Hope, Candice, Hunter, Wesley og Viktor

Hunter
Han kunne ikke lade være med at begynde at grine lidt, da hun sagde at de var alene. Normalt ville han bruge sådan en kommentar til at åbne op for lidt flirteri, men han var efterhånden så god en menneskekender at han godt kunne regne ud at det måske ville få hende til at blive lidt befippet. Desuden turde han ikke at tage nogle chancer ved at ''fornærme'' hende, for han kunne jo ikke slette hendes minder igen som han normalt kunne hvis det nu gik ''galt''. Han skulle være ekstra betænksom og måtte lære hende at kende på et menneskes betingelser - og faktisk var det lidt spændende. ''Prom?'' smilede han, da det altid var ret sjovt. Selvfølgelig var det sjovest for seniorne, men det var også sjovt at se hvem der blev 'prom prince og prom princess' af juniorne. ''Har du allerede en date?''

Hope

Hun nikkede let, da hun elskede sådan noget. Selvom hun ikke var så erfaren med fyre endnu, så blev hun altid en smule misundelig på dem, som kom med en fyr i jakkesæt og pigen kom i en flot kjole sammen. Det virker bare til, at alle på hendes skole kun gik op i druk og fest og der var ikke lige hende. "Nej, der er godt nok en inde fra klassen ved siden af os som har spurgt mig, men jeg tror bare at jeg følges med min veninde, det plejer jeg at gøre" Sagde hun med et lille smil. Egentlig ville hun helst bare komme lidt uanmeldt, da hun ikke brød sig om at tiltrække for meget opmærksomhed. "Der er mange pæne piger på skolen, så hvilke typer er du til?" Spurgte hun nysgerrigt.

Hunter
Han vidste ikke helt hvorfor, men det irriterede ham lidt at der var en der havde haft føleren ude. Han ville helst at hun fokuserede mest på ham den kommende tid, så der skulle ikke komme en eller anden nørdet high school-dreng og forpurre hans planer. ''Min type? Jeg bryder mig egentligt ikke om at sætte folk i bokse efter typer.. Men.. Bare en person som hviler i sig selv og.. Gerne blond'' smilede han lettere drillende til hende, da hun jo var meget blond, men hun måtte selv finde ud af om den var plantet på hende. ''Vær nu lidt vovet. Gå med en rigtig date'' sagde han og skævede kort ned mod hendes fødder i vandet. Faktisk så det rart ud, men han svedte ikke og han ville nok ikke mærke en forskel ved at blive kølet af. Så han gad ikke at tage sko af for at 'deltage' i sopperiet. ''Jeg mangler også en date.. Så hvis du har lyst kan du bare gå med mig..'' sagde han helt henkastet.

Hope

Hun smilede let, da han sagde at han godt kunne lide blonde pige, da det lidt kunne passe på hende men hun valgte alligevel at ignorerer det lidt, da hun ikke turde at lade sine følelser løbe af med sig. Det irriteret hende lidt, men hun fandt ham på et eller andet mærkeligt plan ret tiltrækkende, men hun var nødt til at sætte en dæmper på sig selv. Hun skulle lige til at lyse op og sige, at hun meget gerne ville med ham til prom, men alligevel trak hun let på skulderne. "Jeg..skal tænke over det" Sagde hun og kom til at lyde en smule tøvende, men i virkeligheden var det blot svært for hende ikke bare at sige et højt ja. Men hun synes lige, at hun skulle kende ham en smule bedre, selvom han var den bedre date.

Hunter
Han krummede brynene en smule, da hun sagde at hun bare ville tænke over det. Selvom det måske var plat, så blev han faktisk en smule fornærmet. At en high school-elev kunne fornærme ham med typiske high school-problemer pissede ham faktisk lidt af, da han måtte tage sig sammen. Men efter at hun ikke var modtagelig over for hans tankekontrol, var hun på en måde blevet en udfordring for ham og når hun sagde 'nej', gav det ham blot endnu mere blod på tanden. Dog sagde han intet, men han var sikker på at han nok skulle få hende overbevist når hun stolede mere på ham og måske også omvendt. ''Helt i orden.. Men jeg kan ikke love at jeg er ledig til den tid'' sagde han, dog var det ment i sjov, men det var mest for bare at stikke lidt til hende xD

Hope

Hun vidste godt at hendes nej nok betød, at hun ikke ville komme på promdate med ham overhovedet. Han havde et eller andet specielt over sig og pigerne på skolen kastet sig altid over sportsfyrene. Hun ville heller ikke sige højt, at det selvfølgelig var skolens mest nørdet fyr som havde inviteret hende med. De havde snakket sammen siden hun begyndte den første dag og han var også skide sød, men hun følte lidt at han lagde mere i det end hun gjorde. "Så..mødes vi vel derhenne" Sagde hun med et skævt smil. Hun havde egentlig altid drømt om at komme til at prom og hun var heller ikke bange af sig, men netop med at være i centrum omkring opmærksomhed brød hun sig ikke om.

Hunter
Han så overvejende på hende, for han forstod hende ikke rigtigt. På en måde virkede hun ''trist'' over at hun havde sagt nej til ham. På ham virkede det virkeligt som om, at hun havde glemt at leve livet og egentligt bare stod stille i en lille lorteby. Hun kunne ikke engang sige ja til en 'date' som ikke engang var en rigtig date. Han vidste ikke hvorfor han pludseligt forbarmede sig sådan over hende, men han havde altid haft tid til opleve alt muligt og han havde ubegrænset tid til at opleve mere. Hun havde måske 70 år tilbage og stod bare fast, og i hans øjne var det en skam at man ikke levede sit liv fuldt ud når man kun havde en begrænset livstid. ''Og du drømmer om at se storbyer og at der vil ske noget fantastisk en dag.. Men at sige ja til en prom-date, der står du af'' sagde han og rystede på hovedet - selvfølgelig var det igen for at stikke til hende, men ærligt forstod han hende ikke.

Hope

Hun brummede let, da det ikke rigtigt i hendes hoved var det samme. "Jeg kan ikke se hvordan det kan sammenlignes" Sagde hun med et skævt smil. "Jeg kan ikke danse og jeg har..ikke så meget erfaring med fyre, så for mig er der stor forskel på at tage til prom også ud at se verden. Hvis du tager ud og ser verden er du bare en tilfældig turist". Et eller andet sted var hun vel også bange for, at hun ikke ville leve op til hans forvetninger. De andre var hun lidt ligeglad med, da hun aldrig helt havde været faldet i 'hak' med dem, desuden turde hun ikke helt stole på at han virkelig mente at han ville gå med hende, slet ikke fremfor de andre piger som gik på skolen, som var langt mere fremme i skoene end hende.

Hunter
Måske var det ikke det samme, men han tvivlede stærkt på om hun turde at tage ud i verdenen som i sig selv var en stor udfordring, hvis hun var bange for dagligdagens små udfordringer. ''Det er en prom-date.. Det er jo bare sjov og ballade, jeg kan slet.. Ikke forstå at du er så skeptisk overfor det.. Men det er selvfølgelig op til dig selv..'' sagde han, da han ikke gad at tvinge hende heller. Hvis hun ville, måtte hun jo bare sige til, for han havde nok ikke tænkt sig at dukke op hvis hun ikke var der. Det irriterede ham at det ''nej'' gik ham så meget på. Selvfølgelig havde det været en god ting for at styrke deres forhold og på længere sigt blive venner, men det irriterede nok også hans stolthed langt mere end hvad han ville indrømme.

Hope

En ting hun nok ikke ville indrømmer overfor ham var, at hun var en smule betaget af ham og havde et par gange misforstået de signaler, som han sendte til hende. Så en promdate ville meget hurtigt i hendes hoved blive til meget mere end han egentlig lagde i det. Ikke at hun havde følelser for ham eller noget, men det skulle være specielt for hende, og hun turde ikke håbe på, at han tog afsted fordi han ville være sammen med hende. "Jeg har aldrig været på date før og..jeg kan ikke danse. Så selvom det bare er en dum prom date, så..er det alligevel noget specilet, fordi det er første gang og noget du altid vil huske tilbage på"

Hunter
Han skrånede hovedet en smule, da det ikke rigtig lød som om at hun stolede på at han kunne gøre hendes aften speciel. På en måde fik han lysten til at gøre noget ekstra ud af det, men han ville ikke spørge igen, for han følte sig lidt dum over at presse hende mere. Det gik op for ham at hun virkelig var 'ren', ikke kun udseendesmæssigt, men hun havde ingen erfaringer overhovedet og måske ville hans frembrusende væremåde være for meget for hende. Måske syntes hun allerede at han var for meget? ''Det var heller ikke for at presse dig.. Jeg synes bare at.. Faktisk, det er ligemeget hvad jeg synes, det vigtigste er at du føler dig tryg med hvad du gør.. Men.. Ja, husk at lev' lidt også.. Bare engang imellem..''

Hope

På alle andre måder end fyre var hun ret selvsikker og kastet tit sig selv ud i ting, men ligeså snart at det handlet om at hun skulle have noget med en fyr, som bare kunne minde om noget 'personligt' blev hun en lille pige. "Jeg har ikke sagt nej endnu, blot jeg ville tænke over det" Sagde hun og betragtede kort hans øjne og bed sig i læben, da hun nærmest måtte tage sig 'samme' for at vende sit blik væk fra hans. Hun trak lidt hurtigt sine fødder op af vandet, da hun havde behov for at komme lidt til sig selv igen, "Det er ved at være en smule småkoldt, så måske skal vi gå op i hytten igen?" Sagde hun og holdt sit blik en smule væk.

Hunter
Han vidste ikke om han måske havde været lidt for fremme i skoen og om han måske havde ''ødelagt'' noget, men han håbede lidt at vidste at han kun havde været småspydig fordi han ville få hende til at se anderledes på tingene. Dog lettede det ham lidt, da hun inviterede ham med ind i hytten - så havde han ikke helt skræmt hende væk endnu. Han nikkede svagt og rankede sig let op, mens han kort prøvede at få øjenkontakt med hende, men han så at hun bevidst lod være med at kigge på ham. Forsigtigt rakte han sin hånd ud så hun kunne tag fat og han kunne ''trække'' hende op og stå. Godt nok sad hun på en bænk, men det var nu mest bare ment som en venlig gestus for at vise hende at han ikke var så farlig igen. ''Kun hvis du byder på noget at spise'' smilede han. Faktisk, behøvede han ikke at spise jo. Men han kunne godt spise madvarer og han kunne tildels også nyde det, selvom det ikke nærede ham.

Hope

Hun tog fat i hans hånd og bed sig let i læben, da hun pludselig blev helt genert igen. Men hun kunne dog formå at holde sig nogenlunde i ro denne gang, men hun kunne godt mærke på sig selv at hun havde en smule svært ved at spille hans hånd igen, hvilket gjorde hende lidt irriteret. Allerede efter blot en dag, kunne hun lide lidt uskyldigt at være tæt på ham. "Jeg har noget steg stående fra i går og nogle kartofler" Sagde hun stille med et lille smil. "Jeg har også en del drikkelse" Sagde hun. Hendes mor havde altid sørget for, at hende og Candice havde haft mad i hytten da de var små og den tradition holdt stadig, selvom Candice ikke var her så meget mere.

Hunter
Nogle gange måtte det være rart at have en mor som oprigtigt gjorde noget for en. Eller bare en person. Han havde altid kontrolleret folks tanker efter hans hoved, men det var der jo intet ærlighed i. Man kunne i bund og grund sige at han levede på løgn på løgn. ''Skal du have noget hjælp til at varme det op?'' spurgte han, selvom det nok ikke krævede meget arbejde, men han skulle vise sig fra sin bedste side efter at han havde været lidt efter hende. Selvom det overhovedet ikke havde været meningen med hans lille besøg, så hyggede han sig faktisk og han havde ikke lyst til at tage af sted endnu. Forsigtigt slap han dog hendes hånd da han opdagede at de stadigt havde fat i hinanden, men han sagde intet og begyndte i stedet at gå ned langs broen. ''Har du ikke et.. Klassebillede eller sådan?'' spurgte han, selvom han egentligt var ligeglad, men han skulle jo lyde som om at han var en interesseret skoledreng.

Hope

Hun rystede let på hovedet, da hun ikke behøvede noget hjælp til maden. Der var en masse andre gårde i nærheden hvor de fik frisk kød var, så det var ret fint kvalitet. "Du har ikke noget imod rødt kød, vel?" Sagde hun med et lille smil og mærkede hvordan det helt gippede i hende, da han slap hendes hånd. Hun løb de sidste skridt hen mod døren, da hun havde bare fødder og fik låst døren op. hun tog et par hjemmesko på og gik indenfor. "Der er en tavle der med billeder" Sagde hun med et lille smil. Der var hendes skema, et billede af hende og Candice sammen med hendes mor da de var små, samt et klasse billede og nogle andre billeder af hende selv som lille. Hun tændte for ovnen og begyndte at dække bord. "Hvad vil du have at drikke?"

Hunter
Han skulle lige til at sige at intet kød bogstavlig talt kunne blive rødt nok til ham, men han skulle nok ikke komme med nogle små vampyrhentydninger over hovedet. ''Selvfølgelig ikke'' smilede han i stedet høfligt og vendte sig om mod den tavle hun pegede på. Han gik tættere på og begyndte at betragte billederne nøje. Han ignorerede mere eller mindre klassebillederne og begyndte i stedet at kigge på de barndomsbilleder hun havde hængende. Kort lod han blikket hvile på Candice og brummede let. Han håbede at Viktor havde fundet hende så de kunne komme i gang, men lige nu ville han ikke have noget imod at de blev forsinkede, hvis det betød at han kunne lære Hope bedre at kende. Han vendte hurtigt blikket tilbage mod hende, da hun 'afbrød' hans tanker lidt. ''Øhm.. Bare det du har, jeg er ikke kræsen..'' sagde han og betragtede hende kort. Måske havde søsteren sørget for at Hope ikke kunne blive blive tvangskontrolleret af vampyrer?

Hope

Det var lidt hendes minde væg, da hun elskede at have billeder af folk som hun holdt af. Til tider kunne det godt blive lidt ensomt at bo så langt væk fra alting, så var det altid rart at hun havde nogle billeder at kigge på. På hendes værelse havde hun en del flere, men det var også mere 'private' minder, hvor de havde været på ture og ting hun kunne tænke tilbage på. ""Jeg kunne godt drikke noget cola" Sagde hun med et lille smil og tog en iskold cola ud af køleskabet, efter lidt tid fik hun dækket bordet og satte sig ned på en stol. "Så skal vi bare vente på maden" Sagde hun og lagde let hovedet på skrå og begyndte tavst at betragte ham. Faktisk sad hun ret længe og tænkte ikke over, at hun nærmest stirret på ham.

Hunter
Han fik sig sat ned på en stol foran hende og brummede svagt, da duften fra maden bredte sig ret hurtigt i det lille hus. Selvom han elskede storbylivet, så måtte han også indrømme at han nød stilheden her lidt. Det var meget længe siden at han havde oplevet hjemmelig hygge som her og bare slappe af. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, da han tog hende i bare at sidde og kigge ret intenst på ham. Han var ret sikker på at han havde fanget hendes interesse i dag, men på hvilken måde vidste han ikke. Bare for at vise hende at han havde set at hun kiggede på ham, løftede han drillende sine øjenbryn op og ned et par gange og kunne ikke lade være med at grine igen. ''Stirreflip?''

Hope

Hun blev helt forvirret da hun tog sig i bare at have sat og kigget på ham og det værste var at han havde lagt mærke til det. Hun blev en lille smule rød i hovedet og vende lynhurtigt blikket i jorden. "Jeg..er bare træt" Undskyldte hun lidt dumt, da det nok var ret tydeligt at det ikke var derfor. Hun havde lidt svært ved at finde ud af sig selv, hun var ret tiltrukket af ham og kunne ikke rigtigt styre det, men noget skreg os i hende om at hun skulle passe på ham. Derfor havde hun brug for 'tid', så han kunne bevise overfor hende hvordan han virkeligt var. Men ærligt kunne hun ikke se ham som noget ondt eller dårligt. Hun rejste sig en smule usikker op, da maden var ved at være klar. Hun havde bare sat et fad i ovnen, som hun hurtigt satte over på bordet. "Så der mad"

Hunter
Han vidste ikke hvor tit han havde hørt 'jeg er træt-undskyldningen blive brugt på flere forskellige måder. Det eneste han vidste var, at når folk sagde det, så stak de én en hvid løgn. ''Mhm.. Det har også været en lang dag'' sagde han og hentydede lidt til at det ikke var hver dag at man blev overfaldet. Men han vidste at han måtte have gjort noget rigtigt, for han kunne godt mærke når folk var betaget af ham. ''Du bad mig fortælle om mig selv før, men jeg nåede aldrig at spørge dig. Jeg ved at du bor her og at du går i skole, men hvad er der ellers at vide om 'hende Hope'' smilede han drillende og begyndte at tage noget mad hen på sin tallerken. Han håbede dog bare at hun havde 'glemt' at han ikke rigtigt havde svaret på hendes spørgsmål da hun havde spurgt. Men han var blevet mere og mere nysgerrig omkring hvad hun virkeligt var for en og han havde lyst til at lære hende at kende mere og mere.

Hope

Hun brummede let, da han hentydet til at det havde været en hård dag. Det som havde været sket havde været så mærkeligt, men hun havde helt glemt at hun havde ondt i sin hånd, så det havde nok bare været chokket og slaget. "Der..kom da noget godt at kigge på ud af det" Sagde hun og mærket hvordan hun blev helt rød i hovedet, men den der træthedshistorie kom hun vidst ikke langt med og på et eller anden punkt følte hun at sagde mere omkring hendes følelser at hun snakket udenom, end at hun faktisk lavet lidt sjov. "Jeg tror ikke at jeg er specielt spændende, så hvad vil du gerne vide?" Spurgte hun og kunne stadigvæk ikke kigge på ham. Hun havde virkelig svært ved at tale om sig selv.

Hunter
Han kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv over hendes ord. Selvfølgelig var det rigtig godt for 'planen' at det gik i denne her retning, men i aften havde han tilladt sig at glemme planen for et øjeblik og prøve at være oprigtigt interesseret i et lære en at kende på gammeldags manere. Det eneste som gik ham lidt på, altså udover at han ikke kunne bryde ind til hendes tanker, var at hun ikke troede nok på sig selv. Hun rødmede og følte sig 'under' ham på en måde, det kunne han mærke. Han havde regnet ud at hun var genert, men det lå bare dybere i hende end blot generthed. ''Hold op, hvis jeg ikke syntes det, så havde jeg ikke spurgt.. '' sagde han, mens han samtidigt begyndte at skære sin mad ud. ''Det billede derovre'' begyndte han og pegede på et billede på hendes tavle hvor hun var barn. ''Fortæl mig.. om det''

Hope

Hun forstod ikke hvorfor at hun 'følte' sådan overfor ham allerede, hun vidste at en fyr hadet når en pige var usikker på sig selv, men hun havde aldrig mødt en fyr som ham før. Allerede første gang at hun så ham følte hun sig tiltrukket af ham. Men hun forstod ikke hvorfor, at han faktisk var her. Men i stedet for at spekulere måtte hun vel bare nyde, at han var her ligenu? "Min søster står bag kameraet og griner. Hvis du ligger mærke til det, så er mine bukser sat til i jord. Vi skulle..gå over en bom med en form for vandhul under. Min søster klaret det selvfølgelig uden problemer, men jeg..er ikke så sikker på mine ben" Sagde hun med et lille smil og kiggede på billede. "Min søster er næsten født til at færdes sådan noget steder"

Hunter
Han havde egentligt gået og undret sig over hvor meget hun egentligt vidste om det overnaturlige. Men det lod ikke til at hun vidste noget overhovedet, ellers skjulte hun det meget godt. Det var fristende at fyre noget af om hendes søster, men han skulle også passe på med at gøre hende mistænksom. ''Det er måske også derfor at du ikke har lyst til at danse?'' smilede han, da han efterhånden havde regnet ud at hun var ret klodset, men i hans øjne var det kun en sød lille egenskab at have. Han lod blikket hvile lidt på hende og sendte hende et svagt smil, ikke for at sætte hende ud af kurs, men fordi han ikke kunne lade være. ''Og.. Hvis det er dansen du frygter, så kan jeg godt lære dig et move eller to..'' brummede han. Han afslørede nok lidt at han ikke rigtigt tog 'nej' for at være et gyldigt svar med hensyn til den prom-date.