Hope, Candice, Hunter, Wesley og Viktor

Hunter
Han tog hurtigt bedre fat i hende, da hun 'snublede' ind i ham. Faktisk kunne han ikke helt afgøre om hun havde gjort det lidt med vilje, men det var han også lidt ligeglad med. Ukoncentreret lod han sine hænder falde ud af damefatningen - også fordi han havde 'grebet' hende, men han følte sig nu heller ikke travl med at flytte sine hænder rundt om livet på hende, hvor de var 'endt' da han greb hende. Svagt sank han en klump da hans blik mødtes med hendes og med det samme følte han at han slet ikke kunne kigge væk. Han kiggede forsigtigt ned mod hendes læber og mærkede at viljen til at sige nej var for stor. Han rykkede sit ansigtet en smule tættere på hendes, men da hørte han det igen; Blodet flyde igennem hendes system. Han flyttede blikket fra hendes læber og ned på hendes hals, mens han samtidigt bed tænderne hårdt sammen, så man kunne høre dem 'kradse' mod hinanden. Han havde aldrig født sig så forført af nogens blod og han kunne ikke rigtigt kende sig selv - hvorfor lokkede det ham så meget? Var det fordi at han kunne lide hende? Blev lysten større? Selvom hans indre kamp langt fra var slut, tog han sig sammen og trådte et skridt tilbage og kiggede op mod hendes øjne igen. ''Er du okay?''

Hope

Selvom hun 'fandt' lidt selvtillid når hun var sammen med ham, kunne hun alligevel godt mærke at det var det absolut længtes hun var parat til at gå med ham. Hun havde faktisk været faldet, men hun havde nok 'sørget' for at falde en smule hårdere ind i ham, end det faktisk var meningen. Hun mærkede hvordan hendes vejrtrækning helt stoppet idet hun kom så tæt på ham og hendes puls steg pludselig meget hurtigt. Hun var selv begyndte at spekulere hvordan hun skulle komme ud af denne situation, da hendes øjne kort faldt på hans læber. Men så langt var hun ikke klar til at gå endnu. "Jeg er helt okay" Sagde hun med et lille smil og kunne ikke lade være med at grine lidt fjollet, men hun følte sig helt oven på.

Hunter
Han havde det lidt som om at han i et øjeblik havde fået en mavepuster og havde svært ved at tilgang til at få luft igen - og faktisk vidste han ikke helt om det var lysten til hende eller lysten til hans instinkter der havde givet ham det kick. Svagt smilede han til hende og prøvede ikke at se for bekymret ud, da han havde lovet sig selv at de skulle have en sjov eftermiddag og lære hinanden lidt bedre at kende. ''Jeg tror vi venter lidt med de piruetter'' smilede han drillende, da hun nok havde ganske ret i at hun var ret klodset. ''Jeg ved faktisk ikke hvilken tradition den her skole har med hensyn til danse. Nogle har vals, nogle har lanciers, andre har noget helt tredje.. '' sagde han, i det han forsigtigt bøjede sig ned igen og ''bukkede'' for hende, som man gjorde i starten af en lanciers-dans.

Hope

Hun smilede let, da han sagde at de måske skulle vente lidt med det endnu. "Det er måske en meget god idé" Sagde hun med et lille smil og vendte lidt usikkert blikket i jorden. Hun vidste ikke rigtigt hvor hun stod, fordi på den ene side var hun virkelig usikker, men alligevel var hun også helt sikker på sig selv. Hun nejede let for ham, "Vi har lanciers" Sagde hun og betragtede ham en smule, dog prøvede hun at sørge for at han ikke lagde mærke til noget. Det var virkelig underligt, at stå og danse med en ham, da det nok ikke var sådan noget som man normalt gjorde. Men hun følte også at det bragte dem tættere sammen på et eller andet underligt plan.

Hunter
Han havde faktisk lidt svært ved lanciers, fordi der var så meget man skulle huske, men han kunne da huske lidt og det var jo ikke meningen at han skulle have totalt styr på det; de skulle jo bare have det sjovt med det. Han tog forsigtigt fat i hendes hånd og stillede sig ved hendes side. ''Vend dig om mod mig.. og nej'' sagde han, i det han igen bukkede for hende. Han rettede sig derefter ligeud og kiggede frem. ''To skridt frem..'' brummede han og førte hende videre mod 'midten', inden han stoppede op. Det hjalp ham faktisk at ''snakke'' lidt og guide hende, det var som om at han mistede fokus på hans appetit over for hende, hvilket faktisk var rart for engang skyld. Forsigtigt tog han bedre fat i hendes hånd og strakte hendes arm en smule op som tegn op at hun skulle holde hånden om som om hun vinkede. Blidt trykkede han sine håndflade mod hendes og bed sig lidt i læben, da hans hånd var meget større end hendes. ''Nu.. skal vi gå rundt om hinanden''

Hope

Hun var dybt fascineret af ham, da han på en måde vidste præcis hvor hun var hele tiden men også hvor han selv var. Det var som om at han slet ikke tænke over at han bevæget sig. Hun kunne godt lide at lade sig blive ført rundt af ham, da hun faktisk virkede sig tryg ved ham. Alligevel hamret hende hjerte afsted på en underlig måde, hun faktisk synes var lidt irriterende. Det var rart, men hun forstod ikke hvorfor. Hun rettede sig hånd op og lod den hvile mod hans håndflade. Hun havde helt lyst til at flette sine fingre i hans, men lod være. "Hvad vej rundt?" Spurgte hun stille og vendte sit blik hen mod ham.

Hunter
Han lod blikket hvile lidt på deres hænder og tog sig selv i at ''stoppe'' dansen en smule. Farten var taget helt ud, fordi han helt glemte at gå videre, for det føltes så underligt rart at mærke hendes hånd ved sin. Han vidste at det var farligt, at han begyndte at tænke sådan om hende; men mest af alt var det farligt for hende, for hun vækkede en appetit i ham som han troede han for længst havde overvundet. Han flakkede svagt med blikket da hendes stemme brød stilheden og samtidigt rystede han svagt på hovedet af sig selv, da det gik op for ham at han næsten var gået i stå. ''Øh.. Højre'' sagde han og ''pressede' blidt sin håndflade mod hendes igen og begyndte at gå rundt. Faktisk havde han helt glemt det næste skridt videre xD ''Også skal vi..øh tilbage'' sagde han improviserende og ''hev'' hende lidt uelegant tilbage til startstedet xD Det var nok lidt nemt at regne ud at han ikke havde 100% styr på noget lige nu.