Hope, Candice, Hunter, Wesley og Viktor

Hope

Hun havde en dårlig vane med altid at blive til at 'sjovt' indslag. Hun endte altid med at falde eller gøre noget klodset, nok også det som sprang lidt ind i det hun ikke brød sig om at være i centrum, men tanken om at hun skulle være tæt på ham til en dans også træde ham over træerne eller ikke kunne styre sine bevægelser ville hun virkelig synes var pinlig. Et eller andet sted kom det lidt bag på hende, at han kunne danse men det vidste blot, at man ikke skulle tage 'førstehåndsfordomme' for nært. Hun mærket at hun blev lidt usikkert, "Det på eget ansvar så" Sagde hun med et lille smil. Hun begyndte at spise, da maden ikke skulle blive for kold.

Hunter
Han vidste ikke helt hvordan han skulle tolke hendes svar - var det et ja eller var det et nej? Eller var det blot et ja til at tage imod dansetræning? Faktisk havde han nok danset til flere proms end hun kunne forestille sig, og hvis han skulle være 100% ærlig så nailede han den dans for hårdt xD Desuden ville han også have en undskyldning for at være lidt tættere på hende uden at det ville være forbudt. Han følte lidt at hun var en fin lille porcelænsfigur som meget nemt kunne gå i stykker og skulle passes på fordi hun var så skrøbelig. Derfor turde han ikke tage de store chancer med hende, for han vidste at hun ville blive skræmt og aldrig lade ham komme tættere hvis han gjorde det foreløbigt. ''Hvis du har lyst, kan vi tage hen i gymnastiksalen efter undervisningen i morgen..''

Hope

Hun var stadig ikke sikker på, om hun ville på promdate med ham, det ville hun i bund og grund vildt gerne. Men hun ville stadig gerne se ham en smule mere an, inden hun sagde ja til at gå med ham. kort bed hun sig i læben, da han allerede ville begynde dansetræningen den næste dag, men hvis det skulle være så var der heller ikke så lang tid til det prom der. "Jeg kommer nok til at træde dig over fødderne" Sagde hun med et lille smil og begyndte at grine, da det var typisk sådan noget. Hun frygtede at give ham et knæk lige i hans 'nødder', men det turde hun slet ikke sige højt, for så ville han nok slet ikke danse med hende xD

Hunter
Han havde ret hurtige reflekser, man han kunne selvfølgelig nok ikke helt undgå at blive ramt af hende, hvis hun var så klodset som han troede xD Faktisk tog han sig selv i at glæde sig en smule til i morgen - godt nok havde hun sagt at det var en lang dag, men han skulle nok finde en eller anden måde at udstå et par skoletimer i morgen. Han spiste sin mad op og besluttede sig for ikke at tage mere - han følte alligevel ikke en mæthedsfølelse ved at indtage rigtig mad og måske ville hun gerne have noget til senere. ''Tak for mad.. Er det egentligt dig selv der har lavet det? I så fald er du ikke helt håbløs til alt'' drillede han, da hun hele aftenen havde siddet og undervurderet sig selv.

Hope

Hun smilede let, da han sagde at maden smagte godt. "Mad kan ikke gå helt galt" Sagde hun med et lille smil. Hun havde sinde hun havde været lille hjulpet sin mor med at lave mad og var derfor vant til at hjælpe til. Hun fik taget af bordet og sat fadet i køleskabet igen. Forsigtigt gik hun hen og satte sig op på bordet lige ved siden af ham. Hvorfor hun pludselig var blevet så sikkert vidste hun ikke, men hun havde lyst til at være tæt på ham og det var det tætteste hun kunne komme og det samtidigt virket uskyldigt. "Hvor..bor du egentlig henne?" spurgte hun nysgerrigt, da hun blot vidste han lige var flyttet hjemmefra.

Hunter
Han mærkede hvordan hans 'reflekser' lynhurtigt tændte til når hun kom tæt på ham. Selvom han med årene havde lært at styre sig blandt mennesker, så var det af og til svært når man havde sat sig ind i hovedet at man havde 'lyst' til en. Hopes venlighed lokkede ham 'personligt', men dybt inden i ham lokkede det også hans instinkter. Han skulle koncentrere sig ekstra hårdt for ikke at lade sine instinkter overvinde ham engang imellem, men heldigvis - for både hende og ham selv - havde han så mange år i bagagen at han nogenlunde kunne styre det uden hun ville opdage det.  Han havde siddet lidt i sine egne tanker og spørgsmålet om hvor han boede, slog ham en smule ud, for det kunne han ikke svare ærligt bo. ''Jeg bor faktisk hos en ven pt. til jeg får mit eget'' smilede han og så en smule væk.

Hope

Hun blev faktisk helt 'overrasket' over sig selv, over at hun pludselig rykkede tæt på ham. det var ikke fordi de sad voldsomt tæt sammen og der var en 'venne' afstand mellem dem, men hende lyst til at være tæt på ham og kunne studerer hans træk tæt på, havde overvundet hendes nervøsitet, dog kunne hun stadigvæk mærke at hun alligevel blusset en smule i sine kinder. "Så det rigtige drengehørm" Sagde hun med et lille smil. Selv gik hun utrolig meget op i orden og have hygge omkring sig. Faktisk havde hun nok et kæmpe behov for tryghed fra venner og familie. Når folk først kom tæt på hende, gjorde hun alt for at beholde dem der.

Hunter
Han vidste ikke helt hvor meget drengehørm der var over det. Faktisk vidste han at klanen snart måtte finde et større værested i nærheden af Bay Town, for der kom så småt flere vampyrer til som dagene gik. Han lod blikket køre ned mod hendes kinder og kunne ikke helt skjule et smil, da han igen opdagede at hun sad og rødmede. Han måtte indrømme at den uskyldighed hun havde over sig tiltrak ham en del, det var sjældent at man fandt noget så ''rent'' som hende og egentligt fortjente hun ikke noget 'urent' som ham i hendes liv. Han rømmede sig svagt, da han blot havde siddet og faldet lidt hen mens han havde kigget på hende. ''Tak for mad..'' sagde han stille og skævede kort hen mod uret. Han ville ikke være i vejen for hende mere. ''Hvad.. Tid møder vi egentligt imorgen?'' brummede han, da han før det måtte hen på kontoret og have dem 'overtalt' til at lade ham starte xD

Hope

Hun vågnet lidt op da han snakket igen og vendte sig også rundt og så på uret, hun kunne slet ikke fatte at tiden var gået så hurtigt. Det havde virkelig været en speciel dag og hun undret sig stadig over, hvor hurtigt Hunter havde været ved hende da hun var blevet overfaldet, men også hvilket blik fyren havde sendt hende, det var nærmest undskyldende. "Du vil mødes inden skole, eller efter vi har fået fri?" Spurgte hun stille, da de jo gik i samme klasse og derfor ville ses det meste af dagen, undtagen hvis de havde forskellige valgfag. "Men vi kunne sige kl 14 ved hallen imorgen?" Spurgte hun og lagde sit hoved spørgende på skrå, tanken om at hun skulle være tæt på ham i morgen fik hendes hjerte til at banke hurtigere.

Hunter
Faktisk havde han ikke speciel meget lyst til at gå, men han måtte tage varsomme skridt omkring hende - han kunne ikke ''slette'' hvad han gjorde med hende jo, han var nødt til at opføre sig 100% som et menneske i hendes nærvær. ''Klokken 14 er en aftale. Men vi ses nok før det'' smilede han, selvom han nok ville gøre sit for at komme så sent som muligt til undervisningen. I hans hoved havde han siddet igennem nok klassetimer i hans livs lange løb. Forsigtigt rejste han sig op fra stolen og mærkede at lysten til at gå blot blev mindre og mindre. Kunne det virkeligt passe at han havde haft hygget sig så meget? Han vidste ikke helt om han kunne tillade sig at give hende et kram, men måske ville det også være en dårlig idé? Han tog sig selv i at føle sig helt akavet hvilket ikke lignede ham overhovedet. ''Nå.. Men jeg burde nok også..''

Hope

Hun nikkede kort da han godkendte tidspunkten. Hun mærkede et sug i maven da han rejste sig og han sagde han ville gå. På en eller anden måde troede hun ikke at han ville være der imorgen. Ikke at han bevidst ville blive væk, men hun havde aldrig mødt en fyr som ham før, så det kunne næsten ikke være rigtigt. Hun tog fat i hans arm og så på ham med et roligt blik. "Må...jeg få et kram inden du går?" Spurgte hun stille og rystede hurtigt på hovedet og vendte blikket i jorden, da hun var ildrød i hovedet. Hun sagde altid hej og farvel med et kram, men det var noget andet at spørge ham, fordi hun kunne..lide ham på en eller anden måde. Hun kunne slet ikke forklare hvad han gjorde ved hende.

Hunter
Han følte det helt rart at hun bad om et kram, for han havde i et splitsekund ikke helt vidst hvor han skulle gøre af sig selv. ''Selvfølgelig'' sagde han og prøvede atter at holde et smil tilbage, men sandheden var at han virkeligt syntes at hendes usikkerhed virkelig var kær. Han gik forsigtigt et skridt tættere på hende og bøjede sig lidt ned, da han var en del højere end hende, inden han blidt lagde armene omkring hende i et kram. Han knugede hende ind til sig og mærkede først hvor rart det var at mærke hendes varme helt tæt på sig. Han tog en dyb indånding og vendte hovedet en smule mod hendes hals. Han kunne høre blodet pumpe rundt i hende og halspulsåren var lige ved hans læber. Han mærkede at hans læber kom tættere på hendes hals og at hans lyst steg i ham. Han bed hårdt sine læber sammen og gav helt 'pludseligt' slip på hende og kiggede en smule forskrækket på hende. ''Vi.. Ses imorgen, Hope..'' sagde han smilende, mens han prøvede at skjule hans reaktion.

Hope

Hun mærkede hvordan hendes hjerte slog hårdere og hårdere i det han kom tættere på hende. Og selvom hendes hjerte banket i brystet på hende, så var hun helt rolig når han stod tæt på hende. Hun slappede faktisk så meget af, at hun havde stået med lukkede øjne og bare nydt at han havde været så tæt på hende. Faktisk kunne hun stadig dufte ham. Hun fik et mindre chok, da han pludselig trak sig væk og blev kort usikker på sig selv, men besluttet at lade være med at spørge ind til det. Men..havde hun gjort noget forkert han ikke kunne lide? Var hun dårlig til at kramme? Hun rystede på hovedet og slog tankerne væk, da det var tosset. "Det er..okay, vi ses jo imorgen"

Hunter
Han mærkede at han - måske for allerførste gang- skammede sig over sig selv. Tanken om at han havde lyst til at gøre hende ondt slog ham ud, faktisk mere end hvad han regnede med. Han kunne høre at hendes hjerte slog hurtigere end normalt, hvilket hjertet jo gjorde når det følte en vis begær. Han var faktisk ikke i tvivl om at hun var tiltrukket af ham, men spørgsmålet var om hun vidste at det også gik den anden vej rundt? ''Ses..'' sagde han, inden med halvtunge skridt begav sig mod døren. Han havde nok haft lidt ekstratravlt med at komme ud hurtigt, for han havde det virkeligt skidt med at han havde haft lyst - og stadigt havde, lysten til at smage på hende og gøre hende ondt. Han lukkede døren efter sig og mærkede at han blev helt lettet, da han ikke længere kunne dufte hende.

Hope

Hun var blevet en smule forvirret over, hvordan Hunter havde opført sig den forgående dag, de havde heller ikke rigtigt snakket sammen hele dagen, hun havde haft nogle andre valgfag i andre lokaler og de få gange hun havde gået forbi deres klasse havde hun ikke kunne få øje på ham. Hun satte sig på en bænk udenfor hallen, da klokken efterhånden nærmet sig to. Hun havde ikke kunne slippe tankerne om ham og havde nærmest ikke sovet. Hun følte sig virkelig dum, men han havde virkelig gjort indtryk på hende. Det var så underligt, den følelse hun havde fået i kroppen i går da han havde været tæt på hende og tanken om, at de om lidt skulle danse sammen slog hende helt ud. Hun var også en smule forvirret omkring om han stadig ville? Han havde pludselig fået travlt med at komme afsted.

Hunter
Han havde sørget for at møde så sent som muligt så han ingen timer skulle have den dag. Desuden havde han henvendt sig på kontoret og ''talt'' lidt fornuft med paveskrankerne, som selvfølgelig havde indvilliget med at lade ham starte i anden g, selvom han hverken havde personpapirer eller papirer fra andre skoler xD Efter at have ordnet det hele gik han nu hen mod gymnastiksalen, hvor han på ret lang afstand kunne se at Hope sad der. Det gav et helt gip i ham og han følte det som om at han helt tabte luften ved tanken om at han skulle bruge de næste par timer sammen med hende. Men omvendt kunne han ikke lade være med at føle sig ret svinsk ovenpå i går. Hans reaktion forvirrede ham stadigt, for normalt plejede han at have ret godt styr på sig selv overfor mennesker. ''Hey'' sagde han med et svagt smil og sørgede for at stoppe et stykke fra hende, så han langsomt kunne vænne sig til at hun skulle være tæt på ham. Han håbede ikke, at hun ville kramme ham igen lige med det samme, da han lige skulle forberede sig langsomt på det. ''Nå, er du klar til at få danseundervisning?''

Hope

Hun fik en helt klump i halsen, da hun så ham komme hen mod sig. Hun var normalt til at man hilste ordentligt, men det var ligesom at der var kommet en underligt 'barriere' mellem dem og på samme tid følte hun sig virkelig draget af ham. Hun nikkede let, "Selvfølgelig" Sagde hun med et lille smil, selvom det nok mest var en undskyldning for at få lov til at være tæt på ham. Hun skævede en smule rundt for at tjekke om der andre og hun lagde godt mærke til, at der stod en pigegruppe og betragtede Hunter meget nøje. Hun vidste at hun var betaget af ham og inderste inde synes hun at han så virkelig godt ud, men hun blev ved med at prøve at 'tale' sig selv ned og ligge en dæmper på sine følelser.

Hunter
Han fulgte kort hendes blik hen mod pigegruppen, som han godt lagde mærke til stod og kiggede på ham. De lignede egentligt et eller andet heppekorshold, men det var de måske også siden de stod nede ved gymnastikhallerne. Han kiggede tilbage mod Hope og kunne ikke helt se om det nagede hende eller ej - men det burde det ikke, for ærlig talt, så var sådan nogle dullede pige ikke rigtigt ham. ''Nogle du kender?'' spurgte han henkastet, mens han bare åbnede døren for hende så de kunne komme ind. Selv havde han ikke tænkt sig at klæde om, men han vidste ikke om hun havde? Det ville jo ikke blive specielt hårdt, da der ikke var helt vildt meget gang i sådan nogle prom-danse. Han mærkede at han allerede nu følte sig lidt mere rolig i kroppen, men han var faktisk lidt nervøs for dansene. Han stolede på at han kunne holde sig i ro, men det gik ham bare på at lysten var der. ''Skal du klæde om eller går vi direkte til den?''

Hope

Hun smilede let, da han spurgte ind til og de skulle gå til den. Af en eller anden grund kunne hun ikke helt lade være med at misforstå, men for første gang mærket hun på samme tid, at hun ikke blev så nervøs eller genert som hun plejet. Hun blev lidt rød i hovedet i det hun misforstå, men hun var mere selvsikker end hun normalt var, da han på en eller anden mærkelig måde alligevel gjorde at hun tog tingene en smule roligere. "Vi..skal vel bare gå igang" Sagde hun stille og satte sin taske og jakke i et hjørnet. Forsigtigt trådte hun ud på gulvet og følte sig på en måde helt 'blottet' da hun stod i en tom hal helt alene. Med et lille smil så hun over på ham, "Hvordan..skal vi begynde?" Spurgte hun lidt usikkert.

Hunter
Han fulgte med hende ind i hallen og bed sig lidt i læben, da det faktisk var mange år siden sidst han havde været i sådan en hal. Egentligt måtte han indrømme at han ikke havde i sinde at færdiggøre flere high school uddannelser, men hvis han kunne se lidt mere til Hope, så kom han gerne til et par timer i løbet af ugen. Han skulle til at stille sig foran hende, da han så at hun var ret blusset op ved hendes kinder og han kunne ikke helt regne ud hvorfor xD Dog sagde han først intet, selvom han ikke kunne lade være med at kigge lidt, da der var noget sødt over at hun stod og rødmede så tit. ''Altså jeg tænkte at vi startede med.. Ej okay, jeg er nødt til at spørge, hvorfor rødmer du? Hvad har jeg gjort?'' kunne han ikke lade være med at grine, da han alligevel ikke helt kunne ignorere det.

Hope

Normalt plejet hun ikke at misforstå ting så tit, men et eller andet sted var det også lidt et tegn på, at hendes tankegang var i de 'områder' når hun var sammen med ham. Hun ville et eller andet sted gerne være tæt på ham. "Det var bare, om vi skulle gå direkte til den, der lød lidt..forkert" Sagde hun med et lidt skævt smil, da det pludselig ikke lød så forkert nu hun sagde det højt. Forsigtigt tog hun sine sko af og gik hen og satte op af væggen. "Jeg tror bedre kan danse sådan her" Sagde hun med et lille smil og gik tilbage. Hun stoppede et lille stykke foran ham, da hun ikke vidste hvordan hun skulle starte eller om hun turde?

Hunter
Han kunne nu godt se hvordan det kunne misforstås, men han havde bare ikke tænkt over da han havde sagt det. I et kort øjeblik overvejede han at fyre et eller andet perverst af, men det kunne han bare ikke få sig selv til overfor hende, for hun virkede så 'sart' og skrøbelig, så han vidste ikke hvordan hun ville kunne håndtere det. Han fulgte hende lidt skjult med øjnene da hun stillede skoene og han overvejede kort om hun tog dem af, fordi hun var bange for at træde ham over tæerne som hun havde nævnt igår. ''Altså du skal tænke på at det er nogle ret.. gammeldags danse og det ikke er noget du ser bliver fyret af på et diskoteksgulv'' sagde han med et skævt smil, inden han forsigtigt tog et greb i hendes arm og trak hende lidt tættere på sig. Han trak vejret dybt og prøvede at fokusere på noget andet end at hun var så tæt på ham, men det var virkeligt svært. ''Lig din hånd på min skulder og.. tag fat om min hånd med din frie hånd..''

Hope

Hun mærkede at næsten alt hendes luft forsvandt i det han tog fat i hende. Hun måtte lige trække vejret dybt et par gange, for at vænne sig til at få en normal vejrtrækning igen. Hun nikkede let, "Okay" Sagde hun stille. Egentlig havde hun taget sine sko af, for at kunne stå en smule bedre fast og 'føle' jorden lidt bedre under sig. Forsigtigt lagde hun sin hånd på hans skulder og lagde forsigtigt sin hånd i hans. Selvom hendes bevægelser var langsomme og måske en smule usikre, følte hun sig alligevel utrolig rolig tæt på ham. Ting hun normalt ville have svært ved, føltes pludselig let sammen med ham.

Hunter
Han kunne godt mærke at det var en del år siden han sidst havde danset, men han håbede at det lidt var som at cykle, for det ville ellers være flov at han havde hevet hende hele vejen herind for så at være en total stiv danser xD Han begyndte forsigtigt at føre hende rundt på gulvet og kunne mærke at han ''passede'' på meget mere end normalt. Han var ekstra opmærksom på ikke at lave nogle pludselige bevægelser eller komme til at træde hende over fødderne; som sagt følte han at hun var så skrøbelig, at der intet skulle til før at hun gik i stykker. Han havde en underlig trang til at beskytte hende, selv under en 'dum' prom-dans. Han mærkede at selvom han normalt var ret selvsikker, havde han pludselig svært ved at kigge hende ind i øjnene. Forsigtigt løftede han armen, så hun kunne lave en ''pirouette' rundt, mens han stadigt holdte hendes hånd.

Hope

Det var lidt mærkeligt at hun kunne blive mere sikker på sig selv via en dans, men på en eller anden mærkelig måde følte hun lidt, at han 'førte' og 'passet' på hende og vidste hvad han gjorde, så derfor slappede hun en smule mere af omkring ham. Hun havde aldrig været usikker blandt folk, men fyre var hendes svage punkt. Hun havde aldrig haft en kæreste og var meget 'nybegynder' på det punkt, alligevel kunne hun ikke lade være med at smile til ham, da hun nød at være så tæt på ham. Hun ldo sig 'skubbe' ud fra ham og drejet rundt i en pirouette, inden hun lod klodset 'faldt' ind i ham, så de stod helt tæt sammen. Kort bed hun sig i læben, da hun kunne se ham i direkte i øjnene, selvom hun var en smule usikker, var hun ikke i stand til at trække sig væk fra ham.