Candice, Hunter, Wesley, Hope og Viktor

Candice (Solair), 21


Hunter Morton, født i 1842


Wesley Solair, 21


Viktor, født i 1451


Hope, 17

Candice
Hun sad ude ved kolonihavehuset og var i gang med at ordne nogle bede tæt ved hegnet. Faktisk lå det kolonihavehus ret afsides tæt ved stranden, men væk fra de store veje, så hun havde altid fred og ro. Hendes have var nok mere ''storslået'' end andre haver man kunne finde rundt i Texas. Alle planter og blomster var i perfekt orden og trods den stærke sol, så voksede den vildt som om at den havde fået regn i flere dage. Hun trak sin solhat en smule mere ned over sig for at beskytte sig fra den blændende sol, mens hun gav sig til at nynne lidt. Der kom jo aldrig nogle, derfor kunne hun jo bare gøre hvad der passede hende xD

Viktor

Han vidste at Hunter var i nærheden og ville bare lige se sig lidt om hvad der forgik her. Han havde dog sørget for ikke at komme for tæt på byen, da han ikke var så glad for at omgås mennesker, i hans hoved var de ikke voldsomt smarte og de tænkte sig ikke rigtigt om. Han havde altid holdt sig mest til sin egen slags. Han lagde hovedet på skrå da han hørte nogle nynne. Helt lydløst gik han hen for at se hvem der mon befandt sig så langt herude. Et lille smil kom frem på hans læber, da det var et virkelig flot have og alting var i skønneste orden. Et smil bredte sig på hans læber, da det enten var et menneske med virkelig gode evner eller lige præcist den han søgte. Han vendte sit hoved mod en pige i haven og smilede let, da han hurtigt kunne fornemme hun var den de havde søgt og holdt øje med et par dage. Han sagde dog intet, han stod bare lydløst og kiggede.

Candice
Hun havde overhovedet ikke hørt nogle komme hen ved sig og hun nynnede blot videre - det lød givet ret forfærdeligt, men som sagt, hun var ligeglad og hun kunne gøre som det passede hende herude. Forsigtigt rejste hun sig op og børstede noget tørt jord af sine hænder, mens hun tilfredst sukkede ved synet af hendes bed som allerede så ud til at vokse efter lidt forplejning. Hun kneb dog øjnene en smule sammen, da en skygge kørte hen over blomsterne. Hun hævede hovedet tilpas højt op nok så hun kunne se for solhatten og da hun fik øje på en fyr, som bare stod og gloede på hende, blev hun så forskrækket at hun gav et skrig fra sig - og den værste tanke var han sikkert havde hørt hende nynne. Hun mærkede at hun blussede helt op, både af flovhed, men også lidt af 'raseri', for det var frækt bare at stå og lure på folk? ''Kan jeg.. Hjælpe med noget?''

Viktor

Han nikkede let, "Du må undskylde jeg ikke gav mig til kende, jeg stod bare og nød synet af din have. Det virker til at du virkelig nyder hvad du laver" Sagde han med et lille smil. Sådan noget havde altid tiltalt ham. Folk som virkelig var gode til det de gjorde og som elskede det. Men en heks var vel født til at elske naturen. Han lod dog i starten som om, at han ikke vidste hun var heks, selvom det nok var virkelig tydeligt. Hun kunne nok også ret nemt gennemskue at han ikke var menneske. "Også..har jeg været rundt og kigge lidt i mange timer og tænkte..om du måske havde et glas vand og byde på? Du må endelig sige til hvis jeg forstyrre, så skal jeg nok forsvinde igen" Sagde han med et lille smil, da han ikke ville presse sig på. Hekse kunne vidst godt lide at være alene og passe deres egne sager, men han kunne højest få et nej.

Candice
Hun følte lidt at han havde trådt over nogle grænser allerede ved bare at stå og beglo hendes arbejde, men det var faktisk sjældent at hun fik ros for sit arbejde fordi ingen rigtigt kendte til det, så når hun endeligt gjorde, så gjorde det hende faktisk glad og allerede dér fik hun allerede et mere positivt syn på ham. ''Jeg skulle faktisk til at sætte mig ind og få en kande saft. Hjemmelavet..'' sagde hun og nikkede kort hen mod nogle bede hvor der voksede bær. Hun havde det aldrig helt godt med at invitere folk indenfor, hun var altid overmistænksom. Men han virkede jo høflig og måske gik han hurtigt igen hvis han bare fik lidt at drikke? Forsigtigt rakte hun hånden frem mod ham for sige ordentligt hej, men hun kom til at ''snitte'' hans håndled i stedet. Og med et fik hun en dårlig fornemmelse. Der var noget ved ham, som ikke helt var som det skulle være. Hun så hurtigt mod hans øjne og prøvede ikke at se nervøs ud, men hendes mavefornemmelse sagde at han skulle holde sig langt væk. ''Candice'' præsenterede hun og sendte ham et kort smil, som om at det hele var som det skulle være.

Viktor

Han vidste at han på ingen måder skulle undervurderer hende og at hun nok ret hurtigt ville finde ud af, at han ikke var menneske. Men det måtte hun tage i sit 'tempo'. Han havde med tiden lært at med høflighed kom man længst, desuden havde han al tid i verden og derfor ikke noget han skulle nå. Han smilede let, da hun sagde at hun havde hjemmelavet saftevand, da han vidste at hekse virkelig havde 'sans' for at lave den slags. "Det lyder lækkert" Sagde han med et lille smil og trådte forsigtigt et skridt ind i haven. Han blev dog stående, da han alligevel ikke skulle overskride for mange grænser. Han tog imod hendes hånd og gav den et let håndtryk. "Viktor" Sagde han og smilede roligt til hende.

Candice
Hun mærkede at hendes øjne flakkede en smule, da hun tog imod hans hånd. Den underlige fornemmelse kom igen ligeså snart hun rørte ved ham og hun begyndte så småt at få et nys om hvad han var. ''Lad os komme væk fra solen'' smilede hun blot og åbnede lågen så han kunne komme ind i haven. Hun vidste at hun bare skulle have bedt ham gå, men hun var ret sikker på at han ikke ville høre efter alligevel. Forsigtigt åbnede hun døren op til hytten og gik hen mod det lille køleskab hvor den kolde kande saft stod i. Hun skævede sig kort hen over skulderen for at holde øje med ham og mærkede at hendes hjerte bankede hårdt i brystet på hende - og han kunne sikkert høre det. Hun stillede kanden hen på bordet og åbnede nogle små skabe over vasken, hvor hun lod som om at hun ledte efter sukker. Men egentligt ledte hun efter nogle tørrede tanna-blade som hun havde plantet for længe siden. Der var en gammel trolddom over tannablade - de var giftige for vampyrer på mange måder og hvis de indtog det, ville det føles brændende i munden på dem og de ville meget muligt spytte det ud. Forsigtigt tog hun et lille blad og pulverisede det med sine fingre ned i kanden, så det ikke kunne ses. Desuden var bladene lugtfri, selv for en vampyrnæse. Hun hadede virkeligt at skulle gøre folk ondt, men ville han fortælle hans identitet hvis hun bare spurgte? Forsigtigt stillede hun et glas ved ham og sendte ham et kort smil, mens hun tog en tår af sit eget glas.

Viktor

Han gik forsigtigt med indenfor i det at hun selv åbnet lågen for ham. Han var ikke helt sikker på, hvor han havde hende og hekse levet lidt deres eget liv. Men hvis hun ikke ville have ham her, havde hun vel ikke inviteret ham med indenfor? Han satte sig ved et lille bord og kiggede kort rundt i rummet, da det var ret tydeligt at se at hun var heks. Et almindelig menneske ville nok bare mene det var en underlig samling hun havde, men de kendte heller intet til det. Det var også først senere hen, at han havde lært at 'spotte' en heks, og han blev kun tilfreds over at han havde gættet rigtig på afstand med hende. Han tog sit glas og tog en tår, da han ikke mærket noget 'mærkeligt' omkring drikken. Dog mærket han med det samme hvordan det brændte i munden på ham. Hurtigt rejste han sig og gik hen til en lille vask og spyttede saften ud. Han stod en smule sammen bøjet over vasken, da hans mund virkelig brændte, men han valgte at forholde sig tavs.

Candice
Hun bed sig hårdt i læben, da han med det samme reagerede ved at spytte saften ud af munden. Faktisk havde hun det virkelig skidt med at gøre ham ondt, men hun fik hvad hun ville. En bekræftelse. Hun vidste at han sikkert ikke ville være ret medgørlig når han fik det bedre, men det stoppede hende ikke fra at gå hen mod ham og forsigtigt ligge sin hånd ved hans ryg for at berolige ham lidt. ''Jeg kan ikke lide at gøre folk ondt.. Du.. Må ikke være vred på mig..'' sagde hun stille og strøg ham kort ned af ryggen, dog tog hun sin hånd til sig igen og kiggede i stedet en smule væk fra ham. ''Jeg.. var bare nødt til at være sikker.. Du må virkeligt undskylde..'' det lå lidt i hendes natur at være omsorgsfuld og at være det stikmodsatte hadede hun virkeligt, også selvom hun skadede en potentiel trussel.

Viktor

Han hadet at vise sig sårbar overfor andre og normalt var han den 'stærke' part så pludselig at være den svage brød han sig ikke om. Men måske var det ligefrem en fordel for ham, at hun fik en smule dårlig samvittighed over hvad hun havde gjort. "Du stoler ikke på dine fornemmelser, det tydeligt at se du er en ung heks" Sagde han og brummede surt af sig selv, da han næsten ikke kunne snakke da hans mund brændte så meget. Det var ikke meningen at være spydig overfor hende eller fornærme hende, men han havde vel lov til at blive lidt fornærmet over, at hun havde forgiftet ham. Han ville ikke spørge ind til, hvornår det ville gå væk, men han håbet at han havde taget så lidt og fået det spyttet ud hurtigt nok til, at virkningen snart ville aftage.

Candice
Hun vidste godt at hun ikke var en særlig dygtig heks, der var jo ingen der havde hjulpet hende og meget var selvlært. Den eneste form for hjælp hun havde fået var at hendes mor som hun stort set ikke kendte, havde sendt hende en masse grimoires fra hendes slægt på hendes 18 års fødselsdag. ''Det er også kun en dum vampyr som tager imod noget fra en heks..'' svarede hun igen, selvom hun egentligt ikke ville være alt for kæk overfor ham. Svagt rystede hun på hovedet af sig selv og tog et nyt glas frem, inden hun tændte for hanen og fyldte det med vand for at stille det foran ham. ''Her. Rens munden med vand og spyt det ud. Du må ikke synke det, ellers ryger det bare længere ned i dit system..'' forklarede hun og puffede vandet tættere mod ham.

Viktor

Han smilede let af hende da hun gav ham en smule igen, da det blot viste at hun ikke tog hans ord for nært ind til sig, da det bestemt ikke havde været meningen. "Tak" Sagde han stille, da hun gav ham et glas vand. Selvom han ikke brød sig om at vise sig svag overfor andre, så han ikke ord som 'tak' eller at 'spørge om hjælp' som tegn på svaghed. Vampyre var oftes i en klan og hjalp derfor altid hinanden. Han havde ikke rigtigt problemer med at stikke folk i ryggen med tiden, men indtil da kunne man behandle folk med respekt og tiltale dem pænt. "Jeg havde ellers glædet mig til at smage din saft" Sagde han stille, da han ikke ville kunne komme til at drikke noget nu, da han ikke måtte synke noget. Han tog lidt vand i munden og spyttede også det ud.

Candice
''Jeg har noget lemonade du kan få senere..'' svarede hun, selvom hun ikke helt vidste om han turde at tage noget fra hende igen - eller om han i det hele taget blev hængende. Alligevel havde hun dog en fornemmelse af at en vampyr kun opsøgte en som hende fordi de ville noget, men måske skulle hun også lære ikke at være så overbeskyttende over for sig selv. Hun vidste at han hurtigt ville få det bedre igen, men derfor kunne hun stadigt ikke klare at se folk stå og have det dårligt. Igen lagde hun en hånd ved hans ryg og klappede ham venligt derpå. ''Er du okay?'' spurgte hun og lagde sit hoved en smule på skrå. Hun fyldte endnu et glas med vand med sin frie hånd og stillede det foran ham.

Viktor

Han smilede let da hun lagde sin hånd ved hans skulder og i det mindste gjorde sit til at han skulle få det bedre. Han begyndte langsomt at mærke hvordan den brændende fornemmelse begyndte at gå væk og han derved fik det bedre og bedre. "Jeg er ikke kommet bare for at hyggesludre" Sagde han med et skævt smil, da han havde gennemskuet at så dum var hun heller ikke. "Jeg har brug for noget rav og du er den eneste heks i nærheden" Sagde han med et skævt smil og så oprigtigt på hende. "Jeg har gennemtiden fået samlet nogle grimoires, så vi kunne lave en byttehandel". Han håbet, at det på en eller anden måde viste en form for 'tillid' overfor hende, fordi hvis han virkelig ville, kunne han få hende til at gøre det uden problemer ved tvang.

Candice
Hun vidste at han var kommet fordi han havde et formål. Og det ville også sige at han længe havde vidst hvad hun var og han derfor måtte have haft holdt øje med hende, hvilket hun egentligt ikke brød sig om overhovedet. ''Rav..oh..'' kom det stille fra hende, da hun hørte hans ord. Hun havde læst i sine gamle grimoires omkring hvilken betydning rav havde for vampyrer og hun havde også besværgelsen stående. Uden at sige et ord rejste hun sig op og gik hen mod en lille reol hvor der stod et par grimoires. Forsigtigt trak hun den ene ud og bed sig lidt i læben da der stak mange små farvede papirer op som hun selv havde sat i, for det var ikke helt nemt at holde styr på gamle bøger xD Hun satte sig ned ved det lille spisebord og begyndte tavst at bladre igennem bogen. ''Her står det..'' sagde hun mest for sig selv, mens hun lod sin pegefinger stryge ned over sætningerne. ''Med ravet kan selv nattens dæmon mærke dagslysets varme'' oversatte hun fra skriften og kiggede undrende op på ham. ''Men.. Du kan jo allerede gå ud i solen..''

Viktor

Han lod det ikke rigtigt være hemmeligt at han vidste hvem hun var. Som sagt var de meget i 'flok' og det gjorde også at de holdt 'øje' med deres område. Egentlig havde han også holdt øje med hende af en grund, men det behøvet hun ikke vide noget om. Han nikkede let, da hun sagde at han allerede kunne gå i sollys. "Jeg kan godt, men jeg skal bruge den til nogle andre" Sagde han og kunne ikke lade være med at smile, da hun læste op, at den kunne bruge på nattens dæmoner, han så ikke ligefrem sig selv som en dæmon, men det gjorde andre helt sikkert xD Han ville helst undgå og fortælle hvem der skulle bruge stenen, men hun kunne sagtens forlange og vide det.

Candice
Hun mærkede at hun blev en smule nervøs - ikke over hans nærvær, men over at han bad hende om at udøve magi. Hun var ikke helt sikker på om hun var god nok til at lave den besværgelse, selvom den nu ikke så så svær ud på papiret. ''Jeg.. Ved ikke om jeg kan'' indrømmede hun og kiggede på første gang på ham siden hun havde hevet grimoiren frem. ''Som du nok har opdaget, så er jeg ikke særlig dygtig..'' forklarede hun videre, selvom hun ikke fortalte ham en anden vigtig ting; hun brød sig ikke om at lave handler med ham. Men hun ville virkeligt gerne have fingrene i flere grimoires og meget gerne fra andre slægtninger. ''Men.. Der er tit rav på stranden her i nærheden..'' sagde hun stille. Hun havde tit fundet rav, men i hendes øjne så skulle det bare blive liggende. Rav var et af naturens små særheder og det skulle forblive i naturen og ikke gives til mennesker på grund af deres begær for skønhed.

Viktor

Normalt ville han aldrig give sådan noget videre og slet ikke noget som han vidste stod i så 'høj' kurs hos en heks. Men hans kæreste kom snart til Texas og han var derfor nødt til at få fat i noget rav hurtigt. Det var også en god måde fortsat at have kontakt med hende. "Jeg..har ikke forstand på sådan noget, men..er er vel ingen der tager skade hvis det ikke lykkedes for dig?" Sagde han lidt forsigtigt, da det ikke var for at fornærme hende på nogen måde, men i hans hoved var hekseknust sådan noget farligt let antændeligt noget, men noget sagde ham alligevel, at det var meget fredeligt. "Du behøves ikke tage stilling nu, det er ikke for at..presse på".

Candice
Hun var nok evig mistroisk og overvejede altid tingene mere end en gang. Selvfølgelig kunne hun sige sig selv at det ikke var helt godt at lave handler med en som ham, men han fremstod jo som venlig. Den eneste der havde opført sig over stregen var hende og hun havde det stadigt dårligt over at have forvoldt ham skade. Hun tog sig en smule til hovedet og vidste ikke helt hvad hun skulle svare ham. I stedet kiggede hun op mod sit vægur som snart slog 19. Solen ville snart gå væk og folk ville begynde at forlade strandene og hun kunne derfor få tid til at finde et stykke rav til ham hvis hun ville. Hun rejste sig forsigtigt op fra stolen med grimoiren i sin favn, inden hun tavst gik hen og lagde den på plads igen. ''Okay. Men jeg lover ikke at det lykkes.. Jeg.. Kan tage ned til stranden og.. Se om jeg kan finde noget. Men du lover at du har de grimoires?''

Viktor

"Jeg er meget glad hvis du vil give det et forsøg" Sagde han med et lille smil. Han ville bestemt ikke blive sur hvis det ikke lykkedes, da hun jo havde gjort det bedste hun kunne, så måtte han finde en anden heks, men der var ingen i nærheden og han skulle virkelig bruge den til sin kæreste. Så de kunne være sammen hele tiden. "Vil du på stranden alene nu?" Spurgte han stille. Nu hvor hun vidste hvad han var, kunne han vel godt opføre sig normalt igen. "Jeg vil gerne med, hvis det ikke er til besvær" Sagde han med et lille smil. Det ville også være rart med noget kold luft, da hans hals stadig brændte en smule. Han så hen på hende "Jeg tager nogle med, så kan du vælge den du helst vil have" sagde han med et lille smil. Virket hun interesserede i nogle af de andre, kunne han måske 'handle' med hende en anden gang.

Candice
Hun havde nok håbet på at hun ville få nogle flere bøger, men det var fair nok. En sten - en grimoire, hun ville ikke forlange mere. ''Vil du med?'' spurgte hun en smule overrasket, da hun ikke helt havde regnet med at han ville hjælpe hende med hendes del af aftalen, men på den anden side var han nok ret opsat på at finde det stykke rav. Hun skævede kort hen mod sit stativ hvor hun hang overtøj, men hun havde intet taget med i dag, for hun havde regnet med at være hjemme før det begyndte at blive køligt. I stedet så hun sig over skulderen og betragtede ham lidt i smug. Faktisk, havde hun været så optaget af at finde ud af hvad han var, at hun havde glemt at se ham som en helhed - hvordan han så ud, hvilken personlighed han havde. Normalt var det altid det første hun bed mærke i. Roligt lod hun blikket køre fra hans skulder op mod hans ansigt og kunne ikke helt modstå, bare for en stund, at betragte hans træk - lige fra de mørke krøller, til de bredde bryn og til hans smaragdfarvede øjne, som hun især blev betaget af. Det var så sjældent at man stødte på folk der havde grønne øjne, men faktisk havde hun det jo også selv. Hun gispede lydløst og rettede sit blik væk, da det gik op for hende at hun åbenlyst havde studeret hans ansigt så nøje. Svagt lukkede hun irriteret øjnene sammen, da hun havde en tildens til tit at opføre sig som om at hun var en flue på væggen og glemte at folk faktisk kunne se hvad hun lavede. ''Nå, skal vi gå?'' spurgte hun i stedet henkastet og åbnede for trædøren der førte ud i haven.

Viktor

Han nød at det endelig var blevet en smule mørkt, han vidste ikke hvor godt hun så i mærke, men han havde ikke hørt noget om at hekse så bedre end mennesker? Selv så han nærmest bedre i mørke end når der var sol. "Lad os gå" Sagde han med et lille smil og gik udenfor, han frøs aldrig så han behøvet ikke at tage ekstra tøj på. Han så lidt rundt og behøvet ikke spørge, for at finde ud af hvilken vej stranden lå. Han vidste at han burde holde det på et mere anstændigt plan, men alligevel kunne han ikke lade være med at betragte hende nu hvor han var kommet ud i mørket, fordi han vidste han kunne 'skjule' det lidt bedre der. "...Går vi?" Spurgte han en smule dumt. Personligt kunne han bevæge sig ekstremt hurtigt.

Candice
Hun låste huset af efter dem og kastede et sidste blik på haven, da hun var sikker på at hun ikke kom tilbage dertil mere den dag. Der var ikke varme på ude i huset og der var en generel tildens til at det blev ret koldt om natten derude efter at solen var væk. ''Medmindre du har andre idéer'' svarede hun, da det i hendes hoved var ret logisk at de skulle gå xD Hun gøs svagt, da et vindstød tog 'fat' i dem og selvom det egentligt var et mildt stød, så frøs hun med det samme. Hun sagde dog intet og begyndte i stedet at gå tavst ned af stien. Samtidigt sørgede hun også for at holde lidt øje med ham ud af øjenkrogen selvom han jo egentligt bare var en skygge i mørket, for der var jo ingen lamper til at lyse stierne op her. ''Det.. Bliver måske svært at finde rav når det er mørkt.. Jeg skulle have taget en lygte med''

Viktor

Han så på hende og bed sig let i læben, normalt var han ligeglad med hvad andre følte, hun var jo kun her for at hjælpe ham, så kunne han vel også hjælpe hende? Han tog forsigtigt en hættetrøje af og rakte frem mod hende, "Den er måske lidt stor, men den burde varme dig?" Sagde han stille. Han havde kun tøj på for at passe ind blandt folk, men han regnet ikke med at de ville møde nogle her, så derfor var der ingen der ville undre sig over han gik rundt i t-shirt. "Jeg har desværre ikke lys med, jeg tænker ikke rigtigt over det mørkt" Sagde han med et skævt smil, men for ham ville det heller ikke blive svært at finde rav, eller i hvert fald var der ingen forskel på om det var lyst eller mørkt.