Savaric, Kendra, Aurora og Jevon

Savaric, 26



Kendra, 18


Aurora, 21


Jevon, 24

Kendra

Hun stod nede i byens træningsområde og var igang med at træne nogle sværdslag. Hun lagde ikke rigtigt mærke til, hvad der forgik omkring hende, da hun var dybt koncentreret. Hun mumlede svagt en from for 1,2,3 mens hun slog og fortsatte selvom hun svedte en del. Det var efterhånden tiden til frokost, men hun skulle lige have det sidste med. Det var det eneste som havde gjort, at hun stod her i dag, den evne aldrig at give op.

Savaric
Han stod og snakkede med nogle bekendte nær træningsområdet. Der var i øjeblikket meget liv i byen på grund af den store turnering i vente. Den summede lidt mere end normalt og alle snakkede om den festlige begivenhed, som snart var nær dem. I sin øjenkrog kunne han skimte en kvinde, der stod og trænede og lidt uden at lægge mærke til det, skrånede han sit ansigt mere og mere mod hendes retning. Han havde godt bemærket hende før, hun var turneringens eneste kvinde og hun var vel heller ikke barbarenes stærkeste håb i turneringen. Hans tanker blev dog imidlertidigt brudt, da en ældre mand nær hende pludseligt råbte ''Barbarluder'' højt og pegede.

Kendra

Hun kom pludselig tilbage til virkeligheden igen, da hun hørte nogen råbe efter hende. Hun rettede sig lynhurtigt op og gik over og skubbede hårdt til manden, "Undskyld,hvad sagde du?" Mumlede hun surt og lagde sine arme over kors. Endnu en af hendes svagheder/stærke sider. Hun kastede sig ud i kampen uden helt at tænke over konsekvenserne. Men sådan var en rigtigt barbar, frygtløs. "Gentag det og" Mumlede hun surt og gik tættere på den gamle.

Savaric
Han vendte sig om mod manden og barbarkvinden og bed sig hårdt i læben, da hun var gået igang med at angribe og skubbe til ham. Uden videre efterlod han sin venner med direkte kurs mod barbarkvinden, som han med et hård bevægelse hev tilbage i hendes arm og dermed fik hende vendt mod sig. ''Han er en gammel mand?'' sagde han lavt, mens han dog alligevel så på hende med et skarpt blik. Han vidste at han måtte behandle hende med respekt, da barbarene ellers ville trække deres tilbud tilbage, men han havde virkeligt lyst til at give hende en sviner med på vejen, men han beherskede sig dog. For nu.

Kendra

Hun så surt da der pludselig kom en fyr og rev hende ud af kamp. "Han kaldte mig en barbarluder, ville du måske finde dig i og blive kaldt en svag leder?" Mumlede hun surt, det var ligesom over hendes værdighed at blive kaldt luder. Dog nikkede hun let, som tegn på at hun tog det roligt. "Men du har ret, han er en gammel mand", sagde hun for ligesom at bekræfte ham i, at hun havde forstået hans budskab.

Savaric
Han skulle lige til at sige, at der sikkert var sandhed i mandens ord, men igen lykkedes det ham at forholde sig neutral og ikke skabe splid imellem barbarerne og byens folk. I et øjeblik fik han øjenkontakt med manden og med nik med hovedet viste han ham, at han nok burde gå væk. Derefter lod han blikket hvile mod barbarpigen igen. ''Hvorfor er du her?'' spurgte han uden videre. Han havde længe villet spørge hende, for han fattede ikke hvad en kvinde lavede i sådan en turnering. Hun havde jo ingen chance for at komme igennem den første runde. Han skævede kort hen mod sine kammerater, som dog råbte at de ville tage ned og spise på kroen.

Kendra

Hun brummede svagt, da hun ikke helt vidste hvor hun havde ham. "Hvad ligner det jeg laver?" Mumlede hun roligt. Hun vidste godt, at der var en godt, at der var mange som ikke troede på at kvinder kunne kæmpe og slås, men der var en grund til at byen havde valgt hende. "Hvad laver du selv her?" Mumlede hun med et skævt smil. Han lignet ikke en almindelig mand og i hendes verden var de der kongelige ikke nogen som gad bruge tid på almindelige mennesker.

Savaric
Han kneb øjnene en smule sammen, da hun gav ham hans spørgsmål tilbage. ''Hvad ligner det jeg laver?'' svarede han igen, ligesom hun selv havde gjort før. ''Jeg må jo sørge for at vores borgere og gæster kommer godt ud af det med hinanden'' sagde han, mens han betragtede hende kort. Han ville egentligt gerne se hvad hun kunne imod ham, men han var ikke rigtigt klædt på til det og hans sværd var desuden hjemme på borgen. ''Hvordan synes du ellers at byen er? Anderledes... Mindre.. primitivt?'' mumlede han, selvom det sidste nok var lidt ondt, men han kunne ikke holde sig helt tilbage alligevel xD

Kendra

Hun kunne ikke helt forstå hvorfor, men på en eller anden måde synes hun faktisk godt om ham. Han var måske lige provokerende nok, men det var hun vel os og de gav hinanden lidt modstand. Men stadigvæk kunne hun selv have klaret det med ham den gamle, hun kunne ikke finde på at gøre ham noget, men han skulle bare sige undskyld. "Her er alt for anderledes. Og for meget larm" Mumlede hun med et skævt smil, selvom de os trænet meget derhjemme. Men hun kunne bedre lide at ære hjemme..

Savaric
Han hævede brynet, da der åbenbart var for meget larm. ''Larm?'' gentog han forbløffet, da han ikke havde regnet med at høre netop de ord fra en barbar. Selvom han ikke kendte noget til dem, så havde han hørt på folks fordomme over for dem igennem hele sit liv. De var primitive, højlydte, uforskammede og havde ingen manere når det kom til stykket. ''For barbarerne giver aldrig et kvæk fra sig?'' sagde han og gav et svagt fnys fra sig, da han egentligt ikke brød sig om at hun foretrak barbarenes landsby frem for denne del af landet, som desuden også var smukkere.

Kendra

Hun brummede svagt, "Fordelene er, at vi ikke bagtaler folk og ikke dømmer folk. Vi larmer desuden også kun når vi slås" Mumlede hun helt roligt. Selvom det var ret tit, at man så en barbar i slåskamp, da de ligesom kastet sig i kamp uden tøven. Det var de altid blevet oplært til. Hun tog sig let til maven, da hun var ret sulten, men hun vidste at hendes venner først spiste senere og hun gad ikke spise alene. "Men du må undskylde at jeg forstyrret din..snak" Mumlede hun og nikkede hen hvor hans venner havde stået.

Savaric
Han fulgte hendes nik med øjnene og trak blot svagt på skuldrene, da han nok overlevede ikke at skulle spise frokost med sine venner. Desuden var han heller ikke så glad for maden på kroen. ''Det er i orden'' sagde han og så overvejende på hende i et øjeblik. Han vidste at han måtte åbne sig mere over for barbarerne, han ville være sikker på at de ville hjælpe dem i nøden trods deres fortid som uvenner. Men man måtte jo tage små skridt. ''Forresten, der er gratis mad på borgen for vores gæster.. Altså.. Også dig.. Hvis du vil med hen og have noget frokost'' mumlede han. Dog passede det ikke, men det kunne han jo hurtigt indføre xD

Kendra

Hun rynkede let på næsen, da hun aldrig havde hørt om, at de kunne få lov til at spise gratis på borgen. Det var ligefør, at de ikke måtte have lov til at træne her også ovenikøbet gratis mad? Hun vidste, at han nok ville komme til at fortryde at tilbyde barbarere gratis mad, da de i forvjene virkelig spiste meget og der altid skulle ekstra ned, hvis den mad de fik så var gratis, men måske var der alligevel nogle fordele i at være kvinde. "Mmh, pudsigt jeg ikke har hørt om det før, det må jeg hellere lige sige videre så, men jo, lad os gå" Mumlede hun drillende.

Savaric
Han havde egentligt ikke specielt meget lyst til at have en flok vildmænd rendede rundt på borgen - og hans far ville nok heller ikke blive særlig glad for det faktum. ''Eh, jeg er sikker på at de nok har fået den besked.. '' mumlede han, da han håbede på at hun derfor ville holde det hemmeligt xD Han nikkede svagt med sit hoved og nikkede hen mod borgen. ''Kom'' sagde han, mens han begyndte at gå. Han vidste egentligt ikke helt hvorfor at han gjorde dette, men hun var den eneste kvinde i hele turneringen, så det var på en måde lidt fascinerende. Egentligt videte han ikke om han brød sig om det. ''Kan.. dine mænd lide opholdet her i byen?''

Kendra

Hun brummede svagt, da han måtte være lidt skør, hvis han regnet med, at hun ikke ville sørge for at samle dem allesammen den næste dag og sørge for at rydde borgen for den gratis mad xD Det blev ligesom en form for udfordring. "Mmh, hvis det var muligt ville vi dog sætte pris på, hvis vi kunne få nogle staldpladser, vi vil gerne bruge vores egne heste" Mumlede hun med et skævt smil. De havde før fået afslag, men en barbar gav aldrig op xd

Savaric
Han hævede brynet svagt, da hun ligefrem bad om mere. De var gæster - så de fik hvad de fik tilbudt. ''Nej, der er ikke flere stalde ledige'' sagde han kort, selvom der faktisk var en del tomme stalde. Det løb de såment aldrig tør for. Det kunne godt være at han ville give nogle stalde til dem på et tidspunkt, men så skulle de først have gjort sig fortjent til det. Han stoppede op foran porten, hvor nogle mænd begyndte at kæde den ned, så de kunne komme ind. ''Ind til højre'' sagde han og nikkede mod nogle spisesale. Der var ved at blive lavet frokost og det kunne man bestemt lugte.

Kendra

Hun brummede svagt, da deres heste heldigvis var trænet op af barbarer, som brugte meget tid udenfor og de derfor var vant til at stå bundet udenfor. Så de ville nemt kunne stå bundet til nogle pæle rundt omkring i byen. "Så må vi håbe, at jeres gæstfrihed rækker langt nok til, at vi også er villige til at hjælpe jer i krigen. Vi har en aftale om at slås fra jer. Men hvis en af jer er alene så?" Mumlede hun bare roligt. Hun smilede stort. "Oh, her dufter skønt" Sagde hun som om intet var hændt.

Savaric
Han vendte blikket skarpt hen mod hende, da hun på ingen måde skulle spille op til ham på den måde. Han tog fat i hendes skuldre og nærmest 'smed' hende op af væggen, mens han stadigt holdte fat ved hende. ''Hvis du ikke passer på, så fører vi krig med 2 i stedet for én. Du skal på ingen måde komme her og tro at du kan køre rundt med os på den måde, for ellers får det værre konsekvenser for jer end for os, tro mig'' sagde han surt, inden han slap taget omkring hende og bakkede et skridt.

Kendra

Hun fik lynhurtigt fat i en lille kniv, som hun altid havde i sit bælte, da hun pludselig endte op af væggen. Dog slap hun den hurtigt igen, da hun aldrig kunne finde på at skade ham, men det bare var indøvet, altid at være parat til at forsvarer sig selv, særligt som kvinde måtte man have nogle ekstra tricks i ærmet. Han burde vide, at barbarere aldrig var bange for at gå i krig eller i kamp. "Javel ja" Mumlede hun lidt forvirret.

Savaric
Han lod blikket køre ned til hendes hånd, hvor han kunne se skaftet fra hendes kniv stikke op mellem hendes fingre. Dog sagde han intet, men lavede i stedet for et nik med hovedet, inden han gik videre mod spisekammerne, hvor han smækkede portene op, så de kunne komme ind. Selvom han stortset lige havde truet hende, så havde han bare tænkt sig at lade som ingenting, for hvis der var noget som var i hans opdragelse, så var det, at han skulle vise mindst følelser som muligt. ''Der er vildsvin til frokost kan jeg se. Jeg håber at det behager frøkenen'' mumlede han lidt lidt sarkastisk, da han havde den idé om at barbarer åd alt xD

Kendra

Hun kunne meget godt lide, at han allerede var videre. Det lå lidt til en barbar og man fik slåsset og på den måde sin vrede ude også var det slut. Så det passet hende fint, at det var slut. "Vildsvin, det lyder lækkert" Sagde hun med et lille smil, hun var dog ikke sikker på, at de var ligeså gode til at tilberede det som barbarene var. Hun så sig rundt og bed sig i læben, da det virkelig var stort. "Spiser du altid her?" Mumlede hun stille.

Savaric
Han nikkede let, mens han kort kiggede rundt. Der vár stort, men han havde også en del familie boende på borgen, men spisesalen var dog aldrig fyldt op. Den blev også brugt til når der skulle holdes middage, fester og højtider. Der sad allerede nogle og spiste frokost og han bemærkede godt, at de næsten stoppede med at spise og bare begyndte at stirre på ham, mens han stod ved siden af en barbar. Han vidste godt hvad de tænkte, men egentligt var han lidt ligeglad. ''Lad os sætte os herover'' sagde han og nikkede hen mod hjørne, hvor der stod et lille bord. Egentligt spiste de aldrig der, men de ville i det mindste slippe for nysgerrige blikke mens de spiste.

Kendra

Hun kunne godt fornemme, at de andre i spisesalen heller ikke vidste, at barbarer spiste gratis her. Men det betød i det mindste, at han havde prøvet at vise lidt venlighed overfor hende og han ville derfor ikke brokke sig. Hun nikkede let, da de hidtil havde været i denne spisesal. "Skal man bare gå op og tage eller?" Mumlede hun lidt dumt. skulle sidde ved at lille bord. "Jeg os blevet sulten" Sagde hun og brummede svagt, da hun nok var den eneste barbar som