Kahn, Bran, Lidia, Morgana, Thorn, Cliff og Hadriel 1

Michelles Chars:

Morgana

Hadriel

Bran

Thorn

Kahn
Det stærkeste væsen (Varulv/heks) og en ’myte’ i byen. Han har igennem de 2000 år sørget over sin elskedes død, mens han er blevet endnu stærkere og mere skrupelløs. Hans mission er at få byen tilbage i sin magt, overtage magten i andre byer samt at genoplive Shaleyha. Til alt dette skal han have en heks. Da han kun er halv heks har han ikke ligeså kraftfulde forbandelser som en rigtig heks. Han regner ikke menneskeliv for nogle og elsker kun sin afdøde kone, som han vil gøre alt for at få tilbage til livet.


Clifton(Clif)
En af de nyeste tilkommere i varulveflokken. Han blev bidt af Bran, da han havde slået sin menneskelighed fra og overlevede biddene – hvilket overførte forbandelsen til ham. Han har ikke den samme erfaring med forbandelsen som de fleste andre i flokken, hvilket gør at han har svært ved at styre sig selv og sine aggressioner, selvom han er en god person. Hans fortid fra før han blev varulv var at han var bueskytte i en anden by, hvor han desuden også er nygift samt vordende far. Hans største mission er at få ophævet forbandelsen, så han kan vende hjem til sin familie, som han elsker meget højt. Og han vil gøre hvad som helt for det.

Lidia.
Brans bedste ven og højre hånd. Hun er en meget viljestærk person, som hjælper med at holde Bran nede, når han er ustyrlig og slår sin menneskelighed fra. Hun er respekteret og er en meget stærk og intelligent varulv. Hun kan som den eneste kontrollere sig selv, når hun bliver transformeret til varulv. Hun er desuden den smukkeste pige i gruppen og er derfor meget ombejlet af mænd, som hun af og til udnytter til sin fordel, hvilket Bran ikke er stor tilhænger af. Hun kan af og til være lidt en type som tror hun ved alt, men på det punkt har hun Bran til at holde sine fødder på jorden.

Bran
Han var efterhånden ved at være træt efter at have vandret med sit folk hele dagen. De var længere væk fra byen end han egentligt havde regnet med, da de først var begyndt på deres rejse. Det var ved at være nat, men heldigvis var det ikke fuldmåne før om en uges tid. Han skævede kort mod den halve måne, inden han kastede sit blik bag sig. ''Vi holder her'' sagde han med en høj klang. Han kiggede kort efter Lidia, da han vidste at hun holdte styr på bagtropperne.

Lidia

Hun brummede lettet, da de endelig var fremme. Hun var virkelig sulten og glædet sig til, at sidde foran et bål og slappe af foran flammerne. Hun fik de sidste samlet. "Se nu og få sat lejren op hurtigt, så vi kan være friske til imorgen" Sagde hun med et let smil og gik op til Bran. "Vi er længere fremme, end jeg har regnet med" Mumlede hun og satte sin oppakning ned på jorden. "Har du nogen mål for imorgen?" Spurgte hun nysgerrigt og rettet sin ryg lidt ud, efter den lange tur.

Bran
Han smilede svagt, da Lidia kom hen til hans side. ''Synes du?'' spurgte han og kiggede ind mod skoven, mens han lyttede til hvordan de andre gik igang med at sætte lejren op og nogle var begyndt at hente brænde. ''Jeg synes vi er langt væk. Jeg har en dårlig fornemmelse..'' mumlede han stille, da han var nervøs for at hans bror var et skridt foran. Selvom han ikke havde set ham i mange mange år, så vidste han at dette ikke ville gå forbi hans næse. ''Er du træt?'' spurgte han med et kort smil, mens han strøg hendes skulder.

Lidia

Hun smilede let, da hun mærkede hans hånd ved hendes skulder. Hun nikkede let til hans spørgsmål. "Det tror jeg, at vi er flere som er" Mumlede hun med et lille smil og nikkede mod de andre. Der var ingen brok og alle gjorde deres arbejde, men det var tydeligt at se folk var trætte. "Måske skulle vi slappe lidt af imorgen. Folk er meget trætte og det nytter ikke, at presse os frem" Sagde hun og skævede til ham. Hun vidste, at det ikke var noget han ville ændre med god vilje.

Bran
Han vendte hurtigt sit blik hen mod hende. Der var ikke noget tid at spilde og jo hurtigere de kom frem det bedre. Det var jo for deres skyld at han pressede dem. Det var for Lidias skyld og for hans egen. ''Nej'' sagde han fast og kiggede bestemt på hende. Selvom han holdte uendeligt meget af Lidia, så var det svært at presse idéer igennem hans hoved når han først havde bestemt sig. ''Vi fortsætter imorgen. Der er intet en god nattesøvn ikke kan ændre''

Lidia

"Selvfølgelig fortsætter vi imorgen, men det behøves dog ikke være i samme tempo. Så kig dog på dem" Sagde hun lidt strengt og så på ham. Da kom hendes strege mine hurtigt over i et smil, da hun udmærket godt vidste, at han ikke ønsket nogen ondt og blot gjorde det for at hjælpe dem. Hun smilede let, da nogle af de andre kom tilbage med et rådyr, de kunne få at spise. "Vi får da godt mad" Sagde hun med et lille smil. Hun vidste, at det ikke hjalp at diskutere yderligere med ham. Men nu havde hun nævnt det overfor ham. Så kunne han ligge og gruble på det natten over.

Bran
''Jeg ved hvad der er bedst for dem'' sagde han igen i et bestemt tonefald. Han lyttede dog mere til hendes ord end han egentligt ville indrømme, men omvendt vidste han også at hun nok godt vidste, at hun havde en indvirkning på ham. ''Jeg kan ikke se din kæreste nogle steder'' sagde han og hentydede til Thorn. Thorn var egentligt en god fyr, men alligevel fik han altid sådan en dårlig smag i munden hver gang han skulle sige hans navn. Også selvom de ikke engang var kærester. Eller det ville han nu ikke blande sig i.

Lidia

Hun skævede kort til ham, da han nævnte Thorn. De havde snakket en del sammen og sådan, men kærester var de ikke. Måske når de faldt lidt bedre til og ikke brugte hele dagen, på at trave rundt. Hun tog sig selv i, at stå og dagdrømme lidt om Thorn, inden hun hurtigt rystede på hovedet. "Du er bare misundelig" Mumlede hun lidt dumt, da hun havde en smule svært ved, at forsvarer sig omkring det med Thorn. "Han er ved at sætte telt op" Mumlede hun og nikkede over mod nogle telte der var ved at blive rejst.

Bran
Han åbnede munden uden egentligt at komme med en lyd, da hun sagde han at var misundelig. Det var han jo lidt, men det var ikke noget som hun skulle vide. ''Næeh, du fortæller mig jo bare ikke noget. Er det ikke dét, som venner normalt gør?'' smilede han drillende i et forsøg på at skjule det han rigtigt mente. Selv fortalte han jo heller ikke Lidia om hans seneste erobringer, men hun fandt alligevel altid ud af det på en eller anden måde. Han måtte jo lære at kvinder åbenbart sladre. ''Du ser helt drømmende ud'' sagde han kort og rømmede sig lidt.

Lidia

Hun vidste godt, at han selv havde nogle piger og han havde da heller ikke svært ved at finde nogle nye. Der var mange, som gerne ville være sammen med den store Bran. "Det fordi jeg ved, at du alligevel ikke kan tåle at høre alle de saftige detaljer" Mumlede hun med et lille grin. Egentlig var der ikke nogle specielle saftige detaljer. I virkeligheden var det nok også hende, som ikke ønskede at dele sådan nogle ting med ham. "Naarh, jeg faldt bare lidt i staver, et har været en lang dag" Mumlede hun dumt og håbede, at han hoppet på den.

Bran
Han brummede let, da hun egentligt havde ret. Det ville ikke være særligt rart at høre hvad de lavede, selvom han var sikker på at de ikke havde været i så meget nærkontakt. Han smilede blot og lod det ligge. Hvis der var nogle fordele ved denne forbandelse, så var det at man havde hurtigere reflekser samt en god hørelse. Og netop hans hørelse havde fanget noget. ''Jeg kan høre rindende vand ikke langt herfra. Vil du med ned og have et koldt bad efter denne.. lange dag'' citerede han hende.

Lidia

Hun grinede svagt af ham. "Hvad tror du så, at min såkaldte kæreste siger til, at jeg bader med en anden mand?" Mumlede hun drillende, dog nikkede hun. "Meget gerne, det kunne være dejligt med en dukkert inden sengetid" Smilede hun og puffede drillende til ham. Hun lyttede kort efter og fandt hurtigt ud af, i hvilken retning de skulle. "Men inden skal jeg lige fortælle dig noget vigtigt" Sagde hun og gik helt tæt på ham og så ham dybt i øjnene. "Hvem kommer først?" Sagde hun hurtigt og gav ham et blidt puf, inden hun hurtigt vendte sig om og løb mod vandet.

Bran
Han kiggede helt bekymret på hende, da hun vendte sig om for at tale med ham. Og da hun pludselig sprintede afsted, så vidste han at hun trickede. ''Din...'' råbte han, inden han begyndte at spænde afsted. Endnu en ulempe ved at være varulv - var man ramt af forbandelsen, var der ikke meget der skilte kønnene. Kvinderne var ligeså stærke og hurtige som mændene. Og hun havde allerede fået et godt forspring. Han kunne se åen for sig og stoppede ikke med at løbe ved kanten. I stedet tog han fat i hende, blev ved med at løbe og hev hende og sig selv ned i vandet.

Lidia

Hun fik et mindre chok, da hun pludselig blev løftet op og gav et skrig fra sig, da de ramte det kolde vand. Hun var virkelig glad for, at have en som Bran hos sig. De kunne altid lave sjov med hinanden og slappe af. Hun kom hurtigt op til overflade og sprøjtet noget vand i hovedet på ham. "Din hvad?" Sagde hun drillende. Hun trak sin trøje af, da det var irriterende at have på i vandet og smed den op på bredden. "Uha?" Mumlede hun drillende. Dog var der intet uha, da hele hendes krop var under vand.