Hope, Candice, Hunter, Wesley og Viktor

Hope

Hun var på vej hjem fra skole. Hun var en smule for sent på den, hun havde lovet sin mor at være tidligt hjemme og hjælpe med noget på gården de boede på. Heldigvis havde hun sit værelse og badeværelse ude i lade som var inderettet sådan, at man kunne bo derinde. Hun elskede det sted. At have sit helt egen som 17årige. Eller helt eget var det ikke, hun boede ved sine forældre og spiste derinde, men hun levede stortset altid for sig selv. Men hverdag var hun alligevel fordi sin søster og sin mor. Hun vendte rundt og gik hen af en lidt øde gade i byen og brummede lidt. Hun gik en smule i sine egne tanker, da det havde været en lang dag i skolen og ville bare gerne hjem nu.

Hunter
Han havde stået henne ved den lokale skole og ladet som om at han havde siddet og set skolens baseball-hold spille en træningskamp, men egentligt havde han blot siddet og ventet på at klokken slog 15 - for da fik Hope fri. Han var lidt i 15 gået hen mod skolens indgang for at vente, men han vidste at han måtte bruge et påskud for at komme i kontakt med hende på en ærlig måde. Han lod sig ''gå ind'' i en af Baseballspillerne som kom tilbage til skolen fra træningsbanen, men i stedet for at sige 'undskyld', så han ham dybt i øjnene ''følg mig uanset hvad'' sagde han roligt og smilede blot efter, da fyren nikkede. Han gav en svag brummen fra sig da han så Hope komme ud fra skolen og lod hende blot gå lidt i forvejen inden han begyndte at følge efter sig - med baseballspilleren lige efter sig. Han vendte sig om mod fyren efter lidt tid og kiggede ham igen i øjnene. ''Tag pigens taske og løb'' kommanderede han, inden fyren igen nikkede og begyndte at løbe mod Hope. Han så til mens at fyren begyndte at vriste Hopes taske fra hende og lod det stå på i 5 sekunder, før han selv løb hen mod dem. Han var meget hurtigere end et normalt menneske, men mon de ville ligge mærke til det lige nu? Hårdt skubbede han fyren væk og vendte sig hurtigt om mod Hope og sendte hende et skarpt blik ''Du står helt stille'' beordrede han, inden han vendte sig om og igen skubbede fyren så hårdt at han blev kastet hen mod et træ.

Hope

Hun gav et lille hvin fra sig, da der pludselig kom en fyr fra hendes skole og rev fat i hendes taske, hun vidste godt at denne fyr var en idiot, som kun gik op i piger og druk, men ligefrem at stjæle havde hun sgu ikke regnet med. Heldigvis kom der en fyr og hjalp hende ret hurtigt, hun lagde hovedet på skrå da han bad hende stå stille. "Min taske" Sagde hun bare og tog fat i hendes taske, men lige i det hun fik ordentligt fat, skubbede hendes redningsmand den anden fyr var, så hendes taske blev flået ud af hånden på hende. Hun havde virkelig svært ved ikke at jamre sig, da det gjorde sindssyg ondt, men hun ville prøve at lade som ingenting. "Han...har stadig min taske" Fik hun fremstammet mellem sine tænder, da hendes hånd gjorde ekstremt ondt.

Hunter
Han så tilbage mod Hope og skævede en smule ned mod hendes hånd. Han kunne godt mærke at hun vist var kommet lidt til skade, men det måtte han tage sig af bagefter. Han trådte et skridt tættere mod fyren og kiggede på ham med sammenbidte tænder. Det var til at lugte at fyren blødte og ærlig talt skulle der ikke meget til før han ville gå ''løs'' på ham. Men han havde lært at styre sin trang med årerne og det var nok ikke det bedste move at gøre foran Hope, selvom han selvfølgelig kunne tvinge hende til at glemme det. Han tog fat i tasken og hev så hårdt i den at fyren gav slip. Forsigtigt bøjede han sig ned over ham og så ham igen i øjnene. ''Løb.. nu..'' hviskede han nærmest, i det fyren med et nervøst blik i øjnene kiggede mod Hope hurtigt med et undskyldende blik og i stedet rejste sig og begyndte at løbe så hurtigt han kunne væk fra dem. Han hævede sig atter op og smilede tilfredst, da det var gået som det skulle. Han vendte sig om og gik hen mod Hope og så kort mod hendes hånd, da han allerede vidste at det var dér den var gal. ''Er du.. okay?'' spurgte han stille og lagde tasken på jorden.

Hope

Hun kunne mærke hvordan hjertet banket i brystet på hende, da hun alligevel var blevet ret forskrækket over alt som var sket. Hun kunne også mærke hvordan hendes hånd dunket, men hun ville dog ikke tiltrække sig for meget opmærksomhed omkring det, han havde jo bedt hende om at blive stående, godt nok på en lidt hård måde. "Jeg er okay, men tror du..han er okay?" Spurgte hun stille og kiggede efter fyren fra hendes skole. Hun samlet forsigtigt sin taske op og tog den på ryggen og skævede forsigtigt til fyren. Hun havde ikke set ham her før, men måske var han ny og lige begyndt på skolen? "Jeg..synes ikke at have set dig heromkring før?" Hørte hun sig selv sige.

Hunter
Han kiggede kort i den retning hvor fyren var løbet. Han kunne lige se ryggen af ham, inden fyren drejede ned af en anden vej og var ude af deres syn. ''Når man kan løbe så stærkt, så tror jeg man er okay'' sagde han med et skævt smil, inden han uden videre tog et meget forsigtigt greb i hendes håndled, da det var nemt at fornemme at hun havde ret ondt. ''Var det mig der gjorde det?'' spurgte han stille og bed sig kort ned i læben, da det ikke var meningen at hun skulle komme noget til. Nogle gange havde han bare lidt svært ved at vurdere sine egne kræfter, selv efter så mange års træning. ''Skal jeg ikke tage din taske hjem?'' spurgte han stille. Egentligt var det jo også en god undskyldning for at følge med hende hjem xD

Hope

Hun rystede let på hovedet, "Nej, det var mig selv. Du bad mig blive stående, men jeg gik alligevel frem og prøvede at tage fat i min taske, inden du skubbede ham væk så..jeg skulle bare have lyttet til dig" Sagde hun stille og bed sig hårdt i læben, da han tog fat i hendes hånd, da det gjorde virkelig ondt. Forsigtigt tog hun sin taske af og rakte den frem mod ham, da det alligevel ville være rart hvis hun ikke skulle bære på den. "Jeg bor lidt udenfor byen, så der er et lille stykke" Sagde hun stille. Hun skævede forsigtigt ned til sin hånd og kunne ikke helt undgå at føle, at det var lidt 'specielt' at han stod med hendes hånd i sin. "Det er nok bare slaget og chokket" Sagde hun stille.

Hunter
Han åbnede munden for at sige noget, da han slet ikke havde lagt mærke til at hun havde flyttet på sig. Han troede ikke ligefrem at det var noget som han skulle holde øje med for folk stod som regel stille når han bad om det. ''Hvad sagde du?'' sagde han en smule forbløffet, da han ikke helt forstod hvordan hun kunne have modsat sig hans ord og han fik en ret dårlig fornemmelse i maven. Han ville dog ikke lyde ''hård'' på nogen måde, men han fattede slet ikke hvordan det kunne ske. Igennem alle årerne havde han aldrig mødt en som kunne ''modstå''. Han rystede svagt på hovedet, da det gik op for ham at han ikke sagde ret meget og måske fremstod som uhøflig. Forsigtigt tog han i stedet mod tasken og tog den halv over sin ene skulder og lod den hvile på hans ryg. ''Bare.. før an'' kom det stille fra ham, dog sendte han hende et kort smil for at forsikre hende at alt var OK.

Hope

Hun så en smule usikkert på ham, da han virket forbløffet over at hun ikke havde gjort hvad han havde bedt hende om. Faktisk fik hun det en smule dårligt, da hun ikke helt kunne tyde om han var sur over det? Var det klogt at inviterer en fyr med hjem, som hun ikke kendte men lige havde været 'efter' en fra hendes skole og virket forundret over, at folk ikke rettet sig efter hans ord? Men hun kunne heller ikke undgå at føle at hun ikke kunne lade ham gå. Desuden havde han også hjulpet hende og ingen var kommet til skade. "Det er denne vej" Sagde hun og lagde sin hånd ind mod sin mave for at beskytte den mens de gik. Hun gik ned af en lille vej og brummede let. "Forresten, jeg hedder Hope" Sagde hun stille.

Hunter
Han brød sig faktisk ikke om at skade uskyldige mennesker, men nogle gange var det bare en nødvendighed. Han havde været meget værre da han var ''ny'' vampyr, men med tiden lærte man at håndtere sine menneskelige egenskaber samtidigt med sine vampyregenskaber, selvom det var svært at få dem til at gå hånd i hånd til tider. ''Hunter'' smilede han og rakte hånden frem, dog huskede han på at hun havde slået sin hånd og nok ikke havde særligt meget lyst til at få et fast håndtryk xD Derfor klappede han hende i stedet på skulderen med et lettere drenget smil, mens han fulgte efter hende ned af gaderne. ''Kendte du.. ham fyren?'' brummede han, da det måske ikke var helt veltænkt hvis de gik i klasse sammen og derfor ville snakke ud omkring hvad der var sket.

Hope

Hun nikkede let da han fortalte hende sit navn, det var ikke et navn man hørte så tit men han virkede også som en ret speciel gut. "Er du lige begyndt på skolen..eller?" Spurgte hun en smule nysgerrigt. Egentlig havde hun lyst til at snakke mere med ham og hvis han gik på deres skole, var der måske en naturlig undskyldning for hende til at snakke mere med ham også den næste dag, men ligenu ville hun bare nyde at de var alene sammen. Hun var måske en lidt stille type, men hun elskede alligevel at lærer nye mennesker at kende. "Jeg kender ham kun af rygter" Sagde hun med et skævt smil, da rygter aldrig var særligt positive. "Det var sikkert et dumt væddemål" Sagde hun med et skævt smil.

Hunter
Det havde faktisk ikke slået ham at det ville være en et naturlig undskyldning for ham at være tæt på hende, hvis han gik på skolen med hende. ''Ja'' svarede han med et skævt smil, selvom han egentligt ikke gik der. Men med lidt 'trylleri' skulle han nok få skolens bestyrelse til at melde ham ind xD ''Sådan en type skal man bare holde sig fra.. Hvis du får problemer med ham igen, så skal du bare sige til'' brummede han, selvom han dog tvivlede på at fyren ville genere hende af fri vilje. Desuden var han selv nok mere en type hun skulle holde sig meget langt væk fra, men det kunne hun selvfølgelig ikke vide. ''Hvad klasse går du i?'' spurgte han henkastet, da han lige skulle høre ad engang xD

Hope

Hun kunne på en eller anden måde godt fornemme at hun måske skulle holde sig væk fra ham også. Selvom hun elskede at møde nye mennesker, var de alligevel de færreste som hun kunne snakke med, hun var en lille smule klodset og ikke ligefrem den der 'dulle' pige som gik alt for meget op i hår og make-up. Fester sagde hende heller ikke så meget, hun havde aldrig været ensom, men alligevel altid lidt gået sine egne veje og holdt sig til nogle få faste venner, så når der endelig kom en som også virket lidt anderledes, kunne hun mærke at hendes nysgerrighed blev pirret. "Jeg går i 2.g. Klassen hedder 206. Hvad med dig?" Spurgte hun, da hun havde en smule svært ved at tyde hans alder.

Hunter
Han brummede tilfredst, da hun sagde hvilken klasse hun gik i. Så havde han noget at gå efter i morgen. ''Ej hvor sjovt, det er den klasse jeg er blevet meldt ind i'' smilede han bredt og blev ved med at følge med hende. Han lagde mærke til at det blev mere og mere ''bondsk'' jo mere de gik og det begyndte at gå lidt op for ham, at hun nok var en gårdpige. ''Jeg har bare ikke hilst på nogle i dag. Jeg er ret god til baseball, så.. Jeg tjekkede nok mere det ud end jeg nåede at tjekke noget andet. Men jeg skal starte rigtigt i morgen'' forklarede han og betragtede hende kort. Han havde nok altid haft noget for blondiner og hvis han skulle gå og bruge en del tid på Hope det næste stykke tid, så var det rart at der også var lidt godt at kigge på imens.

Hope

Hun smilede let, da han sagde at han skulle gå i klasse med hende den efterfølgnede dag. "Men hvorfor lige her?" Sagde hun og slog let ud med sine arme, da der ikke rigtigt skete noget her. Slet ikke hvis han ville udnytte sit talent som baseballspiller. "Der er til tider nogle talentspejdere, men..ellers sker der ikke meget her" Sagde hun med et skævt smil. Hun elskede naturen, men hun ville nok aller helst bo i en storby. "Vi går ned af her" Sagde hun og peget på en lille sidesti. Den førte ned til en lille gård, hvor hende og Candice altid havde leget da de var små. I det var den indrettet med sofa, et lille køleskab og en seng. Hun brugte næsten alle sine vågne timer der, men hun havde også sit rigtige værelse i huset, men det var hun ikke så meget for at vise frem til andre.

Hunter
Han fulgte med hende ned af stien, mens han svagt trak på sine skuldre og prøvede at finde på en passende undskyldning for at ville flytte til sådan et hul. Han havde set meget af verdenen i hans liv og ærlig talt var dette et af de mest kedelige steder han kunne forestille sig. Der skete intet, men af og til kunne det måske også være meget rart til en forveksling. ''Jeg gik lidt død i at gå i skole i storbyen.. Det hele er så stressende og alt skal gå så hurtigt'' forklarede han med et skævt smil, selvom han ærligt løj hende lige op i ansigtet. Han elskede byer og måske lettere paradoksalt, så elsket han liv. ''Hmm.. Hvor er her hyggeligt.. Bor du her med dine forældre.. eller..'' brummede han og fulgte med hende indenfor i laden.

Hope

Hun brummede let da hun godt kunne tænke sig, at prøve at være i en rigtig storby. "Jeg har faktisk aldrig rigtigt været i en storby. Der ligger en lille havneby cirka 40min væk herfra også er der et område med et shoppingcenter udenfor, det det storby jeg har været i" Sagde hun med et skævt smil, da det nok ikke var noget at prale af xD Hun nikkede let. "Ja, det gør jeg, eller det er kun min mor. Min far..ved jeg ikke hvor er" Sagde hun stille og vendte blikket lidt væk. "Vi kan gå ned til søen?" Sagde hun og brummede let. Bagved den hytte hun havde, var der en lille sti der førte ned til en sø med en lille badebro. Der var intet bedre end at komme hjem efter en lang dag i solen også få fødderne i noget koldt vand.

Hunter
Han stillede forsigtigt hendes taske fra sig, mens han lyttede til hendes ord. I hans øjne levede hun virkeligt et kedeligt liv, især hvis højdepunktet for hende var at komme til en eller anden havneby. ''En eller anden dag skal du til New York.. Eller Chicago.. Eller bare et eller andet fedt. Det er bare noget man skal prøve..'' smilede han skævt, da hans syn på storbyer måske allerede gav hende et vink om at han ikke havde tænkt sig at blive boende ude på landet alt for længe. For det havde han ikke. Så snart denne lille mission var 'over and done' ville han tage tilbage hvor han rigtigt hørte til. ''Tjo, hvorfor ikke?'' smilede han og var faktisk ganske positivt overrasket over at gerne ville have han blev. Ellers ville han have 'tvunget' hende til at lade ham være der, men det havde jo ikke virket sidst? Det nagede ham stadigt en del og han kunne overhovedet ikke forstå at hun ikke havde stået stille før. For at prøve at teste det igen, tog han blidt fat i hende og vendte hende om mod sig og kiggede hende dybt i øjnene '' Tag dine sko af'' sagde han stille og prøvede at smile lidt, selvom det nok lød underligt at bede folk om sådan noget. Men de skulle jo ned til søen, så han skulle lige se hvordan hun reagerede.

Hope

Hun brummede let, da han virkelig lød glad for en storby. "Og alligevel kan du få nok af larmen?" Spurgte hun med et lille smil, da han ikke virket som en som nogensinde ville blive træt af larm omkring sig. Hun så ned på sine sko, da han bad hende om at tage dem af. "Øh.." Sagde hun helt nervøst, da han holdt fast i hendes hånd imens. "Jeg synes lige vi skal gå ned til broen først, fordi der er småsten i græsset og der gør ondt at træde på" Sagde hun og trak let i hans arm ned mod broen. På visse tidspunkter var han en smule underlig at finde ud af, det var ligesom at han forsøgte at styre hende. Hun løb i forvejen ned til broen og stoppede for enden og smilede let, forsigtigt tog hun sine sko af og satte sig ned på bænken og kiggede tilbage på ham. "Kom herhen" Sagde hun i samme toneleje som ham før xD

Hunter
Han ville nok aldrig blive træt af larmen. Faktisk, følte han sig mest i live når der var folk omkring sig. Alle havde travlt, men han nød følelsen af at vide af han havde al den tid i verdenen han kunne drømme om. Hans tanker blev dog hurtigt slået væk, da reagerede helt modsat af hvad han sagde. Han mærkede at det igen knugede i hans mave - hvorfor virkede det ikke? Han blinkede lettere forvirret med øjnene og fulgte hende med øjnene mens han blot blev stående. Han forstod ingenting og alligevel mærkede han at samtidigt med at han blev irriteret over det, også følte en vis nysgerrighed. Han gik i sit eget tempo ned mod broen og smilede kort af hende, da hun efterlignede ham, selvom han egentligt ikke brød sig om at hun gjorde nar af ham. Forsigtigt stillede han sig ved siden af den bænk hun sad ved og sukkede let, da han var lidt målløs. ''Jeg.. Gætter på at du bruger meget tid hernede..'' brummede han, da der faktisk var ret hyggeligt. Og stille.

Hope

Hun smilede let da han kom ned til hende. Forsigtigt tog hun sine sko af og herefter sine strømmer, som hun satte ned i skoene og satte dem et godt stykke ind over bænken. Hu satte sig ned på bænken og satte sine fødder i vandet og mærkede hvordan hun langsomt slappede mere af. Hun lænede sig op af bænken og så op på ham. "Jeg elsker at sidde her og bare tænke. Jeg tænker altid at der kommer til at ske et eller andet stor i mit liv, men jeg må nok indse at jeg bor i verdens kedeligste by" Sagde hun med et skævt smil. "Men lige netop her, er det rart" Sagde hun stille. "Hunter, fortæl mig noget om dig selv, hvor du født og ja..du ved alle de almindelige facts.

Hunter
Han skævede en smule ned på hende og kunne ikke lade være med at smile lidt af hende. Det var nok det han savnede allermest ved at være menneske; det at have håb. Det var ikke det samme når man var vampyr. Det blev pludseligt så nemt at fuldføre sine mål fordi man havde tiden, så den følelse af at man havde udrettet noget eller oplevet noget stort udeblev tit. Det var sjældent at man kunne føle virkeligt stærkt for noget eller have store drømme når man var som ham. ''Hvis du selv gør noget for det.. Så skal du nok opleve noget stort..'' sagde han stille, da han godt vidste at folk der opvoksede i sådan nogle små samfund havde en tildens til at blive hængende hele livet. Hvis man ville opleve noget andet, måtte man ligge byens trygge rammer bag sig og tage ud og opleve. Men han var ærlig talt ikke helt sikker på om hun lige nu var klar til noget så frygtindgydende som verden væk fra denne by jo kunne være. Svagt bed han sig i læben, da hun spurgte ind til ham. Han trak igen svagt på skuldrene for at trække tiden ud, for han vidste at han måtte stikke hende endnu en løgn. ''Jeg... Er lige flyttet hjemmefra'' sagde han med et skævt smil og håbede at det var nok.

Hope

Hun havde aldrig rigtigt været bange for at prøve grænser af eller gå alene rundt. Tit da hun var mindre var hun faret vild i skovene, fordi hun ville opleve hvad der var på den anden side. "Det sværeste ved at rejse er, at lade min familie blive her" Sagde hun stille. Hun havde det virkeligt svært med, at hun ikke havde mulighed for at se sin søster eller sin mor, de var alle så tæt knyttet, selvom de ikke lige sås til hverdag. "Lejlighederne i byen er også ret billige, der er ikke så mange som flytter til" Sagde hun med et skævt smil. Hun kørte roligt sine fødder frem og tilbage i vandet og brummede let, da det virkelig var varmt udenfor, forsigtigt tog hun sin cardigan af og lagde på banken, så hun bare sad i en lille hvid kjole med stropper. "Vi har sent fri imorgen" Sukkede hun svagt.

Hunter
Han lod blikket hvile lidt ved hende, da hun tog cardiganen af. I hans øjne så hun virkeligt 'ren' ud med sit lyse hår og den hvide kjole - nok det stikmodsatte af hvad han var, og det gik en smule op for ham hvor stor kontrast der egentligt var på de to. Måske var det derfor hans tankekontrol ikke virkede? Svagt rystede han på hovedet, da det lød dumt i hans øjne, men han kunne virkeligt ikke finde ud af hvad det kunne være. Og det irriterede ham grænseløst, for han ville bare have et svar på det. Han rystede svagt på sit hoved, da det gik op for ham at han havde stået lidt i sine egne tanker endnu engang og derfor havde været mere stille. ''Jeg har nu intet imod at være i skole længe..'' brummede han. Det havde han faktisk ikke, og han havde nok også klaret high school flere gange end noget menneske kunne forestille sig xD ''Her virker ellers ret.. stille.. Jeg mener når man tænker på at du har en familie her.. Bor I ikke sammen?''

Hope

Hun brummede let, da hun egentlig godt kunne lide at gå i skole, men hun kunne bedre lide at arbejdselvstændig eller på selve, ikke få undervisning. Men imorgen havde hun i det mindste ham hun kunne snakke med. Selvfølgelig havde hun også veninder, men de havde mere interesse i fyre og der var hun ikke helt endnu. "Min søster bor her også, men hun er tit ude indtil om aftenen og min mor arbejder sent. Så derfor er vi alene lige nu" Sagde hun og bed sig lidt i læben, da det på en eller anden måde lød forkert. Hun havde ikke den store erfaring med fyre og derfor skulle der ingenting til, før hun misforstod en smule. "Ved du godt, at der snart er en stor årlig fest på skolen?" Sagde hun for at indlede emnet på noget andet.