Eric og Emilia

Emilia
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige og blev mere og mere tør i munden. Igen hamrede Frederik i bordet, da det åbenbart var hans måde at slå fast at han gerne ville sige noget xD 'Du mener at pigen, som lige har mistet sin kæreste skal være psykisk stærk nok til at sige nej til de tilnærmelser en fyr giver hende? Og fyren hvis ego bygger på pigers opmærksomhed pludseligt kan nøjes med én pige? I trænger til at blive rusket godt og grundigt i, for det I går og laver er sgu da en eller anden vision som ikke er spændende om en måned'

Eric

Han brummede svagt, da han ikke helt forstod hvad det store problem var. Det var vel deres egen sag hvor længe det ville holde, og indtil videre var der intet negativt skrevet om nogle af dem. Det var lidt træls, at Frederik blev ved med at sidde og banke i bordet, men det måtte være for Emilia, da hun var syg. "Hvis du ikke har andet at sige, end at sidde og skælde ud, kan vi ligeså godt gå igen" Mumlede han totalt flabet. "Det er dumt, ja. Men vi kan intet ændre, så hvorfor ikke fokusere på fremtiden?"

Emilia
Hun vendte blikket ned i bordet, da der alligevel var nogle ting som han sagde, der var rigtige. Var hun ekstra modtagelig for Eric iøjeblikket, fordi at hun var ked af sit forliste forhold? Og hvis hun nu virkeligt var forelsket i ham, ville hun så nogensinde få ro i kroppen, fordi at hun ikke stolede 100% på ham? Og hvad var de i det hele taget. Det hele kulminerede i hendes hoved og hun havde brug for at få luft. Hun rejste sig brat op lige i det at Frederik skulle til at slå hånden ned i bordet igen. ''Stop dog menneske. Jeg... Skal have noget luft'' sagde hun uden at kigge på nogle af dem, inden hun bare gik ud af døren og smækkede den hårdt efter sig.

Eric

Han så helt forundret på Emilia, da hun pludselig rejste sig op og gik udenfor. Frederik sad med sin hånd hævet over bordet, da han vidst også var blevet ret forbavset over Emilia. "Jeg går lige ud til hende" Mumlede han og brummede svagt, inden han rejste sig og gik ud til Emilia. "Emilia, er du okay?" Sagde han stille. Han blev dog stående henne ved døren, da hun lige havde sagt hun havde brug for lyst og det måske også var fra ham også. Men han ville have det dårligt med ikke at spørge. "Jeg..kan godt gå ind igen?"

Emilia
Hun trak ham forsigtigt ud af døren, så døren til sidst lukkede. ''Det er fint, jeg orkede bare ikke lige at høre på ham og hans banken i bordet mere'' sagde hun, da hun nærmest var blevet helt udmattet over den pludselige forvirring. Og det som især nagede hende, var at Frederik egentligt havde ret. Helt ret. Men det irriterede hende endnu mere at han sad og prøvede at gøre sig overklog på dem. ''Synes du han har ret?'' spurgte hun og vendte blikket lidt væk. ''Jeg.. Jeg ved godt at vi ikke er noget, men tror du at vi kan såre hinanden med det her?''

Eric

Han vidste slet ikke hvad han skulle svarer. For hvis de ville kunne såre hinanden, måtte det jo netop betyde at de havde følelser for hinanden. Han stod og tænkte lidt. "Som det ser ud ligenu, er vi begge meget klar over hvad vi går ind til, så ikke lige nu nej" Mumlede han stille. "Men hvis vi var kærester så ja. Altså.." Sagde han og gik lidt i stå, da han ikke helt kunne forklarer sig. Han havde lyst til at trække hende ind til sig og give hende et kram, men det var nok ikke så smart når Frederik var i nærheden.

Emilia
Hun måtte ærligt indrømme at hun ikke forstod hvad han mente. Og hun vidste ikke hvorfor hun pludseligt havde et behov for at få et svar på noget, som hun egentligt ikke ønskede. Men siden den dag i tivoliet havde hun ikke tænkt på andet end hvor de to egentligt var på vej hen. ''Så det.. Ville ikke genere dig overhovedet hvis f.eks. fandt sammen med Marcus igen? Så ville du slet ikke blive såret?'' spurgte hun og rømmede sig svagt, da hendes hals gjorde helt ondt, ikke fordi at hun var syg, men fordi at hun kunne mærke at hun var ved at græde. ''Og.. Så ville jeg ikke blive såret, hvis du knaldede en eller anden random pige..''

Eric

Han brummede svagt og så på hende, "Jo, selvfølgelig ville vi det. Jeg mener bare, at ligenu er vi begge to klar over..at de risikoer er der" Mumlede han lidt dunt, da han ikke helt vidste hvordan han skulle forklare sig. "Selvfølgelig er der følelser ind over, og..jeg kan..ikke finde ud af hvor jeg står, men.." Mumlede han og gik i stå. Han turde ikke rigtigt sige mere omkring sine følelser, men han var os bange for at sige for lidt, så hun ville misforstå. "Det mest væsentlige er, at jeg har lyst til at bruge det meste af min tid på dig. om vi er kærester eller ej".

Emilia
Hun så mere og mere forvirret ud, jo mere han talte. Men han havde ret i det han sagde og det gav mening, så det var ikke dét, som gjorde hende forvirret. Egentligt var det bare fordi at hun ikke kunne finde hoved og hale på det hele mere. ''Shh'' sagde hun med et skævt smil, da det vist ikke rigtigt gavnede dem at snakke om tingene, i hvertfald ikke ligenu imens Frederik sad og ventede. ''Jeg.. Synes at vi skal snakke om det senere eller.. Ja, ligenu skal.. vi bare finde ud af hvad vi gør med Frederik? Skal vi sige at vi har helt styr på det?''

Eric

Han var ligenu lidt ligeglad med om Frederik sad inde ved siden af. Han trak hende ind til sig og gav hende et kort kram. Egentlig mest fordi, at alt det her, havde gjort at han havde behov for et kram, så mon ikke at hun også havde. "Vi skal nok tænkte os nærmere om fremover, men vi har styr på det?" Mumlede han, bare for at de var helt enige om, hvordan de lige skulle komme ud af den. Han skævede til hende, da hun lige skulle godkende deres "plan", inden de gik ind til Frederik igen. Nu kom der endnu en svær samtale senere denne dag også.

Emilia
Hun nikkede let, da det måtte være planen. Ligenu var det eneste hun tænkte på at komme hjem, ligge under dynen og snakke med Eric. Hun var endda ikke så nervøs for den samtale, for hun vidste at de nok skulle blive enige om et eller andet. Hun puffede forsigtigt døren op igen og gik med Eric hen til Frederiks bord igen. Dog satte hun sig ikke ned, så hun lige kunne føle sig højere end ham xD ''Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor at du er så opsat på splitte os ad ligepludseligt. Vores samarbejde ender alligevel om en halv anden uge.. Eller om 3 måneder, og jeg ved at jeg snakker med Eric om en halv anden uge og om tre måneder. Og hvis du bryder kontrakten, kan vi melde dig for kontraktbrud. Så hvis du ikke har mere og sige, så synes jeg at vi skal sige tak for i dag''

Eric

Han brummede let, da de blev enige om deres aftale. Dog så han helt forbløffet på Emilia, da hun lige gav Frederik tørt på. "Du har mit nummer hvis du vil noget" Mumlede han og fik hurtigt bestilt en taxi, som lidt efter holdt udenfor døren. Han skævede hen mod Emilia. "Såe..skal vi gå?" Mumlede han og lod bare som om, at Frederik ikke var til stede. Han begyndte at sidde og mumle, at sket var sket og de måtte se hvad fremtiden ville bringe. Dog kunne man tydeligt høre på hans stemme, at han på ingen måde var tilfreds.

Emilia
Hun nikkede let, da hun ikke så nogen grund til at blive mere, da de alligevel aldrig ville blive enige om tingene. Dog mumlede Frederik også noget med at han ville kontakte dem om et radiointerview i løbet af de næste par dage. Hun nikkede bare, inden hun tog en smule fat i Erics ærme og begyndte at gå ud, da hun kunne se taxaen. Hun fik sig sat ind og fik fortalt adressen. ''Spild af tid'' mumlede hun lavt, da de ifølge hende godt kunne have haft den samtale over telefonen.

Eric

Han fik sig sat ud i deres taxi og brummede svagt, da tingene var løbet lidt af sporet og alligevel havde det hele været så unødvendigt. Alt dette kaos havde det faktisk ikke været en grund til, for i bund og grund burde Frederik kunne indse, at det kun ville skabe spild mellem dem. "Hvordan går det med din forkølelse?" Mumlede han med et skævt smil. Det var ikke for at snakke udenom, men ligenu orkede han ikke snakke mere omkring Frederik. Han havde ikke haft en grund til at blive så sur.

Emilia
Hun trak svagt på skuldrene, da det ikke rigtigt havde ændret sig. Hun havde stadigt ondt i halsen og feberkinder. ''Det er det samme'' sagde hun, mens hun fik sig sat sådan, så hun bedre kunne se ham. Det irriterede hende virkeligt, for hun syntes ikke det var spild af tid, for det som i virkeligheden irriterede hende, var at Frederik havde sat spørgsmålstegn ved nogle ting, som hun selv var i tvivl om. ''Men vi har måske også nogle.. Ting vi skal have snakket om.. Når vi kommer hjem''

Eric

Han brummede svagt, "Har du brug for noget? Der er en tank herhenne, de plejer at have lidt medicin?" Mumlede han med et skævt smil. Han hadet selv at være sur, så hvis hun have brug for noget, måtte de jo hente det xD Han brummede svagt, da de vidst også skulle have tingene på plads. "Først skal vi i hvert fald lave noget varm kakao til din hals". Han forsøgte nok lidt at trække den snak så lige som muligt, selvom han vidste, at den nok skulle komme på et tidspunkt.

Emilia
Hun vendte blikket en smule skarpt hen mod ham, da hans 'omsorg', som selvfølgelig var virkeligt rart, men også var en form for forsøg på at undgå det uundgåelige. ''Eric'' sagde hun og bed sig svagt i læben, mens hun vendte blikket ned i sædet. ''Det som ville gøre at jeg fik det meget bedre, var at vi fik snakket ud. Jeg har været så forvirret de sidste par dage og...'' hun tav lidt, da hun allerede var begyndt på 'snakken' og det var ikke lige det rigtige sted. Hun sukkede svagt og vendte blikket ud af vinduet i stedet.

Eric

Han bed sig hårdt i læben, da han vidst ikke rigtigt kunne snakke sig ud af det. Problemet var bare, at han vidste, at han ville ende med at såre hende. Han turde ikke rigtigt indrømme sine følelser overfor hende, og slet ikke som den første, men han turde heller ikke sige han intet havde for hende. Så det blev til sådan en halv løgn, halv sandhed og det havde han heller ikke lyst til. Han sukkede svagt, da han ikke kunne finde ud af noget mere, "Så..?" Mumlede han, i håb om hun fortsatte med at snakke.

Emilia
Hun skævede meget kort til ham, men hun var bange for at fange hans blik, så næsten med det samme vendte hun blikket tilbage mod vinduet uden at sige et ord. Da taxaen til sidst stoppede foran Eric's lejlighedsblok, tog hun sin pung frem og rakte pengene til chaufføren, da det nok var på tide at hun også betalte lidt. Hun steg ud af taxaen og ventede på at han skulle komme ud, så de kunne gå op i lejligheden. Ligenu følte hun sig virkeligt akavet og uanset hvor meget hun gerne ville starte en samtale, anede hun ikke hvor hun skulle begynde og forblev helt tavs.

Eric

Han brummede svagt, da hun fik betailt for deres taxi. Det havde han det ikke skide godt med, men på den anden side, var det ikke ret meget at hun betalte og her i byen var det ok billigt at køre i taxi. Han gik med hende op i lejligheden og gik bare hen og satte sig i sofaen, da de nok ikke kom udenom en samtale. "Så...jeg ved ikke hvad jeg skal sige" Mumlede han og rykkede en smule på sig. Det var så underligt, at noget så enkelt kunne være så besværligt. "Jeg..er så forvirret" Mumlede han stille.

Emilia
Hun vippede forsigtigt sine sko af og hang sin jakke op, da de kom op i lejligheden. Svagt skævede hun hen mod sofaen, hvor han havde sat sig. Der havde aldrig før været sådan en tavshed imellem dem og uanset hvad hun prøvede at sige lød det dumt. Men i virkeligheden vægtede handling måske mere end ord? Hun sank lydløst en klump, inden hun gik hen mod hans sofa med et tøvende blik. Hun satte sig forsigtigt ved hans skød, mens hun kørte en finger under hans hage og skubbede hans ansigt op ad. Hun tog en dyb indånding, idét hun bøjede sig ned over ham og trykkede sine læber mod hans.

Eric

Hans vejrtrækninger blev hurtigere, da hun gik hen og satte sig på hans skød og specielt i det, at hun trykkede sine læber mod hans. Et eller andet sted, forstod han tydeligt hvad det var, at hun prøvet at sige via det kys. Han gengældte deres kys og lukkede sine øjne sammen, da det virkelig var specielt at kysse med hende. Andre piger kunne slet ikke sætte de samme følelser igang hos ham. Han lagde sine hænder rundt om hendes hofter og trykkede hende blidt ind til sig. "Mmh" Brummede han svagt.

Emilia
Hun lod forsigtigt sin hånd køre ned af hans brystkasse, hvor hun til sidst tog fat omkring noget af hans trøjes stof, som hun hårdt knugede i sin hånd, da hun havde brug for at komme af med nogle spændinger på en eller anden måde. Hun følte sig næsten helt forpustet, da hendes puls var steget en del på meget kort tid. Efter lidt tid slap hun igen hans læber, men forholdte sig ganske tæt på ham stadigt. Hun smilede svagt og gav ham et mindre puf, da de de stortset ikke havde smilet under taxaturen og havde opført sig som om de kom hjem fra en begravelse. ''Jeg har måske et forslag til hvad vi gør..''

Eric

Han smilede svagt af hende, da hun holdt fast i hans bluse på den måde, dog sagde han intet, da det et eller andet sted var meget rart at mærke, at deres kys påvirket hende, præcis så meget som det påvirket ham. "Så..du har en idé?" Spurgte han spørgende og så på hende. Han brummede svagt, da han slet ikke hvad hun kunne finde på, at de skulle lave. Normalt hadet han, når han ikke vidste hvad piger ville med ham, men det var omvendt med Emilia. "Altså..jeg frisk på ham?" Mumlede han og prøvede at få lidt styr på sin vejrtrækning.

Emilia
Hun bed sig lidt i læben for ikke at komme til at grine, da han måske havde misforstået lidt hvad hun mente. ''Jeg mener.. Hvad vi gør med os fremover..'' forklarede hun med et svagt smil, da hun alligevel ikke kunne holde masken helt. Hun vidste ikke helt hvad han egentligt ville hende, måske var han endda tilfreds med situationen som den var? Hun satte sig lidt tungere ned i hans skød, mens hun lidt usikkert vendte blikket tilbage mod ham. ''Måske.. Skulle vi ikke.. Se andre. Og hvis det går godt, kan vi tage den derfra hvad vi gør..''