Camille, Anthony, Cameron, ??, ?? & ??

Navn: Camille Rose Monette
Familie: Tvillingebror (Anthony)
Race:??
Alder: ??
Job: ??
Personlighed: Flirtende, dominerende, kold


Navn: Cameron Brooke
Race: ??
Alder: ??
Job: Bartender
Personlighed: Dumdristig(Næver før ord), naturligt charmerende, overbeskyttende


Navn: Anthony Aimon Monette
Familie: Tvillingesøster (Camille)
Race: ??
Alder: ??
Job: ??
Personlighed: Kort lunte, aggressiv, god til at sætte facade op

Nathan

Han var iført et par shorts og en t-shirt da dagen i dag havde været virkelig varm. Selv havde han tilbragt det meste af dagen foran sin blæser, for at prøve at blive kølet en smule ned. Solen var nu endelig ved at gå ned, hvilket gjorde at temperaturene også faldt og det var til at holde ud, at bevæge sig rundt i byen. Med en let bevægelse drejet han ned af en lille sti, som førte ind i en af byens mange små parker. Der var stadig en del mennesker og lugten af grill fik sulten frem i ham, i det han ikke havde spist hele dagen i det det simpelthen havde været for varmt. Han lod sit blik køre nysgerrigt hen over folk i parken og nød bare at mærke den kølige sommerbrise mod sin hud. Han havde ingen planer for, hvor han skulle hen, men efter at have været lukket inde i sin lejlighed hele dagen, trængte han virkelig til at komme ud.

Camille
Hendes fingre gled hidsigt hen over skærmen på hendes telefon, mens hun prøvede at finde på et passende svar til ''- og lad være med at komme tilbage''-beskeden fra hendes bror. Et skænderi som havde taget hele dagen og nu fortsatte over SMS. Du kommer alligevel til at savne mig i morgen'' skrev hun spydigt tilbage, uden at rykke blikket væk fra skærmen, mens hun med trampende skridt moslede af sted. Men så mærkede hun noget der fik hende til at løsrive sig fra skærmen; hendes skulder knaldede hårdt sammen med en andens. Forskrækket og uden at tænke over hendes handlinger, placerede hun automatisk sine håndflader mod den mørkhårets fyr brystkasse og skubbede ham hårdt tilbage. ''Så se dig dog for helvede for''

Nathan

Han havde gået lidt i sin egen verden og studeret mennesker omkring sig og havde slet ikke set pigen, som pludselig kom brasende ind i ham. Han var af natur en ret høj fyr og derfor ikke lige sådan at 'flytte' rundt med, derfor vaklet han kun et enkelt skridt tilbage, inden han igen gevandt balancen. Han hævede det ene øjenbryn og nikkede mod hendes telefon, da det burde være hende der så sig selv. "Undskyld" sagde han alligevel. "I stedet for en undskyld fra dig, må jeg så be' om dig navn?" Sagde han roligt og rakte sin hånd frem mod hende. "Jeg er Nathan". Han så kort på hende, for at finde ud af hvad hun var for en, men hendes ord havde nu alligevel givet ham et meget godt hint xD "Kom du noget til?" Sagde han og nikkede mod hendes skulder, hvor de var stød sammen før.

Camille
Undrende skrånede hun sit hoved da hun hørte hans 'undskyld'. Den havde hun ikke lige regnet med. Forsigtigt puttede hun telefonen tilbage i den lille taske hun bar hen over sin skulder uden at rykke sit blik fra ham. Dog tog hun ikke mod hans hånd og løftede i stedet bare brynet - også uden at give ham hendes navn. ''Nej, jeg er okay.'' svarede hun og rankede sig op, stadigt med hendes øjne låst på ham. På en måde fandt hun det provokerende at han tog det som en indbydelse til at udspørge hende omkring hendes navn. Derfor, for at provokere igen, begyndte hun at gå frem igen og uden om ham og lod sin skulder støde hårdt mod hans anden skulder i det hun passerede ham.

Nathan


Han tog igen som hånd til sit, da han fandt ud af at hun ikke gad tage imod den. Det var så hendes fejl xD Han så på hende, da hun gik frem og lukkede sine øjne lidt i i det hun stødte sin skulder ind i hans. "Hov, det var min fejl. Undskyld" Sagde han med et drillende smil, selvom det var tydeligt at hun havde gjort det med vilje. Han vidste ikke hvad hun ville, men det undskyld før havde ikke haft nogen effekt, så måtte han jo prøve igen. "Så lad mig se om jeg kan gætte dig navn" Mumlede han og drillende og begyndte, "Åse, Ulla, Bodil, Conni, Vagina,, ...." Han fortsætte sådan et stykke tid, da han lige ville se hvordan hun ville reagerer. Stadig var han helt rolig og så bare på hende med et rolig, men dig drillende blik. "Jeg ved dig det, du hedder Britney spears" Drillede han. Han håbet at hun blev lidt irriteret på ham xD

Camille
Hun vidste ikke hvorfor, men i det hun hørte hans ord og hans åndssvage gætteleg stoppede hun op. Selvom hun ikke ville indrømme det, fascinerede det hende på en eller anden måde at han bare lod hendes uforskammethed prelle af ham og i stedet begyndte at ''joke'' med hende. Svagt rømmede hun sig for at skjule et smil og et grin, i det hun efter lidt tids overvejelse vendte rundt og søgte efter hans øjne. ''Du er flabet.'' konkluderede hun og gik atter nogle skridt tættere på ham med armene over kors. Hun tog en dyb indånding, mens hun så overvejende på ham. ''Camille.'' sagde hun så og sørgede denne gang for at holde armene og skuldrene tæt til sig.

Nathan

Han smilede let, da han alligevel fik hendes navn lokket ud af hende. "Er jeg flabet?" Gentog han drillende og løftet det ene bryn, da hun nu ikke havde været meget bedre selv. Han havde altid et behov for at prøve folk grænser af og se hvor langt han kunne gå, før at folk blev irriteret på ham. Han grinte let, i det at han alligevel havde fået hendes navn lokket ud af hendes. "Camille" Gentog han og 'smagte' lidt på hende navn, da han lige skulle understrege at han havde ¨vundet' den første runde xD Det var sjældent, at der var nogle som fanget hans interesse, men han syntes faktisk at hun virket spændende, det var ikke alle der lige sådan turde svare igen. "Så..hvad bringer dig på disse kanter?" Hørte han sig selv sige og kunne have bidt tungen af sig selv, da han mente at det lød virkelig dumt.

Camille
Hun trak svagt på skuldrene, da hun nu ikke just så parken som en mystisk 'kant'. ''Sandheden? Fordi jeg ikke har nogle steder at sove i nat.'' svarede hun og betragtede ham i et øjeblik. Hendes bror havde smidt hende ud for lidt siden, og hans uvenlige besked gjorde det rimeligt klart at hun ikke skulle komme hjem lige foreløbigt. ''Du ved, besværlige familiemedlemmer og alt det.'' sagde hun og trak henkastet på skuldrene igen, mens hendes blik kort vendte mod jorden. Hun fik næsten skyldfølelse. Næsten. Forsigtigt rømmede hun sig, mens hun rettede på sit tøj. Hun følte sig på en måde underligt til mode ved hans tilstedeværelse, for hun var ikke vant til at folk gav igen på den måde som han havde gjort.

Nathan

Han fik det en smule dårligt med, at hun ikke havde nogen steder at sove. Han havde altid plads hos ham, men det virker også ret mærkeligt at tilbyde en plads tilen totalt fremmed? Dog havde han en ret stor lejlighed og der ville derfor være fin plads til, at hun kunne overnatte uden at føle at hun trangte sig på. Han lukkede let sine øjne i og betragtede hende en smule, da han ikke helt kunne afgøre hvem han havde med at gøre, han plejet ellers at være god til en gennemskue personer. "Jeg..kender måske et sted du kan sove, hvis ikke du vælger et hotel?" Sagde han en smule henkastet. "Jeg kender ikke så meget til problemer i familien, men jeg har hørt en del omkring emnet" Grinede han let. Selv havde han ikke haft en familie længe og han havde det egentlig også ganske godt med, at være sig selv og ikke skulle tænke på andre.

Camille
Hun skrånede hovedet i et øjeblik og kunne ikke lade være med at se mistænksomt på ham i et øjeblik. Det virkede lidt underligt at tage med en totalt fremmede hjem. Men han havde fanget hendes interesse en smule og det var vel bedre at have et sted at være frem for intet. Og hvis han virkeligt skulle vise sig at være et svin, så var der næsten ikke noget farligere end hende alligevel. ''Bor du langt væk? For jeg gider ikke at gå langt.'' svarede hun, så måtte han selv tolke det svar som et 'ja'. Hun så afventende på ham for at se hvilken retning han ville gå. Faktisk vidste hun ikke om det sted han snakkede om var hans hjem, men det gik hun bare ud fra at det var.

Nathan

Han vidste ikke om han havde taget et for stort spring ved at spørge om hun ville med ham hjem, men han havde det samtidigt også dårligt med bare at efterlade hende, hvis hun ikke kunne sove nogle steder. Normalt var han ret ligeglad med andre mennesker og hvad de fortog sig, men hun havde et eller andet mystisk over sig, som han ikke helt kunne forklare. Måden hun havde snakket til ham, i det de var kommet til at støde ind i hinanden også alligevel var 'blødt' lidt op, havde fascineret ham på en eller anden måde. "Det ligger den vej jeg kom fra. Så det tager 5min at gå derhen" Sagde han og kørte en hånd gennem hendes hår. "Er det for langt? Ellers er der en bænk lige derovre" Sagde han drillende og pegede på en bænk. Han kunne ikke lade være med, lige at skulle provokerer en lille smule. Han skulle lige teste hvor meget hun kunne tåle.