Electra, Hazel, Nick,Charlie, Lee, Harry og Jake.

Electra
Hun fik et chok, da båden pludseligt gyngede sådan og greb hurtigt fat i bordet, for ikke at vælte på sin stol ''For helvede'' sagde hun og så en smule overrasket ud, da hun ikke lige havde set den komme, selvom hun alligevel havde hørt den i det fjerne. Kort skævede hun ned på gulvet, hvor noget pålæg og brød var faldet ned. ''Ej, jeg tager lige det her. Vil du være sød og tjekke om der er sket noget med tingene i stuen og soveværelset?'' spurgte hun, da der lige manglede en helvedes masse smadrede champagneflasker. Forsigtigt satte hun sig ned på hug og begyndte at rydde op fra gulvet.

Harry

Han nikkede let, da hun spurgte om han ville tjekke indendøre. Heldigvis var der ikke sket noget i køkkenet og stuen, da skabene var lavet, så de "låste", når man lukket dem og derfor ikke lige røg op. Han gik ind i soveværelset og brummet let, da deres tøj var væltet lidt ud af deres kufferter, men ikke noget alvorligt, han fik hurtigt lagt deres tøj på plads og bed sig kort i læben, da hendes dagbog lå åbent på gulvet. Selvom han ikke ville, nåede han at læse et kort stykke, inden han hurtigt klappet hendes dagbog sammen. Han stod kort og overvejet hvad han skulle gøre, men han valgte at gå ud til hende og være ærlig. "Den..den lå åben, jeg..kom til at skimte et lille stykke" Indrømmet han.

Electra
Hun sad fortsat på hug og var ved at pakke de ting, som var faldet ud på gulvet ned i en affaldspose. Da hun hørte skridt ved sig, kiggede hun sig kort over skulderen og smilede kort. Det smil blegnede dog en smule, da hun så hvad han havde i hans hænder. Forsigtigt rejste hun sig op og trak lidt på sine skuldre, da der stod så meget lort i den dagbog og det måske ikke var noget slemt han havde læst. ''Okay.. Det.. Gør intet..'' sagde hun og smilede igen, dog en smule usikkert, da hun var begyndt at blive lidt nervøs for hvad han havde læst. ''Noget.. interessant?'' spurgte hun henkastet, mens hun bandt en knude på posen.

Harry

Han mærkede hvordan, at hans hjerte hamret afsted. Han havde virkelig overvejet bare at lade som ingenting og sige, at alt var i fineste orden. Men han følte at han måtte være ærlig overfor Electra, han ville ikke kunne kigge oprigtigt på hende, hvis han havde læst hendes dagbog også holdt det hemmeligt. Han satte sig tavst ned på stolen, "Det var fra lige før jeg rejste" Sagde han stille og lagde hendes dagbog på bordet. Det var ikke for at være uhøflig, at han ikke hjalp med at rydde op, men det var kommet en smule bag på ham, at hun åbenbart havde haft det så svært med at han rejse. Ikke blot på en vennemæssigt plan. "Jeg..ked af jeg læste det" Sagde han stille.

Electra
Hun lagde forsigtigt sin ene finger ved dagbogens side, så vinden ikke blæste hen på en anden side. Da hun så hvilken side det var, mærkede hun helt hvordan hendes hjerte begyndte at banke afsted, da hun pludseligt følte sig helt 'nøgen' foran ham, for han havde jo haft adgang til hendes inderste tanker - Også selvom de tanker var et år gamle. ''Det gør ikke noget'' sagde hun igen, dog uden rigtigt at kigge på ham. I stedet skimmede hun teksten igen og igen og uanset hvor mange gange hun læste det, blev det blot værre og værre inde i hendes hoved. ''Det.. Er jo bare en dagbog.. Man skriver så meget..''

Harry

Tankerne kørte stadigvæk rundt i hovedet på ham, det kunne godt være at han ville have det bedre med, at være ærlig og sige at han havde læst den. Men hvad med hende? Det var jo hendes følelser, som var som en "åben bog" pludselig. Han havde jo godt vidst, at hun havde haft følelser for ham, inden han var taget afsted, de havde hun indrømmet aftenen før, men at der var 11 dage til helvede kørte rundt i hans hoved igen og igen. Også at hun efterfølgende havde fundet ud af, at hun havde været gravid. I starten, da han var kommet til New York havde han også kun kæftet op om, hvor fedt det var og havde ikke tænkt over hendes følelser. "Man skriver jo så meget?" Gentog han bare tamt.

Electra
Hun sank en klump, da hun ikke vidste hvordan hun skulle forklare sig. Og det at han sad og lignede et stort spørgsmålstegn gjorde det ikke just bedre. Der skulle alligevel meget til at gøre hende usikker, men lige nu følte hun sig virkeligt utilpas og kunne slet ikke få noget frem på sine læber, som ville give mening. Igen læste hun hvad der stod i hendes dagbog og sukkede svagt, da det virkeligt var forfærdeligt, at han havde læst det - Også selvom han vidste, at hun havde været vild med ham dengang. Hun havde været ved at sige, at man skrev så meget lort, men hun kunne ikke sige, at hun ikke mente dét som stod i dagbogen, for det gjorde hun jo. ''Jeg var forelsket i dig.. Selvom det var ulogisk at tænke sådan, så.. Følte jeg jo at du fravalgte mig.. Selvom jeg godt kan se, at det er dumt at tænke sådan nu..''

Harry

Han fik det blot værre, da hun sagde at hun havde følt at han havde fravalgt hende. Det havde jo aldrig nogensinde været hendes hensigt, at hun skulle føle sådan. Han havde faktisk brugt mere tid sammen med Electra end med Rachel, da han bedre kunne håndtere et venskab, men han vidste ikke at hun havde de følelser. Han følte dog lidt, at han burde have set hvad hun havde følt dengang. "At jeg fravalgte dig" Gentog han bare igen, da han virkelig begyndte at få dårlig samvittighed og særligt, fordi den dårlige samvittighed kom et år for sent. "Electra, jeg...Det" Begyndte han og gik i stå igen, da han slet ikke vidste hvad han skulle sige. "Kom helvedet så 11 dage efter?"

Electra
Hun vidste ikke, om det hun sagde var helt forkert, for han så ud til at have det dårligere og dårligere med det. Men hun kunne jo ikke bare sidde og lyve, nu hvor sandheden stod sort på hvidt lige foran ham. Svagt nikkede hun, da hun virkeligt havde haft det dårligt da han rejste. Selvfølgelig havde hun ikke sagt noget, da hun aldrig ville give ham dårlig samvittighed. Det var jo slet ikke meningen, at han skulle læse den skide dagbog. ''Hvis jeg skal være virkeligt ærlig, så.. Ja..'' indrømmede hun og vendte blikket ned i bordet, da hun følte sig virkelig utilpas og kunne mærke at hun næsten begyndte at svede bare af ren stress over situationen. ''Du.. Knuste mit hjerte en lille smule, da du valgte at rejse, men.. Jeg er jo kommet over det.. Det er et år siden..'' sagde hun stille. Gu var hun ej kommet sig over det og hun vidste at det samme ville ske igen om nogle uger, men hun ville ikke give ham mere dårlig samvittighed.

Harry

Han tog sig let til hovedet, da hun sagde at han havde knust hendes hjerte en lille smule. Han havde altid forsøgt, at være ærlig overfor de piger som han var sammen med og ikke blinde dig noget ind, som ikke passet. Han kunne heller ikke mindes, at han nogensinde havde givet udtryk for overfor Electra, at der ville blive noget mellem dem. Og han havde lidt håbet, at folk så ham som en ordentligt mand med nosser og ikke en eller anden vatpik som gik rundt og såret andres følelser. Han rykkede en smule usikkert på sig, "Så..det samme sker ikke om to uger igen?" Spurgte han dumt, "Jeg..knuser ikke dit hjerte igen?"

Electra
Hun bed sig en smule i læben, da hun ikke helt vidste hvad hun skulle svare når han spurgte så direkte ind til det. Usikkert rykkede hun på sig og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre eller sige, da den dagbog åbenbart virkeligt havde åbnet øjnene op på ham og han nu så hvad han havde 'gjort' ved hende dengang. Det gik op for hende, at hun var lang tid om at svare - Bare det indikerede lidt, at svaret på hans spørgsmål var ja. Hun vendte sig om med ryggen til ham, da hun virkeligt havde det dårligt og hun ikke rigtigt ville have at han skulle se hende sådan. Hun følte sig meget sårbar og anede ikke hvad hun skulle svare. Hun kunne ikke lyve for ham, for han kendte hende så godt at hun ville kunne se at hun ikke var oprigtig. ''Jeg bliver aldrig vant til at se dig rejse'' svarede hun stille og vendte sig stadigt ikke om.

Harry

Han bed sig hårdt i læben, da hun sagde at hun aldrig ville vænne sig til at se ham rejse, betød det at hun havde følelser for ham stadigvæk? Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv, men han kunne ikke lade hende sidde alene. Forsigtigt rejste han sig op og gik hen foran hende og satte sig forsigtigt på hug foran hende. Lidt usikkert tog han fat i hendes hånd og sad lidt uden at sige noget, da han faktisk ikke vidste hvad han skulle sige. "Undskyld, det var ikke for at du skulle.." Sagde han stille og hentydet til, at det ikke var meningen hun skulle få det dårligt eller blive ked af det. "Jeg vidste selvfølgelig godt, at min afrejse tog hårdt på dig, det tog også hårdt på mig. Men at du ligefrem..blev så knust" Sagde han og mærkede hvordan hans stemme helt rystede. "...Undskyld" Sagde han stille.

Electra
Hun hun en dyb indånding, da han stod ved hende og undskyldte. Alligevel følte hun ikke, at han burde undskylde. Det var jo hende der havde haft sine følelser i klemme og det var hans skyld. Hun blev nødt til at lyve for ham for deres begge tos bedste. ''Mit hjerte bliver ikke knust denne gang.. Jeg føler mig jo ikke fravalgt mere, for jeg er ikke forelsket i dig længere og jeg forstår jo godt, hvorfor at du rejser'' svarede hun efterfølgende og kunne høre at hendes stemme alligevel føltes skælvende og ikke særligt overbevisende. Hun blev helt desperat for at veje op for sin usikre klang og vidste at hun blev nødt til at sige noget andet, men hun vidste ikke hvad. ''Desuden så har jeg andre trøstemetoder denne gang'' sagde hun og rankede sig en smule op. Dog fortrød hun lige med det samme at hun havde sagt det. Det var alligevel hårde ord, som om at hun bare ville erstatte Harry med Charlie. Og hun mente det jo slet ikke sådan.

Harry

Han rynkede en smule på næsen, da hun sagde at hun nu havde andre trøstemetoder. Han var glad for, at hun ikke havde følelser i klemme denne gang, men nu sad han og sagde undskyld og faktisk viste oprigtigt at han var ked af hvad der var sket, også sagde hun sådan noget. Et eller andet sted, følte han ikke behov for at trøste hende mere så. Han rejste sig op igen og trak bare roligt på sine skuldre. "Det må være dejligt" Mumlede han helt uden følelser i sin stemme denne gang. Når han havde vist sig fra den bløde side, skulle der intet til at få ham helt over i den anden grøft, da han lynhurtigt følte sig usikker. "Vi er også snart i land" Sagde han roligt og vendte blikket væk fra hende. Han vidste ikke helt, hvor hårdt hun mente det?

Electra
Hun følte sig som verdens værste person, for at have lukket den sætning ud. Det passede jo for det første ikke engang - og det at hentyde til, at hun havde en 'erstatning' var det mest onde hun havde gjort mod ham. ''Harry.. Det..'' begyndte hun i et helt opgivende tonefald, da det hele røg længere og længere ud. ''Det.. Mente jeg ikke.. Jeg.. For helvede'' sagde hun helt surt, da hun virkeligt var vred på sig selv over at have sagt sådan noget lort. Charlie ville på ingen måde være en erstatning, da Charlie aldrig ville blive hendes bedste ven og spørgsmålet var overhovedet, om hun nogensinde ville se ham igen efter Simona havde en mistake. ''Jeg er ikke forelsket dig længere, men ja, jeg er så egoistisk at det knuser mit hjerte at se dig rejse hver gang, Harry. Jeg kan ikke ændre på det, og jeg er virkeligt.. Ked af hvis du ikke tror at folk bliver kede af at du rejser''

Harry

Han så bare på hende og hævede let det ene øjenbryn. "Okay?" Sagde han bare køligt. Han ønskede ikke at være så kold overfor hende, men han havde altid haft et problem med sine følelser og han havde følt, at han havde snakket lidt over sig og hvis hun så havde en "trøstemetode" denne gang, skulle han lige sikre sig at hun ikke ville tage de ting han havde sagt alt for alvorligt. "Jeg ved godt, at folk bliver kede af det når jeg rejser. Jeg burde fandeme lave en facebookgruppe hvor folk kunne mødes og..trøste hinanden hvergang jeg rejste" Sagde han surt, da den sætning alligevel havde ramt hårdere end han nogensinde ville indrømme.

Electra
Hans kølige skift i personligheden pissede hende et eller andet sted fuldstændigt af. Det var trods alt hende, som lige havde måttet stå skoleret for ham og være helt åben omkring hendes følelser. Hun vidste godt, at hun havde sagt noget lort ligefør, men den reaktion han kørte med lige nu var så benægtende over for det hele. ''Ved du hvad, det er fint at du kan lave sjov med det, for hvis du selv bliver mindre ked af det på den måde, så er det jo.. Fint'' sagde hun med en smule sammenbidte tænder. ''Jeg brækker mig bare snart over, at du er sådan her hver gang at du skal håndtere følelser. Så bliv dog for helvede voksen? Du kan tydeligvis ikke lide, at jeg skulle finde trøst i en anden. Men måske skulle jeg alligevel gøre det, så jeg slipper for at falde for en følelseskold nar som dig engang til'' Hun tænkte overhovedet ikke over hvad hun sagde, da hendes temperament havde overtaget helt. Det hele var bare kørt af sporet fuldstændigt.

Harry

Han så hen på hende og lagde sine arme over kors. "Som om du alligevel havde tænkt dig, at lade være med at være sammen med Charlie. Du starter med at knalde med ham, så mig også tilbage til ham i igen. Mon ikke mere det er mig, som er trøst overfor Charlie, siden at han pludselig skal til at have børn?" Mumlede han bare surt. Han vidste godt, at han ikke kunne være bekendt at være så sur og det var nok lidt barnligt, at han lukkede sådan sammen, hvergang sine følelser kom for tæt på. "Desuden sad jeg fandeme for knæ på dig før og sagde undskyld, og du så kom med en lortekommentar, så lad være med at snak om at være barnlig. Det var fandeme dig, der havde behov for at skubbe følelserne væk der!"

Electra
Hun kunne mærke at hun blev mere og mere vred over hans ord. Hun brugte på ingen måde hverken Harry eller Charlie som trøst. Efter det telefonopkald havde hun været ked af det og havde brug for 'opmærksomhed', sandt. Men hun havde hele tiden ville være sammen med Harry og dét vidste han også godt. Det var som om at alt det, som hun havde villet fortælle ham de sidste par år pludseligt kom til overfladen. ''Ja selvfølgelig Harry. Bare føl dig udnyttet over det'' sagde hun surt og trak vejret hurtigt, da hun slet ikke kunne holde sig tilbage med sine ord mere. ''Så ved du i det mindste hvordan det er at blive sat til siden. Det er godt nok sjovt, at efter at du er kommet tilbage, så vil du pludseligt gerne det hele. Er jeg pludselig spændende nu hvor en anden har vist interesse?'' spurgte hun med hævet stemme.

Harry

Han sukkede opgivende af hende, da han egentlig ikke orket at bruge deres tid på at diskuterer med hende, når de ikke havde så meget tid. Det sjove var, at de før havde været virkelig virkelig uvenner, men det var aldrig rigtigt gået udover deres venskab. "Selvfølgelig Electra, jeg er kun sammen med dig nu, fordi Charlie også vil have dig" Sagde han og så roligt på hende. Han havde lidt svært ved at tro, at hun troede det var den eneste grund til at han var sammen med hende. "Og dengang da jeg tog afsted var jeg kun sammen med dig, fordi du var en trøstemetode til Rachel. Selvfølgelig, sådan er jeg nemlig" Mumlede han koldt. Han tænkte slet ikke over, at de brød flere "grænser" hos hinanden.

Electra
Hun så en smule måbende på ham, da den kommentar tog pusten fra hende. For første gang i nogle minutter havde hun ikke noget svar at give tilbage og hun fik det helt dårligt over, at hun havde råbt sådan. Men hendes vrede ville bare ikke gå væk, det lå lige under overfladen og boblede løs i hendes krop. ''Det skulle ikke undre mig, at jeg bare have været din trøstebamse den dag. Især nu hvor jeg ved, at du få timer før mig var sammen med Rachel.. '' sagde hun, dog i et mere roligt tonefald. Hun kiggede ikke rigtigt på ham, da hun snart ikke kunne holde til mere skænderi. ''Du er ikke forelsket i mig. Jeg er ikke forelsket i dig.. Hvad er problemet'' sukkede hun opgivende og tog sig til hovedet. Hun vidste godt hvad svaret var, og det var at hun løj om sine følelser omkring ham, men det ville hun såklart ikke sige.

Harry

Han sukkede opgivende og så helt undskyldende hen på hende. Han kunne nemt blive sur og overfor andre, ville han ikke rigtigt blive hurtig god igen ved, men det var anderledes med Electra. Hun var hans bedste ven og de havde kun få dage sammen tilbage. "Du var ingen trøst. Jeg var et svin der, fordi jeg ikke tænkte over dine følelser i det, men..jeg havde længe været vild med dig, så.." Sagde han og gik lidt i stå. Han havde ikke rigtigt behov for at råbe mere eller skælde ud mere. Han tog forsigtigt et skridt hen mod hende. "Electra, du har ret. Jeg skal blive bedre til at snakke om mine følelser. Jeg..følte mig bare som et ufølsomt svin og at..jeg så prøver at sige det og du siger, at du havde en trøstemetode slog mig lidt ud. Men vi har kun få dage sammen. Der skal vi ikke skændes, vel?"

Electra
Hun forstod godt, at han var blevet såret før, da det virkeligt også havde været en ond kommentar. Selvom hun stadigt var vred, mærkede hun alligevel at hendes 'vredesniveau' faldt en del, da han var sig selv igen. ''Nej.. Undskyld.. Jeg.. Mente altså heller ikke det med trøstemetoden.. '' sagde hun stille og kiggede en smule ned, da han trådte et skridt tættere på hende. ''Men Harry..'' begyndte hun en smule usikkert og begyndte uroligt at 'pille' ved sine fingre, mens hun kiggede ned på dem. ''Jeg kan ikke skjule, at jeg bliver ked af det hver gang du rejser.. Jeg ved at det måske gør dig ked af det at vide, men.. Det gør det altså.. Uanset hvor mange gange det sker, så slår det mig ud hver gang'' sagde hun stille.

Harry

Han blev også selv ked af det, hvergang at han skulle rejse. "Jeg siger heller ikke, at du ikke må blive ked af det" Sagde han stille og gik nu helt hen foran hende. "Jeg blev ekstra ked af det, fordi du havde følelser for mig dengang, som jeg ikke havde set. Selvfølgelig forstår jeg du bliver ked af det, når jeg rejser, jeg os selv ked af at rejse fra dig. Men at du åbenbart var så forelsket i mig og følte..at jeg overså dig. Det..ønsker jeg ikke skal ske igen og det skulle heller ikke have sket dengang, jeg troede blot vi var venner der" Mumlede han stille. Forsigtigt tog han hendes hånd og gav den et lille klem. Han var ked af, at de havde skændtes, men sommetider kogte tingene bare over, uden de kunne gøre noget. Han håbet bare, at stemningen ville blive bedre nu.

Electra
Hun kiggede ned mod hans hånd og smilede lidt, da han tog fat i hendes. Det hele var blevet så kompliceret lige pludseligt og hun vidste at hun måtte beskytte sine følelser bedre denne gang. ''Vi var også kun venner. Og det er vi stadigt.. Vi.. burde nok stoppe med at.. '' begyndte hun en smule usikkert og vendte lidt modvilligt sit blik op mod hans. ''Harry.. Jeg tror ikke at.. Den måde vi har været.. Sammen på de sidste par dage er.. godt for mig'' sagde hun ærligt, da hun måtte prøve at få sine følelser på afstand nu - Problemet var jo hendes følelser. Hvis hun ikke var så forelsket i ham nu, ville de slet ikke have skændtes. ''Jeg kan bare mærke, at hvis det fortsætter, så.. Falder jeg for dig engang til'' sagde hun lavt, selvom 'skaden' jo allerede var sket.