiggjorde det han havde gjort, men han havde nok været ekstra sårbar, også var Rachel der som noget "sikkert".

Electra
Hun måtte indrømme at hun ikke helt troede på ham. Alt det i går havde sået virkeligt meget tvivl hos hende og hun var ikke helt sikker på, om det med Charlie som han nævnte nu ikke bare var en grund han hurtigt havde fundet på som undskyldning. ''Aah.. Jamen.. Jamen så forstår jeg'' sagde hun og vendte blikket hen mod ham og så helt overbærende på ham. ''Lille Harry blev forvirret og efterlader derefter sin bedste ven på en båd helt alene.. For at gå ud med sin ekskæreste.. Ikke fordi han vil, men fordi at hans bedste ven har en aftale med en anden.. Det giver mening, det må jeg sige, Harry..'' sagde hun ironisk for at påpege at hun ikke rigtigt troede på hans ord. Hun vendte blikket en smule væk fra ham, da hun virkeligt ikke brød sig om at hakke sådan på ham, men hun havde det bare virkeligt dårligt.

Harry

Han sukkede opgivende, da han godt vidste, at det nok lød som en dårlig undskyldning. Men havde han ikke kunne finde noget at "holde" fast i og han vidste, at om mindre end 24timer ville hun være sammen med Charlie, han vidste de havde været sammen så mon ikke, at de ville være det igen. Han kunne ikke rigtigt selv finde rund ti hvad han følte, men han havde have behov for at skubbe sine følelser for Electra en smule væk og der stod Rachel. Han havde også lidt på fornemmelsen, at den aften til festen at hun selv havde været blevet væk, hvis hun kunne få noget privat tid med Charlie, hvis der ikke havde været chancer for det blev opdaget. "Jeg havde lyst til at se Rachel igen, det har jeg aldrig nægtet" Mumlede han. Han ville aldrig få det over sine læber, men han havde nok lidt mere end venskabelige følelser med i det her. Men han ville dog hellere have det til at fremstå, som en dårlig undskyldning end indrømme det.

Electra
Hun nikkede kort, da hun godt vidste at han savnede Rachel. Selvfølgelig ville hun ham det bedste, det ville hun altid. Men hver gang gik det bare udover hende og hun blev ked af det hver gang. Forsigtigt gned hun kort sin håndflade mod sin øjekrog, da hun mærkede at hendes øjne alligevel føltes våde uden at hun ville. Hun vidste bare, at hun måtte gøre sig selv den tjeneste og få lettet hjertet. Og det kunne hun kun, hvis hun var ærlig over for ham. Hun mærkede hvordan hun begyndte at sidde uroligt og småryste lidt, mens hendes blik var fæstnet mod gulvet. ''Harry.. Jeg.. Jeg tror jeg har brug for en pause.. Jeg.. Kan ikke holde til mere'' sagde hun stille og sank svagt en klump. Hun rejste sig op, da hun slet ikke kunne holde sig i ro længere.

Harry

Han åbnede munden for at sige noget, men lukket den hurtigt igen da hun fik tårer i øjnene. Han rejste sig hurtigt op og gik ind foran hende, for at stoppe hende. "Electra, stop..det-jeg-da-øh-nej-eller jo, du må ikke blive ked af det" Sagde han helt forvirret. Han så kort på inden, inden han dog trådte et skridt til siden, da han alligevel ikke ville stå i vejen, da hun havde brug for luft. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv, da han havde virkelig svært ved at håndtere når folk blev kede af det. "Jeg..kan os godt gå hvis du vil have det..også komme ind når du klar til at snakke?" Sagde han lidt tamt, da det nok ikke gjorde den store forskel i hvilket rum de var. Han ville dog give hende den luft hun havde brug for også kunne hun komme ind, når hun havde brug for at snakke igen.

Electra
Hun følte det som om, at hun slet ikke kunne trække vejret. Hendes hjerte slog hurtigere end hun selv kunne følge med og hun fik det virkeligt dårligt. Forsigtigt greb hun fat om hans håndled for at han ikke skulle gå væk fra hende. Hele natten havde hun prøvet at komme på en løsning, men hun vidste at ærlighed var den eneste vej frem. Hun havde brug for fred og ro for at redde deres venskab. ''Harry.. '' sagde hun stille og tog forsigtigt fat i begge hans hænder i stedet, mens hun mærkede at tårerne pressede sig mere og mere på. Hun skulle lige til at åbne munden, men brød i stedet helt sammen. Hurtigt slap hun taget om hans hænder og vendte sig om med ryggen til ham, da hun slet ikke vidste hvor hun skulle gøre af sig selv.

Harry

Lidt forsigtigt tog han et bedre tag i hende hånd, dog meget blidt men nok til at han lige støttet hende lidt, da hun virket ret usikker. Han vidste, at hun var sur på ham og med god grund, men han kunne ikke holde til at se hende ked af det på den måde. I stedet tog han let fat i hende og trak hende ind til sig, da det lige nu føltes som det bedste måde at støtte hende på. Når man var så ked af det, havde man bare brug for en skulder at græde ud ved. Forsigtigt satte han sig ned på knæ, da han bedre ville kunne holde om hende, da han jo var ret høj. Han vidste ikke, om hun ville blive sur over, at han holdt om hende. "Jeg er lige her" Mumlede han stille, da hun havde sagt hans navn.

Electra
Hun kunne ikke rigtigt holde blikket på ham i længere tid af gangen, da hun følte sig så usikker på det hele. Men tanken om at skulle gå endnu et år og være ulykkeligt forelsket i en person - Som desuden foretrak en andens selskab, kunne hun ikke bære. Faktisk ønskede hun næsten at han ville sige at der aldrig blev noget mellem dem, så hun kunne få det ind i hovedet og komme videre. Men mente han virkeligt det med Charlie? Gik det ham på, at hun skulle være sammen med ham? Hun stod fortsat tavst i hans favn, da hun ikke havde haft lyst til at rykke sig ud af stedet og følte sig mere panisk end hun havde gjort længe. ''Jeg.. kom mig aldrig over.. Mit Harry-crush.. Jeg løj igår'' sagde hun lavt og kunne mærke hvordan hun helt trak vejret hurtigere.

Harry

Han bed sig hårdt i læben, da hun stod og sagde, at hun havde følelser for ham. Hårdt lukkede han sine øjne sammen, da han pludselig meget bedre forstod, hvorfor at hun var blevet ekstra ked af det på grund af Rachel. Og her stod han og ville hellere have, at hun skulle tro at han kom med dårlige undskyldninger, end at være ærlig overfor hende. Og nu følte han, at han slet ikke kunne være ærlig, da tingene bare først ville begynde at virke som dårlige undskyldninger. "Electra..." Begyndte han og gav hende forsigtigt et kram. "Hvorfor..sagde du ikke noget noget før?" Sagde han stille. Det var virkelig underligt og igen havde han overset det. Kun fordi han havde haft så travlt med at tænke over hendes forhold til Charlie.

Electra
Hun trak vejret hårdt og kunne mærke, hvordan alle de spændinger hun havde haft før hun ville sige det forsvandt. Hun trak en smule usikkert på skuldrene, mens hun vendte blikket ned mod deres fødder. Hun følte sig som en åben bog overfor ham nu, alt var bare blottet. ''Fordi at det ikke er gengældt'' sagde hun stille og sank igen en klump. Hun tørrede øjne med sine hænder og stod lidt og stirrede ud i luften efter, da hun ikke helt vidste hvad hun skulle gøre af sig selv, da hun mest af alt bare havde lyst til at løbe sin vej. ''Jeg har.. Brug for at du siger, at det aldrig ville gå mellem os.. Jeg kan ikke.. mere..'' Hviskede hun, inden hun igen kunne mærke at hun var ved at tude igen. ''Sig det for helvede!'' kom det pludseligt hidsigt fra hende, da hun ikke ville have det sådan længere.

Harry

Han så lidt forskrækket på hende, da hun pludselig lød sur. Han havde virkelig svært ved at få de ord over sine læber, da han gerne ville have haft noget med hende. Men han vidste, at nu hvor han ikke boede i London længere, så ville det blive umuligt, hun havde jo også sit band. Han sukkede svagt, inden han lidt prøvende vendte sig blik mod hende. "Electra, det..kommer aldrig til at gå mellem os. Vi bor slet ikke i samme land, vi kan ikke have et forhold over en computer" Mumlede han stille. Et eller andet sted, så sagde han jo, at et forhold ville have været muligt, men det håbet han, at hun ikke opfattet. Forsigtigt krammede han hende igen og bed sig i læben, "Er der noget jeg kan gøre for dig?"

Electra
De ord havde alligevel været svære for hende at høre end hun havde troet. Det kom pludseligt så nært, at det hun havde 'drømt' om i så lang tid aldrig ville blive til virkelighed. Men hun var sikker på at i sidste ende, så var ville det hjælpe hende med at komme videre. Drømmen var jo 'knust' og fandtes derfor ikke længere. Hun gengældte forsigtigt hans kram, mens hun svagt gav en sukken fra sig, da det nok havde været de sværeste ord hun nogensinde havde sagt til nogle. ''Der er faktisk noget..'' sagde hun stille og rettede sig forsigtigt op for at kunne se ham i øjnene. ''At.. jeg har nogle følelser i klemme er mit problem.. Hvis du får dårlig samvittighed så gl..'' hun stoppede sætningen brat, da det med Charlie pludseligt slog hende. ''Hvad.. Mente du før.. Det med Charlie..''

Harry

Han brummede svagt og så på hende, da hun stoppet sin sætning "Hvad ville du sige?" Spurgte han stille, da han hadet når folk stoppet midt i en sætning, han nåede at blive så nysgerrigt, at han gerne ville finde ud af, det var som der var ved at blive sagt. Han bed sig kort i læben, da hun spurgte ind til Charlie. Egentlig ville han helst bare lade det med Charlie ligge. Han kendte ikke Charlie og havde dårligt nok mødt ham, men han begyndte alligevel at irriterer ham lidt også at snakke om ham. "Nej, det var bare noget jeg sagde jo Electra" Sagde han lettere ironisk. "Nej, selvfølgelig mente jeg det" Sagde han og bed sig i læben.

Electra
Hun trak sig en smule væk fra ham, men hun for kunne sætte sig ned på sengen, da den samtale udmattede hende mere og mere. Også havde hun jo heller ikke sovet overhovedet. ''Jeg ville sige, at du skulle glemme at have dårlig samvittighed.. For det er og bliver mit problem, som jeg er nødt til at løse..'' sagde hun stille, inden hun helt opgivende smed sig ned i sengen med ryggen først. Hun vidste ikke hvor meget der lå i det med Charlie. Gik det ham virkeligt på? Hun lukkede træt øjnene en smule sammen og kunne mærke at hun bare blev mere og mere træt af at ligge der. ''Måske.. Er en weekend med andre i virkeligheden det vi begge har brug for'' sagde hun stille og hentydede lidt til, at hun måske havde en lille fornemmelse af, at han selv havde bare en smule følelser i klemme.

Harry

Han troede, at hun ville kunne gætte sig til, at alt der med Charlie skyldtes, at han havde følelser i klemme. Men han sagde ikke noget, da hun heldigvis ikke kom ind på emnet. Han vidste ikke, om han havde lov til at ligge sig ved siden af hende. Desuden var han også lidt ked af, at han skulle sejle hjem alene. Han brummede let, "Det tror jeg er en god idé" Sagde han med et skævt smil. Han så i hvert fald frem til, at se Rachel igen. Og han vidste, at hun sikkert også så frem til at se Charlie igen Han satte sig på sengenkanten og brummede svagt, "Tak fordi du fortalte sandheden" Sagde han stille.

Electra
Hun kiggede op på ham, da han kom hen og satte sig. Forsigtigt rykkede hun en smule på sig, så der var bedre plads hvis han ville ned og ligge. ''Jeg har været ved at sige det mange gange.. Jeg.. tror det vil gøre det nemmere for mig at.. Falde ud af den her forelskelse, nu hvor du ved det.. Og nu hvor jeg ikke længere kan gå og drømme om at der sker et eller andet mirakel, så du får følelser for mig'' sagde hun med et skævt smil og kunne nu holde blikket på ham i længere tid. ''Undskyld at jeg.. Efterlader dig her på båden.. Du behøves ikke at sejle den hjem, jeg er sikker på at min far nok skal finde en løsning hvis du har.. Andre måder at komme hjem på..''

Harry

Han lukkede sine øjne sammen og sukkede svagt, da han havde svært ved at holde igen med at fortælle hende hvad han følte, men tidspunktet passet bare ikke nu. Men han ville fortælle det på et passende tidspunkt, det fortjente hun. "Jeg har ikke noget imod det, jeg har en masse tanker jeg skal have tænkt igennem" sagde han stille og lagde sig ned i sengen, da han alligevel var virkelig træt. Han lukkede sine øjne og sukkede svagt, "Jeg håber du har lyst til at se mig inden jeg rejser" Sagde han stille og så hen på hende. Han regnet dog med, at hun var god igen, men det kunne være at hun havde brug for noget plads.

Electra
Hun lagde sig forsigtigt om på siden, så hun bedre kunne se ham. Det var til at se, at han havde drukket, for han så virkeligt 'træt' ud som man jo altid gjorde efter en omgang sprut. Hun smilede lidt, da han sagde han håbede at de ville ses igen. Selvom hun måske godt kunne trænge til en længere pause fra ham, så var det alligevel umuligt for hende at holde sig væk, når han var i London nu. ''Hvad skal du på mandag?'' 'spurgte' hun ham, selvom det jo egentligt var et svar på hans spørgsmål xD ''Jeg kunne.. Besøge dig i din lejlighed, hvis du er hjemme mandag aften..''